Men­ne­ske­ret­tig­heds­un­der­vis­ning: Tilgange og ambi­va­len­ser

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Ulighed til og i uddan­nelse er langt fra et nyt tema inden for socio­lo­gien og uddan­nel­ses­forsk­nin­gen, hvor skiftende tema­ti­se­rin­ger af, hvordan især køn, klasse, etnicitet mv. indgår i for­skel­lige former for in- og eks­klu­sions­pro­ces­ser, udgør vigtige bidrag. De seneste år er antallet af stu­de­rende med psy­ko­so­ci­ale van­ske­lig­he­der steget markant, og disse stu­de­rende ser ud til at blive udsat for nogle særlige former for sor­te­rings­me­ka­nis­mer.

Unge med triv­selspro­ble­mer i kol­la­bo­ra­tive lærings­fæl­les­ska­ber i vide­re­gå­ende uddan­nelse

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Artiklen viser eksempler på de problemer, stu­de­rende, der mistrives, kan opleve i kol­la­bo­ra­tive lærings­fæl­les­ska­ber i vide­re­gå­ende uddan­nelse. Wengers (1998) begreber del­ta­ger­ba­ner, fælles virk­som­hed, gensidigt enga­ge­ment og fælles reper­toire ansku­e­lig­gør nogle af de stu­de­ren­des ople­vel­ser, mens Tintos (2015) model over rela­tio­ner mellem stu­den­ter­moti­va­tion, oplevelse af self-efficacy og til­hørs­for­hold, samt udhol­den­hed peger på kon­se­kven­ser deraf. Det under­sø­ges afslut­nings­vist, hvilke […]

Jeg ser det som et ekstra job, jeg har

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Idealet om lige vilkår i vide­re­gå­ende uddan­nelse står centralt i den danske uddan­nel­ses­po­li­tik. Med afsæt i under­sø­gel­ses­til­gan­gen insti­tu­tio­nel etnografi vises, hvordan lige vilkår dog i høj grad bliver et indi­vi­du­a­li­se­ret ansvar pålagt den enkelte stu­de­rende. I artiklen udvikles et begreb om ekstra-arbejde til at kortlægge de akti­vi­te­ter, der er forbundet med stu­di­e­re­la­te­rede psy­ko­so­ci­ale van­ske­lig­he­der, og som ikke figurerer i uddan­nel­ser­nes selv­for­stå­else […]

Asyn­kro­ni­tet og sortering i et acce­le­re­ret uddan­nel­ses­sy­stem

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Ulighed til og i uddan­nelse er langt fra et nyt tema inden for socio­lo­gien og uddan­nel­ses­forsk­nin­gen, hvor skiftende tema­ti­se­rin­ger af, hvordan især køn, klasse, etnicitet mv. indgår i for­skel­lige former for in- og eks­klu­sions­pro­ces­ser, udgør vigtige bidrag. De seneste år er antallet af stu­de­rende med psy­ko­so­ci­ale van­ske­lig­he­der steget markant, og disse stu­de­rende ser ud til at blive udsat for nogle særlige former for sor­te­rings­me­ka­nis­mer.

Uni­ver­si­te­terne på vej – hvorhen?

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Inden for de sidste tyve år er der sket væsent­lige for­an­drin­ger med og på de danske uni­ver­si­te­ter. Men udvik­lin­gen er mod­sæt­nings­fuld og svær at orientere sig i. Der er kommet mange nye uddan­nel­ser, men mange unge kan ikke få adgang til de uddan­nel­ser, de ønsker. Uni­ver­si­te­terne står vagt om forsk­nin­gens frihed, men der frem­kom­mer jævnligt […]

Uni­ver­si­te­tet som plan B

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Stu­di­etvivl som copings­tra­tegi blandt uni­ver­si­tets­stu­de­rende Artiklen under­sø­ger den øgede interesse for at styre stu­de­ren­des stu­di­e­valg og aktivitet under studiet. Med udgangs­punkt i to nyere under­sø­gel­ser om hhv. frafald ​(Fre­de­rik­sen & Billesøe, 2018)​ og stu­de­ren­des dag­lig­dags pri­o­ri­te­ter og valg (Sarauw og Madsen, 2016) argu­men­te­rer vi for, at denne interesse i at rek­rut­tere de rette stu­de­rende og stimulere dem til […]