Et godt sted at starte

Opvækst i provinsen (forside)

Eva Gulløv og John Gulløv:
Opvækst i provinsen. Om dem, der bliver, og dem, der rejser

Antro­po­lo­gi­ske studier nr. 6, Aarhus Uni­ver­si­tets­for­lag, 2020
194 sider, 200 kr

Opvækst i provinsen er baseret på en etno­gra­fisk under­sø­gelse om, hvordan mennesker i for­skel­lige alders­grup­per og posi­tio­ner tænker om deres steder, mulig­he­der og frem­tids­ud­sig­ter. Under­sø­gel­sen tager afsæt i et fel­t­ar­bejde udført i Tønder kommune i Søn­derjyl­land, 2016 og 2017 og inklu­de­rer obser­va­tio­ner og samtaler med børn og voksne i hjem og bør­ne­ha­ver (en lands­bybør­ne­have og en børnehave i Tønder by), inter­views og samtaler med ca. 50 børn og unge, de fleste mellem 12 – 18 år, inter­views med forældre, pædagoger, sko­le­læ­rere og skole­le­dere (fra kom­mu­neskole, friskoler og pri­vatsko­ler), ung­doms­rå­d­gi­vere, under­vi­sere og ledere på ung­doms­ud­dan­nel­ser (gymnasium, HF, erhverv­s­ud­dan­nel­ses­cen­tre, ung­doms­skole) samt ansatte i den kommunale for­valt­ning. Baseret på det faktum at uddan­nel­ses­valg i provinsen til­skyn­der så mange til at bryde op fra det sted, hvor de voksede op, spørges der til de udfor­drin­ger og dilemmaer, de unge oplever, når de overvejer mulig­he­der for at rejse eller blive, samt hvad det betyder for deres syn på stedet og de mennesker, der bor der, såvel som dem, der flytter sig.

Bogens syv kapitler indledes med i kapitel 1 at beskrive Tønders ændrede befolk­nings­sam­men­sæt­ning med blandede erfa­rin­ger i forhold til opvækst­ste­der, erhverv, uddan­nelse og livs­for­mer som et oplagt valg bag studiet af komplekse samspil mellem sted, socialt liv og uddan­nelse. For­fat­terne er, som det fremgår af kapitel 2, analytisk inspi­re­ret af teo­re­ti­ske pointer om steder og til­hørs­for­hold, social afhæn­gig­hed, for­bin­del­ser og netværk, værdier og sta­tus­sy­ste­mer samt livs­for­mer og vær­dig­heds­for­mer. På tværs af disse inspira­tio­ner, står især et rela­tio­nelt og socialt dif­fe­ren­ti­e­rings per­spek­tiv på analysen af steder og mennesker centralt. Bogens fire ana­ly­se­ka­pit­ler er bygget op omkring en livs­cy­klus begyn­dende fra opvækst i familien (kapitel 3) via først børn i bør­ne­ha­ver (kapitel 4), dernæst udsko­lings­børn i en privat, kommunal og friskole (kapitel 5) til unge i gymnasiet og erhverv­s­ud­dan­nel­ser (kapitel 6). I bogens afslut­tende kapitel 7 kon­klu­de­rer og dis­ku­te­rer for­fat­terne de pæda­go­gi­ske, uddan­nel­ses­po­li­ti­ske, men­ne­ske­lige og sted­s­pe­ci­fikke impli­ka­tio­ner af de dilemmaer, der er forbundet med at uddan­nel­sens symbolske magt­po­si­tion til­skyn­der børn, unge og familier til at bryde op fra de steder, de er vokset op – samt mulige bud på at forny poten­ti­a­let i en sted­s­en­si­tiv pædagogik.

Fokus i kapitel 3 er på småbørns­for­æl­dres syn på opdra­gelse, opvækst og børneliv. Det påvises, at der er en dob­belt­hed forbundet med på den ene side at begå sig og engagere sig i det lokale, fx i besty­rel­ses­ar­bejde i bør­ne­in­sti­tu­tio­nerne, som fri­vil­lige i sport­sak­ti­vi­te­ter og ‑klubber, i han­dels­for­e­nin­gen, som deltagere i kirkeligt arbejde, fri­me­nig­he­der eller det rige for­e­nings­liv. På den anden at uddan­nelse for de fleste fremstår som en mere sikker vej til arbejds­mar­ke­det og dermed til at blive selv­for­sør­gende og have et værdigt liv, også selv om det i mange tilfælde indebærer at flytte bort. Selv blandt de forældre, der er lykkedes med at etablere deres livs­for­mer ud fra en lokalt baseret strategi – og nogle endda med gode indtægter og jobs – er det ikke nød­ven­dig­vis en vej, de tør satse på for deres børn. I kapitel 4 er fokus på børn i bør­ne­ha­ven omkring ”forholdet mellem det lokale sted, de sociale grup­pe­rin­ger og den opbygning af ori­en­te­ring, sam­hø­rig­hed og selv­for­stå­else, som børnene er i proces med.” (s. 79). Man fornemmer i dette kapitel en udstrakt opmærk­som­hed på de sociale grup­pe­rin­ger, der udfolder sig omkring børn, der er optaget af at opbygge akti­vi­te­ter og samspil, der trækker på lokale forhold, fx når ’arbejds­dren­gene’ fra lands­bybør­ne­ha­ven ”[d]ag efter dag er optaget af at grave, udjævne, støbe og mure, men også pløje, luge, høste og køre trak­tor­ræs.” (s. 80). Selv om bør­ne­ha­vens personale er en inte­gre­ret del af lokal­sam­fun­det og under­støt­ter mange af de samme refe­ren­cer til lokale livs­for­mer og erfa­rin­ger, som er udbredte blandt børnene, er der imid­ler­tid en stigende opmærk­som­hed på sko­le­vi­den og sko­le­for­be­re­dende akti­vi­te­ter på bekost­ning af akti­vi­te­ter baseret på børnenes til­knyt­nings­re­la­te­rede erfa­rin­ger og værdier. I kapitel 5 inklu­de­res udsko­lings­børns per­spek­ti­ver på lokal­sam­fund, uddan­nelse og urbanitet. Børnenes ori­en­te­rin­ger er i lyset af forskelle i fami­lie­for­mer og livs­for­mer socialt dif­fe­ren­ti­e­ret mellem dem, der vokser op på landet og favo­ri­se­rer ”glæden ved det lokale landliv” snarere end skolens lære­pla­ner, og dem der er bosat i Tønder by og som ori­en­te­rer sig mod det urbane liv og uddan­nelse og med en distance til det lokale. Der i blandt findes gruppen af tvivlere, der forsøger at balancere deres lokale og urbane ori­en­te­rin­ger og udskyde de valg, der trænger sig på, jo tættere de kommer afslut­nin­gen på skolen. En tvivl, der ”gælder for alle unge mennesker, men den for­stær­kes for dem, der er mærket af stedets lokale etos, dvs. glæden og ansvaret ved at være del af den lokale sam­men­hæng og for­plig­telse.” (s. 131). Især blandt unge i gymnasiet viser analysen i kapitel 6, at fore­stil­lin­gen om at rejse får gradvist større betydning, hvilket ikke bare handler om egne vær­di­o­ri­en­te­rin­ger, men i sær­de­les­hed om de værdier, som gen­nem­sy­rer hele uddan­nel­ses­fel­tet. Særligt i gymnasiet påvirkes de unge af et uddan­nel­ses­sy­stem, der i kraft af symbolske dif­fe­ren­ti­e­rin­ger mellem til­knyt­ning, lav sko­le­sta­tus og lokal for­ank­ring kontra mobilitet, høj sko­le­sta­tus og urbanitet aner­ken­der de unge for at foretage, ”hvad vi vil betegne som ’vertikale valg’ rettet mod social opstigen og geo­gra­fisk mobilitet.” (s. 160).

  Som helhed er bogen rig på etno­gra­fisk baserede analyser af det daglige liv i provinsen blandt småbørns­for­æl­dre, børn, udsko­lings­børn og unge. Komplekse liv, som på tværs af den domi­ne­rende faktor bag uddan­nel­ses­pa­ra­dok­set – at de unge skal uddanne sig for at udvikle lokal­sam­fun­det, men uddanner de sig, gider de ikke bo der (Jensen 2020), ikke desto mindre ana­ly­se­res menings­fuldt i lyset af såvel forskelle i fami­lie­for­mer og livs­for­mer som en sans for stedets empiriske kom­plek­si­tet. For for­fat­terne, som begge er solidt forankret i en pæda­go­gisk antro­po­lo­gisk forsk­nings­tra­di­tion, er bogens fokus på skævheden mellem land og by i det danske samfund en oplagt pro­ble­ma­tik at udforske med udgangs­punkt i børn og unges per­spek­ti­ver. Uden at det skal over­for­tol­kes, synes der at være en særlig analytisk opmærk­som­hed på de lokale ori­en­te­rin­ger, dvs. ori­en­te­rin­ger der nu toner frem som ’de fremmede’ og som nogle, der både skiller sig ud fra og udgør en analytisk prisme til studiet af uddan­nel­ses­sy­ste­mets mentale og sociale pro­duk­tion og repro­duk­tion af urbane, mid­delklas­senor­mer. Er man som stu­de­rende, forsker eller blot almin­de­lig­vis inter­es­se­ret i uddan­nel­ses­so­cio­lo­gi­ske og antro­po­lo­gi­ske studier af den voksende interesse, der er på stedet og lokal­sam­fun­det som afsæt for samfunds- og kul­tu­r­a­na­ly­ser (fx Dansk sociologi 2019), er Opvækst i provinsen et godt sted at starte.

Dansk Sociologi, Nr. 4, 30. årg. 2019, TEMA. Stedets og lokal­sam­fun­dets sociologi (del 1).

Jensen, Steen Bruun 2020: Uddan­nel­ses­pa­ra­dok­set, Wee­ken­da­vi­sen, 28. februar 2020, Nr. 09, Ideer, s. 12 – 13.

  • Lektor på Sektion for Pædagogik, Institut for Kom­mu­ni­ka­tion, Køben­havns Universitet