Tid til uddannelse – en uddannelsesetnografisk analyse af dyrlægestuderende og sygeplejestuderendes oplevelse af ’gøremålstravlhed’
Denne artikel sætter fokus på, hvordan studerende oplever og håndterer uddannelsesforløb, som i såvel uddannelse af dyrlæger som sygeplejersker præges af en markant travlhed. Artiklen baseres på langvarige feltarbejder, der gennem observationer, interviews og videodagbøger har kortlagt det studiemæssige hverdagsliv og fastholdt de professionsstuderendes egne beretninger og iværksatte strategier.