Skri­ve­vej­led­ning

Artikler i DpT bør sigte mod at udgøre kritiske, vel­do­ku­men­te­rede og skarpe bidrag til det pæda­go­gi­ske område, og gøre os klogere gennem analyser af pæda­go­gisk for­an­dring og træghed. Således byder DpT artikler velkommen som:

• pro­ble­ma­ti­se­rer og udfordrer domi­ne­rende tanker, for­stå­el­ser, ide­o­lo­gier og politik på det pæda­go­gi­ske område
• giver stemme til eller belyser for­hol­dene for mar­gi­na­li­se­rede, stig­ma­ti­se­rede og eks­klu­de­rede individer og grupper indenfor det pæda­go­gi­ske felt
• gennem et teoretisk per­spek­tiv på pæda­go­gi­ske pro­blem­stil­lin­ger viser andre vinkler og aspekter af verden
• rejser usæd­van­lige spørgsmål eller beskæf­ti­ger sig med mar­gi­na­li­se­rede emner og pro­blem­stil­lin­ger i forhold til det pæda­go­gi­ske felt
• beskriver og frem­læg­ger erfa­rin­ger, der åbner for nye per­spek­ti­ver på og for­stå­el­ser af den pæda­go­gi­ske virkelighed
• og/eller synliggør sine pro­duk­tions­be­tin­gel­ser og dermed dels sin måde at relatere sig til domi­nans­for­hol­dene i det pæda­go­gi­ske felt på.

Artikler kan bygge på empiriske under­sø­gel­ser af pæda­go­gisk relevante forhold, formidle teo­re­ti­ske dis­kus­sio­ner eller evt. være erfa­rings­ba­se­rede. Essays og kortere kom­men­ta­rer kan være mere per­son­lige i stil og indhold, og tage afsæt i en aktuel eller på anden vis relevant pæda­go­gisk dis­kus­sion. DpT opfordrer bidrag­sy­dere til at benytte sig af eks­pe­ri­men­te­rende former, fx montager, etno­gra­fi­ske tegninger, prak­sis­for­tæl­lin­ger, osv. 

Viden­ska­be­lige artikler fag­fæl­lebe­døm­mes. Andre bidrag kan i nogen tilfælde bringes uden fagfællebedømmelse. 

Alle bidrag undergår grundig redak­tio­nel bedømmelse. 

Norsk- og svensk­spro­gede artikler kan i begrænset omfang optages i DpT, såfremt de findes relevante i en dansk sammenhæng. 

Forslag kan indsendes året rundt eller i for­bin­delse med Call for Papers til temanumre.

Arti­kel­for­slag skal være i fuld længde og udformes i følgende Word-ska­­be­lo­­nen inden den sendes til redaktion@dpt.dk

For­fat­ter­skab 

For at kunne stå som forfatter på en artikel i DpT skal man opfylde følgende kriterier: 

• Væsent­lige bidrag til idé bag eller design af arbejdet eller til til­ve­je­brin­gel­sen, analysen eller for­tolk­nin­gen af data til arbejdet, og 

• Udform­ning af arbejdet eller kritisk revi­de­ring i for­bin­delse med betyd­nings­fuldt intel­lek­tu­elt indhold, og 

• Endelig god­ken­delse af den version, der skal publi­ce­res, og 

• Aftale om at være ansvarlig for alle aspekter af det udførte arbejde ved at sikre, at spørgsmål i relation til præ­ci­sio­nen eller inte­gri­te­ten af enhver del af arbejdet bliver til­stræk­ke­ligt undersøgt og løst.

Hvis for­fat­ter­ska­bet står i en gruppes navn, bør alle medlemmer af gruppen opfylde kri­te­ri­erne for at opnå forfatterskab. 

Hvis en person, der ikke opfylder kri­te­ri­erne for for­fat­ter­skab, har bidraget til artiklen, bør der gøres opmærksom på det på anden vis, fx i en note. 

Kri­te­ri­erne følger ret­nings­linjerne i Det danske kodeks for inte­gri­tet i forskning (2026).

Rettesnor for den gode artikel i DpT 

Problem, anlig­gende og formål 
Problem, anlig­gende og/eller formål skal frem­stil­les tydeligt, være vel­be­grun­det og afgrænset ved hjælp af faglige vinkler. 

Teoretisk og empirisk grundlag 
Grund­la­get for analyser og for­tolk­nin­ger bør angives, så det tydeligt fremgår hvilket materiale eller stof, der er genstand for analyse og for­tolk­ning – det være sig teori, empirisk obser­va­tions- eller inter­view­ma­te­ri­ale, histo­ri­ske kilder, pæda­go­gi­ske teorier og strøm­nin­ger, statistik, fag­be­skri­vel­ser og andre doku­men­ter af for­skel­lig art. Metodiske og meto­do­lo­gi­ske over­vej­el­ser skal indgå. 

Anden forskning 
Kendskab til anden relevant forskning samt aktuelle dis­kus­sio­ner inden for det pågæl­dende felt bør fremvises, hvor det er relevant og hjælper artiklens pointe frem. 

Kon­klu­sio­ner 
Kon­klu­sio­ner bør foretages på grundlag af analyser og for­tolk­nin­ger. Kon­klu­sio­ner bør i øvrigt være en vel­ar­gu­men­te­ret visning af, hvilke nye former for for­stå­else eller spørgsmål der er blevet frembragt. 

Målgruppe og læse­ven­lig­hed 
DpT ønsker at henvende sig til både forsk­nings­ver­de­nen, inter­es­se­rede fagfolk i de pæda­go­gi­ske prak­sis­fel­ter og almin­de­ligt inter­es­se­rede i øvrigt. Tids­skrif­tet lægger derfor vægt på at der formidles i et klart og læse­ven­ligt sprog. 

Etik 
Alle for­fat­tere skal tage ansvar for en etisk behand­ling af det for­mid­lede materiale, for eksempel, men ikke ude­luk­kende, ved at sørge for ano­ny­mi­se­ring i de tilfælde det er relevant.

Manuskrip­t­vej­led­ning

Længde
Artikler skal formidles så kort og præcist som muligt. Manuskrip­ter må ikke over­skride 40.000 tegn inkl. mellemrum (medregnet abstract, refe­ren­cer og noter).

Manchet/abstract 
Artiklens emne og kon­klu­sion præ­sen­te­res i en kort sam­men­fat­tende manchet/abstract på højst 150 ord. 

Emneord
Manuskrip­tet forsynes med 3 – 5 emneord. 

For­ma­te­ring
Det endelige manuskript skal afleveres i denne skabelon.

Anvend kun ét over­skrifts­ni­veau foruden titel. For­ma­te­rin­ger af teksten bør begrænses til et minimum. Undgå ord­de­lin­ger, skiftende skrift­stør­rel­ser og skrift­ty­per, centreret tekst, VERSALER, sidehoved og sidefod, m.m. Anvend kun kursiv (ikke fed eller under­streg­ning) ved tekst, der ønskes fremhævet. Minimer brugen af anfør­sels­tegn, bin­de­stre­ger og kursiv.

Kor­rek­tur­læs­ning 
For­fat­te­ren har ansvaret for kor­rek­tur­læs­ning af sin artikel. Korrektur omfatter syntaks, stavning og kom­ma­te­ring. Artikler med for mange fejl og mangler kan afvises. Desuden skal for­fat­te­ren sørge for, at artiklen er sat korrekt op i DpT’s word-skabelon (se ovenfor). 

Efter layout sendes artiklen til en sidste kor­rek­tur­læs­ning hos for­fat­te­ren, der har 2 dage til at gå artiklen igennem for even­tu­elle mangler i opsæt­nin­gen. Større ind­holds­mæs­sige ændringer godtages ikke. 

Noter 
Even­tu­elle noter sættes som fodnoter. 

Refe­ren­cer og lit­te­ra­tur­li­ste 
Lit­te­ra­­tur- eller refe­ren­ce­an­gi­vel­ser skal have dækning i manuskrip­tet og begrænses til det nød­ven­dige. Refe­ren­cer og lit­te­ra­tur­li­ste skal anvendes kon­si­stent og følge almin­de­lige human- og sam­funds­vi­den­ska­be­lige ret­nings­linjer herfor, fx APA, Harvard, Chicago Author-Date eller lign. Dog ikke IEEE eller Humanities. 

Citater 
Citater skal anføres med tydelig kil­de­hen­vis­ning. Citater på norsk, svensk og engelsk accep­te­res. Hvis der anvendes citater på andre sprog, bedes de oversat af artiklens forfatter. 

Figurer, billeder og illu­stra­tio­ner 
Figurer, billeder og illu­stra­tio­ner må gerne være i farver. De bedes vedlagt i en særskilt fil med tydelig angivelse af placering i artiklen ved hjælp af [indsæt figur x her] og til­sva­rende navn­giv­ning af filen xxx_fig1. Filen bør være .PNG på minimum 300 DPI. 

For­fat­ter­præ­sen­ta­tion 
Navn, uddan­nelse, stilling/ansættelsessted angives efter overskriften. 

Copyright 
DpT for­be­hol­der sig alle ret­tig­he­der til artiklen. For­fat­tere opfordres til at linke til artiklens placering (URL) på DpT’s hjem­meside. DpT opfatter spredning af pdf-filer som brud på ophavsret. DpT minder om at copy­righ­tind­tæg­ter er en for­ud­sæt­ning for driften af tidsskriftet. 

Tids­skrif­tet for­be­hol­der sig alle ret­tig­he­der over artikler, herunder også fuld offent­lig­gø­relse på hjem­mesi­der og lignende. For­fat­te­ren kan efter­føl­gende kun gøre brug af teksten til andet formål efter for­ud­gå­ende aftale med DpT’s redaktion og i så fald med tydelig angivelse af, hvor den oprin­de­ligt er offent­lig­gjort. Artikler optages normalt ikke i DpT, hvis de har været offent­lig­gjort i anden sam­men­hæng. Redak­tio­nen kan anvende uddrag af en artikel i for­bin­delse med pres­se­med­del­el­ser, rek­la­me­ma­te­ri­ale eller anden omtale af tidsskriftet. 

Procedure ved ind­sen­delse af manuskrip­ter  

Alle indsendte manuskrip­ter gennemgår først en redak­tio­nel bedøm­melse, og for­fat­te­ren modtager svar pr. mail. Vi bestræber os på at svare inden for to måneder. 

Ved den ind­le­dende redak­tio­nelle bedøm­melse vurderes manuskrip­tet af to medlemmer af redak­tio­nen. Til­ba­ge­mel­din­gen kan bestå i: 

• Accept af manuskrip­tet i dets nuværende form, evt. med mindre kor­rek­tio­ner og tilføjelser. 

• Forslag til ændringer mhp. publi­ce­ring i DpT. Til­ba­ge­mel­din­gen har form af en kortere rede­gø­relse for ønskede ændringer, i visse tilfælde konkrete ændrings­for­slag til den fore­lig­gende tekst. 

• Accept af at en artikel sendes til fagfællebedømmelse. 

• Afvisning af manuskrip­tet. Her gives en kort form- og/eller ind­holds­mæs­sig begrun­delse for, hvorfor redak­tio­nen ikke finder teksten egnet til publi­ce­ring i DpT. 

Fag­fæl­lebe­døm­melse (peer review) 

Fag­fæl­lebe­døm­mel­ser er dobbelt anonyme, hvilket betyder at eksterne bedømmere ikke får oplyst for­fat­te­rens identitet, og at for­fat­te­ren ikke får oplyst, hvem der er bedømmere. For­fat­tere skal indsende to versioner af manuskrip­tet. En version med den fulde tekst og en anden version hvor al infor­ma­tion, der iden­ti­fi­ce­rer for­fat­te­ren, er fjernet, således at denne fil umid­del­bart kan sendes til anonym fagfællebedømmelse. 

Ano­ny­mi­se­rin­gen indebærer fjernelse af for­fat­ter­navn, arbejds­sted, m.v. I teksten kan infor­ma­tion, der iden­ti­fi­ce­rer for­fat­te­ren, erstattes med sætninger som fx: [navn fjernet af hensyn til ano­ny­mi­tet i fag­fæl­lebe­døm­mel­sen]. Hvis der refereres til egne arbejder, kan det gøres i tredje person, fx ’Jespersen (2010) har vist …’, i stedet for: ’jeg har tidligere vist …’. Endelig skal alle markører, der iden­ti­fi­ce­rer for­fat­te­ren, fjernes fra den elek­tro­ni­ske fil. Det gøres ved at undersøge doku­men­tet for egen­ska­ber og per­son­lige oplys­nin­ger og fjerne markørerne. 

Bedøm­mel­ses­pro­ces­sen  

Anonym fag­fæl­lebe­døm­melse betyder, at artikler anonymt sendes til vurdering hos forsk­ning­s­kyn­dige bedømmere. I tillæg til fag­fæl­lebe­døm­mel­sen kan redak­tio­nen have kom­men­ta­rer eller krav om rettelser til artiklen. Både fag­fæl­lebe­døm­mel­sen og redak­tio­nens vurdering sendes til for­fat­te­ren, så det fremgår, hvilke kom­men­ta­rer der er fag­fæl­lebe­døm­mers, og hvilke der er redak­tio­nens. Uanset positiv fag­fæl­lebe­døm­melse er det i sidste instans DpT’s redaktion der træffer beslut­ning om, hvorvidt en given artikel bringes i tidsskriftet. 

Fag­fæl­lebe­døm­mere giver forslag til, hvordan artiklen evt. kan forbedres, enten i en generel form eller som konkrete forslag til ændringer i den fore­lig­gende tekst. Bedøm­mel­sen formidles i DpT’s skema til fag­fæl­lebe­døm­mere, og det udfyldte skema samt redak­tio­nens sam­men­fat­tende vurdering tilsendes forfatteren. 

Ved fag­fæl­lebe­døm­melse kan der som hoved­re­gel forventes et svar ca. 3 måneder efter, at redak­tio­nen har modtaget artiklen. 

Fag­fæl­lebe­døm­mel­sen giver en over­ord­net vurdering af artiklen med disse bedømmelsesmuligheder: 

• Accep­te­res uden ændringer 

• Større eller mindre ændringer er påkrævet 

• Artiklen afvises

Accep­te­res artiklen uden ændringer, bringes den hurtigst muligt. Accep­te­res artiklen med mindre eller større ændringer, reviderer for­fat­te­ren den i over­ens­stem­melse med fag­fæl­lebe­døm­mel­sen og redak­tio­nens sam­men­fat­tende vurdering, hvorefter den sendes til gen­be­døm­melse i redaktionen. 

Når for­fat­te­ren indsender sin revi­de­rede artikel, skal der medfølge en beskri­velse af, hvordan fag­fæl­lebe­døm­me­rens og redak­tio­nens kom­men­ta­rer er søgt imø­de­kom­met. Deadline for ind­sen­delse af den revi­de­rede artikel er 3 måneder fra det tidspunkt, hvor for­fat­te­ren har modtaget fag­fæl­lebe­døm­mel­sen. For­fat­te­ren bør give redak­tio­nen besked i tilfælde af, at man ikke ønsker at arbejde videre med artiklen. 

Hvis en artikel afvises, gives en kort begrun­delse, og artiklen bedes ikke indsendt igen.