Temanumre

Tidlig indsats– radi­ka­li­se­ret forebyggelse?

Tidlig indsats lyder som et pæda­go­gisk og politisk mantra. På tværs af en lang række sociale felter kaldes der på, at der skal sættes tidligere og tidligere ind, så poten­ti­elle problemer ikke udvikler sig og slår rod. Tidlig indsats synes at have etableret sig som en slags selv­føl­ge­lig fornuft, der sjældent sættes spørgs­måls­tegn ved. DpT sætter fokus på den tidlige indsats’ blinde vinkler og adres­se­rer de selv­føl­ge­lig­he­der, magt- og prak­sis­for­mer, som følger med mantraet.

Andre betin­gel­ser. Hver­dags­liv med vari­e­rende funk­tions­evne, handicap og diagnoser

Dette nummer sætter fokus på, hvad vari­e­rende funk­tions­evne, handicap og diagnoser betyder for børn, unge og forældres hver­dags­liv i forhold til del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der, iden­ti­tets­dan­nelse og aner­ken­delse. I seks viden­ska­be­lige artikler præ­sen­te­res og belyses nye teorier, begreber og kritiske per­spek­ti­ver, som kun i begrænset omfang er anvendt i empiriske analyser i Danmark. Temaet inde­hol­der desuden akti­vi­sti­ske indslag og en gen­læs­ning af en klassisk tekst om udgræns­nin­gen af ’de uduelige’.

Ind­dra­gelse af børn og unge i udsatte posi­tio­ner – kon­flik­ter og dilemmaer.

Børn og unge i udsatte posi­tio­ner skal inddrages – ikke mindst i deres egen ’sag’. Men ofte oplever børn og unge i udsatte posi­tio­ner ikke at blive inddraget og lyttet til. Ind­dra­gelse kan også være både dilem­ma­fyldt og kom­pli­ce­ret i praksis. 

Soci­al­pæ­da­go­gik­kens politiske økonomi

Hvilken betydning har den kapi­ta­li­sti­ske sam­funds­mo­del for soci­al­pæ­da­go­gisk praksis? Historisk synes soci­al­pæ­da­go­gik at være intimt forbundet med udvik­lin­gen af kapi­ta­li­sti­ske kontrol- og hjæl­pe­for­an­stalt­nin­ger. Men hvordan ser det ud aktuelt? I dette tema­num­mer præ­sen­te­rer vi seks analyser af soci­al­pæ­da­go­gik­kens politiske økonomi: Mag­t­re­la­tio­ner, ram­me­be­tin­gel­ser, sty­rings­stra­te­gier, mar­keds­gø­relse, statslig øko­no­mi­se­ring, videns­for­mer, mar­gi­na­li­se­ring, men­ne­ske­syn, faglig pes­si­misme. Og mod.

Seksu­a­li­tet og pæda­go­gi­ske per­spek­ti­ver – normer, frihed og begrænsning

Hvordan håndteres metoo og den seksu­al­po­li­ti­ske kamp om lyst, tabu, grænser og magt i det pæda­go­gi­ske felt? Et nyt dpt-tema under­sø­ger det så for­skel­lige steder som ung­dom­s­klub, natklub, pro­duk­tions­skole, Kri­mi­nal­forsor­gen, onli­ne­p­lat­forme og ved byttedates. 

Eks­pe­ri­men­te­rende analyser

I dette tema­num­mer dyrker vi analysen med det formål at genover­veje og nytænke den kritiske analyse af pæda­go­gi­ske forhold. Temaets artikler dykker ned i analysens maskinrum og giver plads til reflek­sio­ner over – og eks­pe­ri­men­ter med – analyser. Tema­num­me­ret sætter fokus på det ’tavse’ ana­ly­se­ar­bejde gennem seks artikler, der på vidt for­skel­lig vis linder på låget til analysens sorte boks og bidrager til nye reflek­sio­ner over pæda­go­gik­kens forhold til den kritiske analyse. 

Uhygge, frygt og modige børn 

Børn både frygter og fasci­ne­res af det uhyg­ge­lige. Selvom frygt er en følelse forbundet med ubehag, kan den også være fasci­ne­rende og måske endda lærerig? Tema­num­ret Uhygge, frygt og modige børn åbner dis­kus­sion om frygt og uhygge i en pæda­go­gisk kontekst.

Social (u)retfærdighed i det 21. årh.

Social ret­fær­dig­hed og uret­fær­dig­hed er centrale sam­funds­an­lig­gen­der, men hvad bliver social (u)retfærdighed til i et pæda­go­gisk lys? Har den pæda­go­gi­ske praksis blinde vinkler, der upåagtet (re)producerer social uret­fær­dig­hed? Kan pæda­go­gik­ken over­ho­ve­det skabe ret­fær­dig­hed på de eksi­ste­rende politiske og sam­funds­mæs­sige vilkår? Tema­num­me­ret belyser pæda­go­gik­kens (u)retfærdighed gennem et kalej­doskop af per­spek­ti­ver såsom mod­stands­sko­ler, deko­lo­ni­se­ring, kinæ­ste­tik, uvil­dig­hed, byplan­læg­ning og havebrugssamfund.

Menings­tab og menings­dan­nelse i velfærdsuddannelsen

En række tendenser i relation til vel­færds­ud­dan­nel­serne peger på, at disse (stadig) er under pres: Søgningen og optaget af stu­de­rende er flere steder vigende, ligesom det fremhæves, at for få såkaldt dygtige stu­de­rende søger mod vel­færds­ud­dan­nel­serne; uddan­nel­serne hævdes at være under­fi­nan­si­e­rede, og de frem­stil­les jævnligt negativt i den offent­lige debat. Men hvordan kan disse pro­ble­ma­tik­ker forstås? Er der tale om en form for menings­krise i vel­færds­ud­dan­nel­ser og –pro­fes­sio­ner? Og i givet fald, hvad er det så, der skaber hen­holds­vis mening og meningstab?

Anbragte

Selvom det kan være svært at huske her ved udgangen af 2020, hvor næsten alt
har handlet om cor­o­navirus, bragte Mette Fre­de­rik­sens nytårs­tale anbragte børn
og unge i politisk fokus. ”Et mere ret­fær­digt samfund starter med børnene”,
sagde Mette Fre­de­rik­sen og talte om de sam­funds­mæs­sige for­plig­tel­ser til at tage
sig af de børn, der har det aller­svæ­rest. Og hun præ­ci­se­rede: ”Flere udsatte børn
skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal
være langt mere stabile.”

I skam­me­kro­gen

At blive sendt i skam­me­kro­gen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske sko­le­e­le­ver har haft. Ikke desto mindre er skam en inte­gre­ret del af det meste opdra­gelse og under­vis­ning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sammenhænge. 

Kunst, politik og pædagogik

I dette tema­num­mer zoomer vi ind på den akti­vi­sti­ske dimension af kunst-baserede pæda­go­gi­ske inter­ven­tio­ner og praksis. Hvilke følelser, erken­del­ser, ide­o­lo­gier og politiske mobi­li­se­rin­ger er på spil? Hvilke mulig­he­der for at fortolke, performe og beskue verden og livet faci­li­te­res af æstetisk-kunst­­­­ne­risk pædagogik, og hvilke sociale for­an­drings­pro­ces­ser rummes heri?

Nye udfor­drin­ger på uni­ver­si­te­tet – pædagogik mellem lyst og nødvendighed

De danske uni­ver­si­te­ter har i mange år stået overfor udfor­drin­ger, der påvirker den pæda­go­gi­ske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og orga­ni­sa­to­ri­ske for­an­drin­ger i side­lø­bende og mod­sæt­nings­fyldte tendenser har skabt dårligere betin­gel­ser for det pæda­go­gi­ske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på uni­ver­si­te­terne som på de stu­de­rende, hvor pæda­go­gik­ken får afgørende betydning for mødet mellem under­vi­sere, vejledere og de stu­de­rende, og dette møde er i sig selv betyd­nings­fuldt for udvikling af den pæda­go­gi­ske diskurs og praksis.

Pæda­go­gi­ske rejser

Temaet fokuserer på, hvordan pæda­go­gi­ske ideer, teorier, metoder og prak­sis­for­mer rejser over lan­de­græn­ser, Poli­ti­kere og embeds­mænd og pæda­go­gi­ske aktører rejser ud og sender rej­se­be­ret­nin­ger hjem. Tekster opdages, over­sæt­tes og udgives, kommer på pensum og insti­tu­tio­na­li­se­res. Koncepter indkøbes, prom­ove­res, tilpasses, imple­men­te­res – eller omvendt sælges og eks­por­te­res, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skan­di­navien. Temaets for­fat­tere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pæda­go­gi­ske rejser.

Pæda­go­gik­ken og pengene.

Det er blevet mere og mere almin­de­ligt, at for­skel­lige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter og pæda­go­gisk forskning, lige som firmaer udviser inter­es­ser i at udvikle pæda­go­gi­ske koncepter og pro­gram­mer, som kommuner eller andre offent­lige insti­tu­tio­ner kan købe. Dette tema stiller sig under­sø­gende og nys­ger­rigt an i fht. pæda­go­gik­kens nye pen­ge­strømme. Vi ønsker at nærme os en for­stå­else af hvilke pæda­go­gi­ske og forsk­nings­mæs­sige ideer og prak­sis­for­mer, der mulig­gø­res hhv. besvær­lig­gø­res ved udviklingen.

Tag døm­me­kraf­ten tilbage – men tilbage til hvad?

Døm­me­kraf­ten er tra­di­tio­nelt blevet opfattet som en af de vigtigste kva­li­fi­ka­tio­ner hos de pro­fes­sio­nelle. Orga­ni­se­rin­gen af bestemte erhverv som pro­fes­sio­nelt arbejde er ofte blevet begrundet med hen­vis­ning til den pro­fes­sio­nelle døm­me­kraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til døm­me­kraf­ten og mere generelt den pro­fes­sio­nelle orga­ni­se­ring af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demo­kra­tisk baserede orga­ni­se­rin­ger af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efter­spørgsel på den pro­fes­sio­nelle dømmekraft?

Fri­vil­lig­hed og velfærdsarbejde

Temaet ind­kred­ser og pro­ble­ma­ti­se­rer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre vel­færds­pro­fes­sio­nelle domæner ved at åbne op for fri­vil­lige aktørers bidrag til løsning af sociale udfor­drin­ger og på den anden side at omdi­ri­gere øko­no­mi­ske res­sour­cer fra den offent­lige til den fri­vil­lige sektor – fx ved at afkræve tvær­sek­to­ri­elle part­ner­ska­ber ved fonds- og pul­je­an­søg­nin­ger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevæ­gel­ser har haft på såvel socialt fri­vil­ligt arbejde som på offent­ligt vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde.

Pæda­go­gisk fantasi

Pæda­go­gisk fantasi kan betragtes som evnen og viljen til at fore­stille sig at gøre tingene ander­le­des, at tænke uden om sæd­van­lige og domi­ne­rende pæda­go­gi­ske prak­sis­for­mer; en nægtelse af det aktuelle som uund­gå­e­lig nød­ven­dig­hed og skæbne, og en protest mod resig­ne­rende under­ka­stelse, som hævder at der ’ikke er noget at gøre’. I den forstand handler pæda­go­gisk fantasi om at fore­stille sig det usæd­van­lige og kaste sig ud i alter­na­ti­ver til det bestående.

UNGES ULIGHED I UDDANNELSE – et problem af stigende kompleksitet

Unge og uddan­nelse hænger i dag sammen. Sat på spidsen er de to ord nærmest synonymer for hinanden: Man er ung, når man er under uddan­nelse, og man er under uddan­nelse, når man er ung. Tidligere tænkte og talte man for­holds­vist simpelt om denne gruppe. I dag er pro­blem­stil­lin­gen mere kompleks. Spørgs­må­let er, hvordan og hvorledes samtidens sortering tager sig ud? Hvordan pro­du­ce­res rest­grup­pen, og hvem knyttes til denne?

Aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont – udvikling eller afvikling?

Aktions­forsk­nin­gen har som forsk­nings­tra­di­tion og som socialt eks­pe­ri­ment altid stået til dis­kus­sion – også inden for det pæda­go­gi­ske felt. Ikke mindst på pro­fes­sions­højsko­lerne er aktions­forsk­ning blevet populær som et mere del­ta­ger­o­ri­en­te­ret svar på krav om prak­sis­an­ven­de­lig­hed. Temaet søger at adressere og pro­ble­ma­ti­sere aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont for afsøge, hvorvidt aktions­forsk­nin­gen risikerer at blive spændt for et øko­no­mi­stisk sty­rings­re­gime, der afkræver ”evident” for­an­dring i og af praksis.

Homo Ludens – et opråb for legen 

Når der i dag tales om leg, tales der næsten altid i samme åndedrag om læring. I dette tema­num­mer udfordres mantraet om at der ingen forskel er på leg og læring. Vi vil søge at fravriste legen dens rolle som støt­te­spil­ler for læring og undersøge legens egenart på dens egne præmisser.

Pæda­go­gisk arbejde med de fremmede – det gode, det bedre og det bedste

Med dette tema ønsker vi at anlægge et andet fokus i den pæda­go­gi­ske dis­kus­sion. Vi forskyder det hidtidige fokus på de fremmede i det pæda­go­gi­ske arbejde eller på den pæda­go­gi­ske indsats for de fremmedes skyld til et fokus på de pro­fes­sio­nelle og/eller fri­vil­lige, som vil og har villet noget pæda­go­gisk med de fremmede, samt til forsk­nin­gen i de fremmede.

Kritik af synlig læring

Almin­de­lig­vis er der et tema for hvert nummer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift. Dette nummer af tids­skrif­tet er imid­ler­tid ander­le­des, da det er hele nummeret, der består af artikler som er uden for tema: Vi har samlet en række bidrag, der alle er både kritiske og aktuelle forsk­nings­ba­se­rede artikler, der tilsammen kan vise spænd­vidde i den pæda­go­gi­ske kritik.

Gal pædagogik

Med temaet ’Gal Pædagogik’ vil Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift tage pulsen på for­skel­lige af de pæda­go­gisk ori­en­te­rede handlings‑, behand­lings- og reha­bi­li­te­rings­ind­sat­ser inden for det (social)psykiatriske område, og på alter­na­tive måder at se forholdet mellem ’de gale’ og samfundet på.
Ideen er at se det, der foregår inden for det psy­ki­a­tri­ske felt, som en markør på mere generelle udvik­ling­s­ten­den­ser inden for social‑, arbejds­­­­­­­mar­keds- og uddan­nel­ses­po­li­tik i forhold til de ’ander­le­des’.

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – mellem politiske ambi­tio­ner og praktisk virkelighed

Temaets artikler adres­se­rer på hver deres måde spe­ci­fikke tema­tik­ker, der enten udsprin­ger af eller aktu­a­li­se­res af et eller flere af reformens elementer. Artik­ler­nes opta­get­hed af meget for­skel­lige temaer illu­stre­rer reformens kom­plek­si­tet – man kunne fristes til at sige radi­ka­li­tet – og dens ambi­tio­ner om at reformere erhverv­s­ud­dan­nel­serne bredt og på alle niveauer, lige fra under­vis­ningsnære pro­blem­stil­lin­ger til udvikling af talentpædagogik.

Demokrati i bør­ne­højde – en truet livsform?

I de seneste 15 års uddan­nel­ses­re­for­mer er demokrati og demo­kra­tisk dannelse blevet stadigt mere usynlig. Spørgsmål om demokrati i relation til pædagogik og uddan­nelse synes ikke længere at have den store politiske opmærk­som­hed. DpT søger at tage tem­pe­ra­tu­ren på, hvordan det står til med demo­kra­tiet i bør­ne­højde og åbne for kritiske dis­kus­sio­ner af, hvad demokrati i bør­ne­højde i grunden er for en størrelse og hvordan det kan praktiseres.

Pro­le­ta­ri­se­ring af vidensarbejde?

På tværs af forsk­­­­nings- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner som pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter har de senere års reformer skabt nye betin­gel­ser for det videns­ar­bejde – forskning og under­vis­ning – der udføres i insti­tu­tio­nerne. De nye betin­gel­ser er med til grund­læg­gende at forandre arbejde og arbejds­liv for de ansatte. Temaet går på opdagelse i, hvordan den ”stille revo­lu­tion” af videns­ar­bej­det går for sig.

Drenge og uddannelse

Temaet giver bud på for­skel­lige dimen­sio­ner af drenge og unge mænds liv og møde med insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker for der­i­gen­nem at bidrage til øget for­stå­else af de mange for­skel­lig­ar­tede pæda­go­gi­ske prak­sis­ser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskuli­ni­tet, som disse pæda­go­gik­ker skal løse, og hvilke rela­tio­ner skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og hvad har det af kon­se­kven­ser for (de enkelte) drenge?

Insti­tu­tion og familie. Inten­si­ve­ret sam­ar­bejde og for­skyd­nin­ger af ansvar

Globalt og nationalt er der i disse år politisk og pæda­go­gisk fokus på styrkelse af sam­ar­bej­det mellem pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og familier gennem for­skel­lige former for ind­dra­gelse af forældre og/eller pårørende. Med dette tema­num­mer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det inten­si­ve­rede sam­ar­bejde ved på for­skel­lige måder at belyse, hvilken betydning, sam­ar­bej­det får for de involverede.

Dyg­tig­heds­pæ­da­go­gik: om elitens talenter og talen­ter­nes elite i uddannelsessystemet. 

Talen om talent og elite i det danske uddan­nel­ses­sy­stem er markant. ”De særligt talent­fulde skal have udfol­del­ses­mu­lig­he­der”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er frem­træ­dende udsagn. I de seneste ti år har talent­be­gre­bet fået en særlig drejning i uddan­nel­ses­po­li­tik, hvor det først og fremmest handler om at give de dygtigste elever bedre mulig­he­der for at udvikle deres evner. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pæda­go­gi­ske sammenhænge?

Pædagogik i udkants- og højkants-Danmark 

Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddan­nelse, opdra­gelse og under­vis­ning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokal­mil­jøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdra­­­­gel­­­­ses- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner? Hvad er pæda­go­gik­ker i disse insti­tu­tio­ner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale poli­tik­ker ind på og reagerer på stedernes uddan­nel­ses­for­hold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pæda­go­gi­ske prak­tik­ker og logikker.

DpT og børnehaven 

DpT har gennem tiderne fungeret som arena for for­skel­lige aktørers tanker om bør­ne­ha­ven; dens formål, ide, værdier, konkrete udform­ning og sam­funds­mæs­sige betydning. Vi har inviteret en række bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske debat­tø­rer til at se tilbage i ældre numre af tids­skrif­tet (Vor Ungdom, Pæda­­­­go­­­­gisk-psy­ko­lo­­­­gisk Tids­skrift og Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten per­son­ligt eller som et tidsbillede. 

Pæda­go­gik­kens teori og praksis – eftersyn og eftertanke

I den pæda­go­gi­ske og politiske debat om pædagogik og uddan­nelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begre­berne teori og praksis, hvordan sam­men­hæn­gen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Tema­num­me­rets ide er at tage de kon­ven­tio­nelle eller selv­føl­ge­lige for­mu­le­rede sam­men­hænge ud af omløb og iagttage dem udefra.

Ny teknologi i velfærdsprofessioner 

Velfærdsteknologi‑, digi­ta­li­­­­se­rings- og innova­tions­dags­or­de­ner fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udvik­lin­gen af vel­færds­sam­fun­det impli­ce­rer øget digi­ta­li­se­ring og innova­tion af vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger. Men hvad taler vi over­ho­ve­det om, når vi taler om digi­ta­li­se­ring og velfærdsteknologi?

Pæda­go­gi­ske tidskampe 

Pædagogik, opdra­gelse og uddan­nelse er tæt forbundne til tid. Opdra­gelse tager tid, folder sig ud over tid. Den pæda­go­gi­ske tid er udspændt mellem på den ene side et her-og-nu og på den anden side en fremtid som opdra­gel­sen og uddan­nel­sen retter sig imod. I denne sam­men­hæng er der mange for­skel­lige inter­es­sen­ter. Det er derfor ikke over­ra­skende, at den pæda­go­gi­ske tid i over­væl­dende grad er genstand for kamp. Indenfor det sidste år fx den nyeste fol­ke­sko­lere­form med dens udvidelse af det tidsrum børn går i skole. 

Læring i et ufaglært arbejdsliv

Temaet frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet. 

Dialogisk styring – New Public Mana­ge­ment 2.0?

Hvad karak­te­ri­se­rer de nye sty­rings­for­mer, og hvordan forholder de sig til den økonomisk domi­ne­rede sty­rings­mæs­sige dagsorden som karak­te­ri­se­rede NPM? Hvilken betydning kan det have, at den øko­no­mi­ske dagsorden ikke er til dis­kus­sion, og at dialogen dermed ikke indebærer mulighed for reel demo­kra­ti­se­ring eller blot ind­fly­delse på de betin­gel­ser som afgør handlemulighederne?

Samværets Pædagogik

Der gives næppe nogen præcis defi­ni­tion af begrebet ’samvær’; men det er ind­ly­sende, at det på en eller anden måde relaterer sig til fæl­les­skabs­be­gre­bet. Og netop for­skel­lige fæl­les­skabs­be­gre­ber kan være med til at afdække hvad samvær drejer sig om og ikke mindst nogle af van­ske­lig­he­derne ved at planlægge og prak­ti­sere en egentlig ’samvær­s­pæ­da­go­gik’. Kan samvær­s­be­gre­bet vise sig frugtbart i bredere pæda­go­gi­ske sam­men­hænge fra dag- og fri­tids­in­sti­tu­tio­ner over skolen til uddannelsessystemet?

Kritikker af uddannelsesindustrialisering

Der fokuseres på aktuelle tendenser til indu­stri­a­li­se­ring indenfor uddan­nel­ses­plan­læg­ning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’indu­stri­a­li­se­ring’. Ved nærmere gransk­ning af hvordan en omfat­tende pro­duk­tions­lo­gik kan udlæses af en række for­skel­lige uddan­nel­ses­sam­men­hænge, vil tema­num­me­ret vise, hvorfor og hvordan en indu­stri­me­ta­for kan åbne for nye, væsent­lige og kritiske indsigter i indu­stri­elle tendenser. 

Historien om en bebudet folkeskolereform

Politiske planer om en reform af fol­ke­sko­len har længe været på dags­or­de­nen. Sorømødet i august 2012 resul­te­rede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Mani­fe­stet opfor­drede til part­ner­ska­ber mellem en lang række inter­es­sen­ter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for fol­ke­sko­len, Gør en god skole bedre, hvor hel­tids­un­der­vis­ning skal give plads både til oppri­o­ri­te­ring af fagene og til akti­vi­tet­sti­mer. Men et konkret lov­for­slag er endnu under forberedelse.

Inklu­sio­nens selvfølgelighed?

Inklusion som selv­føl­ge­ligt mål i dag­in­sti­tu­tions- og sko­lepo­li­tik, uddan­­­­nel­­­­ses- og arbejds­mar­kedspo­li­tik og social- og inte­gra­tions­po­li­tik har sat dags­or­de­nen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af synsvinklen. 

Anven­del­ses­fo­ku­se­ret pæda­go­gisk forskning – betydning og alternativer 

Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pæda­go­gisk teori i praksis. Begreber og fore­stil­lin­ger om anven­delse af viden inden for det pæda­go­gi­ske område bliver eks­pli­ci­te­ret, reflek­te­ret, dis­ku­te­ret, pro­ble­ma­ti­se­ret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anven­del­ses­fo­ku­se­rin­gen, og i hvilken forstand den kan siges at kva­li­fi­cere den pæda­go­gi­ske praksis.

Pædagogik, histo­ri­e­brug og histo­ri­ske perspektiver 

Temaet retter opmærk­som­hed mod og skaber nys­ger­rig­hed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddan­nel­serne og i forsk­nin­gen samt i den politiske debat om pædagogik og uddan­nelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virk­nin­ger har histo­ri­e­for­tæl­lin­gerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nys­ger­rig­hed ved­rø­rende pæda­go­gik­kens fremtidsperspektiver?