Temanumre

Dansk pædagogisk Tidsskrift 2019 4 - forsiden

2019 #4

Tema: Overgang – i lyset af det moderne insti­tu­tio­nelle liv – findes limi­na­li­te­ten?

Men­ne­ske­li­vet er fyldt med overgange fra en status til en anden. Centralt er over­gan­gen fra barn til voksen. Men der er også andre overgange som i de fleste kulturer er betyd­nings­fulde – fx fra den familie hvor man er barn til den familie, man former ved ægteskab, eller over­gan­gen fra liv til død. Der er en stigende interesse for at til­ret­te­lægge overgange på hen­sigts­mæs­sige måder – en interesse som går som en under­lig­gende rød tråd igennem stør­ste­delen af temaets artikler.

Læs mere »

2019 #3

Pæda­go­gi­ske rejser

Temaet fokuserer på, hvordan pæda­go­gi­ske ideer, teorier, metoder og prak­sis­for­mer rejser over lan­de­græn­ser, Poli­ti­kere og embeds­mænd og pæda­go­gi­ske aktører rejser ud og sender rej­se­be­ret­nin­ger hjem. Tekster opdages, over­sæt­tes og udgives, kommer på pensum og insti­tu­tio­na­li­se­res. Koncepter indkøbes, prom­ove­res, tilpasses, imple­men­te­res – eller omvendt sælges og eks­por­te­res, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skan­di­navien. Temaets for­fat­tere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pæda­go­gi­ske rejser.

Læs mere »

2019 #2

Pæda­go­gik­ken og pengene.

Det er blevet mere og mere almin­de­ligt, at for­skel­lige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter og pæda­go­gisk forskning, lige som firmaer udviser inter­es­ser i at udvikle pæda­go­gi­ske koncepter og pro­gram­mer, som kommuner eller andre offent­lige insti­tu­tio­ner kan købe. Dette tema stiller sig under­sø­gende og nys­ger­rigt an i fht. pæda­go­gik­kens nye pen­ge­strømme. Vi ønsker at nærme os en for­stå­else af hvilke pæda­go­gi­ske og forsk­nings­mæs­sige ideer og prak­sis­for­mer, der mulig­gø­res hhv. besvær­lig­gø­res ved udvik­lin­gen.

Læs mere »

2019 #1

Tag døm­me­kraf­ten tilbage – men tilbage til hvad?

Døm­me­kraf­ten er tra­di­tio­nelt blevet opfattet som en af de vigtigste kva­li­fi­ka­tio­ner hos de pro­fes­sio­nelle. Orga­ni­se­rin­gen af bestemte erhverv som pro­fes­sio­nelt arbejde er ofte blevet begrundet med hen­vis­ning til den pro­fes­sio­nelle døm­me­kraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til døm­me­kraf­ten og mere generelt den pro­fes­sio­nelle orga­ni­se­ring af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demo­kra­tisk baserede orga­ni­se­rin­ger af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efter­spørgsel på den pro­fes­sio­nelle døm­me­kraft?

Læs mere »

2018 #4

Fri­vil­lig­hed og vel­færds­ar­bejde

Temaet ind­kred­ser og pro­ble­ma­ti­se­rer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre vel­færds­pro­fes­sio­nelle domæner ved at åbne op for fri­vil­lige aktørers bidrag til løsning af sociale udfor­drin­ger og på den anden side at omdi­ri­gere øko­no­mi­ske res­sour­cer fra den offent­lige til den fri­vil­lige sektor – fx ved at afkræve tvær­sek­to­ri­elle part­ner­ska­ber ved fonds- og pul­je­an­søg­nin­ger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevæ­gel­ser har haft på såvel socialt fri­vil­ligt arbejde som på offent­ligt vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde.

Læs mere »

2018 #3

Pæda­go­gisk fantasi

Pæda­go­gisk fantasi kan betragtes som evnen og viljen til at fore­stille sig at gøre tingene ander­le­des, at tænke uden om sæd­van­lige og domi­ne­rende pæda­go­gi­ske prak­sis­for­mer; en nægtelse af det aktuelle som uund­gå­e­lig nød­ven­dig­hed og skæbne, og en protest mod resig­ne­rende under­ka­stelse, som hævder at der ’ikke er noget at gøre’. I den forstand handler pæda­go­gisk fantasi om at fore­stille sig det usæd­van­lige og kaste sig ud i alter­na­ti­ver til det bestående.

Læs mere »

2018 #2

UNGES ULIGHEDUDDANNELSE – et problem af stigende kom­plek­si­tet

Unge og uddan­nelse hænger i dag sammen. Sat på spidsen er de to ord nærmest synonymer for hinanden: Man er ung, når man er under uddan­nelse, og man er under uddan­nelse, når man er ung. Tidligere tænkte og talte man for­holds­vist simpelt om denne gruppe. I dag er pro­blem­stil­lin­gen mere kompleks. Spørgs­må­let er, hvordan og hvorledes samtidens sortering tager sig ud? Hvordan pro­du­ce­res rest­grup­pen, og hvem knyttes til denne?

Læs mere »

2018 #1

Aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont – udvikling eller afvikling?

Aktions­forsk­nin­gen har som forsk­nings­tra­di­tion og som socialt eks­pe­ri­ment altid stået til dis­kus­sion – også inden for det pæda­go­gi­ske felt. Ikke mindst på pro­fes­sions­højsko­lerne er aktions­forsk­ning blevet populær som et mere del­ta­ger­o­ri­en­te­ret svar på krav om prak­sis­an­ven­de­lig­hed. Temaet søger at adressere og pro­ble­ma­ti­sere aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont for afsøge, hvorvidt aktions­forsk­nin­gen risikerer at blive spændt for et øko­no­mi­stisk sty­rings­re­gime, der afkræver ”evident” for­an­dring i og af praksis.

Læs mere »

2017 #4

Homo Ludens – et opråb for legen

Når der i dag tales om leg, tales der næsten altid i samme åndedrag om læring. I dette tema­num­mer udfordres mantraet om at der ingen forskel er på leg og læring. Vi vil søge at fravriste legen dens rolle som støt­te­spil­ler for læring og undersøge legens egenart på dens egne præmisser.

Læs mere »

2017 #3

Pæda­go­gisk arbejde med de fremmede – det gode, det bedre og det bedste

Med dette tema ønsker vi at anlægge et andet fokus i den pæda­go­gi­ske dis­kus­sion. Vi forskyder det hidtidige fokus på de fremmede i det pæda­go­gi­ske arbejde eller på den pæda­go­gi­ske indsats for de fremmedes skyld til et fokus på de pro­fes­sio­nelle og/eller fri­vil­lige, som vil og har villet noget pæda­go­gisk med de fremmede, samt til forsk­nin­gen i de fremmede.

Læs mere »

2017 #2

Kritik af synlig læring

Almin­de­lig­vis er der et tema for hvert nummer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift. Dette nummer af tids­skrif­tet er imid­ler­tid ander­le­des, da det er hele nummeret, der består af artikler som er uden for tema: Vi har samlet en række bidrag, der alle er både kritiske og aktuelle forsk­nings­ba­se­rede artikler, der tilsammen kan vise spænd­vidde i den pæda­go­gi­ske kritik.

Læs mere »

2017 #1

Gal pædagogik

Med temaet ’Gal Pædagogik’ vil Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift tage pulsen på for­skel­lige af de pæda­go­gisk ori­en­te­rede handlings‑, behand­lings- og reha­bi­li­te­rings­ind­sat­ser inden for det (social)psykiatriske område, og på alter­na­tive måder at se forholdet mellem ’de gale’ og samfundet på.
Ideen er at se det, der foregår inden for det psy­ki­a­tri­ske felt, som en markør på mere generelle udvik­ling­s­ten­den­ser inden for social‑, arbejds­­­­­­­mar­keds- og uddan­nel­ses­po­li­tik i forhold til de ’ander­le­des’.

Læs mere »

2016 #4

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – mellem politiske ambi­tio­ner og praktisk vir­ke­lig­hed

Temaets artikler adres­se­rer på hver deres måde spe­ci­fikke tema­tik­ker, der enten udsprin­ger af eller aktu­a­li­se­res af et eller flere af reformens elementer. Artik­ler­nes opta­get­hed af meget for­skel­lige temaer illu­stre­rer reformens kom­plek­si­tet – man kunne fristes til at sige radi­ka­li­tet – og dens ambi­tio­ner om at reformere erhverv­s­ud­dan­nel­serne bredt og på alle niveauer, lige fra under­vis­ningsnære pro­blem­stil­lin­ger til udvikling af talent­pæ­da­go­gik.

Læs mere »

2016 #3

Demokrati i bør­ne­højde – en truet livsform?

I de seneste 15 års uddan­nel­ses­re­for­mer er demokrati og demo­kra­tisk dannelse blevet stadigt mere usynlig. Spørgsmål om demokrati i relation til pædagogik og uddan­nelse synes ikke længere at have den store politiske opmærk­som­hed. DpT søger at tage tem­pe­ra­tu­ren på, hvordan det står til med demo­kra­tiet i bør­ne­højde og åbne for kritiske dis­kus­sio­ner af, hvad demokrati i bør­ne­højde i grunden er for en størrelse og hvordan det kan prak­ti­se­res.

Læs mere »

2016 #2

Pro­le­ta­ri­se­ring af videns­ar­bejde?

På tværs af forsk­­­­nings- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner som pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter har de senere års reformer skabt nye betin­gel­ser for det videns­ar­bejde – forskning og under­vis­ning – der udføres i insti­tu­tio­nerne. De nye betin­gel­ser er med til grund­læg­gende at forandre arbejde og arbejds­liv for de ansatte. Temaet går på opdagelse i, hvordan den ”stille revo­lu­tion” af videns­ar­bej­det går for sig.

Læs mere »

2016 #1

Drenge og uddan­nelse

Temaet giver bud på for­skel­lige dimen­sio­ner af drenge og unge mænds liv og møde med insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker for der­i­gen­nem at bidrage til øget for­stå­else af de mange for­skel­lig­ar­tede pæda­go­gi­ske prak­sis­ser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskuli­ni­tet, som disse pæda­go­gik­ker skal løse, og hvilke rela­tio­ner skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og hvad har det af kon­se­kven­ser for (de enkelte) drenge?

Læs mere »

2015 #4

Insti­tu­tion og familie. Inten­si­ve­ret sam­ar­bejde og for­skyd­nin­ger af ansvar

Globalt og nationalt er der i disse år politisk og pæda­go­gisk fokus på styrkelse af sam­ar­bej­det mellem pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og familier gennem for­skel­lige former for ind­dra­gelse af forældre og/eller pårørende. Med dette tema­num­mer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det inten­si­ve­rede sam­ar­bejde ved på for­skel­lige måder at belyse, hvilken betydning, sam­ar­bej­det får for de invol­ve­rede.

Læs mere »

2015 #3

Dyg­tig­heds­pæ­da­go­gik: om elitens talenter og talen­ter­nes elite i uddan­nel­ses­sy­ste­met.

Talen om talent og elite i det danske uddan­nel­ses­sy­stem er markant. ”De særligt talent­fulde skal have udfol­del­ses­mu­lig­he­der”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er frem­træ­dende udsagn. I de seneste ti år har talent­be­gre­bet fået en særlig drejning i uddan­nel­ses­po­li­tik, hvor det først og fremmest handler om at give de dygtigste elever bedre mulig­he­der for at udvikle deres evner. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pæda­go­gi­ske sam­men­hænge?

Læs mere »

2015 #2

Pædagogik i udkants- og højkants-Danmark

Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddan­nelse, opdra­gelse og under­vis­ning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokal­mil­jøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdra­­­­gel­­­­ses- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner? Hvad er pæda­go­gik­ker i disse insti­tu­tio­ner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale poli­tik­ker ind på og reagerer på stedernes uddan­nel­ses­for­hold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pæda­go­gi­ske prak­tik­ker og logikker.

Læs mere »

2015 #1

DpT og bør­ne­ha­ven

DpT har gennem tiderne fungeret som arena for for­skel­lige aktørers tanker om bør­ne­ha­ven; dens formål, ide, værdier, konkrete udform­ning og sam­funds­mæs­sige betydning. Vi har inviteret en række bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske debat­tø­rer til at se tilbage i ældre numre af tids­skrif­tet (Vor Ungdom, Pæda­­­­go­­­­gisk-psy­ko­lo­­­­gisk Tids­skrift og Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten per­son­ligt eller som et tids­bil­lede.

Læs mere »

2014 #4

Pæda­go­gik­kens teori og praksis – eftersyn og eftertanke

I den pæda­go­gi­ske og politiske debat om pædagogik og uddan­nelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begre­berne teori og praksis, hvordan sam­men­hæn­gen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Tema­num­me­rets ide er at tage de kon­ven­tio­nelle eller selv­føl­ge­lige for­mu­le­rede sam­men­hænge ud af omløb og iagttage dem udefra.

Læs mere »

2014 #3

Ny teknologi i vel­færds­pro­fes­sio­ner

Velfærdsteknologi‑, digi­ta­li­­­­se­rings- og innova­tions­dags­or­de­ner fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udvik­lin­gen af vel­færds­sam­fun­det impli­ce­rer øget digi­ta­li­se­ring og innova­tion af vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger. Men hvad taler vi over­ho­ve­det om, når vi taler om digi­ta­li­se­ring og vel­færds­tek­no­logi?

Læs mere »

2014 #2

Pæda­go­gi­ske tidskampe

Pædagogik, opdra­gelse og uddan­nelse er tæt forbundne til tid. Opdra­gelse tager tid, folder sig ud over tid. Den pæda­go­gi­ske tid er udspændt mellem på den ene side et her-og-nu og på den anden side en fremtid som opdra­gel­sen og uddan­nel­sen retter sig imod. I denne sam­men­hæng er der mange for­skel­lige inter­es­sen­ter. Det er derfor ikke over­ra­skende, at den pæda­go­gi­ske tid i over­væl­dende grad er genstand for kamp. Indenfor det sidste år fx den nyeste fol­ke­sko­lere­form med dens udvidelse af det tidsrum børn går i skole.

Læs mere »

2014 #1

Læring i et ufaglært arbejds­liv

Temaet frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhverv­s­ud­dan­nel­ses­sy­ste­met.

Læs mere »

2013 #4

Dialogisk styring – New Public Mana­ge­ment 2.0?

Hvad karak­te­ri­se­rer de nye sty­rings­for­mer, og hvordan forholder de sig til den økonomisk domi­ne­rede sty­rings­mæs­sige dagsorden som karak­te­ri­se­rede NPM? Hvilken betydning kan det have, at den øko­no­mi­ske dagsorden ikke er til dis­kus­sion, og at dialogen dermed ikke indebærer mulighed for reel demo­kra­ti­se­ring eller blot ind­fly­delse på de betin­gel­ser som afgør hand­le­mu­lig­he­derne?

Læs mere »

2013 #3

Samværets Pædagogik

Der gives næppe nogen præcis defi­ni­tion af begrebet ’samvær’; men det er ind­ly­sende, at det på en eller anden måde relaterer sig til fæl­les­skabs­be­gre­bet. Og netop for­skel­lige fæl­les­skabs­be­gre­ber kan være med til at afdække hvad samvær drejer sig om og ikke mindst nogle af van­ske­lig­he­derne ved at planlægge og prak­ti­sere en egentlig ’samvær­s­pæ­da­go­gik’. Kan samvær­s­be­gre­bet vise sig frugtbart i bredere pæda­go­gi­ske sam­men­hænge fra dag- og fri­tids­in­sti­tu­tio­ner over skolen til uddan­nel­ses­sy­ste­met?

Læs mere »

2013 #2

Kritikker af uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­ring

Der fokuseres på aktuelle tendenser til indu­stri­a­li­se­ring indenfor uddan­nel­ses­plan­læg­ning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’indu­stri­a­li­se­ring’. Ved nærmere gransk­ning af hvordan en omfat­tende pro­duk­tions­lo­gik kan udlæses af en række for­skel­lige uddan­nel­ses­sam­men­hænge, vil tema­num­me­ret vise, hvorfor og hvordan en indu­stri­me­ta­for kan åbne for nye, væsent­lige og kritiske indsigter i indu­stri­elle tendenser.

Læs mere »

2013 #1

Historien om en bebudet fol­ke­sko­lere­form

Politiske planer om en reform af fol­ke­sko­len har længe været på dags­or­de­nen. Sorømødet i august 2012 resul­te­rede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Mani­fe­stet opfor­drede til part­ner­ska­ber mellem en lang række inter­es­sen­ter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for fol­ke­sko­len, Gør en god skole bedre, hvor hel­tids­un­der­vis­ning skal give plads både til oppri­o­ri­te­ring af fagene og til akti­vi­tet­sti­mer. Men et konkret lov­for­slag er endnu under for­be­re­delse.

Læs mere »

2012 #4

Inklu­sio­nens selv­føl­ge­lig­hed?

Inklusion som selv­føl­ge­ligt mål i dag­in­sti­tu­tions- og sko­lepo­li­tik, uddan­­­­nel­­­­ses- og arbejds­mar­kedspo­li­tik og social- og inte­gra­tions­po­li­tik har sat dags­or­de­nen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af syns­vink­len.

Læs mere »

2012 #3

Anven­del­ses­fo­ku­se­ret pæda­go­gisk forskning – betydning og alter­na­ti­ver

Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pæda­go­gisk teori i praksis. Begreber og fore­stil­lin­ger om anven­delse af viden inden for det pæda­go­gi­ske område bliver eks­pli­ci­te­ret, reflek­te­ret, dis­ku­te­ret, pro­ble­ma­ti­se­ret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anven­del­ses­fo­ku­se­rin­gen, og i hvilken forstand den kan siges at kva­li­fi­cere den pæda­go­gi­ske praksis.

Læs mere »

2012 #2

Pædagogik, histo­ri­e­brug og histo­ri­ske per­spek­ti­ver

Temaet retter opmærk­som­hed mod og skaber nys­ger­rig­hed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddan­nel­serne og i forsk­nin­gen samt i den politiske debat om pædagogik og uddan­nelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virk­nin­ger har histo­ri­e­for­tæl­lin­gerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nys­ger­rig­hed ved­rø­rende pæda­go­gik­kens frem­tids­per­spek­ti­ver?

Læs mere »

2012 #1

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – Social inklusion eller global kon­kur­ren­ce­kraft

Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskom­pe­tence som generel stu­die­kom­pe­tence og samtidig levere en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddan­nel­sen, og som derfor er fra­fald­stru­ede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske ini­ti­a­ti­ver og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.

Læs mere »

2011 #4

Pro­fes­sions­højsko­ler – udvikling hvorhen?

Temaet sætter fokus på pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser, de stu­de­ren­des del­ta­gel­ses­må­der og ‑betin­gel­ser og på, hvad der sker i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne nu, hvor de er optaget i pro­fes­sions­højsko­lerne – fx som det kommer til udtryk i det tvær­pro­fes­sio­nelle element i uddan­nel­serne. Desuden ser vi på, hvilke udtryk og kon­se­kven­ser ønsker (og kampe) om defi­ni­tions­mag­ten får i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne i forhold til hvilken viden, der fremhæves som legitim og efter­stræ­bel­ses­vær­dig i for­skel­lige uddan­nel­ses­kon­tek­ster og ‑rela­tio­ner.

Læs mere »

2011 #3

Psy­ko­a­na­ly­ti­ske per­spek­ti­ver på det pæda­go­gi­ske

Fokus sættes på de aspekter af pædagogik, uddan­nelse og læring, der synes mindst logiske, mindst til­gæn­ge­lige for rationel plan­læg­ning og mest gådefulde for både forskere og prak­ti­kere. Fx effekter af og per­spek­ti­ver på irra­tio­nelle processer og driv­kræf­ter, som ellers ofte enten ignoreres eller benægtes, når der tales pædagogik og uddan­nelse – eller markeres som så dunkle, at de ikke kan sættes på ord eller gøres til genstand for forsk­nings­mæs­sig praksis. Det vises, at det er muligt og oplysende at uddybe, hvad der synes at være i spil i såvel pæda­go­gisk arbejde som i den pæda­go­gi­ske forsk­nings­prak­sis.

Læs mere »

2011 #2

Rå pædagogik

Eksempler på rå pædagogik er mange. Med rå pædagogik forstås en pædagogik, der enten ikke tager hensyn til den lærendes per­son­lig­hed og lærings­for­ud­sæt­nin­ger eller en pædagogik hvor den lærendes per­son­lig­hed (og i sidste instans krop) udsættes for massive til­ret­te­vis­nin­ger grænsende til ydmy­gel­ser. Den rå pædagogik er en negation af bærende elementer i den civi­li­se­rede pædagogik. Hvad er det ’pæda­go­gi­ske rationale’, og hvorfor har det fået en vis popu­la­ri­tet?

Læs mere »

2011 #1

Opdra­gelse af og i familien

Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet ind­skræn­ket til – opdra­gel­sen af børn. Side­lø­bende er der udviklet en række pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og funk­tio­ner, der kan optimere eller forebygge uhen­sigts­mæs­sig­he­der i denne fami­lie­op­dra­gelse. ”Opdra­gel­sen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk viden­sover­før­sel af hvad der er til sam­fun­dets eller barnets bedste. Med dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift ind­kred­ses status for og den histo­ri­ske udvikling i rela­tio­nen mellem familie og stat.

Læs mere »

2010 #4

Tema: IT 2.0 – Didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfor­drin­ger.

Der er ofret mange res­sour­cer på imple­men­te­ring af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt opti­mi­sti­ske fore­stil­lin­ger om de digitale mediers hastige ændringer af under­vis­ning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddan­nel­ser på mere ’modne’ og nuan­ce­rede måder. Udbre­del­sen af digitale infra­struk­tu­rer såsom viden­de­lings­sy­ste­mer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kom­bi­ne­ret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde.

Læs mere »

2010 #3

Tema: Kritisk gym­na­sie­forsk­ning.

Tema­num­me­ret præ­sen­te­rer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på mulig­he­den for en ’kritisk gym­na­sie­forsk­ning’, der bear­bej­der spørgsmål kon­ci­pe­ret uaf­hæn­gigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pæda­­­­go­­­­gi­­­­ske og politiske pro­blem­stil­lin­ger iværk­sæt­ter, in casu uaf­hæn­gigt af gym­na­si­ere­for­mens’ per­spek­tiv. For at blive klogere på gym­na­siets sam­funds­mæs­sige rolle og men­ne­ske­dan­nende’ betydning under trans­for­ma­tion.

Læs mere »

2010 #2

Tema: Æstetik.

Bag­grun­den for dette tema­num­mer er spørgs­må­let om, hvilken betydning æstetiske former som bil­led­kunst, musik, teater, drama, poesi og lit­te­ra­tur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og lit­te­ra­tur siges at være væsent­ligt, og især hvorfor det kan være væsent­ligt at det pæda­go­gi­ske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æste­tik­ken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som van­ske­ligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en under­vis­ning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk for­mid­ling af et stof?

Læs mere »

2010 #1

Tema: Fag og faglighed under tek­no­kra­tisk omstruk­tu­re­ring.

Den pro­fes­sio­nelle gør ikke alene, hvad der kan fore­skri­ves som rigtigt af forsk­nin­gen, af for­valt­nin­gen etc., men udfolder sin døm­me­kraft i et felt, fx et klas­se­lo­kale, der aldrig er fuld­stæn­dig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fun­da­men­tal i det pæda­go­gi­ske forhold i en aftra­di­tio­na­li­se­ret vir­ke­lig­hed.
Den pro­fes­sio­nelle er således ikke alene defineret i kraft af sit viden­grund­lag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin pro­fes­sions­i­den­ti­tet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.

Læs mere »
Følg os på: