2024 #3
Kritik i, med og af normkritik
Normkritik er her, der og alle vegne i den pædagogiske verden. Men der er langt fra blevet taget teoretisk hånd om begrebet. I dette temanummer spørger vi, hvad (norm)kritikken består af og hvad dens ærinde og muligheder er samt diskuterer dens iboende modsætninger. Normer henviser til dominerende ideer om det normale, som der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved. Kritikkens natur er at sætte spørgsmålstegn ved det selvfølgeliggjorte. Dette kritiske spændingsfelt sætter rammen om temanummeret.
2024 #2
Uden tema
Et nummer af tidsskriftet uden tema med artikler om arv og miljø i børnehaven, ungdomsklubber, inddragelse af børn med hjerneskade og engagementssociologi.
2024 #1
Pædagogikkens steder – stedernes pædagogik
Pædagogiske ideer og pædagogisk praksis er ikke kun en del af kulturelle og sociale sammenhænge, men er også forankret i konkrete steder. DpT sætter fokus på hvordan pædagogiske tiltag retter sig mod de mennesker, der bor, opholder eller uddanner sig specifikke steder og viser, hvordan deres erfaringer og forholden sig til steder knytter an til stedernes beskaffenhed såvel som de pædagogiske projekter, der foregår lokalt, og som er spundet ind i større samfundsmæssige og politiske forhold.
2023 #4
Tidlig indsats– radikaliseret forebyggelse?
Tidlig indsats lyder som et pædagogisk og politisk mantra. På tværs af en lang række sociale felter kaldes der på, at der skal sættes tidligere og tidligere ind, så potentielle problemer ikke udvikler sig og slår rod. Tidlig indsats synes at have etableret sig som en slags selvfølgelig fornuft, der sjældent sættes spørgsmålstegn ved. DpT sætter fokus på den tidlige indsats’ blinde vinkler og adresserer de selvfølgeligheder, magt- og praksisformer, som følger med mantraet.
2023 #3
Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
2023 #2
Andre betingelser. Hverdagsliv med varierende funktionsevne, handicap og diagnoser
Dette nummer sætter fokus på, hvad varierende funktionsevne, handicap og diagnoser betyder for børn, unge og forældres hverdagsliv i forhold til deltagelsesmuligheder, identitetsdannelse og anerkendelse. I seks videnskabelige artikler præsenteres og belyses nye teorier, begreber og kritiske perspektiver, som kun i begrænset omfang er anvendt i empiriske analyser i Danmark. Temaet indeholder desuden aktivistiske indslag og en genlæsning af en klassisk tekst om udgrænsningen af ’de uduelige’.
2023 #1
Inddragelse af børn og unge i udsatte positioner – konflikter og dilemmaer.
Børn og unge i udsatte positioner skal inddrages – ikke mindst i deres egen ’sag’. Men ofte oplever børn og unge i udsatte positioner ikke at blive inddraget og lyttet til. Inddragelse kan også være både dilemmafyldt og kompliceret i praksis.
2022 #4
Socialpædagogikkens politiske økonomi
Hvilken betydning har den kapitalistiske samfundsmodel for socialpædagogisk praksis? Historisk synes socialpædagogik at være intimt forbundet med udviklingen af kapitalistiske kontrol- og hjælpeforanstaltninger. Men hvordan ser det ud aktuelt? I dette temanummer præsenterer vi seks analyser af socialpædagogikkens politiske økonomi: Magtrelationer, rammebetingelser, styringsstrategier, markedsgørelse, statslig økonomisering, vidensformer, marginalisering, menneskesyn, faglig pessimisme. Og mod.
2022 #3
Seksualitet og pædagogiske perspektiver – normer, frihed og begrænsning
Hvordan håndteres metoo og den seksualpolitiske kamp om lyst, tabu, grænser og magt i det pædagogiske felt? Et nyt dpt-tema undersøger det så forskellige steder som ungdomsklub, natklub, produktionsskole, Kriminalforsorgen, onlineplatforme og ved byttedates.
2022 #2
Eksperimenterende analyser
I dette temanummer dyrker vi analysen med det formål at genoverveje og nytænke den kritiske analyse af pædagogiske forhold. Temaets artikler dykker ned i analysens maskinrum og giver plads til refleksioner over – og eksperimenter med – analyser. Temanummeret sætter fokus på det ’tavse’ analysearbejde gennem seks artikler, der på vidt forskellig vis linder på låget til analysens sorte boks og bidrager til nye refleksioner over pædagogikkens forhold til den kritiske analyse.
2022 #1
Uhygge, frygt og modige børn
Børn både frygter og fascineres af det uhyggelige. Selvom frygt er en følelse forbundet med ubehag, kan den også være fascinerende og måske endda lærerig? Temanumret Uhygge, frygt og modige børn åbner diskussion om frygt og uhygge i en pædagogisk kontekst.
2021 #4
Social (u)retfærdighed i det 21. årh.
Social retfærdighed og uretfærdighed er centrale samfundsanliggender, men hvad bliver social (u)retfærdighed til i et pædagogisk lys? Har den pædagogiske praksis blinde vinkler, der upåagtet (re)producerer social uretfærdighed? Kan pædagogikken overhovedet skabe retfærdighed på de eksisterende politiske og samfundsmæssige vilkår? Temanummeret belyser pædagogikkens (u)retfærdighed gennem et kalejdoskop af perspektiver såsom modstandsskoler, dekolonisering, kinæstetik, uvildighed, byplanlægning og havebrugssamfund.
2021 #3
Meningstab og meningsdannelse i velfærdsuddannelsen
En række tendenser i relation til velfærdsuddannelserne peger på, at disse (stadig) er under pres: Søgningen og optaget af studerende er flere steder vigende, ligesom det fremhæves, at for få såkaldt dygtige studerende søger mod velfærdsuddannelserne; uddannelserne hævdes at være underfinansierede, og de fremstilles jævnligt negativt i den offentlige debat. Men hvordan kan disse problematikker forstås? Er der tale om en form for meningskrise i velfærdsuddannelser og –professioner? Og i givet fald, hvad er det så, der skaber henholdsvis mening og meningstab?
2021 #2
I cononarens lys og skygge
Covid-19-pandemien har vendt op og ned på samværsformer og hverdagspraksis i familier og velfærdsinstitutioner. Børn har skullet passes fra hjemmekontorerne – eller har været alene hjemme – og ord som værnemidler, karantæne og smittetryk er blevet en del af hverdagssproget. Situationen, omtalt som ’coronakrisen’, har medført en drastisk udvidelse af statslige foranstaltninger for at overvåge og beskytte befolkningens sundhed, og institutioner, tiltag og aktiviteter for børn og unge, blev nu betragtet i et risiko-perspektiv. Samværsformer præget af fysisk nærhed skulle hastigt erstattes af andre former, og den pædagogiske praksis udformes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
2021 #1
Tillid og mistillid
Tillid er en grundlæggende komponent i ’samfundskontrakten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid. Vi sætter fokus på hvordan tillid optræder, opstår, vedligeholdes eller undermineres i det, man kan kalde velfærdsprofessionelle relationer. Det synes nemlig at være en udbredt forståelse i dansk velfærdsprofessionel praksis, at tillid er et grundlæggende aspekt af en god relation og et godt samarbejde mellem den velfærdsprofessionelle og målgruppen, pårørende eller andre samarbejdspartnere. Det kan opfattes som en form for kulturel selvfølgelighed, hvilket implicerer, at mistillid kan opfattes som undergravende for velfærdsstatens fællesskab. Men hvordan ser tillid og mistillid egentlig ud, når det undersøges som en del af de forskellige hverdagspraksisser, der udfoldes i velfærdsinstitutionerne?
2020 #4
Anbragte
Selvom det kan være svært at huske her ved udgangen af 2020, hvor næsten alt
har handlet om coronavirus, bragte Mette Frederiksens nytårstale anbragte børn
og unge i politisk fokus. ”Et mere retfærdigt samfund starter med børnene”,
sagde Mette Frederiksen og talte om de samfundsmæssige forpligtelser til at tage
sig af de børn, der har det allersværest. Og hun præciserede: ”Flere udsatte børn
skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal
være langt mere stabile.”
2020 #3
I skammekrogen
At blive sendt i skammekrogen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske skoleelever har haft. Ikke desto mindre er skam en integreret del af det meste opdragelse og undervisning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sammenhænge.
2020 #2
Kunst, politik og pædagogik
I dette temanummer zoomer vi ind på den aktivistiske dimension af kunst-baserede pædagogiske interventioner og praksis. Hvilke følelser, erkendelser, ideologier og politiske mobiliseringer er på spil? Hvilke muligheder for at fortolke, performe og beskue verden og livet faciliteres af æstetisk-kunstnerisk pædagogik, og hvilke sociale forandringsprocesser rummes heri?
2020 #1
Nye udfordringer på universitetet – pædagogik mellem lyst og nødvendighed
De danske universiteter har i mange år stået overfor udfordringer, der påvirker den pædagogiske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og organisatoriske forandringer i sideløbende og modsætningsfyldte tendenser har skabt dårligere betingelser for det pædagogiske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på universiteterne som på de studerende, hvor pædagogikken får afgørende betydning for mødet mellem undervisere, vejledere og de studerende, og dette møde er i sig selv betydningsfuldt for udvikling af den pædagogiske diskurs og praksis.
2019 #4
Tema: Overgang – i lyset af det moderne institutionelle liv – findes liminaliteten?
Menneskelivet er fyldt med overgange fra en status til en anden. Centralt er overgangen fra barn til voksen. Men der er også andre overgange som i de fleste kulturer er betydningsfulde – fx fra den familie hvor man er barn til den familie, man former ved ægteskab, eller overgangen fra liv til død. Der er en stigende interesse for at tilrettelægge overgange på hensigtsmæssige måder – en interesse som går som en underliggende rød tråd igennem størstedelen af temaets artikler.
2019 #3
Pædagogiske rejser
Temaet fokuserer på, hvordan pædagogiske ideer, teorier, metoder og praksisformer rejser over landegrænser, Politikere og embedsmænd og pædagogiske aktører rejser ud og sender rejseberetninger hjem. Tekster opdages, oversættes og udgives, kommer på pensum og institutionaliseres. Koncepter indkøbes, promoveres, tilpasses, implementeres – eller omvendt sælges og eksporteres, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skandinavien. Temaets forfattere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pædagogiske rejser.
2019 #2
Pædagogikken og pengene.
Det er blevet mere og mere almindeligt, at forskellige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pædagogiske udviklingsprojekter og pædagogisk forskning, lige som firmaer udviser interesser i at udvikle pædagogiske koncepter og programmer, som kommuner eller andre offentlige institutioner kan købe. Dette tema stiller sig undersøgende og nysgerrigt an i fht. pædagogikkens nye pengestrømme. Vi ønsker at nærme os en forståelse af hvilke pædagogiske og forskningsmæssige ideer og praksisformer, der muliggøres hhv. besværliggøres ved udviklingen.
2019 #1
Tag dømmekraften tilbage – men tilbage til hvad?
Dømmekraften er traditionelt blevet opfattet som en af de vigtigste kvalifikationer hos de professionelle. Organiseringen af bestemte erhverv som professionelt arbejde er ofte blevet begrundet med henvisning til den professionelle dømmekraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til dømmekraften og mere generelt den professionelle organisering af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demokratisk baserede organiseringer af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efterspørgsel på den professionelle dømmekraft?
2018 #4
Frivillighed og velfærdsarbejde
Temaet indkredser og problematiserer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre velfærdsprofessionelle domæner ved at åbne op for frivillige aktørers bidrag til løsning af sociale udfordringer og på den anden side at omdirigere økonomiske ressourcer fra den offentlige til den frivillige sektor – fx ved at afkræve tværsektorielle partnerskaber ved fonds- og puljeansøgninger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevægelser har haft på såvel socialt frivilligt arbejde som på offentligt velfærdsprofessionelt arbejde.
2018 #3
Pædagogisk fantasi
Pædagogisk fantasi kan betragtes som evnen og viljen til at forestille sig at gøre tingene anderledes, at tænke uden om sædvanlige og dominerende pædagogiske praksisformer; en nægtelse af det aktuelle som uundgåelig nødvendighed og skæbne, og en protest mod resignerende underkastelse, som hævder at der ’ikke er noget at gøre’. I den forstand handler pædagogisk fantasi om at forestille sig det usædvanlige og kaste sig ud i alternativer til det bestående.
2018 #2
UNGES ULIGHED I UDDANNELSE – et problem af stigende kompleksitet
Unge og uddannelse hænger i dag sammen. Sat på spidsen er de to ord nærmest synonymer for hinanden: Man er ung, når man er under uddannelse, og man er under uddannelse, når man er ung. Tidligere tænkte og talte man forholdsvist simpelt om denne gruppe. I dag er problemstillingen mere kompleks. Spørgsmålet er, hvordan og hvorledes samtidens sortering tager sig ud? Hvordan produceres restgruppen, og hvem knyttes til denne?
2018 #1
Aktionsforskningen i den anvendelsesorienterede horisont – udvikling eller afvikling?
Aktionsforskningen har som forskningstradition og som socialt eksperiment altid stået til diskussion – også inden for det pædagogiske felt. Ikke mindst på professionshøjskolerne er aktionsforskning blevet populær som et mere deltagerorienteret svar på krav om praksisanvendelighed. Temaet søger at adressere og problematisere aktionsforskningen i den anvendelsesorienterede horisont for afsøge, hvorvidt aktionsforskningen risikerer at blive spændt for et økonomistisk styringsregime, der afkræver ”evident” forandring i og af praksis.
2017 #4
Homo Ludens – et opråb for legen
Når der i dag tales om leg, tales der næsten altid i samme åndedrag om læring. I dette temanummer udfordres mantraet om at der ingen forskel er på leg og læring. Vi vil søge at fravriste legen dens rolle som støttespiller for læring og undersøge legens egenart på dens egne præmisser.
2017 #3
Pædagogisk arbejde med de fremmede – det gode, det bedre og det bedste
Med dette tema ønsker vi at anlægge et andet fokus i den pædagogiske diskussion. Vi forskyder det hidtidige fokus på de fremmede i det pædagogiske arbejde eller på den pædagogiske indsats for de fremmedes skyld til et fokus på de professionelle og/eller frivillige, som vil og har villet noget pædagogisk med de fremmede, samt til forskningen i de fremmede.
2017 #2
Kritik af synlig læring
Almindeligvis er der et tema for hvert nummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift. Dette nummer af tidsskriftet er imidlertid anderledes, da det er hele nummeret, der består af artikler som er uden for tema: Vi har samlet en række bidrag, der alle er både kritiske og aktuelle forskningsbaserede artikler, der tilsammen kan vise spændvidde i den pædagogiske kritik.
2017 #1
Gal pædagogik
Med temaet ’Gal Pædagogik’ vil Dansk pædagogisk Tidsskrift tage pulsen på forskellige af de pædagogisk orienterede handlings‑, behandlings- og rehabiliteringsindsatser inden for det (social)psykiatriske område, og på alternative måder at se forholdet mellem ’de gale’ og samfundet på.
Ideen er at se det, der foregår inden for det psykiatriske felt, som en markør på mere generelle udviklingstendenser inden for social‑, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik i forhold til de ’anderledes’.
2016 #4
Erhvervsuddannelser – mellem politiske ambitioner og praktisk virkelighed
Temaets artikler adresserer på hver deres måde specifikke tematikker, der enten udspringer af eller aktualiseres af et eller flere af reformens elementer. Artiklernes optagethed af meget forskellige temaer illustrerer reformens kompleksitet – man kunne fristes til at sige radikalitet – og dens ambitioner om at reformere erhvervsuddannelserne bredt og på alle niveauer, lige fra undervisningsnære problemstillinger til udvikling af talentpædagogik.
2016 #3
Demokrati i børnehøjde – en truet livsform?
I de seneste 15 års uddannelsesreformer er demokrati og demokratisk dannelse blevet stadigt mere usynlig. Spørgsmål om demokrati i relation til pædagogik og uddannelse synes ikke længere at have den store politiske opmærksomhed. DpT søger at tage temperaturen på, hvordan det står til med demokratiet i børnehøjde og åbne for kritiske diskussioner af, hvad demokrati i børnehøjde i grunden er for en størrelse og hvordan det kan praktiseres.
2016 #2
Proletarisering af vidensarbejde?
På tværs af forsknings- og uddannelsesinstitutioner som professionshøjskoler og universiteter har de senere års reformer skabt nye betingelser for det vidensarbejde – forskning og undervisning – der udføres i institutionerne. De nye betingelser er med til grundlæggende at forandre arbejde og arbejdsliv for de ansatte. Temaet går på opdagelse i, hvordan den ”stille revolution” af vidensarbejdet går for sig.
2016 #1
Drenge og uddannelse
Temaet giver bud på forskellige dimensioner af drenge og unge mænds liv og møde med institutionelle pædagogikker for derigennem at bidrage til øget forståelse af de mange forskelligartede pædagogiske praksisser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskulinitet, som disse pædagogikker skal løse, og hvilke relationer skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pædagogiske institutioner og hvad har det af konsekvenser for (de enkelte) drenge?
2015 #4
Institution og familie. Intensiveret samarbejde og forskydninger af ansvar
Globalt og nationalt er der i disse år politisk og pædagogisk fokus på styrkelse af samarbejdet mellem pædagogiske institutioner og familier gennem forskellige former for inddragelse af forældre og/eller pårørende. Med dette temanummer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det intensiverede samarbejde ved på forskellige måder at belyse, hvilken betydning, samarbejdet får for de involverede.
2015 #3
Dygtighedspædagogik: om elitens talenter og talenternes elite i uddannelsessystemet.
Talen om talent og elite i det danske uddannelsessystem er markant. ”De særligt talentfulde skal have udfoldelsesmuligheder”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er fremtrædende udsagn. I de seneste ti år har talentbegrebet fået en særlig drejning i uddannelsespolitik, hvor det først og fremmest handler om at give de dygtigste elever bedre muligheder for at udvikle deres evner. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pædagogiske sammenhænge?
2015 #2
Pædagogik i udkants- og højkants-Danmark
Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddannelse, opdragelse og undervisning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokalmiljøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdragelses- og uddannelsesinstitutioner? Hvad er pædagogikker i disse institutioner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale politikker ind på og reagerer på stedernes uddannelsesforhold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pædagogiske praktikker og logikker.
2015 #1
DpT og børnehaven
DpT har gennem tiderne fungeret som arena for forskellige aktørers tanker om børnehaven; dens formål, ide, værdier, konkrete udformning og samfundsmæssige betydning. Vi har inviteret en række børnehavepædagogiske debattører til at se tilbage i ældre numre af tidsskriftet (Vor Ungdom, Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift og Dansk pædagogisk Tidsskrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten personligt eller som et tidsbillede.
2014 #4
Pædagogikkens teori og praksis – eftersyn og eftertanke
I den pædagogiske og politiske debat om pædagogik og uddannelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begreberne teori og praksis, hvordan sammenhængen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Temanummerets ide er at tage de konventionelle eller selvfølgelige formulerede sammenhænge ud af omløb og iagttage dem udefra.
2014 #3
Ny teknologi i velfærdsprofessioner
Velfærdsteknologi‑, digitaliserings- og innovationsdagsordener fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udviklingen af velfærdssamfundet implicerer øget digitalisering og innovation af velfærdsteknologiske løsninger. Men hvad taler vi overhovedet om, når vi taler om digitalisering og velfærdsteknologi?
2014 #2
Pædagogiske tidskampe
Pædagogik, opdragelse og uddannelse er tæt forbundne til tid. Opdragelse tager tid, folder sig ud over tid. Den pædagogiske tid er udspændt mellem på den ene side et her-og-nu og på den anden side en fremtid som opdragelsen og uddannelsen retter sig imod. I denne sammenhæng er der mange forskellige interessenter. Det er derfor ikke overraskende, at den pædagogiske tid i overvældende grad er genstand for kamp. Indenfor det sidste år fx den nyeste folkeskolereform med dens udvidelse af det tidsrum børn går i skole.
2014 #1
Læring i et ufaglært arbejdsliv
Temaet fremstiller og analyserer nogle af de konkrete betingelser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter og i ikke-formelle læringsaktiviteter på arbejdspladsen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for læreprocesser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet.
2013 #4
Dialogisk styring – New Public Management 2.0?
Hvad karakteriserer de nye styringsformer, og hvordan forholder de sig til den økonomisk dominerede styringsmæssige dagsorden som karakteriserede NPM? Hvilken betydning kan det have, at den økonomiske dagsorden ikke er til diskussion, og at dialogen dermed ikke indebærer mulighed for reel demokratisering eller blot indflydelse på de betingelser som afgør handlemulighederne?
2013 #3
Samværets Pædagogik
Der gives næppe nogen præcis definition af begrebet ’samvær’; men det er indlysende, at det på en eller anden måde relaterer sig til fællesskabsbegrebet. Og netop forskellige fællesskabsbegreber kan være med til at afdække hvad samvær drejer sig om og ikke mindst nogle af vanskelighederne ved at planlægge og praktisere en egentlig ’samværspædagogik’. Kan samværsbegrebet vise sig frugtbart i bredere pædagogiske sammenhænge fra dag- og fritidsinstitutioner over skolen til uddannelsessystemet?
2013 #2
Kritikker af uddannelsesindustrialisering
Der fokuseres på aktuelle tendenser til industrialisering indenfor uddannelsesplanlægning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’industrialisering’. Ved nærmere granskning af hvordan en omfattende produktionslogik kan udlæses af en række forskellige uddannelsessammenhænge, vil temanummeret vise, hvorfor og hvordan en industrimetafor kan åbne for nye, væsentlige og kritiske indsigter i industrielle tendenser.
2013 #1
Historien om en bebudet folkeskolereform
Politiske planer om en reform af folkeskolen har længe været på dagsordenen. Sorømødet i august 2012 resulterede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Manifestet opfordrede til partnerskaber mellem en lang række interessenter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for folkeskolen, Gør en god skole bedre, hvor heltidsundervisning skal give plads både til opprioritering af fagene og til aktivitetstimer. Men et konkret lovforslag er endnu under forberedelse.
2012 #4
Inklusionens selvfølgelighed?
Inklusion som selvfølgeligt mål i daginstitutions- og skolepolitik, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik og social- og integrationspolitik har sat dagsordenen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af synsvinklen.
2012 #3
Anvendelsesfokuseret pædagogisk forskning – betydning og alternativer
Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pædagogisk teori i praksis. Begreber og forestillinger om anvendelse af viden inden for det pædagogiske område bliver ekspliciteret, reflekteret, diskuteret, problematiseret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anvendelsesfokuseringen, og i hvilken forstand den kan siges at kvalificere den pædagogiske praksis.
2012 #2
Pædagogik, historiebrug og historiske perspektiver
Temaet retter opmærksomhed mod og skaber nysgerrighed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddannelserne og i forskningen samt i den politiske debat om pædagogik og uddannelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virkninger har historiefortællingerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nysgerrighed vedrørende pædagogikkens fremtidsperspektiver?