På sporet af pædagogisk forskning

Mere forskning har ikke nævneværdigt bidraget til en forbedring af pædagogiske uddannelser og professioner. Kan almenpædagogisk informeret forskning om og for praksis gøre en forskel?
Læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020 – Professionspaternalisme, professionsrealisme og professionsinstrumentalisme

Artiklen beskriver forandringer i såvel indhold som organisering af læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020. Set over den lange linje forstærkes instrumentalisme og korttidsholdbar professionsviden, mens teori, historie og vertikale vidensstrukturer svækkes
Hvad kendetegner dansk universitetspædagogisk forskning?

Med afsæt i en metaanalyse af forskningsartikler fra Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) fra 2015 – 2022 giver vi i artiklen en karakteristik af aktuel dansksproget universitetspædagogisk forskning.
Fra forskning til (uddannelses)praksis: Hvilken forskning bruger pædagogstuderende?

I denne artikel analyseres 4000 pædagog-bachelorprojekter, for at belyse hvilken forskning der finder vej til pædagogstuderende på de tre pædagogiske specialiseringer
Udfordringer til dansk pædagogisk forskning

Artiklen præsenterer en række udfordringer til pædagogisk forskning på danske universiteter og professionshøjskoler. Artiklen bygger på et forskningsprojekt om videnstraditioner i dansk pædagogik og daginstitutionspædagogik.
Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning

Genoptryk – oprindeligt trykt i DpT 4/1994
Om det som måske (stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning

Tilbage i 1994 udgav Dansk pædagogisk Tidskrift et nummer, der havde stort set det samme tema som det, du nu læser på din skærm. Det handlede om dansk pædagogisk forskning, og bestod af artikler skrevet af en række af det, som man dengang sikkert ville have kaldt førende danske forskere. I denne samling indgik Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning skrevet af Staf Callewaert (1932 – 2023).
Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?

Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
Kirkebæk genlæst – om udgrænsningen af de uduelige

Et temanummer i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, som sætter fokus på varierende funktionsevner, handicap og diagnoser må selvfølgelig involvere Birgit Kirkebæk, for ingen har som hende sat spor inden for den pædagogiske handicapforskning i Danmark.
Disfamilien – en familiefiguration på andres betingelser

Gennem dis/ability-forskningens møde med figurationssociologien etableres et nyt teoretisk afsæt for at forstå familier med handicap, som henholdsvis dis/familier og disfamilier. Forskellen på de to begreber henviser til, hvilke bevægelsesmuligheder ”familien” har for at etablere et familieliv, der er mindre domineret af skam og kompensation.
Forældres anerkendelseskampe – tumultariske forhandlinger om ressourcer til børn med særlige behov

I artiklen belyser vi, hvordan forældre oplever forhandlinger om ressourcer med professionelle og institutioner, når deres barn har en psykiatrisk diagnose og/eller psykosociale vanskeligheder, og har behov for støtte for at trives.
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Facebook/ Instagram opslag

Dig, skal vi vist have udredt for ADD, sagde psykiateren med et skævt smil. Jeg synes ikke, der var noget at smile af. Mit liv hang i laser, jeg var stresset, overbelastet, frustreret, gal, træt, ked af det. Jeg havde svært ved at se det muntre. Hvad er ADD? spurgte jeg lidt reserveret. Den stille udgave […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Kasper

jeg er 25 år kommer fra Stenlille bor stadigvæk hjemme ved at prøve at finde noget på nogle punkter ikke udviklet mig helt nok kunne tage ansvar for sig selv der er jo en masse ting huske medicinen huslige pligter det kan jeg selvfølgelig godt en slags støtteperson som kunne støtte mig lidt jeg tænker faktisk jeg flytter for mig selv i et […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Anna

jeg er 20 år gammel bor i Ballerup har part på en hest går i skole på en STU taget træningsvejen pumper jern har halvandet år tilbage keder mig af helvedes til jeg mangler min 10.klasses eksamen de mener ikke jeg behøver det skolefag er lige blevet taget fra mig lige nu snakker vi om højskole komme ud blandt andre […]
Unge med epilepsi – navigationer i et kropskapabelt landskab

Med afsæt i et kvalitativt forskningsprojekt analyserer vi, hvordan unge med epilepsi og deres betydningsfulde andre navigerer i livet med epilepsi.
”Jeg var en alien, der ledte efter mit rumskib” En kvalitativ, motivationsteoretisk undersøgelse af unge voksne med cerebral pareses identitetsarbejde

I denne artikel undersøger vi unge voksne med cerebral parese (CP) og deres møde med barrierer der skal overvindes, for at opbygge handlingskraft og en sammenhængende og bekræftet identitet.
Krops- og funktionsinkluderende normkritik – Potentialer i det pædagogiske arbejde

Artiklen introducerer til et normkritisk perspektivskifte med fysisk handikap som omdrejningspunkt og til de dertilhørende potentialer i form af nye kritiske perspektiver, diskussioner og værktøjer.
I.K. 75 – grænsen mellem åndsvaghed og normalitet – Begrænsning snarere end behandling

Artiklen er tidligere publiceret i Social Kritik, Årgang 9, 50 (1997).
Mangfoldighed og (u)lighed i almene dagtilbud – Kategorisering og pædagogik i relation til børn med autisme

Vi udfolder hvordan dilemmaer omkring mangfoldighed og stigma i daginstitutioner kommer i spil i hverdagens samspil mellem børn og voksne i relation til børn med autisme.
Ytringsfrihed gælder også for børn

Dette essay tager udgangspunkt i det dilemma, jeg som dokumentarfilmsinstruktør står i, når jeg filmer unge. Hvordan sikrer jeg ytringsfrihed og omsorg på samme tid?
Ulige adgang til inddragelse i daginstitutionens hverdag

Denne artikel undersøger hvordan forståelser af inddragelse og demokrati i samspil med daginstitutionens hverdagsliv er tæt forbundet med bestræbelser på at give børn valgmuligheder og lytte til deres ytringer, og hvordan disse forståelser giver forskellige muligheder for inddragelse og demokratiske erfaringer for forskellige børn.
Skole-hjem-samtaler som fremmedgørelseszoner og resonansrum

Artiklen belyser hvordan unge i udsatte positioner oplever skole-hjem-samtalerne i folkeskolens udskolingsklasser og udforsker hvilke muligheder, der er for inddragelse af de unges perspektiver, når faglige vurderinger og optimeringslogikker er i forgrunden for samtalen.
Lyt til det, børn ikke siger

to digte skrevet med afsæt i egne erfaringer som tidligere anbragt. Digtene giver stemme til et barns perspektiv på omsorgssvigt og illustrerer den smerte, der kan følge af, at et barn ikke føler sig hørt.
Barnets ret til at blive hørt i egen sag – hvorfor er det svært, og hvordan bliver vi bedre?

Barnets ret til inddragelse i egen sag overholdes ikke – dette essay diskuterer, hvorfor det er et problem, og hvordan vi bliver bedre til at inddrage barnets perspektiv?