Tidlig indsats? Praksis i børnehavers inklusion af børn med autisme
“Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?
– Et casestudie af begrundelser og problemer i praksis”
Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?
Kortlægningsværktøjer til tidlig opsporing anvendes i mange kommuner. Værktøjerne skal sikre systematisk viden, men prisen er en individualiseret forståelse af udsathed.
Risiko-scoring af børn – Prædiktive algoritmer og tidlig indsats
Risiko har en central betydning i socialpædagogisk tidlige indsats. Artiklen undersøger prædiktive algoritmer som ny teknik til beregning og synliggørelse af børns risiko for mistrivsel.
”Graviditeten er formentlig den mest betydningsfulde periode i barnets liv”
I fødsels- og forældreforberedende tilbud har tidlig indsats længe været centralt. I de senere år kan identificeres et skifte, hvor indsatserne er blevet almengjort og intensiveret, og hvor forældre ansvarliggøres på nye måder.
Den profylaktiske (u)fornuft – usamtidige tanker om tidens tidlig forebyggende indsats
Hvad der er på spil i og med den profylaktiske (u)fornuft – og hvad der sker, hvis denne (u)fornuft tænkes helt igennem i sine filosofiske og praktiske konsekvenser?
På sporet af pædagogisk forskning
Mere forskning har ikke nævneværdigt bidraget til en forbedring af pædagogiske uddannelser og professioner. Kan almenpædagogisk informeret forskning om og for praksis gøre en forskel?
Læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020 – Professionspaternalisme, professionsrealisme og professionsinstrumentalisme
Artiklen beskriver forandringer i såvel indhold som organisering af læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020. Set over den lange linje forstærkes instrumentalisme og korttidsholdbar professionsviden, mens teori, historie og vertikale vidensstrukturer svækkes
Hvad kendetegner dansk universitetspædagogisk forskning?
Med afsæt i en metaanalyse af forskningsartikler fra Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) fra 2015 – 2022 giver vi i artiklen en karakteristik af aktuel dansksproget universitetspædagogisk forskning.
Fra forskning til (uddannelses)praksis: Hvilken forskning bruger pædagogstuderende?
I denne artikel analyseres 4000 pædagog-bachelorprojekter, for at belyse hvilken forskning der finder vej til pædagogstuderende på de tre pædagogiske specialiseringer
Udfordringer til dansk pædagogisk forskning
Artiklen præsenterer en række udfordringer til pædagogisk forskning på danske universiteter og professionshøjskoler. Artiklen bygger på et forskningsprojekt om videnstraditioner i dansk pædagogik og daginstitutionspædagogik.
Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning
Genoptryk – oprindeligt trykt i DpT 4/1994
Om det som måske (stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning
Tilbage i 1994 udgav Dansk pædagogisk Tidskrift et nummer, der havde stort set det samme tema som det, du nu læser på din skærm. Det handlede om dansk pædagogisk forskning, og bestod af artikler skrevet af en række af det, som man dengang sikkert ville have kaldt førende danske forskere. I denne samling indgik Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning skrevet af Staf Callewaert (1932 – 2023).
Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
Kirkebæk genlæst – om udgrænsningen af de uduelige
Et temanummer i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, som sætter fokus på varierende funktionsevner, handicap og diagnoser må selvfølgelig involvere Birgit Kirkebæk, for ingen har som hende sat spor inden for den pædagogiske handicapforskning i Danmark.
Disfamilien – en familiefiguration på andres betingelser
Gennem dis/ability-forskningens møde med figurationssociologien etableres et nyt teoretisk afsæt for at forstå familier med handicap, som henholdsvis dis/familier og disfamilier. Forskellen på de to begreber henviser til, hvilke bevægelsesmuligheder ”familien” har for at etablere et familieliv, der er mindre domineret af skam og kompensation.
Forældres anerkendelseskampe – tumultariske forhandlinger om ressourcer til børn med særlige behov
I artiklen belyser vi, hvordan forældre oplever forhandlinger om ressourcer med professionelle og institutioner, når deres barn har en psykiatrisk diagnose og/eller psykosociale vanskeligheder, og har behov for støtte for at trives.
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Facebook/ Instagram opslag
Dig, skal vi vist have udredt for ADD, sagde psykiateren med et skævt smil. Jeg synes ikke, der var noget at smile af. Mit liv hang i laser, jeg var stresset, overbelastet, frustreret, gal, træt, ked af det. Jeg havde svært ved at se det muntre. Hvad er ADD? spurgte jeg lidt reserveret. Den stille udgave […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Kasper
jeg er 25 år kommer fra Stenlille bor stadigvæk hjemme ved at prøve at finde noget på nogle punkter ikke udviklet mig helt nok kunne tage ansvar for sig selv der er jo en masse ting huske medicinen huslige pligter det kan jeg selvfølgelig godt en slags støtteperson som kunne støtte mig lidt jeg tænker faktisk jeg flytter for mig selv i et […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Anna
jeg er 20 år gammel bor i Ballerup har part på en hest går i skole på en STU taget træningsvejen pumper jern har halvandet år tilbage keder mig af helvedes til jeg mangler min 10.klasses eksamen de mener ikke jeg behøver det skolefag er lige blevet taget fra mig lige nu snakker vi om højskole komme ud blandt andre […]
Unge med epilepsi – navigationer i et kropskapabelt landskab
Med afsæt i et kvalitativt forskningsprojekt analyserer vi, hvordan unge med epilepsi og deres betydningsfulde andre navigerer i livet med epilepsi.
”Jeg var en alien, der ledte efter mit rumskib” En kvalitativ, motivationsteoretisk undersøgelse af unge voksne med cerebral pareses identitetsarbejde
I denne artikel undersøger vi unge voksne med cerebral parese (CP) og deres møde med barrierer der skal overvindes, for at opbygge handlingskraft og en sammenhængende og bekræftet identitet.
Krops- og funktionsinkluderende normkritik – Potentialer i det pædagogiske arbejde
Artiklen introducerer til et normkritisk perspektivskifte med fysisk handikap som omdrejningspunkt og til de dertilhørende potentialer i form af nye kritiske perspektiver, diskussioner og værktøjer.
I.K. 75 – grænsen mellem åndsvaghed og normalitet – Begrænsning snarere end behandling
Artiklen er tidligere publiceret i Social Kritik, Årgang 9, 50 (1997).
Mangfoldighed og (u)lighed i almene dagtilbud – Kategorisering og pædagogik i relation til børn med autisme
Vi udfolder hvordan dilemmaer omkring mangfoldighed og stigma i daginstitutioner kommer i spil i hverdagens samspil mellem børn og voksne i relation til børn med autisme.