Barndoms-topografi – invitation til refleksion og beskrivelse af barndommens steder
![Forside DpT 2024 #1](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2024/04/image-726x1024.png)
Forholdet mellem steder og børn må begribes i sin mangfoldighed og kompleksitet. Med afsæt i børns brug af legehuset udfolder artiklen en barndoms-topografi.
Børns sprogsteder
![Forside DpT 2024 #1](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2024/04/image-726x1024.png)
Sprog kan betragtes som levende og sammenfiltret med verden. Begrebet ’børns sprogsteder’ leder ind i en forståelse af steder som samlinger og sprog som levende – og som noget, der finder sted.
Lokale forbindelser i udsatte boligområder: stedsskabende boligsocialt arbejde med børn
![Forside DpT 2024 #1](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2024/04/image-726x1024.png)
Boligsociale projekter kan – gennem at orientere sig mod lokale steder og fællesskaber – fungere som en forankringspraksis, der styrker børns og forældres tilhør og deltagelse i lokalområdet.
”Dine klassekammerater er bekymrede for dig”: Om fremtidsmuligheder i uddannelsesvejledning i problematiserede boligområder
![Forside DpT 2024 #1](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2024/04/image-726x1024.png)
Hvordan bekymring som affekt cirkulerer i uddannelsesvejledningen på skoler i problematiserede boligområder og former figurerne ‘den overambitiøse tosprogede elev’ og ‘den tosprogede elev i problemer’.
Unge på kanten af uddannelse – FGU som læringssted
![Forside DpT 2024 #1](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2024/04/image-726x1024.png)
For unge med erfaringer af udenforskab i skolen kan FGU opleves som et sted, der skaber muligheder for tilhør. FGU åbner nye døre for de unge, men riskerer at fungere som en ‘ø’ i uddannelsessystemet.
1970’ernes åbenplanskoler som hverdagsutopiske (værk)steder
![Forside DpT 2024 #1](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2024/04/image-726x1024.png)
Åben-plan-skolen var knyttet til en utopi om nye elev- og lærerroller: en forestilling, der blev udfoldet gennem læreres og elevers praksisser og materialiteter på ‘stedet’.
Tidlig indsats? Praksis i børnehavers inklusion af børn med autisme
![Forside på 2023 4.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/12/dpt_2023-4_forside_ny-724x1024.jpg)
“Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?
– Et casestudie af begrundelser og problemer i praksis”
Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?
![Forside på 2023 4.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/12/dpt_2023-4_forside_ny-724x1024.jpg)
Kortlægningsværktøjer til tidlig opsporing anvendes i mange kommuner. Værktøjerne skal sikre systematisk viden, men prisen er en individualiseret forståelse af udsathed.
Risiko-scoring af børn – Prædiktive algoritmer og tidlig indsats
![Forside på 2023 4.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/12/dpt_2023-4_forside_ny-724x1024.jpg)
Risiko har en central betydning i socialpædagogisk tidlige indsats. Artiklen undersøger prædiktive algoritmer som ny teknik til beregning og synliggørelse af børns risiko for mistrivsel.
”Graviditeten er formentlig den mest betydningsfulde periode i barnets liv”
![Forside på 2023 4.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/12/dpt_2023-4_forside_ny-724x1024.jpg)
I fødsels- og forældreforberedende tilbud har tidlig indsats længe været centralt. I de senere år kan identificeres et skifte, hvor indsatserne er blevet almengjort og intensiveret, og hvor forældre ansvarliggøres på nye måder.
Den profylaktiske (u)fornuft – usamtidige tanker om tidens tidlig forebyggende indsats
![Forside på 2023 4.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/12/dpt_2023-4_forside_ny-724x1024.jpg)
Hvad der er på spil i og med den profylaktiske (u)fornuft – og hvad der sker, hvis denne (u)fornuft tænkes helt igennem i sine filosofiske og praktiske konsekvenser?
På sporet af pædagogisk forskning
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Mere forskning har ikke nævneværdigt bidraget til en forbedring af pædagogiske uddannelser og professioner. Kan almenpædagogisk informeret forskning om og for praksis gøre en forskel?
Læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020 – Professionspaternalisme, professionsrealisme og professionsinstrumentalisme
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Artiklen beskriver forandringer i såvel indhold som organisering af læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020. Set over den lange linje forstærkes instrumentalisme og korttidsholdbar professionsviden, mens teori, historie og vertikale vidensstrukturer svækkes
Hvad kendetegner dansk universitetspædagogisk forskning?
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Med afsæt i en metaanalyse af forskningsartikler fra Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) fra 2015 – 2022 giver vi i artiklen en karakteristik af aktuel dansksproget universitetspædagogisk forskning.
Fra forskning til (uddannelses)praksis: Hvilken forskning bruger pædagogstuderende?
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
I denne artikel analyseres 4000 pædagog-bachelorprojekter, for at belyse hvilken forskning der finder vej til pædagogstuderende på de tre pædagogiske specialiseringer
Udfordringer til dansk pædagogisk forskning
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Artiklen præsenterer en række udfordringer til pædagogisk forskning på danske universiteter og professionshøjskoler. Artiklen bygger på et forskningsprojekt om videnstraditioner i dansk pædagogik og daginstitutionspædagogik.
Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Genoptryk – oprindeligt trykt i DpT 4/1994
Om det som måske (stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Tilbage i 1994 udgav Dansk pædagogisk Tidskrift et nummer, der havde stort set det samme tema som det, du nu læser på din skærm. Det handlede om dansk pædagogisk forskning, og bestod af artikler skrevet af en række af det, som man dengang sikkert ville have kaldt førende danske forskere. I denne samling indgik Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning skrevet af Staf Callewaert (1932 – 2023).
Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?
![Forsideillustration for DpT 2023 #3](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/10/dpt_2023_3_forside-725x1024.png)
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
Kirkebæk genlæst – om udgrænsningen af de uduelige
![Forsideillustration. En et-benet mand i badebukser står på en høj stak af papirer, klar til at springe ud. I baggrunden trapper, der går op og ned.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/08/Forsidegrafik-2023-2-725x1024.png)
Et temanummer i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, som sætter fokus på varierende funktionsevner, handicap og diagnoser må selvfølgelig involvere Birgit Kirkebæk, for ingen har som hende sat spor inden for den pædagogiske handicapforskning i Danmark.
Disfamilien – en familiefiguration på andres betingelser
![Forsideillustration. En et-benet mand i badebukser står på en høj stak af papirer, klar til at springe ud. I baggrunden trapper, der går op og ned.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/08/Forsidegrafik-2023-2-725x1024.png)
Gennem dis/ability-forskningens møde med figurationssociologien etableres et nyt teoretisk afsæt for at forstå familier med handicap, som henholdsvis dis/familier og disfamilier. Forskellen på de to begreber henviser til, hvilke bevægelsesmuligheder ”familien” har for at etablere et familieliv, der er mindre domineret af skam og kompensation.
Forældres anerkendelseskampe – tumultariske forhandlinger om ressourcer til børn med særlige behov
![Forsideillustration. En et-benet mand i badebukser står på en høj stak af papirer, klar til at springe ud. I baggrunden trapper, der går op og ned.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/08/Forsidegrafik-2023-2-725x1024.png)
I artiklen belyser vi, hvordan forældre oplever forhandlinger om ressourcer med professionelle og institutioner, når deres barn har en psykiatrisk diagnose og/eller psykosociale vanskeligheder, og har behov for støtte for at trives.
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Facebook/ Instagram opslag
![Forsideillustration. En et-benet mand i badebukser står på en høj stak af papirer, klar til at springe ud. I baggrunden trapper, der går op og ned.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/08/Forsidegrafik-2023-2-725x1024.png)
Dig, skal vi vist have udredt for ADD, sagde psykiateren med et skævt smil. Jeg synes ikke, der var noget at smile af. Mit liv hang i laser, jeg var stresset, overbelastet, frustreret, gal, træt, ked af det. Jeg havde svært ved at se det muntre. Hvad er ADD? spurgte jeg lidt reserveret. Den stille udgave […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Kasper
![Forsideillustration. En et-benet mand i badebukser står på en høj stak af papirer, klar til at springe ud. I baggrunden trapper, der går op og ned.](https://dpt.dk/wp-content/uploads/2023/08/Forsidegrafik-2023-2-725x1024.png)
jeg er 25 år kommer fra Stenlille bor stadigvæk hjemme ved at prøve at finde noget på nogle punkter ikke udviklet mig helt nok kunne tage ansvar for sig selv der er jo en masse ting huske medicinen huslige pligter det kan jeg selvfølgelig godt en slags støtteperson som kunne støtte mig lidt jeg tænker faktisk jeg flytter for mig selv i et […]