For en rosa-rød selv- og systemkritisk normkritik
Dette essay diskuterer kritikken af dialogpædagogikken, som fremlægges i ‘Den rosa vågen i svensk pedagogik’, og forholder den til de nutidige kritikker af normkritisk pædagogik.
Pædagogikkens glemmebog: Den rosa vågen i svensk pedagogik
Fra den Pædagogiske Glemmebog: Teksten blev oprindeligt udgivet i antologien, Forskning om utbildning (1991). Det med Brutus Östlings Bokförlag og redaktøren, Staffan Selanders generøse tilladelse at vi her genudgiver artiklen.
Normkritik i krydsfeltet mellem affirmativ og negativ kritik
Denne artikel kritiserer den affirmative normkritiks forsøg på at overkomme negativ kritik og understreger vigtigheden af at bevare normkritikkens dialektiske arv for pædagogisk udvikling.
Fritidspædagogiske erkendelser under normkritiske analyseværksteder – en immanent kritik
Med afsæt i en immanent kritik af klubpædagogers normkritiske analyser af egen praksis, belyser artiklen hvordan ambitioner om normkritisk tiltag oversættes og udfordres af fritidspædagogiske værdiorienteringer og markedslogikker.
Det normkritiska perspektivets utveckling i Sverige
Essän beskriver, utifrån ett personligt perspektiv, utvecklingen av det normkritiska perspektivet i en svensk kontext sedan dess etablering under 2010-talet fram till idag
Utopi i normkritisk pædagogik
Artiklen belyser kritisk-affirmativt, hvordan den normkritiske pædagogiks utopi hjemsøges af oplysnings‑, frigørelses- og demokratiseringsprojekter, hvorfor utopiens længsler efter et postmoderne heterotopia fremstår dirrende uforløst.
Barndoms-topografi – invitation til refleksion og beskrivelse af barndommens steder
Forholdet mellem steder og børn må begribes i sin mangfoldighed og kompleksitet. Med afsæt i børns brug af legehuset udfolder artiklen en barndoms-topografi.
Børns sprogsteder
Sprog kan betragtes som levende og sammenfiltret med verden. Begrebet ’børns sprogsteder’ leder ind i en forståelse af steder som samlinger og sprog som levende – og som noget, der finder sted.
Lokale forbindelser i udsatte boligområder: stedsskabende boligsocialt arbejde med børn
Boligsociale projekter kan – gennem at orientere sig mod lokale steder og fællesskaber – fungere som en forankringspraksis, der styrker børns og forældres tilhør og deltagelse i lokalområdet.
”Dine klassekammerater er bekymrede for dig”: Om fremtidsmuligheder i uddannelsesvejledning i problematiserede boligområder
Hvordan bekymring som affekt cirkulerer i uddannelsesvejledningen på skoler i problematiserede boligområder og former figurerne ‘den overambitiøse tosprogede elev’ og ‘den tosprogede elev i problemer’.
Unge på kanten af uddannelse – FGU som læringssted
For unge med erfaringer af udenforskab i skolen kan FGU opleves som et sted, der skaber muligheder for tilhør. FGU åbner nye døre for de unge, men riskerer at fungere som en ‘ø’ i uddannelsessystemet.
1970’ernes åbenplanskoler som hverdagsutopiske (værk)steder
Åben-plan-skolen var knyttet til en utopi om nye elev- og lærerroller: en forestilling, der blev udfoldet gennem læreres og elevers praksisser og materialiteter på ‘stedet’.
Tidlig indsats? Praksis i børnehavers inklusion af børn med autisme
“Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?
– Et casestudie af begrundelser og problemer i praksis”
Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?
Kortlægningsværktøjer til tidlig opsporing anvendes i mange kommuner. Værktøjerne skal sikre systematisk viden, men prisen er en individualiseret forståelse af udsathed.
Risiko-scoring af børn – Prædiktive algoritmer og tidlig indsats
Risiko har en central betydning i socialpædagogisk tidlige indsats. Artiklen undersøger prædiktive algoritmer som ny teknik til beregning og synliggørelse af børns risiko for mistrivsel.
”Graviditeten er formentlig den mest betydningsfulde periode i barnets liv”
I fødsels- og forældreforberedende tilbud har tidlig indsats længe været centralt. I de senere år kan identificeres et skifte, hvor indsatserne er blevet almengjort og intensiveret, og hvor forældre ansvarliggøres på nye måder.
Den profylaktiske (u)fornuft – usamtidige tanker om tidens tidlig forebyggende indsats
Hvad der er på spil i og med den profylaktiske (u)fornuft – og hvad der sker, hvis denne (u)fornuft tænkes helt igennem i sine filosofiske og praktiske konsekvenser?
På sporet af pædagogisk forskning
Mere forskning har ikke nævneværdigt bidraget til en forbedring af pædagogiske uddannelser og professioner. Kan almenpædagogisk informeret forskning om og for praksis gøre en forskel?
Læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020 – Professionspaternalisme, professionsrealisme og professionsinstrumentalisme
Artiklen beskriver forandringer i såvel indhold som organisering af læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020. Set over den lange linje forstærkes instrumentalisme og korttidsholdbar professionsviden, mens teori, historie og vertikale vidensstrukturer svækkes
Hvad kendetegner dansk universitetspædagogisk forskning?
Med afsæt i en metaanalyse af forskningsartikler fra Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) fra 2015 – 2022 giver vi i artiklen en karakteristik af aktuel dansksproget universitetspædagogisk forskning.
Fra forskning til (uddannelses)praksis: Hvilken forskning bruger pædagogstuderende?
I denne artikel analyseres 4000 pædagog-bachelorprojekter, for at belyse hvilken forskning der finder vej til pædagogstuderende på de tre pædagogiske specialiseringer
Udfordringer til dansk pædagogisk forskning
Artiklen præsenterer en række udfordringer til pædagogisk forskning på danske universiteter og professionshøjskoler. Artiklen bygger på et forskningsprojekt om videnstraditioner i dansk pædagogik og daginstitutionspædagogik.
Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning
Genoptryk – oprindeligt trykt i DpT 4/1994
Om det som måske (stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning
Tilbage i 1994 udgav Dansk pædagogisk Tidskrift et nummer, der havde stort set det samme tema som det, du nu læser på din skærm. Det handlede om dansk pædagogisk forskning, og bestod af artikler skrevet af en række af det, som man dengang sikkert ville have kaldt førende danske forskere. I denne samling indgik Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning skrevet af Staf Callewaert (1932 – 2023).