Arven fra 1970’erne: Mester­for­tæl­lin­gen om klasse, under­tryk­kelse og klas­se­kamp i pædagogikken.

Arven fra 1970’erne: Mesterfortællingen om klasse, undertrykkelse og klassekamp i pædagogikken. - Dansk pædagogisk Tidsskrift 1

Artiklen bygger på for­fat­te­rens reflek­sio­ner over hvad vi kan lære af erfa­rin­gerne fra 1970’erne i den nutidige dis­kus­sion af begrebet social klasse. Artiklens præmis er at studier i pæda­go­gi­ske processer og i uddan­nelse skal have en ambition om at afdække magtstruk­tu­rer, og til­sva­rende en ambition om at formulere alter­na­ti­ver til tingenes tilstand.

Social klasses betydning for pigers trivsel i folkeskolen

Social klasses betydning for pigers trivsel i folkeskolen - Dansk pædagogisk Tidsskrift 2

Denne artikel ana­ly­se­rer forholdet mellem social klasse og pigers trivsel i fol­ke­sko­len og fremhæver de uforløste poten­ti­a­ler, der er for at udvide for­stå­el­sen af trivsel, når social klasse inklu­de­res i analysen. Analysen viser, at snævre og utydelige normer for smag skaber mindre plads til for­skel­lig­hed og kan forbindes med dårligere trivsel. 

Sundhed, kropsvægt, klasse 

Sundhed, kropsvægt, klasse   - Dansk pædagogisk Tidsskrift 3

Artiklens formål er at illu­strere, hvordan klasse viser sig som moralske bedøm­mel­ser i vej­led­nin­ger, som sund­hedsmyn­dig­he­derne udstikker til pro­fes­sio­nelle, der arbejder med at iden­ti­fi­cere og forebygge høj vægt blandt børn.

For en rosa-rød selv- og system­kri­tisk normkritik

For en rosa-rød selv- og systemkritisk normkritik - Dansk pædagogisk Tidsskrift 4

Dette essay dis­ku­te­rer kritikken af dia­log­pæ­da­go­gik­ken, som frem­læg­ges i ‘Den rosa vågen i svensk pedagogik’, og forholder den til de nutidige kritikker af norm­kri­tisk pædagogik. 

Utopi i norm­kri­tisk pædagogik

Utopi i normkritisk pædagogik - Dansk pædagogisk Tidsskrift 9

Artiklen belyser kritisk-affir­ma­tivt, hvordan den norm­kri­ti­ske pæda­go­giks utopi hjemsøges af oplysnings‑, fri­gø­rel­ses- og demo­kra­ti­se­rings­pro­jek­ter, hvorfor utopiens længsler efter et post­mo­derne hete­ro­to­pia fremstår dirrende uforløst.

Børns sprog­ste­der

Forside DpT 2024 #1

Sprog kan betragtes som levende og sam­men­fil­tret med verden. Begrebet ’børns sprog­ste­der’ leder ind i en for­stå­else af steder som samlinger og sprog som levende – og som noget, der finder sted.

Unge på kanten af uddan­nelse – FGU som læringssted

Forside DpT 2024 #1

For unge med erfa­rin­ger af uden­for­skab i skolen kan FGU opleves som et sted, der skaber mulig­he­der for tilhør. FGU åbner nye døre for de unge, men riskerer at fungere som en ‘ø’ i uddannelsessystemet.

Prisen for tidlig opsporing og indsats i dagtilbud?

Forside på 2023 4.

Kort­læg­nings­værk­tø­jer til tidlig opsporing anvendes i mange kommuner. Værk­tø­jerne skal sikre syste­ma­tisk viden, men prisen er en indi­vi­du­a­li­se­ret for­stå­else af udsathed.

På sporet af pæda­go­gisk forskning

Forsideillustration for DpT 2023 #3

Mere forskning har ikke næv­ne­vær­digt bidraget til en for­bed­ring af  pæda­go­gi­ske uddan­nel­ser og pro­fes­sio­ner.  Kan almen­pæ­da­go­gisk infor­me­ret forskning om og for praksis gøre en forskel?

Læreres og pæda­go­gers pro­fes­sions­vi­den 1990 – 2020 – Pro­fes­sions­pa­ter­na­lisme, pro­fes­sions­re­a­lisme og professionsinstrumentalisme

Forsideillustration for DpT 2023 #3

Artiklen beskriver for­an­drin­ger i såvel indhold som orga­ni­se­ring af læreres og pæda­go­gers pro­fes­sions­vi­den 1990 – 2020. Set over den lange linje for­stær­kes instru­men­ta­lisme og kort­tids­hold­bar pro­fes­sions­vi­den, mens teori, historie og vertikale videns­struk­tu­rer svækkes