Sidekategori: Temaartikler

På sporet af pæda­go­gisk forskning

Mere forskning har ikke næv­ne­vær­digt bidraget til en for­bed­ring af  pæda­go­gi­ske uddan­nel­ser og pro­fes­sio­ner.  Kan almen­pæ­da­go­gisk infor­me­ret forskning om og for praksis gøre en forskel?

Læreres og pæda­go­gers pro­fes­sions­vi­den 1990 – 2020 – Pro­fes­sions­pa­ter­na­lisme, pro­fes­sions­re­a­lisme og professionsinstrumentalisme

Artiklen beskriver for­an­drin­ger i såvel indhold som orga­ni­se­ring af læreres og pæda­go­gers pro­fes­sions­vi­den 1990 – 2020. Set over den lange linje for­stær­kes instru­men­ta­lisme og kort­tids­hold­bar pro­fes­sions­vi­den, mens teori, historie og vertikale videns­struk­tu­rer svækkes

Hvad ken­de­teg­ner dansk uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gisk forskning?

Med afsæt i en meta­a­na­lyse af forsk­nings­ar­tik­ler fra Dansk Uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gisk Tids­skrift (DUT) fra 2015 – 2022 giver vi i artiklen en karak­te­ri­stik af aktuel dansk­spro­get uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gisk forskning.

Fra forskning til (uddannelses)praksis: Hvilken forskning bruger pædagogstuderende?

I denne artikel ana­ly­se­res 4000 pædagog-bachel­or­pro­jek­ter, for at belyse hvilken forskning der finder vej til pæda­gogstu­de­rende på de tre pæda­go­gi­ske specialiseringer

Udfor­drin­ger til dansk pæda­go­gisk forskning

Artiklen præ­sen­te­rer en række udfor­drin­ger til pæda­go­gisk forskning på danske uni­ver­si­te­ter og pro­fes­sions­højsko­ler. Artiklen bygger på et forsk­nings­pro­jekt om viden­stra­di­tio­ner i dansk pædagogik og daginstitutionspædagogik. 

Om det som (måske) savnes i dansk pæda­go­gisk forskning

Genoptryk – oprin­de­ligt trykt i DpT 4/1994

Om det som måske (stadig) savnes i dansk pæda­go­gisk forskning

Tilbage i 1994 udgav Dansk pæda­go­gisk Tidskrift et nummer, der havde stort set det samme tema som det, du nu læser på din skærm. Det handlede om dansk pæda­go­gisk forskning, og bestod af artikler skrevet af en række af det, som man dengang sikkert ville have kaldt førende danske forskere. I denne samling indgik Om det som (måske) savnes i dansk pæda­go­gisk forskning skrevet af Staf Cal­lewa­ert (1932 – 2023).

Dansk pæda­go­gisk forskning – en ubetinget succes?

Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere insti­tu­tio­ner, orga­ni­sa­tio­ner, midler og publi­ka­tio­ner. Men hvilke udfor­drin­ger indebærer succesen – for praksis og for grund­læg­gende kund­skabs­kri­te­rier? Er der måske (stadig) noget der savnes? 

Kirkebæk genlæst – om udgræns­nin­gen af de uduelige

Et tema­num­mer i Dansk Pæda­go­gisk Tids­skrift, som sætter fokus på vari­e­rende funk­tions­ev­ner, handicap og diagnoser må selv­føl­ge­lig involvere Birgit Kirkebæk, for ingen har som hende sat spor inden for den pæda­go­gi­ske han­di­cap­forsk­ning i Danmark. 

Dis­fa­mi­lien – en fami­lie­fi­gu­ra­tion på andres betingelser

Gennem dis/a­bi­lity-forsk­nin­gens møde med figu­ra­tions­so­cio­lo­gien etableres et nyt teoretisk afsæt for at forstå familier med handicap, som hen­holds­vis dis/familier og dis­fa­mi­lier. For­skel­len på de to begreber henviser til, hvilke bevæ­gel­ses­mu­lig­he­der ”familien” har for at etablere et fami­li­e­liv, der er mindre domineret af skam og kompensation.

Forældres aner­ken­del­ses­kampe – tumul­ta­ri­ske for­hand­lin­ger om res­sour­cer til børn med særlige behov

I artiklen belyser vi, hvordan forældre oplever for­hand­lin­ger om res­sour­cer med pro­fes­sio­nelle og insti­tu­tio­ner, når deres barn har en psy­ki­a­trisk diagnose og/eller psy­ko­so­ci­ale van­ske­lig­he­der, og har behov for støtte for at trives. 

Liv på andre betin­gel­ser – poesi og aktivisme: Facebook/ Instagram opslag

Dig, skal vi vist have udredt for ADD, sagde psy­ki­a­te­ren med et skævt smil. Jeg synes ikke, der var noget at smile af. Mit liv hang i laser, jeg var stresset, over­be­la­stet, fru­stre­ret, gal, træt, ked af det. Jeg havde svært ved at se det muntre. Hvad er ADD? spurgte jeg lidt reser­ve­ret. Den stille udgave […]

Liv på andre betin­gel­ser – poesi og aktivisme: Kasper

jeg er 25 år kommer fra Stenlille bor stadigvæk hjemme ved at prøve at finde noget på nogle punkter ikke udviklet mig helt nok kunne tage ansvar for sig selv der er jo en masse ting huske medicinen huslige pligter det kan jeg selv­føl­ge­lig godt en slags støt­te­per­son som kunne støtte mig lidt jeg tænker faktisk jeg flytter for mig selv i et […]

Liv på andre betin­gel­ser – poesi og aktivisme: Anna

jeg er 20 år gammel bor i Ballerup har part på en hest går i skole på en STU  taget træ­nings­vejen pumper jern har halvandet år tilbage keder mig af helvedes til jeg mangler min 10.klasses eksamen de mener ikke jeg behøver det skolefag er lige blevet taget fra mig lige nu snakker vi om højskole komme ud blandt andre […]

Unge med epilepsi – navi­ga­tio­ner i et kro­p­s­ka­pa­belt landskab

Med afsæt i et kva­li­ta­tivt forsk­nings­pro­jekt ana­ly­se­rer vi, hvordan unge med epilepsi og deres betyd­nings­fulde andre navigerer i livet med epilepsi. 

”Jeg var en alien, der ledte efter mit rumskib” En kva­li­ta­tiv, moti­va­tions­te­o­re­tisk under­sø­gelse af unge voksne med cerebral pareses identitetsarbejde

I denne artikel under­sø­ger vi unge voksne med cerebral parese (CP) og deres møde med barrierer der skal over­vin­des, for at opbygge hand­lings­kraft og en sam­men­hæn­gende og bekræftet identitet. 

Krops- og funk­tions­in­klu­de­rende norm­kri­tik – Poten­ti­a­ler i det pæda­go­gi­ske arbejde

Artiklen intro­du­ce­rer til et norm­kri­tisk per­spek­tivskifte med fysisk handikap som omdrej­nings­punkt og til de der­til­hø­rende poten­ti­a­ler i form af nye kritiske per­spek­ti­ver, dis­kus­sio­ner og værktøjer.

I.K. 75 – grænsen mellem åndsvag­hed og nor­ma­li­tet – Begræns­ning snarere end behandling

Artiklen er tidligere publi­ce­ret i Social Kritik, Årgang 9, 50 (1997).

Mang­fol­dig­hed og (u)lighed i almene dagtilbud – Kate­go­ri­se­ring og pædagogik i relation til børn med autisme

Vi udfolder hvordan dilemmaer omkring mang­fol­dig­hed og stigma i dag­in­sti­tu­tio­ner kommer i spil i hver­da­gens samspil mellem børn og voksne i relation til børn med autisme. 

Ytrings­fri­hed gælder også for børn

Dette essay tager udgangs­punkt i det dilemma, jeg som doku­men­tar­films­in­struk­tør står i, når jeg filmer unge. Hvordan sikrer jeg ytrings­fri­hed og omsorg på samme tid?

Ulige adgang til ind­dra­gelse i dag­in­sti­tu­tio­nens hverdag

Denne artikel under­sø­ger hvordan for­stå­el­ser af ind­dra­gelse og demokrati i samspil med dag­in­sti­tu­tio­nens hver­dags­liv er tæt forbundet med bestræ­bel­ser på at give børn valg­mu­lig­he­der og lytte til deres ytringer, og hvordan disse for­stå­el­ser giver for­skel­lige mulig­he­der for ind­dra­gelse og demo­kra­ti­ske erfa­rin­ger for for­skel­lige børn.

Skole-hjem-samtaler som frem­med­gø­rel­ses­zo­ner og resonansrum

Artiklen belyser hvordan unge i udsatte posi­tio­ner oplever  skole-hjem-sam­ta­lerne i fol­ke­sko­lens udsko­lings­klas­ser og udforsker hvilke mulig­he­der, der er for ind­dra­gelse af de unges per­spek­ti­ver, når faglige vur­de­rin­ger og opti­me­rings­lo­gik­ker er i for­grun­den for samtalen.

Lyt til det, børn ikke siger

to digte skrevet med afsæt i egne erfa­rin­ger som tidligere anbragt. Digtene giver stemme til et barns per­spek­tiv på omsorgs­svigt og illu­stre­rer den smerte, der kan følge af, at et barn ikke føler sig hørt. 

Barnets ret til at blive hørt i egen sag – hvorfor er det svært, og hvordan bliver vi bedre?

Barnets ret til ind­dra­gelse i egen sag over­hol­des ikke – dette essay dis­ku­te­rer, hvorfor det er et problem, og hvordan vi bliver bedre til at inddrage barnets perspektiv?