Artiklen udforsker med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde på børne ‑og ungehjem de særlige betingelser der for unges fritidsliv og frihed.
Artiklen viser, hvordan anbragte børn og unge positioneres som både ”anbragte” og ”børn”. Som følge af denne positionering problematiseres deres ønsker og forventninger som fantasifulde og virkelighedsfjerne af pædagoger og andre omkring dem. Dermed er der risiko for ar børnene og de unges perspektiver udgrænses som irrelevante.
Artiklen omhandler måden, hvorpå anbragte børns følelsesmæssige adfærd problematiseres og kobles til diagnoser.
