I coronaens lys og skygge

I coronaens lys og skygge - Dansk pædagogisk Tidsskrift 1

Tema­num­me­ret sætter spot på pæda­go­gik­ken i lyset – og skyggen – af coronaen. De seks artikler går på opdagelse i, hvordan coronaen og restrik­tio­nerne har formet hverdagen i familier og i pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og her­i­gen­nem har syn­lig­gjort, formet eller for­stær­ket prak­sis­ser og idealer for pædagogik og opdragelse. 

Tillid og mistillid i vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

Det fremføres ofte i den offent­lige debat om vel­færds­sam­fun­det, at tillid er en grund­læg­gende komponent i ’sam­fund­s­kon­trak­ten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid både blandt borgerne og mellem den enkelte borger og vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner. Dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift retter opmærk­som­he­den mod tillid i nogle af vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner ved at undersøge, hvordan tillid optræder, opstår, ved­li­ge­hol­des eller under­mi­ne­res i det, man kan kalde vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer.

Anbragte

Anbragte - Dansk pædagogisk Tidsskrift 2

Anbragte

Selvom det kan være svært at huske her ved udgangen af 2020, hvor næsten alt har handlet om cor­o­navirus, bragte Mette Fre­de­rik­sens nytårs­tale anbragte børn og unge i politisk fokus. ”Et mere ret­fær­digt samfund starter med børnene”, sagde Mette Fre­de­rik­sen og talte om de sam­funds­mæs­sige for­plig­tel­ser til at tage sig af de børn, der har det aller­svæ­rest. Og hun præ­ci­se­rede: ”Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile.”
Forud var gået God­havns­dren­ge­nes kamp for en und­skyld­ning for den behand­ling, de fik på de børne- og opdra­gel­ses­hjem, de blev anbragt på i 1960erne. På samme måde er inter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner som TABUKA og De Anbragtes Vilkår begyndt at ytre sig om det at være anbragt. Efter­føl­gende har den offent­lige dis­kus­sion i høj grad drejet sig om, om ’vi’ anbringer for meget eller for lidt. For vores tids­skrift har det været en anledning til at sondere, hvad der rører sig på ’anbrin­gel­ses­om­rå­det’. Forsk­nings­mæs­sigt har anbrin­gel­ses­om­rå­det ikke været et særligt udforsket område, men har dog i histo­ri­ske bølger modtaget interesse – ud over de sæd­van­lige sta­ti­sti­ske opgø­rel­ser over hvor mange og hvad det koster. Senest er ikke mindst bør­ne­per­spek­ti­vet forsøgt undersøgt: hvordan oplevede børn selv det at bo på børnehjem, vokse op i fami­liepleje, være i (ungdoms)fængsel osv. Men samtidig er det også en dis­kus­sion om, hvad der er mest effektivt, dvs. hvordan staten bedst hjælper de anbragte unge – eller lidt mere kynisk – hvordan det undgås at de senere i livet udvikler sociale problemer, som har negative (og beko­ste­lige) effekter, enten for de anbragte selv eller for hele samfundet.

I skam­me­kro­gen – om skam i opdra­gelse og undervisning

I skammekrogen – om skam i opdragelse og undervisning - Dansk pædagogisk Tidsskrift 3

At blive sendt i skam­me­kro­gen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske sko­le­e­le­ver har haft. Ikke desto mindre er skam en inte­gre­ret del af det meste opdra­gelse og under­vis­ning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sam­men­hænge. Men fordi det, at der er hand­lin­ger, der er uac­cep­table eller upassende, […]

PÆDAGOGIKKENS GLEMMEBOG

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

– REAKTUALISERING AF PÆDAGOGISK TANKEGODS Her fort­sæt­ter serien Pæda­go­gik­kens glemmebog – Reak­tu­a­li­se­ring af pæda­go­gisk tankegods, hvor vi bringer tekster, som har sat spor i pæda­go­gik­kens landskab, men siden er gået – eller er på vej til at gå – i glem­me­bo­gen. Det kan være tekster, der fremstår som kor­rek­ti­ver til aktuelt domi­ne­rende pæda­go­gi­ske prak­sis­for­mers dominans, eller tekster, […]

TEMAINDLEDNING: Kunst, politik og pædagogik

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Gennem årene har DpT haft flere temaer om kunst og æstetisk arbejde i pæda­go­gisk praksis. I 1999 med ”Æstetik, kunst og pædagogik” (DpT nr. 4/1999) og ti år senere med temaet ”Æstetik” (DpT nr. 2/2010). I disse temanumre var fokus især på spørgs­må­let om æste­tik­kens generelle betydning for pæda­go­gisk praksis, samt en pro­ble­ma­ti­se­ring af æste­tik­kens til­sy­ne­la­dende (politiske) ned­pri­o­ri­te­ring i samme praksis. 

Redak­tio­nel indledning

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Nye udfor­drin­ger på uni­ver­si­te­tet – pædagogik mellem lyst og nødvendighed

De danske uni­ver­si­te­ter har i mange år stået overfor udfor­drin­ger, der påvirker den pæda­go­gi­ske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og orga­ni­sa­to­ri­ske for­an­drin­ger i side­lø­bende og mod­sæt­nings­fyldte tendenser har skabt dårligere betin­gel­ser for det pæda­go­gi­ske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på uni­ver­si­te­terne som på de stu­de­rende, hvor pæda­go­gik­ken får afgørende betydning for mødet mellem under­vi­sere, vejledere og de stu­de­rende, og dette møde er i sig selv betyd­nings­fuldt for udvikling af den pæda­go­gi­ske diskurs og praksis.