Andre betin­gel­ser – Hver­dags­liv med vari­e­rende funk­tions­evne, handicap og diagnoser 

Forsideillustration. En et-benet mand i badebukser står på en høj stak af papirer, klar til at springe ud. I baggrunden trapper, der går op og ned.

I dette nummer af DpT sætter vi fokus på, hvad vari­e­rende funk­tions­evne, handicap og diagnoser betyder for børns, unges og forældres hver­dags­liv, f.eks. i forhold til in- og eks­klu­sion, del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der, iden­ti­tets­dan­nelse og aner­ken­delse. Gennem seks viden­ska­be­lige artikler præ­sen­te­res og belyses nye teorier, begreber og kritiske per­spek­ti­ver, som kun i et begrænset omfang er kendte og tidligere anvendt i empiriske analyser i Danmark.

Uhygge, frygt og modige børn

Forside illustration til DpT 2022-1

Børn både frygter og fasci­ne­res af det uhyg­ge­lige. Selvom frygt er en følelse forbundet med ubehag, kan den også være fasci­ne­rende og måske endda lærerig? Tema­num­ret Uhygge, frygt og modige børn åbner dis­kus­sion om frygt og uhygge i en pæda­go­gisk kontekst.

Menings­tab og menings­dan­nelse i vel­færds­ud­dan­nel­serne – status, art og historie

dpt 2021-3 forside

En række tendenser i relation til vel­færds­ud­dan­nel­serne peger på, at disse (stadig) er under pres: Søgningen og optaget af stu­de­rende er flere steder vigende, ligesom det fremhæves, at for få såkaldt dygtige stu­de­rende søger mod vel­færds­ud­dan­nel­serne; uddan­nel­serne hævdes at være under­fi­nan­si­e­rede, og de frem­stil­les jævnligt negativt i den offent­lige debat. Men hvordan kan disse pro­ble­ma­tik­ker forstås? Er der tale om en form for menings­krise i vel­færds­ud­dan­nel­ser og –pro­fes­sio­ner? Og i givet fald, hvad er det så, der skaber hen­holds­vis mening og meningstab?

I coronaens lys og skygge

I coronaens lys og skygge - Dansk pædagogisk Tidsskrift 1

Tema­num­me­ret sætter spot på pæda­go­gik­ken i lyset – og skyggen – af coronaen. De seks artikler går på opdagelse i, hvordan coronaen og restrik­tio­nerne har formet hverdagen i familier og i pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og her­i­gen­nem har syn­lig­gjort, formet eller for­stær­ket prak­sis­ser og idealer for pædagogik og opdragelse. 

Tillid og mistillid i vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

Det fremføres ofte i den offent­lige debat om vel­færds­sam­fun­det, at tillid er en grund­læg­gende komponent i ’sam­fund­s­kon­trak­ten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid både blandt borgerne og mellem den enkelte borger og vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner. Dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift retter opmærk­som­he­den mod tillid i nogle af vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner ved at undersøge, hvordan tillid optræder, opstår, ved­li­ge­hol­des eller under­mi­ne­res i det, man kan kalde vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer.

Anbragte

Anbragte - Dansk pædagogisk Tidsskrift 2

Anbragte

Selvom det kan være svært at huske her ved udgangen af 2020, hvor næsten alt har handlet om cor­o­navirus, bragte Mette Fre­de­rik­sens nytårs­tale anbragte børn og unge i politisk fokus. ”Et mere ret­fær­digt samfund starter med børnene”, sagde Mette Fre­de­rik­sen og talte om de sam­funds­mæs­sige for­plig­tel­ser til at tage sig af de børn, der har det aller­svæ­rest. Og hun præ­ci­se­rede: ”Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile.”
Forud var gået God­havns­dren­ge­nes kamp for en und­skyld­ning for den behand­ling, de fik på de børne- og opdra­gel­ses­hjem, de blev anbragt på i 1960erne. På samme måde er inter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner som TABUKA og De Anbragtes Vilkår begyndt at ytre sig om det at være anbragt. Efter­føl­gende har den offent­lige dis­kus­sion i høj grad drejet sig om, om ’vi’ anbringer for meget eller for lidt. For vores tids­skrift har det været en anledning til at sondere, hvad der rører sig på ’anbrin­gel­ses­om­rå­det’. Forsk­nings­mæs­sigt har anbrin­gel­ses­om­rå­det ikke været et særligt udforsket område, men har dog i histo­ri­ske bølger modtaget interesse – ud over de sæd­van­lige sta­ti­sti­ske opgø­rel­ser over hvor mange og hvad det koster. Senest er ikke mindst bør­ne­per­spek­ti­vet forsøgt undersøgt: hvordan oplevede børn selv det at bo på børnehjem, vokse op i fami­liepleje, være i (ungdoms)fængsel osv. Men samtidig er det også en dis­kus­sion om, hvad der er mest effektivt, dvs. hvordan staten bedst hjælper de anbragte unge – eller lidt mere kynisk – hvordan det undgås at de senere i livet udvikler sociale problemer, som har negative (og beko­ste­lige) effekter, enten for de anbragte selv eller for hele samfundet.

I skam­me­kro­gen – om skam i opdra­gelse og undervisning

I skammekrogen – om skam i opdragelse og undervisning - Dansk pædagogisk Tidsskrift 3

At blive sendt i skam­me­kro­gen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske sko­le­e­le­ver har haft. Ikke desto mindre er skam en inte­gre­ret del af det meste opdra­gelse og under­vis­ning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sam­men­hænge. Men fordi det, at der er hand­lin­ger, der er uac­cep­table eller upassende, […]

PÆDAGOGIKKENS GLEMMEBOG

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

– REAKTUALISERING AF PÆDAGOGISK TANKEGODS Her fort­sæt­ter serien Pæda­go­gik­kens glemmebog – Reak­tu­a­li­se­ring af pæda­go­gisk tankegods, hvor vi bringer tekster, som har sat spor i pæda­go­gik­kens landskab, men siden er gået – eller er på vej til at gå – i glem­me­bo­gen. Det kan være tekster, der fremstår som kor­rek­ti­ver til aktuelt domi­ne­rende pæda­go­gi­ske prak­sis­for­mers dominans, eller tekster, […]

TEMAINDLEDNING: Kunst, politik og pædagogik

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Gennem årene har DpT haft flere temaer om kunst og æstetisk arbejde i pæda­go­gisk praksis. I 1999 med ”Æstetik, kunst og pædagogik” (DpT nr. 4/1999) og ti år senere med temaet ”Æstetik” (DpT nr. 2/2010). I disse temanumre var fokus især på spørgs­må­let om æste­tik­kens generelle betydning for pæda­go­gisk praksis, samt en pro­ble­ma­ti­se­ring af æste­tik­kens til­sy­ne­la­dende (politiske) ned­pri­o­ri­te­ring i samme praksis. 

Redak­tio­nel indledning

Forside til temanummer 2020 1 - design: meskovbakke

Nye udfor­drin­ger på uni­ver­si­te­tet – pædagogik mellem lyst og nødvendighed

De danske uni­ver­si­te­ter har i mange år stået overfor udfor­drin­ger, der påvirker den pæda­go­gi­ske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og orga­ni­sa­to­ri­ske for­an­drin­ger i side­lø­bende og mod­sæt­nings­fyldte tendenser har skabt dårligere betin­gel­ser for det pæda­go­gi­ske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på uni­ver­si­te­terne som på de stu­de­rende, hvor pæda­go­gik­ken får afgørende betydning for mødet mellem under­vi­sere, vejledere og de stu­de­rende, og dette møde er i sig selv betyd­nings­fuldt for udvikling af den pæda­go­gi­ske diskurs og praksis.

Pri­vat­livs- og cookiepolitik

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Generelt Som besøgende på vores website er du i sikre hænder. Nedenfor fremgår vores data­po­li­tik, som omhandler de oplys­nin­ger vi indsamler for at sikre bru­gero­p­le­vel­sen på vores side. Ydermere beskriver vi, hvorfor du med ro i sjælen kan navigere rundt på vores side uden at bekymre dig om, om vi misbruger dine digitale fodspor på siden. Cookies Vi […]

Call for papers

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Redak­tio­nen plan­læg­ger følgende temaer: 2024 Nr.1: Stedernes pædagogik og pæda­go­gik­kens steder. Se open call Nr.2: Nr.3: Nr.4: Spørgsmål om klasse. Se open call – med mindre aktuelle emner trænger sig på. Et tema består normalt af 5 – 6 artikler af for­skel­lige udvalgte for­fat­tere med forsk­­nings- eller prak­sis­ba­se­ret viden inden for emnet. Vi modtager meget gerne forslag til aktuelle […]

Deba­ta­r­ran­ge­men­ter

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

DpT afholder med jævne mellemrum deba­ta­r­ran­ge­ment i for­læn­gelse af de aktuelle temaer, som belyses i tids­skrif­tet. Her kan du holde øje med kommende arran­ge­men­ter.  Hvis du gerne vil være vært for et deba­ta­r­ran­ge­ment, som knytter sig til et af årets aktuelle temaer, er du velkommen til at kontakte DpT-redak­tio­­nen. Skriv til redaktion@dpt.dk. Så kan vi i fællesskab […]

Giv en god idé

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Hvert år udkommer DpT med fire originale temanumre. Hvert tema­num­mer sætter fokus på højak­tu­elle såvel som glemte emner med en mang­fol­dig­hed af bidrag og per­spek­ti­ver. Hvis du sidder med en god idé til et tema, som kunne være relevant at få belyst og dis­ku­te­ret i DpT, er du velkommen til at sende et forslag til tema­num­mer: Giv dit […]

Støt DpT

Scan QR kode for støtter via MobilePay

For­e­nin­gen bag udgi­vel­sen af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift er en almen­nyt­tig, vel­gø­rende forening, hvis formål er at fremme og at deltage i den offent­lige debat om pæda­go­gi­ske og uddan­nel­ses­po­li­ti­ske emner. DpT drives af en frivillig redaktion, der lægger mange timers arbejde i at udvikle temanumre og redigere artikler til tids­skrif­tet. Redak­tio­nen bruger tid og energi på at kva­li­fi­cere og publicere […]

Kontakt og info

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Kontakt til redak­tio­nen skal ske via redak­tions­se­kre­tæ­ren på redaktion@dpt.dk DpT udgiver ikke længere tra­di­tio­nelle anmel­del­ser, men forsøger at gå nye veje, hvorfor bøger til anmel­delse ikke skal frem­sen­des til DpT.  ISSN 2597 – 0224CVR 29996237 Tlf. 61786715