Author: redak­tio­nen

Tidlig indsats– radi­ka­li­se­ret forebyggelse?

Tidlig indsats lyder som et pæda­go­gisk og politisk mantra. På tværs af en lang række sociale felter kaldes der på, at der skal sættes tidligere og tidligere ind, så poten­ti­elle problemer ikke udvikler sig og slår rod. Tidlig indsats synes at have etableret sig som en slags selv­føl­ge­lig fornuft, der sjældent sættes spørgs­måls­tegn ved. DpT sætter fokus på den tidlige indsats’ blinde vinkler og adres­se­rer de selv­føl­ge­lig­he­der, magt- og prak­sis­for­mer, som følger med mantraet.

Andre betin­gel­ser. Hver­dags­liv med vari­e­rende funk­tions­evne, handicap og diagnoser

Dette nummer sætter fokus på, hvad vari­e­rende funk­tions­evne, handicap og diagnoser betyder for børn, unge og forældres hver­dags­liv i forhold til del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der, iden­ti­tets­dan­nelse og aner­ken­delse. I seks viden­ska­be­lige artikler præ­sen­te­res og belyses nye teorier, begreber og kritiske per­spek­ti­ver, som kun i begrænset omfang er anvendt i empiriske analyser i Danmark. Temaet inde­hol­der desuden akti­vi­sti­ske indslag og en gen­læs­ning af en klassisk tekst om udgræns­nin­gen af ’de uduelige’.

Ind­dra­gelse af børn og unge i udsatte posi­tio­ner – kon­flik­ter og dilemmaer.

Børn og unge i udsatte posi­tio­ner skal inddrages – ikke mindst i deres egen ’sag’. Men ofte oplever børn og unge i udsatte posi­tio­ner ikke at blive inddraget og lyttet til. Ind­dra­gelse kan også være både dilem­ma­fyldt og kom­pli­ce­ret i praksis. 

Soci­al­pæ­da­go­gik­kens politiske økonomi

Hvilken betydning har den kapi­ta­li­sti­ske sam­funds­mo­del for soci­al­pæ­da­go­gisk praksis? Historisk synes soci­al­pæ­da­go­gik at være intimt forbundet med udvik­lin­gen af kapi­ta­li­sti­ske kontrol- og hjæl­pe­for­an­stalt­nin­ger. Men hvordan ser det ud aktuelt? I dette tema­num­mer præ­sen­te­rer vi seks analyser af soci­al­pæ­da­go­gik­kens politiske økonomi: Mag­t­re­la­tio­ner, ram­me­be­tin­gel­ser, sty­rings­stra­te­gier, mar­keds­gø­relse, statslig øko­no­mi­se­ring, videns­for­mer, mar­gi­na­li­se­ring, men­ne­ske­syn, faglig pes­si­misme. Og mod.

Seksu­a­li­tet og pæda­go­gi­ske per­spek­ti­ver – normer, frihed og begrænsning

Hvordan håndteres metoo og den seksu­al­po­li­ti­ske kamp om lyst, tabu, grænser og magt i det pæda­go­gi­ske felt? Et nyt dpt-tema under­sø­ger det så for­skel­lige steder som ung­dom­s­klub, natklub, pro­duk­tions­skole, Kri­mi­nal­forsor­gen, onli­ne­p­lat­forme og ved byttedates. 

Eks­pe­ri­men­te­rende analyser

I dette tema­num­mer dyrker vi analysen med det formål at genover­veje og nytænke den kritiske analyse af pæda­go­gi­ske forhold. Temaets artikler dykker ned i analysens maskinrum og giver plads til reflek­sio­ner over – og eks­pe­ri­men­ter med – analyser. Tema­num­me­ret sætter fokus på det ’tavse’ ana­ly­se­ar­bejde gennem seks artikler, der på vidt for­skel­lig vis linder på låget til analysens sorte boks og bidrager til nye reflek­sio­ner over pæda­go­gik­kens forhold til den kritiske analyse. 

Uhygge, frygt og modige børn 

Børn både frygter og fasci­ne­res af det uhyg­ge­lige. Selvom frygt er en følelse forbundet med ubehag, kan den også være fasci­ne­rende og måske endda lærerig? Tema­num­ret Uhygge, frygt og modige børn åbner dis­kus­sion om frygt og uhygge i en pæda­go­gisk kontekst.

Social (u)retfærdighed i det 21. årh.

Social ret­fær­dig­hed og uret­fær­dig­hed er centrale sam­funds­an­lig­gen­der, men hvad bliver social (u)retfærdighed til i et pæda­go­gisk lys? Har den pæda­go­gi­ske praksis blinde vinkler, der upåagtet (re)producerer social uret­fær­dig­hed? Kan pæda­go­gik­ken over­ho­ve­det skabe ret­fær­dig­hed på de eksi­ste­rende politiske og sam­funds­mæs­sige vilkår? Tema­num­me­ret belyser pæda­go­gik­kens (u)retfærdighed gennem et kalej­doskop af per­spek­ti­ver såsom mod­stands­sko­ler, deko­lo­ni­se­ring, kinæ­ste­tik, uvil­dig­hed, byplan­læg­ning og havebrugssamfund.

Menings­tab og menings­dan­nelse i velfærdsuddannelsen

En række tendenser i relation til vel­færds­ud­dan­nel­serne peger på, at disse (stadig) er under pres: Søgningen og optaget af stu­de­rende er flere steder vigende, ligesom det fremhæves, at for få såkaldt dygtige stu­de­rende søger mod vel­færds­ud­dan­nel­serne; uddan­nel­serne hævdes at være under­fi­nan­si­e­rede, og de frem­stil­les jævnligt negativt i den offent­lige debat. Men hvordan kan disse pro­ble­ma­tik­ker forstås? Er der tale om en form for menings­krise i vel­færds­ud­dan­nel­ser og –pro­fes­sio­ner? Og i givet fald, hvad er det så, der skaber hen­holds­vis mening og meningstab?