Nyeste tema­num­mer

At blive sendt i skam­me­kro­gen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske sko­le­e­le­ver har haft. Ikke desto mindre er skam en inte­gre­ret del af det meste  opdra­gelse og under­vis­ning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sammenhænge.

Men fordi det, at der er hand­lin­ger, der er uac­cep­table eller upassende, er fun­da­men­talt i enhver sam­funds­ska­belse, enhver social sam­men­hæng og er koblet til personers oplevelse. Opdra­gelse og under­vis­ning handler netop om at lære, hvad der er socialt accep­ta­belt eller ønsk­vær­digt i en given  sam­men­hæng. Det kan være, hvordan man skal spise, eller det kan være at kunne bog­sta­verne. Det kan være, hvordan man taler til andre eller at bruge et wc. Når  barnet i pæda­go­gi­ske processer ikke lever op til normerne, kan det udløse en følelse af skam.

Kritiske, vel­do­ku­men­te­rede og skarpe analyser af pæda­go­gi­ske forhold og fænomener

Nyheder

Så er DpT #3 på banen i fuld fart 

Temaet er I skam­me­kro­gen – om skam i opdra­gelse og under­vis­ning, som fremhæver, at skam er til­bø­je­ligt til at blive gjort usynlig i vore dage. Enten ses opdra­gelse og

DpT #2 er udkommet 

Temaet er Kunst, politik og pædagogik, som zoomer ind på den politisk mobi­li­se­rende og akti­vi­sti­ske dimension af kunst-per­­­­for­­­­ma­tive pæda­go­gi­ske inter­ven­tio­ner og praksis. Hvilke følelser, erken­del­ser, ideologier

Praktik og pædagoguddannelse 

Se Line Togsverds artikel om prak­tik­ken i pæda­gog­ud­dan­nel­sen, som efter de seneste reformers for­ma­li­se­ring og fag­gø­relse er blevet et uddan­nel­ses­rum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kom­pe­ten­ce­mål” er

Følg os på: