Gennem årene har DpT haft flere temaer om kunst og æstetisk arbejde i pædagogisk praksis. I 1999 med ”Æstetik, kunst og pædagogik” (DpT nr. 4/1999) og ti år senere med temaet ”Æstetik” (DpT nr. 2/2010). I disse temanumre var fokus især på spørgsmålet om æstetikkens generelle betydning for pædagogisk praksis, samt en problematisering af æstetikkens tilsyneladende (politiske) nedprioritering i samme praksis.
I dette temanummer zoomer vi ind på den aktivistiske dimension af kunst-baserede pædagogiske interventioner og praksis. Hvilke følelser, erkendelser, ideologier og politiske mobiliseringer er på spil? Hvilke muligheder for at fortolke, performe og beskue verden og livet faciliteres af æstetisk-kunstnerisk pædagogik, og hvilke sociale forandringsprocesser rummes heri?
Kritiske, veldokumenterede og skarpe analyser af pædagogiske forhold og fænomener
DpT #2 er udkommet
Temaet er Kunst, politik og pædagogik, som zoomer ind på den politisk mobiliserende og aktivistiske dimension af kunst-performative pædagogiske interventioner og praksis. Hvilke følelser, erkendelser, ideologier
Praktik og pædagoguddannelse
Se Line Togsverds artikel om praktikken i pædagoguddannelsen, som efter de seneste reformers formalisering og faggørelse er blevet et uddannelsesrum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kompetencemål” er
Epidemi-pædagogik
Covid-19-epidemien har vendt op og ned på samværsformer og hverdagspraksis i familier og velfærdsinstitutioner. Corona-nedlukningen har også givet brændstof til eftertænksomhed over pædagogik og opdragelse. Det
