Tillid og mistillid

Tillid er en grund­læg­gende komponent i ’sam­fund­s­kon­trak­ten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid.

Vi sætter fokus på hvordan tillid optræder, opstår, ved­li­ge­hol­des eller under­mi­ne­res i det, man kan kalde vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer.

Det synes nemlig at være en udbredt for­stå­else i dansk vel­færds­pro­fes­sio­nel praksis, at tillid er et grund­læg­gende aspekt af en god relation og et godt sam­ar­bejde mellem den vel­færds­pro­fes­sio­nelle og mål­grup­pen, pårørende eller andre samarbejdspartnere.

Det kan opfattes som en form for kulturel selv­føl­ge­lig­hed, hvilket impli­ce­rer, at mistillid kan opfattes som under­gra­vende for vel­færds­sta­tens fællesskab.

Men hvordan ser tillid og mistillid egentlig ud, når det under­sø­ges som en del af de for­skel­lige hver­dags­prak­sis­ser, der udfoldes i velfærdsinstitutionerne?