At blive sendt i skammekrogen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske skoleelever har haft. Ikke desto mindre er skam en integreret del af det meste opdragelse og undervisning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sammenhænge.
Men fordi det, at der er handlinger, der er uacceptable eller upassende, er fundamentalt i enhver samfundsskabelse, enhver social sammenhæng og er koblet til personers oplevelse. Opdragelse og undervisning handler netop om at lære, hvad der er socialt acceptabelt eller ønskværdigt i en given sammenhæng. Det kan være, hvordan man skal spise, eller det kan være at kunne bogstaverne. Det kan være, hvordan man taler til andre eller at bruge et wc. Når barnet i pædagogiske processer ikke lever op til normerne, kan det udløse en følelse af skam.
Kritiske, veldokumenterede og skarpe analyser af pædagogiske forhold og fænomener
Så er DpT #3 på banen i fuld fart
Temaet er I skammekrogen – om skam i opdragelse og undervisning, som fremhæver, at skam er tilbøjeligt til at blive gjort usynlig i vore dage. Enten ses opdragelse og
DpT #2 er udkommet
Temaet er Kunst, politik og pædagogik, som zoomer ind på den politisk mobiliserende og aktivistiske dimension af kunst-performative pædagogiske interventioner og praksis. Hvilke følelser, erkendelser, ideologier
Praktik og pædagoguddannelse
Se Line Togsverds artikel om praktikken i pædagoguddannelsen, som efter de seneste reformers formalisering og faggørelse er blevet et uddannelsesrum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kompetencemål” er
