Nyeste tema­num­mer

Gennem årene har DpT haft flere temaer om kunst og æstetisk arbejde i pæda­go­gisk praksis. I 1999 med ”Æstetik, kunst og pædagogik” (DpT nr. 4/1999) og ti år senere med temaet ”Æstetik” (DpT nr. 2/2010). I disse temanumre var fokus især på spørgs­må­let om æste­tik­kens generelle betydning for pæda­go­gisk praksis, samt en pro­ble­ma­ti­se­ring af æste­tik­kens til­sy­ne­la­dende (politiske) ned­pri­o­ri­te­ring i samme praksis. 

I dette tema­num­mer zoomer vi ind på den akti­vi­sti­ske dimension af kunst-baserede pæda­go­gi­ske inter­ven­tio­ner og praksis. Hvilke følelser, erken­del­ser, ide­o­lo­gier og politiske mobi­li­se­rin­ger er på spil? Hvilke mulig­he­der for at fortolke, performe og beskue verden og livet faci­li­te­res af æstetisk-kunst­­ne­risk pædagogik, og hvilke sociale for­an­drings­pro­ces­ser rummes heri?

Kritiske, vel­do­ku­men­te­rede og skarpe analyser af pæda­go­gi­ske forhold og fænomener

Nyheder

DpT #2 er udkommet

Temaet er Kunst, politik og pædagogik, som zoomer ind på den politisk mobi­li­se­rende og akti­vi­sti­ske dimension af kunst-per­­­­for­­­­ma­tive pæda­go­gi­ske inter­ven­tio­ner og praksis. Hvilke følelser, erken­del­ser, ide­o­lo­gier

Praktik og pæda­gog­ud­dan­nelse

Se Line Togsverds artikel om prak­tik­ken i pæda­gog­ud­dan­nel­sen, som efter de seneste reformers for­ma­li­se­ring og fag­gø­relse er blevet et uddan­nel­ses­rum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kom­pe­ten­ce­mål” er

Epidemi-pædagogik

Covid-19-epidemien har vendt op og ned på samvær­s­for­mer og hver­dags­prak­sis i familier og vel­færds­in­sti­tu­tio­ner. Corona-ned­luk­­­­nin­­­­gen har også givet brændstof til efter­tænksom­hed over pædagogik og opdra­gelse. Det

Følg os på: