2010 #4

2010 #4 - Dansk pædagogisk Tidsskrift 1

Tema: IT 2.0 – Didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfor­drin­ger.

Der er ofret mange res­sour­cer på imple­men­te­ring af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt opti­mi­sti­ske fore­stil­lin­ger om de digitale mediers hastige ændringer af under­vis­ning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddan­nel­ser på mere ’modne’ og nuan­ce­rede måder. Udbre­del­sen af digitale infra­struk­tu­rer såsom viden­de­lings­sy­ste­mer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kom­bi­ne­ret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde.

2010 #3

2010 #3 - Dansk pædagogisk Tidsskrift 2

Tema: Kritisk gym­na­sie­forsk­ning.

Tema­num­me­ret præ­sen­te­rer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på mulig­he­den for en ’kritisk gym­na­sie­forsk­ning’, der bear­bej­der spørgsmål kon­ci­pe­ret uaf­hæn­gigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pæda­go­gi­ske og politiske pro­blem­stil­lin­ger iværk­sæt­ter, in casu uaf­hæn­gigt af gym­na­si­ere­for­mens’ per­spek­tiv. For at blive klogere på gym­na­siets sam­funds­mæs­sige rolle og men­ne­ske­dan­nende’ betydning under trans­for­ma­tion.

2010 #2

2010 #2 - Dansk pædagogisk Tidsskrift 3

Tema: Æstetik.

Bag­grun­den for dette tema­num­mer er spørgs­må­let om, hvilken betydning æstetiske former som bil­led­kunst, musik, teater, drama, poesi og lit­te­ra­tur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og lit­te­ra­tur siges at være væsent­ligt, og især hvorfor det kan være væsent­ligt at det pæda­go­gi­ske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æste­tik­ken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som van­ske­ligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en under­vis­ning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk for­mid­ling af et stof?

2010 #1

2010 #1 - Dansk pædagogisk Tidsskrift 4

Tema: Fag og faglighed under tek­no­kra­tisk omstruk­tu­re­ring.

Den pro­fes­sio­nelle gør ikke alene, hvad der kan fore­skri­ves som rigtigt af forsk­nin­gen, af for­valt­nin­gen etc., men udfolder sin døm­me­kraft i et felt, fx et klas­se­lo­kale, der aldrig er fuld­stæn­dig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fun­da­men­tal i det pæda­go­gi­ske forhold i en aftra­di­tio­na­li­se­ret vir­ke­lig­hed.
Den pro­fes­sio­nelle er således ikke alene defineret i kraft af sit viden­grund­lag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin pro­fes­sions­i­den­ti­tet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.