2010 #4
Tema: IT 2.0 – Didaktiske og pædagogiske udfordringer.
Der er ofret mange ressourcer på implementering af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt optimistiske forestillinger om de digitale mediers hastige ændringer af undervisning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddannelser på mere ’modne’ og nuancerede måder. Udbredelsen af digitale infrastrukturer såsom videndelingssystemer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kombineret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde.
2010 #3
Tema: Kritisk gymnasieforskning.
Temanummeret præsenterer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på muligheden for en ’kritisk gymnasieforskning’, der bearbejder spørgsmål konciperet uafhængigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pædagogiske og politiske problemstillinger iværksætter, in casu uafhængigt af gymnasiereformens’ perspektiv. For at blive klogere på gymnasiets samfundsmæssige rolle og menneskedannende’ betydning under transformation.
2010 #2
Tema: Æstetik.
Baggrunden for dette temanummer er spørgsmålet om, hvilken betydning æstetiske former som billedkunst, musik, teater, drama, poesi og litteratur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og litteratur siges at være væsentligt, og især hvorfor det kan være væsentligt at det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æstetikken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som vanskeligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en undervisning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk formidling af et stof?
2010 #1
Tema: Fag og faglighed under teknokratisk omstrukturering.
Den professionelle gør ikke alene, hvad der kan foreskrives som rigtigt af forskningen, af forvaltningen etc., men udfolder sin dømmekraft i et felt, fx et klasselokale, der aldrig er fuldstændig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fundamental i det pædagogiske forhold i en aftraditionaliseret virkelighed.
Den professionelle er således ikke alene defineret i kraft af sit videngrundlag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin professionsidentitet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.