Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2010 #2

Tema: Æstetik

  • Bennyé D. Austring, Merete Sørensen, Bodil Øster & Thomas Gitz-Johansen:
    Redak­tio­nel indledning
  • Bennyé D. Austring & Merete Sørensen:
    Æstetisk virk­som­hed i pæda­go­gisk regi
  • Ellen Nørgaard:
    Fra Vanløse til Østrigs­gade. Træk af æstetiske lære­pro­ces­sers historie i fol­ke­sko­lens reformpædagogik
  • Birger Steen Nielsen:
    San­se­be­vidst­hed og gestisk viden: Om det æstetiske ud fra kritisk teori
  • Sara Cramer:
    Når hver­dag­ser­fa­rin­ger iscenesættes
  • Catharina Messell:
    Musikken i Kroppen – den ordløse fortælling

Øvrige artikler

Social repro­duk­tion

Af Lene Larsen

Noget med mennesker – ikke på kontor

Lene Larsens artikel bygger på et projekt om fast­hol­delse af elever i de grund­læg­gende social- og sundhedsuddannelser. 

For de unge kvinder er ”noget med mennesker” et klart alter­na­tiv til kon­to­r­ar­bejde, kassedame i Netto, ren­gø­rings­ar­bejde mv., hvilket ikke er noget for dem. Men er et uddan­­nel­­ses- og arbejd­s­øn­ske om at ville ”noget med mennesker” det samme som uden videre at kunne gen­nem­føre en af de uddan­nel­ser som indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik giver adgang til? Kan et ønske om at ville arbejde med børn bare erstattes af en uddan­nelse, der retter sig mod ældreplejen? 

Deliver the program

Af Karen Prins

Irsk manu­al­pæ­da­go­gik – et kig ind i fremtiden, eller…?

De far­ve­strå­lende ringbind er lagt frem til skue på det store mødebord. Sammen med flyers med samme logo og designska­laer fortæller over­skif­terne os, at her er Doodle Den, Healthy Kids, Mate Tricks etc. alt sammen titler på pro­gram­mer, der er iværksat af Children’s Deve­l­op­ment Initiative(CDI) i Tallaght, et af Dublins fattige for­stadskvar­te­rer, for at støtte udsatte børn i at komme i skole, lære noget mere, få venner osv.

Stridbar mag­ne­tisme

Af Thomas Aastrup Rømer

Teori og praksis i professionsuddannelser

I artiklen dis­ku­te­rer Thomas Åstrup Rømer en række syn på forholdet mellem teori og praksis i lærer- og pæda­gog­ud­dan­nel­ser, og argu­men­te­rer for, at der i de herskende opfat­tel­ser af dette forhold mangler fokus på offent­lig­he­dens og tænk­nin­gens rolle. Ved hjælp af Hannah Arendts filosofi iden­ti­fi­ce­res et hand­lings­be­greb, som svarer til den frie tænkning. Dermed til­ve­je­brin­ges kon­tu­rerne af en kor­ri­ge­ret teori om forholdet mellem teori og praksis, hvor teori opfattes som en kon­tem­p­la­tiv skole, og praksis anskues som til­sy­ne­komst i offent­lige ryk. 

Ungdom, kosmopo­li­ta­nisme og radikal usikkerhed

Af Ulla Ambrosius Madsen

Hyper­vir­ke­lig (?) Ungdom, skole og moder­ni­tet i udkanten af Kathmandu

Målet med Ulla Ambrosius Madsens artikel er at undersøge sam­spil­let mellem del­ta­gelse i skole og unge men­ne­skers hold­nin­ger og for­vent­nin­ger til det moderne samt at intro­du­cere til Baud­ril­lards teori om det hyper­vir­ke­lige og det symbolske bytte og med disse begreber diskutere nepa­le­si­ske unges søgen efter mening og sikkerhed – i skyggen af det moderne.

Formålet har været at bidrage med kritiske per­spek­ti­ver på ’det moderne’ når det omsættes i uddan­nel­ses­po­li­ti­ske og pæda­go­gi­ske hand­lin­ger og breder sig fra storbyens gader. 

Anmel­del­ser

  • Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.)
    Kre­a­ti­vi­tets­frem­mende lærings­mil­jøer i skolen
  • Peter Mikkelsen (red.)
    Pæda­go­gisk arbejde med tospro­gede børn
  • Janne Hedegaard Hansen
    Narrativ Doku­men­ta­tion.
    En metode til udvikling af pæda­go­gisk arbejde
  • Zygmunt Bauman
    Fagre nye lærings­liv
    – læring, pædagogik, uddan­nelse og ungdom i den flydende modernitet
  • Ulla Liberg & Carsten Schou (red.)
    Fæl­les­skab i for­skel­lig­hed. Spe­ci­a­li­se­ring og det fælles pæda­go­gi­ske arbejde

Redak­tio­nel indledning

Æstetik

Bag­grun­den for dette tema­num­mer er spørgs­må­let om, hvilken betydning æstetiske former som bil­led­kunst, musik, teater, drama, poesi og lit­te­ra­tur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og lit­te­ra­tur siges at være væsent­ligt, og især hvorfor det kan være væsent­ligt at det pæda­go­gi­ske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æste­tik­ken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som van­ske­ligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en under­vis­ning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk for­mid­ling af et stof?

Hverken æstetik i sig selv eller æstetik i pæda­go­gi­ske sam­men­hænge lader sig entydigt definere. Som tema­num­me­rets artikler også viser, er der for­skel­lige måder at forholde sig til emnet på – både teoretisk og praktisk. Æstetik og æstetiske lære­pro­ces­ser kan ses som en slags hjæl­pe­funk­tion til for­skel­lige andre mål­sæt­nin­ger, fx som hjæl­pe­funk­tio­ner for udvik­lin­gen af innova­tions­kom­pe­ten­cer eller som en alter­na­tiv vej til at lære at skrive og læse. Omvendt opfattes æstetik og æstetiske lære­pro­ces­ser i andre sam­men­hænge som noget, der har en betydning i sig selv og netop ikke kan eller bør instrumentaliseres.

En anden skil­le­linje som kan iden­ti­fi­ce­res i feltet, er for­skel­len mellem at se æstetik som noget der primært er knyttet til kunst­ne­ri­ske udtryks­for­mer, og at se æstetik som en måde at forholde sig til verden generelt herunder til arbejde, hver­dags­liv og genstande. Sidst­nævnte anskuelse repræ­sen­te­rer en meget bred æste­tik­for­stå­else hvor det skabende element i fx arbejde eller lære­pro­ces­ser ses som udtryk for en æstetisk holdning, og hvor æste­tik­ken ses som en mulighed for at overvinde spalt­nin­gen mellem san­se­lig­hed og forstand i såvel praksis- som vidensformer.

På trods af at der ikke hersker konsensus omkring æste­tik­be­gre­bet, synes der (i det mindste på et retorisk niveau) at være en bred enighed om, at det at beskæf­tige sig med æstetik i udan­nel­ses­mæs­sig sam­men­hæng er væsent­ligt. Dette ses bl.a. på det politiske niveau, hvor tidligere under­vis­nings­mi­ni­ster Bertel Haarder i 2009, lancerede sin plan for styr­kel­sen af de praktisk musiske fag i fol­ke­sko­len ud fra følgende argumentation:

”Vi har allerede styrket de boglige fag. Nu er turen kommet til de praktiske, musiske og kunst­ne­ri­ske fag, som er mindst lige så vigtige. Det er dan­nel­ses­fag, der udvikler elevernes kul­tu­relle for­stå­else, motoriske evner og øje for detaljen. De lægger op til, at eleverne bru­ger alle sanser, og de bør støttes og udvikles som en selv­føl­ge­lig og vigtig del af alle børn og unges lærings­for­løb.” (Bertel Haarder, Pres­se­med­del­else 13.03.2009)

I den danske grund­skole er nogle af de æstetiske fag – musik, bil­led­kunst og dansk­fa­get, som alle har en betydelig æstetisk dimension – da også i dag obliga­to­ri­ske, og det er alment kendt blandt pædagoger og under­vi­sere, at også teater, rollespil, dans og andre æstetiske udtryks­for­mer er gode didak­ti­ske redskaber. Parallelt hermed har æstetisk virk­som­hed i vores dag- og døg­nin­sti­tu­tio­ner en lang tradition for i en eller anden forstand at være en inte­gre­ret del af den pæda­go­gi­ske praksis.

På trods af denne til­sy­ne­la­dende velvilje har æste­tik­kens reelle plads i den pæda­go­gi­ske praksis i længere tid været under stigende pres. Mange skoler tilbyder nu ude­luk­kende obliga­to­risk under­vis­ning i fagene musik og bil­led­kunst på de tidlige klas­se­trin, og et til­valgs­fag som drama udbydes sjældent. Ser man på forholdet mellem timer til de såkaldte boglige og de æstetiske praktisk musiske fag i såvel fol­ke­sko­len som i lærer- og pæda­gog­ud­dan­nel­sen, er det tydeligt, hvor lille en andel af det samlede cur­ri­culum de æstetiske fag repræ­sen­te­rer. Det samlede mini­mumsti­me­tal for musik og bil­led­kunst i 1. til og med 3. klasse i fol­ke­sko­len i 2010 er eksem­pel­vis 300 timer ud af det samlede mini­mum­ti­me­tal på 2150 i de tre år. I 7.- 9. klasse udgør de æstetiske fag 0 (nul) ud af i alt 2520 timer. Fagene er således ganske perifere i dag i fol­ke­sko­len og derfor også i lærer­ud­dan­nel­sen. Dansk står her tilbage som eneste gen­nem­gå­ende repræ­sen­tant for de æstetiske fag i en tid, hvor dette fags indhold i stadig højere grad helliges basal læse- og skri­ve­træ­ning for at imø­de­komme behovet for sprog­støtte, nationale læsetests o.l. I pæda­gog­ud­dan­nel­sen mistede de æstetiske fag terræn ved over­gan­gen i 2007 fra gammel til ny uddan­nelse. Både fagene, de stu­de­ren­des valg­mu­lig­he­der og forholdet mellem ects-points og under­vis­nings­ti­mer er ændret for relativt kort tid siden, og domæ­ne­ta­bet er derfor endnu van­ske­ligt at overskue, men tendensen er klar: Det æste­ti­skes position i under­vis­nin­gen af danske børn er svækket i de senere år.

Danmarks Eva­lu­e­rings­in­sti­tuts arbejds­gruppe til eva­lu­e­ring af pæda­gog­ud­dan­nel­sen under for­mand­skab af Per Schultz Jørgensen mere end antyder at den svækkede position af de æstetiske fag har mere almen karakter, og at den knytter sig til en generel opfat­telse af de æstetiske fag­om­rå­ders status:

“Det kan endvidere kon­sta­te­res, at der kan være en tendens til at de såkaldte teorifag tillægges en højere status end AK-fagene (akti­vi­tets- og kul­tur­fa­gene, red.) (…), og at AK fagene således opleves som værende mar­gi­na­li­se­ret i uddan­nel­sen (…). Det er sand­syn­lig­vis et forhold der afspejler mere over­ord­nede sam­funds­mæs­sige forskelle i opfat­tel­ser af områ­der­nes status og knytter sig næppe alene til pæda­gog­ud­dan­nel­sen.” (Danmarks Eva­lu­e­rings­in­sti­tut (2003): Pæda­gog­ud­dan­nel­sen, side 70)

Denne ned­vur­de­ring af det æstetiske indenfor det pæda­go­gi­ske felt (eller måske rettere: indenfor det politiske felt, der regulerer det praktiske pæda­go­gi­ske felt) peger måske på en mere generel ned­vur­de­ring af de aspekter af mennesket og den sociale verden, der kan siges at knytte sig til æstetik. Logik og tænkning vægtes højere end følelser og intuition. Læsning af tekster vægtes højere end praktisk og sanselig omgang med verden.

Arbejds­mar­kedskom­pe­ten­cer vægtes højere end at udvikle per­son­lige egen­ska­ber og at beskæf­tige sig med eksi­sten­ti­elle spørgsmål. Og kom­mu­ni­ka­tio­nen med og udvik­lin­gen af men­ne­skers bevidst­hed og tan­ke­ver­den vægtes højere end kom­mu­ni­ka­tio­nen og arbejdet med under­be­vid­ste, impulsive og kropslige aspekter af mennesket. Fordi æstetik kan siges at knytte sig til alle de ned­vur­de­rede aspekter af men­ne­skers udvikling og læring, er dette tema et forsøg på at efter­spore, hvad denne æste­tik­kens eksi­stens­be­ret­ti­gelse indenfor det pæda­go­gi­ske felt kan være (og har været), men uden at glemme den kritiske sans for også at se begræns­nin­gerne i de æstetiske prak­sis­for­mers potentialer.

Som en ind­led­ning til temaet dis­ku­te­rer Bennyé Austring og Merete Sørensen derfor for­skel­lige for­stå­el­ser af og begrun­del­ser for æste­tik­kens væsent­lig­hed i det pæda­go­gi­ske arbejde. De giver også selv deres bud på en pæda­go­gisk tilgang til æste­tik­ken, som både aner­ken­der det æste­ti­skes poten­ti­ale som betyd­nings­fuldt i sig selv, som formidler af et indhold eller budskab og som et led i en kulturel identitetsdannelse.

Den pæda­go­gi­ske strømning der kaldes reform­pæ­da­go­gik­ken, har tillagt det æstetiske en stor betydning for det pæda­go­gi­ske arbejde og men­ne­skers udvikling generelt. Derfor fort­sæt­ter temaet med Ellen Nørgaards histo­ri­ske efter­søg­ning af den danske reform­pæ­da­go­giks arbejde med æstetik og med dens måder at forstå æste­tik­kens betydning for mennesket og dets udvikling og lære­pro­ces­ser på.

Frank­fur­ter­sko­lens kritiske teori, der har spillet en væsentlig rolle for den euro­pæ­i­ske soci­al­fi­lo­sofi og dele af den pæda­go­gi­ske tænkning, lægger stor vægt på (og har store for­håb­nin­ger) til æste­tik­ken. I den tredje artikel præ­sen­te­rer Birger Steen Nielsen derfor den klassiske kritiske teoris æste­tik­be­greb, ligesom han under­sø­ger poten­ti­a­let i en nyere videre­fø­relse af kritisk teori som udtrykker en radikal bestræ­belse på at overvinde spalt­nin­gen mellem san­se­lig­hed og forstand, og som ser det æstetiske poten­ti­ale ikke blot i kunst og for­mid­ling af kunst, men også i en bredere for­stå­else af rela­tio­nen mellem subjekt og objekt – måden vi betragter, oplever og lever i verden på.

Temaets sidste to artikler bevæger sig nærmere praksis og under­sø­ger nogle konkrete erfa­rin­ger med at arbejde pæda­go­gisk og udvik­lings­o­ri­en­te­ret med æstetik. I Sara Cramers artikel efter­spo­res poten­ti­a­lerne i et tea­ter­pro­jekt med unge i forhold til de unges for­tro­lig­hed med at benytte teaterets vir­ke­mid­ler såvel som i forhold til de unges sel­v­ud­vik­ling og identitetsdannelse.

I temaets sidste artikel beskriver og dis­ku­te­rer Catharina Messell erfa­rin­gerne fra et igang­væ­rende projekt med at bruge dans, musik og drama som middel til at skabe og bevare psykisk sundhed for voksne med alvorlige psykiske lidelser.

Bennyé D. Austring, Merete Sørensen, Bodil Øster & Thomas Gitz-Johansen

Tema­re­dak­tø­rer: Bodil Øster & Thomas Gitz-Johansen

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte