Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2010 #4

Tema: IT 2.0 – Didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfor­drin­ger

Der er ofret mange res­sour­cer på imple­men­te­ring af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt opti­mi­sti­ske fore­stil­lin­ger om de digitale mediers hastige ændringer af under­vis­ning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddan­nel­ser på mere ’modne’ og nuan­ce­rede måder. Udbre­del­sen af digitale infra­struk­tu­rer såsom viden­de­lings­sy­ste­mer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kom­bi­ne­ret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde.

  • Birgitte Elle, Mikala Hansbøl & Søren Langager:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Mie Buhl:
    2.0’erne – den sociale uddan­nel­ses­prak­sis.
    Om web 2.0, digitale arte­fak­ter og didaktik
  • Jeppe Bunds­gaard:
    Faglighed og digitale lære­mid­ler i under­vis­nin­gen
  • Thorkild Hanghøj, Mikala Hansbøl, Birgitte Holm Sørensen & Bente Meyer:
    Lærings­spil, lærer­rol­ler og didaktisk design
  • Tine Jensen:
    Inter­ak­tive tavler i skolen: Kontrol og kon­trol­tab
  • Morten Misfeldt:
    ’Fore­stil­let lærings­vej’ i IT-baserede pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter
  • Thomas Duus Henriksen:
    Fra web 2.0 til lærings­spil 2.0

Øvrige artikler

Uni­ver­si­tære iværk­sæt­tel­ser i kølvandet på Uni­ver­si­tets­lo­ven af 2003

I den almin­de­lige offent­lige danske debat dis­ku­te­res uni­ver­si­tets­re­for­men som oftest som et stykke politik man kan være for eller imod. For eksempel dis­ku­te­res loven i relation til fænomenet forsk­nings­fri­hed og dennes, eventuelt nye, vilkår. Man forarges over, at Uni­ver­si­te­tet måske ikke længere er et Uni­ver­si­tet: burde Uni­ver­si­tet for at være Uni­ver­si­tet ikke netop være immun overfor den udvikling, det udsættes for? Eller er vi overladt til ’blot’ at forstå Uni­ver­si­te­tet som en historisk erobring: et historisk fænomen, der eksi­ste­rede i en årrække og hvis betin­gel­ser ikke længere er til stede?

  • Laura Louise Sarauw:
    Uni­ver­si­tet 2.0 ? Lokale genero­brin­ger af kravet om arbejds­mar­keds­re­le­vans
  • Gritt B. Nielsen:
    Stu­de­ren­des mede­jer­skab – en ana­kro­nisme i en global viden­s­ø­ko­nomi?
  • Anne-Marie Eggert Olsen:
    Forsk­nings­fri­hed – en hellig ko?

Anmel­del­ser

  • Søren Gytz Olesen og Peter Møller Pedersen (red.):
    Pædagogik i socio­lo­gisk per­spek­tiv
  • Maziar Etemadi, Merete Wiberg, Michael Paulsen og Søren Harnow Klausen (red.):
    Læring og erken­delse
  • Birgitte Holm Sørensen, Lone Audon & Karin Tweddell Levinsen:
    Skole 2.0
  • Susanne Højlund (red.):
    Barn­dom­mens orga­ni­se­ring – i et dansk insti­tu­tions­per­spek­tiv
  • Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen & Anne Wind (red.):
    Åbne og lukkede døre
  • Karsten Gynther m.fl.:
    Didaktik 2.0. Lære­mid­delkul­tur mellem tradition og innova­tion

Redak­tio­nel ind­led­ning

IT 2.0 – didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfor­drin­ger

Gennem de senere år er der i Danmark og andre lande afsat mange midler til udvikling og brug af it og digitale medier i uddan­nel­serne. I Danmark fulgtes Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets hand­lings­plan ITMF (IT og Medier i Fol­ke­sko­len) 2001 – 2004 med budget på 340 mio. kr. op med ITIF (IT i Fol­ke­sko­len) 2004 – 2007, hvor der var afsat næsten en halv milliard kroner til at sætte fokus på, hvorvidt ”Et øget brug af it i uddan­nel­ses­sy­ste­met kan medvirke til at leve op til kravene om øget kvalitet og faglighed.”(UVM 2008).

Blandt de mange større inter­na­tio­nale under­sø­gel­ser, der omhandler it, grund­sko­ler og ung­doms­ud­dan­nel­ser er SITES (Second Infor­ma­tion Tech­no­logy in Education Studies – gen­nem­ført under IEA). Her under­sø­ges blandt andet udvik­lin­gen i den danske pæda­go­gi­ske it praksis fra 2000 til 2006. Når SITES er særlig inter­es­sant er det fordi den opstiller to uddan­nel­ses­pa­ra­dig­mer; det vil sige to for­skel­lige måder at tænke it i skolen på.

Det ene er ’det tra­di­tio­nelle lærings­pa­ra­digme’, hvor it glider ind i en tra­di­tio­nel under­vis­nings­prak­sis med fokus på lærer­sty­ring, udvikling af fær­dig­he­der og fælles faglige mål. Det andet er ’det spirende lærings­pa­ra­digme’ med fokus på it som ressource i en for­an­dring af under­vis­nings­prak­sis i retning af livslang læring, elevernes aktive enga­ge­ment i egen læring, pro­jekt­ar­bejde og andre sam­ar­bejds­for­mer, mulighed for vari­e­rende indi­vi­du­elle lærings­tempi og mål og ikt som nye veje til videns­søg­ning (Pelgrum m.fl. 1999).

I den første under­sø­gelse publi­ce­ret i 2000 ligger Danmark meget højt inter­na­tio­nalt set i forhold til at orientere it praksis efter det spirende lærings­pa­ra­digme (Pedersen 2000), men denne situation ændres i årene efter. I næste under­sø­gelse i 2006 viser det sig, at pæda­go­gisk it praksis i langt højere grad end seks år tidligere ori­en­te­rer sig efter det tra­di­tio­nelle lærings­pa­ra­digme, og ”Det skyldes især et fald i til­slut­nin­gen til uafhængig læring, læring i eget tempo samt sam­ar­bejde og pro­jekt­ba­se­ret læring, om end skole­le­derne fortsat anser under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring og elev­sam­ar­bejde for væsent­lige akti­vi­te­ter.” (Bryderup og Larson 2008, side 26).

Af for­kla­rin­ger på denne ’back to basic’ kurs mod mere tra­di­tio­nelle under­vis­nings­for­mer og mål er blandt andet fokus på fælles mål for læringen på de enkelte klas­se­trin, øget brug af stan­dar­di­se­rede test og kontrol med hvad der skal læres, og en mere målrettet og snævrere eva­lu­e­rings­kul­tur (Bryderup og Larson 2008, side 27). Hertil kan føjes fokus på fær­dig­heds­mål (’fælles mål’) og kund­skabs­stan­dar­der (’kanon’), og en kon­klu­sion er, at den uddan­nel­ses­po­li­ti­ske kurs, der præger skolen op mod slut­nin­gen af 00’erne, sætter sig spor i tendensen til at begrænse de digitale medier til det, der kan karak­te­ri­se­res som ”snilde redskaber til under­støt­telse af sædvanlig læring” (Langager 2003).

Ind­tryk­ket af de digitale mediers status i skolens under­vis­ning er, at der er ofret mange res­sour­cer på imple­men­te­ring af it i skolen (med fokus på både hardware, software, it-infra­­struk­tu­rer, generel inte­gra­tion og senest fag­spe­ci­fik og ‑didaktisk inte­gra­tion), og at der er rimeligt med ’isenkram’ til rådighed, men også, at det går over­ra­skende langsomt med at imple­men­tere it i den daglige under­vis­nings­prak­sis og gøre anven­del­sen heraf lige så selv­føl­ge­lig som i elevernes dagligdag uden for skolen, hvor forbruget af computere, internet, mobil­te­le­fo­ner og meget andet er steget massivt i de senere år.  Danmarks Eva­lu­e­rings­in­sti­tut (2009) har i sin seneste eva­lu­e­ring af it i fol­ke­sko­len til­sva­rende kon­klu­de­ret, at nok har skolerne adgang til it i Danmark, men ikke nød­ven­dig­vis fun­ge­rende it. Siden ITMF og ITIF, har Under­vis­nings­mi­ni­ste­riet ikke udbudt til­sva­rende nationale forsk­­nings- og udvik­lings­pro­gram­mer med fokus på it til grund­sko­len. Også i forhold til ung­doms­ud­dan­nel­serne kan ses en mangel på forsk­­nings- og udvik­lings­pro­gram­mer med fokus på it (Hansbøl, 2009).

Artik­lerne i  temaet  ’IT 2.0 – didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfor­drin­ger’  indikerer, at fra at være kommet fra en æra for ti år siden rummende stærkt opti­mi­sti­ske fore­stil­lin­ger om de digitale mediers hastige ændringer af under­vis­ning og læring , er vi i Danmark  ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddan­nel­ser på mere ’modne’ og nuan­ce­rede måder, der rummer for­stå­else for og opmærk­som­hed på nogle af alle de delvise benspænd og kom­pli­ce­rede frakob­lin­ger og til­kob­lin­ger, som enga­ge­men­ter i it nød­ven­dig­vis også må rumme i en verden i hastig bevægelse.

Det er især udbre­del­sen af digitale infra­struk­tu­rer såsom viden­de­lings­sy­ste­mer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kom­bi­ne­ret med ’Cloud Computing’ – dvs. hurtig udvikling, rekon­fi­gu­ra­tion og udbud af nye tek­no­lo­gier i skyen – som har gjort hurtige nyud­vik­lin­ger, ver­sio­ne­rin­ger, juste­rin­ger, og delvise til­kob­lin­ger mm. til­gæn­ge­lige. Disse nyud­vik­lin­ger, som ofte går under beteg­nel­ser som web 2.0., medfører, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde. Som Jeppe Bunds­gaard skriver ind­led­nings­vist i sin artikel: ” It er godt. Det ved alle der følger med i den offent­lige debat om skolen. Jo mere it, des bedre. Men så simpelt er det ikke.”

Temadelen i  Dansk Pæda­go­gisk Tids­skrift nr. 4/2010 rummer seks artikler, der på for­skel­lig vis sætter fokus på nogle af de orga­ni­sa­to­ri­ske og didak­ti­ske udfor­drin­ger, der kan være forbundet med it-inte­­gra­tion i insti­tu­tio­ner, skole og uddan­nelse

I den ind­le­dende artikel ”2.0’erne – den sociale uddan­nel­ses­prak­sis”, skriver Mie Buhl om, hvad det nye begreb  ’2.0.’  betyder, og  hvordan Web 2.0 udfordrer os til at flytte os i i forhold til de tan­ke­mo­del­ler, vi almin­de­lig­vis anvender i under­vis­ning og læring. Herefter sætter Jeppe Bunds­gaard i artiklen ”Faglighed og digitale lære­mid­ler” fokus på nogle af de fag­lig­heds­for­stå­el­ser, der er på spil i for­skel­lige typer digitale lære­mid­ler, fulgt op af Thorkild Hanghøj, Mikala Hansbøl, Birgitte Holm Sørensen og Bente Meyer, der i ”Lærings­spil, lærer­rol­ler og didaktisk design” beskriver og dis­ku­te­rer for­skel­lige design af lærings­spil, og de måder, de aktu­a­li­se­rer læreren og hans/hendes roller i og med spil.

Så følger Tine Jensens  artikel om ”Inter­ak­tive tavler i skolen: Kontrol og kon­trol­tab”, der går tæt på,  hvordan imple­men­te­rin­gen af ny under­vis­nings­tek­no­logi stiller særlige krav til sam­ar­bejde og reflek­sion blandt lærerne, og hun peger på, at efter­ud­dan­nel­ses­res­sour­cerne bør ompri­o­ri­te­res for at skabe fuldt udbytte af it i skolerne. I ”’Fore­stil­let lærings­vej’ i IT-baserede pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter” skriver Morten Misfelt om for­skel­lige tilgange til at ændre praksis med udvik­lings­pro­jek­ter og lærings­spil. Afslut­nings­vist giver Thomas Duus Henriksen i artiklen ”Fra web 2.0 til lærings­spil 2.0” sit bud på, hvordan man skaber et ’2.0’ baseret lærings­spil med fokus på ’Lærer­væ­relse 2.0’ og det at bedrive ledelse i et rum, hvor man mangler formel autoritet.

I redak­tio­nen håber vi på, at tema­num­me­ret kan  være med til at bane vejen for et øget politisk og pæda­go­gisk fokus på kon­struk­tiv tænkning i forhold til at få ’IT-pædagogik’ på højde med den verden, der eksi­ste­rer rundt om skolen, uddan­nel­serne og de pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner. En pro­blem­stil­ling, tids­skrif­tet med jævne mellemrum har haft som emne siden første tema­sek­tion herom i 1995, hvor den redak­tio­nelle kommentar bar over­skrif­ten ”Infor­ma­tions­tek­no­logi – teknisk fix eller kul­tur­re­vo­lu­tion?”(Vonsild og Langager 1995). DpT’s redaktion er fortsat båret af en (om end lidt neddæmpet) optimisme omkring de kritisk kon­struk­tive poten­ti­a­ler, den digitale udvikling rummer i lærings­sam­men­hænge. Et øget fokus på hånd­te­rin­ger af frakob­lin­ger og udfor­drin­ger med it i pædagogik og uddan­nelse vil samtidigt para­doksalt nok kunne være med til at bringe os i front inter­na­tio­nalt betragtet (Hansbøl 2009), om end på en lidt anden vis, end den uddan­nel­ses­po­li­ti­ske  fore­stil­ling om it i ’den effektive sags tjeneste’.

Birgitte Elle og Søren Langager, gæste­re­dak­tør Mikala Hansbøl

Refe­ren­cer

Bryderup, I. og A. Larson (2008). IKT og pæda­go­gisk praksis på danske grund­sko­ler – resul­ta­ter af en inter­na­tio­nal under­sø­gelse. Danmarks Pæda­go­gi­ske Uni­ver­si­tets­for­lag.

Danmarks Eva­lu­e­rings­in­sti­tut (2009): It i skolen – Under­sø­gelse af erfa­rin­ger og per­spek­ti­ver.

Hansbøl, M. (2009): Resear­ching Rela­tions­hips between ICTs & Education – Sug­ge­stions for a Science ‘of’ Movements. PhD afhand­ling DPU, Aarhus Uni­ver­si­tet

Langager, S. (2003). Digitale lærings­kul­tu­rer – om mulige lærings­veje i den digitale tidsalder. I: H. Mathiasen: It og lærings­per­spek­ti­ver. Alinea

Pedersen, D. (2000). IT i fol­ke­sko­len. Danmarks Pæda­go­gi­ske Institut.

Pelgrum, W. J. (1999). Cur­ri­culum and pedagogy. I: W. J. Pelgrum & R. E. Anderson (Eds.), ICT and the emerging Paradigm for Life Long Learning. IEA & Uni­ver­sity of Twente.

UVM (2008). ITIF: IT i fol­ke­sko­len (www​.uvm​.dk)

Vonsild, W. og S. Langager (1995). Infor­ma­tions­tek­no­logi – teknisk fix eller kul­tur­re­vo­lu­tion? I: Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift nr. 2/95

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte