Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2010 #1

Tema: Fag og faglighed under tek­no­kra­tisk omstrukturering

  • Natasha Guindy, Maria-Christina Schmidt & Trine Øland:
    Redak­tio­nel indledning
  • Henrik Kaare Nielsen:
    Uni­ver­si­tet og den nationale konkurrencestat
  • Natasha Guindy, Dorte Lystrup & Trine Øland:
    Nedslag i Pæda­go­gik­fa­gets historie mellem pro­fes­sor­vælde, stu­di­e­nævn og aftagerpanel
  • Kirsten Weber:
    Fri os fra fag­lig­he­den – tænk uddan­nelse kritisk på arbejds­mar­ke­dets betingelser
  • Tekla Canger og Maria-Christina Schmidt:
    Dengang da legede man bare i bør­ne­ha­ve­klas­sen at man skrev
  • Nicolai Abild­gaard Knudsen:
    Lærer­fag­lig­hed under kon­struk­tion – om nye læreres møde med sko­le­ver­de­nens krævende kompleksitet

Enheden af rolle og viden

Gen­myn­dig­gø­relse af læreren

Af Stefan Hermann

Den pro­fes­sio­nelle gør ikke alene, hvad der kan fore­skri­ves som rigtigt af forsk­nin­gen, af for­valt­nin­gen etc., men udfolder sin døm­me­kraft i et felt, fx et klas­se­lo­kale, der aldrig er fuld­stæn­dig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fun­da­men­tal i det pæda­go­gi­ske forhold i en aftra­di­tio­na­li­se­ret virkelighed. 

Den pro­fes­sio­nelle er således ikke alene defineret i kraft af sit viden­grund­lag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin pro­fes­sions­i­den­ti­tet, fastslår Stefan Hermann i artiklen. 

Kon­kur­ren­ce­sta­tens totalitarismetendens

Af Niels Krause-Jensen

Når ”bedst” er bedre end ”god” – over­vej­el­ser over kon­kur­ren­ce­tænk­ning og uddannelse

Uddan­nel­ses­po­li­tisk synes der ikke længere at være et ”udenfor” kon­kur­ren­cen, fastslår Niels Krause-Jensen. 

Uddan­nelse skal tilpasses behovet for kon­kur­ren­ce­kraft, og det markerer natio­nal­sta­tens omde­fi­ne­ring til kon­kur­ren­ce­stat og den med­føl­gende kon­cer­n­gø­relse af uddannelsessystemet. 

Når kon­kur­ren­cen bliver et ydre og alt­om­slut­tende ”sam­funds­vil­kår”, så bliver der fokus på den ”indre evne” for at klare sig, og kon­kur­ren­cen unddrager sig en normativ vurdering. Det giver ikke mening at komme med moralske vurderinger.

Uddan­nel­ses­po­li­tik­kens protestsangere

Af Leif Emil Hansen

Vild med dans(k fol­ke­op­lys­nings X‑Factor) – mens udvalget arbejder

Aktuel kommentar med venlig hilsen til Fol­ke­op­lys­nings­ud­val­get, som blev nedsat i april 2009, fordi rege­rin­gen ønsker at styrke bevidst­he­den om Danmark som et demo­kra­tisk samfund. 

Udvalget forventes at fær­dig­gøre arbejdet i dette forår. 

Stigende instru­men­ta­li­se­ring?

Af Lotte Rahbek Schou

Test og eva­lu­e­ring: Løsningen eller problemet?

Med ind­fø­rel­sen i Danmark af obliga­to­ri­ske nationale test og eva­lu­e­rin­ger i for­bin­delse med bindende trin- og slutmål i form af skrift­lige elev­pla­ner tyde­lig­gø­res kon­trol­len og den over­ord­nede styring af fol­ke­sko­len. Det betyder, at læreren får mindre ind­fly­delse på valget af, hvad der skal under­vi­ses i i klasserne, argu­men­te­rer Lotte Rahbek Schou. Og det betyder, at læreren kan tage mindre hensyn til den enkelte elevs behov. 

Der kan på sigt være risiko for en udvikling svarende til for­hol­dene i USA, som de beskrives i artiklen.

Sub­jek­ti­vi­tets­mu­lig­he­der

Af Malou Juelskjær

Til­bli­vel­ser i/mellem gammel og ny skolearkitektur

Malou Juelskjærs artikel bygger på post­struk­tu­ra­li­stisk forskning om humane/sociale til­bli­vel­ses­pro­ces­ser. Der ses på, hvordan tid og rum er co-kon­sti­tu­e­rende for sub­jek­ti­vi­tet, det vil sige for sub­jek­tets mulighed for at komme til syne som/med et ’sig’, en mulighed, som er sat af og i det sociale. 

Gennem et analytisk kom­pa­ra­tions­greb under­sø­ges, hvordan hverdagen i sko­le­li­vet i ’ny pæda­go­gisk arki­tek­tur’ bliver til gennem en række nye mulig­heds­be­tin­gel­ser, som følge af at tid og rum ændres og at orga­ni­se­rin­gen i faglige rum og sociale rum så at sige er klappet sammen til ét.

Anmel­del­ser

  • Laura Gilliam:
    De umulige børn og det ordent­lige menneske
  • Randi Andersen og Kirsten Weber:
    Pro­fes­sion og praktik
  • Susanne Idun Mørch & Niels Mors (red.):
    Pædagog i en mang­fol­dig verden. Pro­fes­sion, udvikling og forskning

Redak­tio­nel indledning

Fag og faglighed – under tek­no­kra­tisk omstrukturering

Fag og faglighed er blevet centrale omdrej­nings­punk­ter for politiske ini­ti­a­ti­ver. Fag og fagrækker skærpes, restruk­tu­re­res og opfindes for at løse de problemer, der iagttages politisk eller insti­tu­tio­nelt. Lære­pla­ner, mål- og kom­pe­ten­ce­be­skri­vel­ser og andre stan­dard­for­ma­ter kommer hurtigt til at præge enhver dis­kus­sion om fag og faglig udvikling. Fag og faglighed synes altså mere og mere at være omfattet af en instru­men­tel kon­struk­ti­vi­stisk tilgang – eller af en rationel plan­læg­­nings- og sty­rings­til­gang – der ken­de­teg­ner tek­no­kra­ti­ske ordninger. Med dette tema­num­mer ønsker vi at sætte fokus på hvad de seneste 10 – 15 års tek­no­kra­ti­ske og mar­keds­o­ri­en­te­rede omstruk­tu­re­rin­ger af uddan­nel­serne har betydet for de pæda­go­gi­ske fag og fag­lig­he­der og hvordan disse stør­rel­ser udvikles i insti­tu­tio­ner og på pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser og universiteter.

Fag refererer både til afgræn­sede viden­s­om­rå­der f.eks. indenfor uddan­nel­ser og til den faglighed der ken­de­teg­ner en pro­fes­sion eller et erhverv. Fag er derfor udtryk for, at et særligt viden­s­om­råde på et tidspunkt opfattes som menings­fuldt eller endda nød­ven­digt i forhold til andre viden­s­om­rå­der. På den måde er for eksempel pæda­gog­fa­get og lærer­fa­get opstået som svar på sam­fun­dets behov for at opdyrke og pro­fes­sio­na­li­sere under­vis­nin­gen, opdra­gel­sen, omsorgen og bør­ne­pas­nin­gen. Fag er således mest af alt et udtryk for etab­le­rede syste­ma­tik­ker indenfor uddan­nel­ser og mellem erhverv. Derfor kan vi have tendens til at være uop­mærk­somme, når talen falder på fag. De fore­kom­mer os måske at være nogle sært vir­ke­lig­heds­fjerne beskri­vel­ser af curriculum.

På den måde får vi ikke øje på, at fag også er sociale og histo­ri­ske kon­struk­tio­ner. Viden­s­om­rå­der udenfor uddan­nel­serne for­mu­le­res over tid og via politisk dis­kus­sion og inter­es­se­mod­sæt­nin­gers kamp, som behov for fag og faglig udvikling i uddan­nel­serne. Viden­s­om­rå­der og –behov iagttaget udenfor eller ved siden af de statsligt styrede uddan­nel­ser, kan således muligvis blive til fag og faglig udvikling. Sådan kan vi iagttage det historisk. For tiden synes fag og faglighed ikke at være omgivet af efter­tænksom­hed. Hverken kritisk teoretisk eller historisk bevidst­hed præger dis­kus­sio­nen om fag og faglighed. Derfor får de instru­men­telle og tekniske tilgange også stor fylde, à la: hvis der indføres lære­pla­ner i bør­ne­ha­ven, kan problemer med social arv løses, eller: hvis der indføres mål­be­skri­vel­ser kan gen­nem­før­sels­pro­cen­ten på uni­ver­si­te­tet øges, eller: hvis der indføres øget under­vis­ning i dansk, kultur og kom­mu­ni­ka­tion i pæda­gog­ud­dan­nel­sen, kan pædagoger i fremtiden bedre integrere såkaldt tospro­gede børn, eller: hvis der indføres under­vis­ning i klas­se­le­delse i lærer­ud­dan­nel­sen, kan lærere i fremtiden sikre disciplin og forhindre uro i skolen. Før sådanne ændringer foreslås eller gen­nem­fø­res, har der muligvis været nedsat eks­pert­grup­per med eventuelt viden­ska­be­ligt per­spek­tiv og formodet hel­heds­per­spek­tiv – og dermed anerkendt kom­pe­tence til at foreslå ratio­nelle løsninger. På andre instru­men­telle måder påvirkes de pæda­go­gi­ske fag også ganske kontant: ved fysiske sam­men­læg­nin­ger af uddan­nel­ser, der tidligere havde egne profiler samt ved aftager- og mar­keds­o­ri­en­te­ring, og generelt øgede krav om doku­men­ta­tion og evaluering.

Hermed tegner der sig et billede af under­vis­ning og uddan­nel­ses­pro­ces­ser som fænomener der lader sig beskrive og indfange af ratio­nelle systemer. Som Henrik Kaare Nielsen pointerer i sin artikel i dette tema­num­mer, udgrænser tek­no­kra­tiets mono­lo­gi­ske plan­mæs­sig­hed, alter­na­ti­ver og kritisk dis­kus­sion. Dette tema­num­mer har til formål at give stemme til og åbne for kritisk dis­kus­sion af fag og faglighed – og ikke mindst måderne hvorpå sådanne stør­rel­ser udvikles. Et særligt spørgsmål, der dukker op på tværs af tema­num­me­rets artikler, drejer sig om hvorvidt der er ved at danne sig en særlig faglig toning i de pæda­go­gi­ske fag? En toning, der drejer sig om mål­ret­ning, doku­men­ta­tion og plan­læg­ning af pæda­go­gi­ske og dermed men­ne­ske­lige processer i en kon­kur­ren­ce­stats­lig situation. Hvis dette har noget på sig, tyder det på at de pæda­go­gi­ske pro­fes­sio­ner, og Pæda­go­gik­fa­get ved uni­ver­si­te­tet, i disse år udfylder deres statslige rolle på en hidtil uset spids­fin­dig måde.

Temaet vil ikke begrænse sig til at se på, hvordan fag kan anskues som resultat af øje­blik­ke­lige og ratio­na­li­stisk tek­no­kra­ti­ske politiske ini­ti­a­ti­ver. Temaet vil også undersøge, hvordan fag faktisk bliver til, bevæger sig i tid og ind­op­ta­ger – og derfor fortsat kan indoptage – bredere sam­funds­mæs­sige behov og andre historier end tek­no­kra­tiets planmæssighed.

Da fag og faglighed som nævnt også drejer sig om hvordan viden­s­om­rå­der og pro­fes­sio­ner på et givet tidspunkt er syste­ma­ti­se­ret, inspi­re­rer dette nummers tema også til påkal­delse af tabt syste­ma­tik og tabte faglige tra­di­tio­ner, ligesom mistanke om kul­tur­kon­ser­va­tisme ved blot at tema­ti­sere fag og faglighed, også fore­kom­mer. Tema­num­me­ret skal derfor også opfattes som en insi­ste­ren på at det er muligt at diskutere og ville udvikle fag og faglighed, uden af den grund at være hverken teknokrat eller kulturkonservativ.

De to første af temaets fem artikler, har uni­ver­si­tets­fag og faglighed som sit gen­stands­felt. I Henrik Kaare Nielsens artikel gøres der rede for de politiske og admi­ni­stra­tive eliters frem­før­sel af uddan­­nel­­ses- og uni­ver­si­tetspo­li­tik i kon­kur­ren­ce­stats­ligt regi. Ken­de­teg­nende er fraværet af offentlig debat, statsligt ophøjelse af mar­keds­krav som ledetråd for sam­funds­ud­vik­lin­gen og pla­nø­ko­no­misk bureau­kra­tisk ram­me­sæt­ning af markedet. Artiklen dis­ku­te­rer hvordan uni­ver­si­te­ter på kort tid er blevet omde­fi­ne­ret til at være leve­ran­dø­rer af viden­sy­del­ser i kon­kur­ren­ce­sta­ten. Samtidig er uni­ver­si­te­tets faglige og sty­rings­mæs­sige autonomi blevet mindre. I artiklen af Natasha Guindy, Dorte Lystrup og Trine Øland under­sø­ges det hvilke spor disse over­ord­nede tendenser sætter i Pæda­go­gik­fa­get ved Køben­havns Uni­ver­si­tet, om nogle. Gennem læsning af stu­di­e­ord­nin­ger i perioden 1981 – 2008, viser artiklen, at Pæda­go­gik­fa­get i ind­holds­mæs­sig forstand er trægt. Det udfoldes desuden, at fagets markante for­an­dring består i at faget tidligere blev beskrevet som en faglig helhed, derefter som dele eller per­spek­ti­ver på et marked, for i dag at være betragtet som mål­ret­tede moduler som den stu­de­rende skal vælge mellem. Flere faglige enheder, mere valg og mere standard inten­si­ve­rer kravene til den stu­de­rende som på mange måder selv må sørge for over­blik­ket. Endelig dis­ku­te­res fagets historisk betingede anven­del­ses­o­ri­en­te­rede profil som for­ud­sæt­ning for at håndtere den aktuelle udveks­ling med omgivelserne.

De næste tre artikler fokuserer på ten­den­serne i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne. Kirsten Weber dis­ku­te­rer en række af de ram­me­fak­to­rer der påvirker, afvikler eller fornyer pro­fes­sions­fag­lig­he­den generelt og med særlig henblik på pæda­gog­ud­dan­nel­sen. Afvik­lin­gen af klassisk teoretisk faglighed beklages ikke entydigt, mens sty­rings­til­tag med økonomi, kon­kur­rence og doku­men­ta­tion, beskrives at ødelægge rummet for hver­da­gens livs­ver­den og subjektiv erfa­rings­dan­nelse. Deri består et tab af mulighed for udfol­delse af egen faglighed, pointeres det i artiklen. Maria-Christina Schmidt og Tekla Canger under­sø­ger hvordan domi­ne­rende tiltag som Fælles Mål og udvi­del­sen af sko­leplig­ten til at gælde bør­ne­ha­ve­klas­sen (0. klasse), får betydning for pædagogen som bør­ne­ha­ve­klas­se­le­der og den fag­lig­heds­for­stå­else der cir­ku­le­rer i bør­ne­ha­ve­klas­sen som insti­tu­tion. Gennem interview med to bør­ne­ha­ve­klas­se­le­dere syn­lig­gø­res ikke blot det domi­ne­rende sko­le­o­ri­en­te­rede rationale, men mod­stri­dende ratio­na­ler med hensyn til hvad omsorg for bør­ne­ha­ve­klas­sebørn indebærer og hvordan man bygger bro mellem børnehave og skole. I den sidste artikel, der former sig som et essay, beskriver Nicolai Abild­gaard Knudsen hvordan det er som nyud­dan­net merit­læ­rer at agere lærer i skolen under indtryk af kravet om at være ’sig selv’, være ’autentisk’ og i øvrigt skulle håndtere en mang­fol­dig sko­le­hver­dag med alt fra følel­ses­fulde tilstande til strikse doku­men­ta­tions­krav. I den komplekse situation foreslås det lærere at opfatte og udvikle lærer­fag­lig­hed som en rolle under kon­struk­tion med figuren ’den per­for­ma­tive lærer’ som ledetråd.

Natasha Guindy, Maria-Christina Schmidt og Trine Øland

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte