Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2010 #1

Tema: Fag og faglighed under tek­no­kra­tisk omstruk­tu­re­ring

  • Natasha Guindy, Maria-Christina Schmidt & Trine Øland:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Henrik Kaare Nielsen:
    Uni­ver­si­tet og den nationale kon­kur­ren­ce­stat
  • Natasha Guindy, Dorte Lystrup & Trine Øland:
    Nedslag i Pæda­go­gik­fa­gets historie mellem pro­fes­sor­vælde, stu­di­e­nævn og afta­ger­pa­nel
  • Kirsten Weber:
    Fri os fra fag­lig­he­den – tænk uddan­nelse kritisk på arbejds­mar­ke­dets betin­gel­ser
  • Tekla Canger og Maria-Christina Schmidt:
    Dengang da legede man bare i bør­ne­ha­ve­klas­sen at man skrev
  • Nicolai Abild­gaard Knudsen:
    Lærer­fag­lig­hed under kon­struk­tion – om nye læreres møde med sko­le­ver­de­nens krævende kom­plek­si­tet

Enheden af rolle og viden

Gen­myn­dig­gø­relse af læreren

Af Stefan Hermann

Den pro­fes­sio­nelle gør ikke alene, hvad der kan fore­skri­ves som rigtigt af forsk­nin­gen, af for­valt­nin­gen etc., men udfolder sin døm­me­kraft i et felt, fx et klas­se­lo­kale, der aldrig er fuld­stæn­dig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fun­da­men­tal i det pæda­go­gi­ske forhold i en aftra­di­tio­na­li­se­ret vir­ke­lig­hed.

Den pro­fes­sio­nelle er således ikke alene defineret i kraft af sit viden­grund­lag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin pro­fes­sions­i­den­ti­tet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.

Kon­kur­ren­ce­sta­tens tota­li­ta­ris­me­ten­dens

Af Niels Krause-Jensen

Når ”bedst” er bedre end ”god” – over­vej­el­ser over kon­kur­ren­ce­tænk­ning og uddan­nelse

Uddan­nel­ses­po­li­tisk synes der ikke længere at være et ”udenfor” kon­kur­ren­cen, fastslår Niels Krause-Jensen.

Uddan­nelse skal tilpasses behovet for kon­kur­ren­ce­kraft, og det markerer natio­nal­sta­tens omde­fi­ne­ring til kon­kur­ren­ce­stat og den med­føl­gende kon­cer­n­gø­relse af uddan­nel­ses­sy­ste­met.

Når kon­kur­ren­cen bliver et ydre og alt­om­slut­tende ”sam­funds­vil­kår”, så bliver der fokus på den ”indre evne” for at klare sig, og kon­kur­ren­cen unddrager sig en normativ vurdering. Det giver ikke mening at komme med moralske vur­de­rin­ger.

Uddan­nel­ses­po­li­tik­kens pro­testsan­gere

Af Leif Emil Hansen

Vild med dans(k fol­ke­op­lys­nings X‑Factor) – mens udvalget arbejder

Aktuel kommentar med venlig hilsen til Fol­ke­op­lys­nings­ud­val­get, som blev nedsat i april 2009, fordi rege­rin­gen ønsker at styrke bevidst­he­den om Danmark som et demo­kra­tisk samfund.

Udvalget forventes at fær­dig­gøre arbejdet i dette forår.

Stigende instru­men­ta­li­se­ring?

Af Lotte Rahbek Schou

Test og eva­lu­e­ring: Løsningen eller problemet?

Med ind­fø­rel­sen i Danmark af obliga­to­ri­ske nationale test og eva­lu­e­rin­ger i for­bin­delse med bindende trin- og slutmål i form af skrift­lige elev­pla­ner tyde­lig­gø­res kon­trol­len og den over­ord­nede styring af fol­ke­sko­len. Det betyder, at læreren får mindre ind­fly­delse på valget af, hvad der skal under­vi­ses i i klasserne, argu­men­te­rer Lotte Rahbek Schou. Og det betyder, at læreren kan tage mindre hensyn til den enkelte elevs behov.

Der kan på sigt være risiko for en udvikling svarende til for­hol­dene i USA, som de beskrives i artiklen.

Sub­jek­ti­vi­tets­mu­lig­he­der

Af Malou Juelskjær

Til­bli­vel­ser i/mellem gammel og ny sko­lear­ki­tek­tur

Malou Juelskjærs artikel bygger på post­struk­tu­ra­li­stisk forskning om humane/sociale til­bli­vel­ses­pro­ces­ser. Der ses på, hvordan tid og rum er co-kon­sti­tu­e­rende for sub­jek­ti­vi­tet, det vil sige for sub­jek­tets mulighed for at komme til syne som/med et ’sig’, en mulighed, som er sat af og i det sociale.

Gennem et analytisk kom­pa­ra­tions­greb under­sø­ges, hvordan hverdagen i sko­le­li­vet i ’ny pæda­go­gisk arki­tek­tur’ bliver til gennem en række nye mulig­heds­be­tin­gel­ser, som følge af at tid og rum ændres og at orga­ni­se­rin­gen i faglige rum og sociale rum så at sige er klappet sammen til ét.

Anmel­del­ser

  • Laura Gilliam:
    De umulige børn og det ordent­lige menneske
  • Randi Andersen og Kirsten Weber:
    Pro­fes­sion og praktik
  • Susanne Idun Mørch & Niels Mors (red.):
    Pædagog i en mang­fol­dig verden. Pro­fes­sion, udvikling og forskning

Redak­tio­nel ind­led­ning

Fag og faglighed – under tek­no­kra­tisk omstruk­tu­re­ring

Fag og faglighed er blevet centrale omdrej­nings­punk­ter for politiske ini­ti­a­ti­ver. Fag og fagrækker skærpes, restruk­tu­re­res og opfindes for at løse de problemer, der iagttages politisk eller insti­tu­tio­nelt. Lære­pla­ner, mål- og kom­pe­ten­ce­be­skri­vel­ser og andre stan­dard­for­ma­ter kommer hurtigt til at præge enhver dis­kus­sion om fag og faglig udvikling. Fag og faglighed synes altså mere og mere at være omfattet af en instru­men­tel kon­struk­ti­vi­stisk tilgang – eller af en rationel plan­læg­­nings- og sty­rings­til­gang – der ken­de­teg­ner tek­no­kra­ti­ske ordninger. Med dette tema­num­mer ønsker vi at sætte fokus på hvad de seneste 10 – 15 års tek­no­kra­ti­ske og mar­keds­o­ri­en­te­rede omstruk­tu­re­rin­ger af uddan­nel­serne har betydet for de pæda­go­gi­ske fag og fag­lig­he­der og hvordan disse stør­rel­ser udvikles i insti­tu­tio­ner og på pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser og uni­ver­si­te­ter.

Fag refererer både til afgræn­sede viden­s­om­rå­der f.eks. indenfor uddan­nel­ser og til den faglighed der ken­de­teg­ner en pro­fes­sion eller et erhverv. Fag er derfor udtryk for, at et særligt viden­s­om­råde på et tidspunkt opfattes som menings­fuldt eller endda nød­ven­digt i forhold til andre viden­s­om­rå­der. På den måde er for eksempel pæda­gog­fa­get og lærer­fa­get opstået som svar på sam­fun­dets behov for at opdyrke og pro­fes­sio­na­li­sere under­vis­nin­gen, opdra­gel­sen, omsorgen og bør­ne­pas­nin­gen. Fag er således mest af alt et udtryk for etab­le­rede syste­ma­tik­ker indenfor uddan­nel­ser og mellem erhverv. Derfor kan vi have tendens til at være uop­mærk­somme, når talen falder på fag. De fore­kom­mer os måske at være nogle sært vir­ke­lig­heds­fjerne beskri­vel­ser af cur­ri­culum.

På den måde får vi ikke øje på, at fag også er sociale og histo­ri­ske kon­struk­tio­ner. Viden­s­om­rå­der udenfor uddan­nel­serne for­mu­le­res over tid og via politisk dis­kus­sion og inter­es­se­mod­sæt­nin­gers kamp, som behov for fag og faglig udvikling i uddan­nel­serne. Viden­s­om­rå­der og –behov iagttaget udenfor eller ved siden af de statsligt styrede uddan­nel­ser, kan således muligvis blive til fag og faglig udvikling. Sådan kan vi iagttage det historisk. For tiden synes fag og faglighed ikke at være omgivet af efter­tænksom­hed. Hverken kritisk teoretisk eller historisk bevidst­hed præger dis­kus­sio­nen om fag og faglighed. Derfor får de instru­men­telle og tekniske tilgange også stor fylde, à la: hvis der indføres lære­pla­ner i bør­ne­ha­ven, kan problemer med social arv løses, eller: hvis der indføres mål­be­skri­vel­ser kan gen­nem­før­sels­pro­cen­ten på uni­ver­si­te­tet øges, eller: hvis der indføres øget under­vis­ning i dansk, kultur og kom­mu­ni­ka­tion i pæda­gog­ud­dan­nel­sen, kan pædagoger i fremtiden bedre integrere såkaldt tospro­gede børn, eller: hvis der indføres under­vis­ning i klas­se­le­delse i lærer­ud­dan­nel­sen, kan lærere i fremtiden sikre disciplin og forhindre uro i skolen. Før sådanne ændringer foreslås eller gen­nem­fø­res, har der muligvis været nedsat eks­pert­grup­per med eventuelt viden­ska­be­ligt per­spek­tiv og formodet hel­heds­per­spek­tiv – og dermed anerkendt kom­pe­tence til at foreslå ratio­nelle løsninger. På andre instru­men­telle måder påvirkes de pæda­go­gi­ske fag også ganske kontant: ved fysiske sam­men­læg­nin­ger af uddan­nel­ser, der tidligere havde egne profiler samt ved aftager- og mar­keds­o­ri­en­te­ring, og generelt øgede krav om doku­men­ta­tion og eva­lu­e­ring.

Hermed tegner der sig et billede af under­vis­ning og uddan­nel­ses­pro­ces­ser som fænomener der lader sig beskrive og indfange af ratio­nelle systemer. Som Henrik Kaare Nielsen pointerer i sin artikel i dette tema­num­mer, udgrænser tek­no­kra­tiets mono­lo­gi­ske plan­mæs­sig­hed, alter­na­ti­ver og kritisk dis­kus­sion. Dette tema­num­mer har til formål at give stemme til og åbne for kritisk dis­kus­sion af fag og faglighed – og ikke mindst måderne hvorpå sådanne stør­rel­ser udvikles. Et særligt spørgsmål, der dukker op på tværs af tema­num­me­rets artikler, drejer sig om hvorvidt der er ved at danne sig en særlig faglig toning i de pæda­go­gi­ske fag? En toning, der drejer sig om mål­ret­ning, doku­men­ta­tion og plan­læg­ning af pæda­go­gi­ske og dermed men­ne­ske­lige processer i en kon­kur­ren­ce­stats­lig situation. Hvis dette har noget på sig, tyder det på at de pæda­go­gi­ske pro­fes­sio­ner, og Pæda­go­gik­fa­get ved uni­ver­si­te­tet, i disse år udfylder deres statslige rolle på en hidtil uset spids­fin­dig måde.

Temaet vil ikke begrænse sig til at se på, hvordan fag kan anskues som resultat af øje­blik­ke­lige og ratio­na­li­stisk tek­no­kra­ti­ske politiske ini­ti­a­ti­ver. Temaet vil også undersøge, hvordan fag faktisk bliver til, bevæger sig i tid og ind­op­ta­ger – og derfor fortsat kan indoptage – bredere sam­funds­mæs­sige behov og andre historier end tek­no­kra­tiets plan­mæs­sig­hed.

Da fag og faglighed som nævnt også drejer sig om hvordan viden­s­om­rå­der og pro­fes­sio­ner på et givet tidspunkt er syste­ma­ti­se­ret, inspi­re­rer dette nummers tema også til påkal­delse af tabt syste­ma­tik og tabte faglige tra­di­tio­ner, ligesom mistanke om kul­tur­kon­ser­va­tisme ved blot at tema­ti­sere fag og faglighed, også fore­kom­mer. Tema­num­me­ret skal derfor også opfattes som en insi­ste­ren på at det er muligt at diskutere og ville udvikle fag og faglighed, uden af den grund at være hverken teknokrat eller kul­tur­kon­ser­va­tiv.

De to første af temaets fem artikler, har uni­ver­si­tets­fag og faglighed som sit gen­stands­felt. I Henrik Kaare Nielsens artikel gøres der rede for de politiske og admi­ni­stra­tive eliters frem­før­sel af uddan­­nel­­ses- og uni­ver­si­tetspo­li­tik i kon­kur­ren­ce­stats­ligt regi. Ken­de­teg­nende er fraværet af offentlig debat, statsligt ophøjelse af mar­keds­krav som ledetråd for sam­funds­ud­vik­lin­gen og pla­nø­ko­no­misk bureau­kra­tisk ram­me­sæt­ning af markedet. Artiklen dis­ku­te­rer hvordan uni­ver­si­te­ter på kort tid er blevet omde­fi­ne­ret til at være leve­ran­dø­rer af viden­sy­del­ser i kon­kur­ren­ce­sta­ten. Samtidig er uni­ver­si­te­tets faglige og sty­rings­mæs­sige autonomi blevet mindre. I artiklen af Natasha Guindy, Dorte Lystrup og Trine Øland under­sø­ges det hvilke spor disse over­ord­nede tendenser sætter i Pæda­go­gik­fa­get ved Køben­havns Uni­ver­si­tet, om nogle. Gennem læsning af stu­di­e­ord­nin­ger i perioden 1981 – 2008, viser artiklen, at Pæda­go­gik­fa­get i ind­holds­mæs­sig forstand er trægt. Det udfoldes desuden, at fagets markante for­an­dring består i at faget tidligere blev beskrevet som en faglig helhed, derefter som dele eller per­spek­ti­ver på et marked, for i dag at være betragtet som mål­ret­tede moduler som den stu­de­rende skal vælge mellem. Flere faglige enheder, mere valg og mere standard inten­si­ve­rer kravene til den stu­de­rende som på mange måder selv må sørge for over­blik­ket. Endelig dis­ku­te­res fagets historisk betingede anven­del­ses­o­ri­en­te­rede profil som for­ud­sæt­ning for at håndtere den aktuelle udveks­ling med omgi­vel­serne.

De næste tre artikler fokuserer på ten­den­serne i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne. Kirsten Weber dis­ku­te­rer en række af de ram­me­fak­to­rer der påvirker, afvikler eller fornyer pro­fes­sions­fag­lig­he­den generelt og med særlig henblik på pæda­gog­ud­dan­nel­sen. Afvik­lin­gen af klassisk teoretisk faglighed beklages ikke entydigt, mens sty­rings­til­tag med økonomi, kon­kur­rence og doku­men­ta­tion, beskrives at ødelægge rummet for hver­da­gens livs­ver­den og subjektiv erfa­rings­dan­nelse. Deri består et tab af mulighed for udfol­delse af egen faglighed, pointeres det i artiklen. Maria-Christina Schmidt og Tekla Canger under­sø­ger hvordan domi­ne­rende tiltag som Fælles Mål og udvi­del­sen af sko­leplig­ten til at gælde bør­ne­ha­ve­klas­sen (0. klasse), får betydning for pædagogen som bør­ne­ha­ve­klas­se­le­der og den fag­lig­heds­for­stå­else der cir­ku­le­rer i bør­ne­ha­ve­klas­sen som insti­tu­tion. Gennem interview med to bør­ne­ha­ve­klas­se­le­dere syn­lig­gø­res ikke blot det domi­ne­rende sko­le­o­ri­en­te­rede rationale, men mod­stri­dende ratio­na­ler med hensyn til hvad omsorg for bør­ne­ha­ve­klas­sebørn indebærer og hvordan man bygger bro mellem børnehave og skole. I den sidste artikel, der former sig som et essay, beskriver Nicolai Abild­gaard Knudsen hvordan det er som nyud­dan­net merit­læ­rer at agere lærer i skolen under indtryk af kravet om at være ’sig selv’, være ’autentisk’ og i øvrigt skulle håndtere en mang­fol­dig sko­le­hver­dag med alt fra følel­ses­fulde tilstande til strikse doku­men­ta­tions­krav. I den komplekse situation foreslås det lærere at opfatte og udvikle lærer­fag­lig­hed som en rolle under kon­struk­tion med figuren ’den per­for­ma­tive lærer’ som ledetråd.

Natasha Guindy, Maria-Christina Schmidt og Trine Øland

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte