2019 #4

Dansk pædagogisk Tidsskrift 2019 4 - forsiden

Tema: Overgang – i lyset af det moderne insti­tu­tio­nelle liv – findes limi­na­li­te­ten?

Men­ne­ske­li­vet er fyldt med overgange fra en status til en anden. Centralt er over­gan­gen fra barn til voksen. Men der er også andre overgange som i de fleste kulturer er betyd­nings­fulde – fx fra den familie hvor man er barn til den familie, man former ved ægteskab, eller over­gan­gen fra liv til død. Der er en stigende interesse for at til­ret­te­lægge overgange på hen­sigts­mæs­sige måder – en interesse som går som en under­lig­gende rød tråd igennem stør­ste­delen af temaets artikler.

2019 #3

Pæda­go­gi­ske rejser

Temaet fokuserer på, hvordan pæda­go­gi­ske ideer, teorier, metoder og prak­sis­for­mer rejser over lan­de­græn­ser, Poli­ti­kere og embeds­mænd og pæda­go­gi­ske aktører rejser ud og sender rej­se­be­ret­nin­ger hjem. Tekster opdages, over­sæt­tes og udgives, kommer på pensum og insti­tu­tio­na­li­se­res. Koncepter indkøbes, prom­ove­res, tilpasses, imple­men­te­res – eller omvendt sælges og eks­por­te­res, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skan­di­navien. Temaets for­fat­tere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pæda­go­gi­ske rejser.

2019 #2

Pæda­go­gik­ken og pengene.

Det er blevet mere og mere almin­de­ligt, at for­skel­lige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter og pæda­go­gisk forskning, lige som firmaer udviser inter­es­ser i at udvikle pæda­go­gi­ske koncepter og pro­gram­mer, som kommuner eller andre offent­lige insti­tu­tio­ner kan købe. Dette tema stiller sig under­sø­gende og nys­ger­rigt an i fht. pæda­go­gik­kens nye pen­ge­strømme. Vi ønsker at nærme os en for­stå­else af hvilke pæda­go­gi­ske og forsk­nings­mæs­sige ideer og prak­sis­for­mer, der mulig­gø­res hhv. besvær­lig­gø­res ved udvik­lin­gen.

2019 #1

Tag døm­me­kraf­ten tilbage – men tilbage til hvad?

Døm­me­kraf­ten er tra­di­tio­nelt blevet opfattet som en af de vigtigste kva­li­fi­ka­tio­ner hos de pro­fes­sio­nelle. Orga­ni­se­rin­gen af bestemte erhverv som pro­fes­sio­nelt arbejde er ofte blevet begrundet med hen­vis­ning til den pro­fes­sio­nelle døm­me­kraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til døm­me­kraf­ten og mere generelt den pro­fes­sio­nelle orga­ni­se­ring af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demo­kra­tisk baserede orga­ni­se­rin­ger af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efter­spørgsel på den pro­fes­sio­nelle døm­me­kraft?