2019 #2

Tema: Pæda­go­gik­ken og pengene

Det er blevet mere og mere almin­de­ligt, at for­skel­lige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter og pæda­go­gisk forskning, lige som firmaer udviser inter­es­ser i at udvikle pæda­go­gi­ske koncepter og pro­gram­mer, som kommuner eller andre offent­lige insti­tu­tio­ner kan købe. Dette tema stiller sig under­sø­gende og nys­ger­rigt an i fht. pæda­go­gik­kens nye pen­ge­strømme. Vi ønsker at nærme os en for­stå­else af hvilke pæda­go­gi­ske og forsk­nings­mæs­sige ideer og prak­sis­for­mer, der mulig­gø­res hhv. besvær­lig­gø­res ved udviklingen.

  • Birgitte Elle & Trine Øland
    Redak­tio­nel indledning
  • Søren Chri­sten­sen
    Fra lek­tie­hjælp til lærings­in­du­stri?
    Pri­va­tun­der­vis­ning i Singapore under forvandling
  • Anna-Lea Byskov Andersen
    Et for­æl­dre­per­spek­tiv på Men­tor­Dan­mark: For­tæl­lin­ger om forældres brug af lektiehjælp
  • Mathias Hulgård Kri­sti­an­sen
    Fondenes betydning i vel­færds­pro­duk­tio­nen – fra donation til definitionsmagt?
  • Anna Kristine Boulund og Anna J. K. Lindqvist
    Bliv kandidat på deltid og med­ar­bej­der på fuldtid: Om uni­ver­si­te­tets for­an­drede position uden politisk diskussion
  • Katrin Hjort og Martin Blok Johansen
    Taktisk pri­o­ri­te­ret og stra­te­gisk kom­merci­a­li­se­ret – om udvik­lin­gen i pæda­go­gisk forskning

Artikler

  • Emil Søbjerg Falster
    At måle og vurdere børn i dagtilbud
    – og hvordan det påvirker pæda­go­gisk praksis
  • Anders Øgaard
    Fjer­nun­der­vis­ning i matematik i Øst­grøn­land
    – pæda­go­gisk udvikling under van­ske­lige betingelser

Anmel­del­ser

  • Suna Chri­sten­sen
    Bære­dyg­tig undervisning
  • Niels Jakob Pasgaard
    FAQ om læringsmål
  • Thomas Thaulov Raab
    Human. På sporet af det menneskelige
  • Lene Tanggaard 
    Lærings­glem­sel
  • Tim Vikær Andersen (red.)
    Social- og spe­ci­al­pæ­da­go­gik i pædagoguddannelsen

Redak­tio­nel indledning

Tema: Pæda­go­gik­ken og pengene

De senere år er det blevet mere og mere almin­de­ligt, at for­skel­lige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter og pæda­go­gisk forskning, lige som firmaer udviser inter­es­ser i at udvikle pæda­go­gi­ske koncepter og pro­gram­mer, som kommuner eller andre offent­lige insti­tu­tio­ner kan købe. Tryg­fon­den, Egmont­fon­den, Velux­fon­den og A.P. Møller-fonden er fx alle fonde, der har sociale og politiske ambi­tio­ner om udvikling af sam­ar­bej­der og videns­ud­veks­ling mellem forskere og aktører i praksis; det være sig udvikling af inte­gre­rede forsk­­nings- og udvik­lings­pro­jek­ter inden for det sociale område, miljø- og ældre­om­rå­det eller det pæda­go­gi­ske område, herunder fol­ke­sko­len og det pæda­go­gi­ske arbejde med børn og unge. Samtidig udbydes offent­lige udvik­lings­mid­ler, herunder sats­pul­je­mid­ler, i stigende grad under politisk defi­ne­rede over­skrif­ter i for­bin­delse med for­an­drings­til­tag, der målrettes opsøgende arbejde, særlige grupper eller særlige aspekter af pæda­go­gik­ken og ofte med afsæt i (anta­gel­ser om) eksi­ste­rende ineffektivitet.

Der er således opstået et marked for at udarbejde løsninger til at erstatte eksi­ste­rende prak­sis­for­mer, der siges at have demon­stre­ret, at de ikke virkede – eller måske blot ikke kunne doku­men­tere deres virkning inden for de opstil­lede parametre. Om disse udvik­lin­ger er det ofte blevet fremført, at såvel den lang­sig­tede almene pæda­go­gi­ske udvikling ’i det offent­li­ge­s­in­ter­esse’ som den lang­sig­tede fagligt ori­en­te­rede forsk­nings­stra­tegi, der tør satse påuø­ko­no­mi­ske uprøvede og udfor­drende ideer, negligeres.

Ligeledes styres forsk­nin­gen i stigende grad efter øko­no­mi­ske mak­si­me­rings­prin­cip­per, kon­kur­ren­ce­prin­cip­per og et resul­ta­ta­f­hæn­gigt bevil­lings­sy­stem. Der er i stigende grad krav om, at fastan­satte forskere på vore uni­ver­si­te­ter søger og hjemtager kon­kur­ren­ceud­satte midler, forsk­nings­re­ser­ven eller andre eksterne forsk­nings­fi­nan­si­e­rin­ger. Det heri ind­byg­gede disci­pli­ne­rings­in­stru­ment, når armslæng­de­prin­cip­pet udhules, er ofte blevet kri­ti­se­ret. Desuden medfører uni­ver­si­te­ter­nes stadigt for­mind­skede basis­be­vil­lin­ger, at forsk­nings­tid i stigende grad anvendes på forsk­nings­an­søg­nin­ger til fonde, hvor sags­be­hand­lin­gen – i lighed med tilskud fra kommune og stat – er blevet mere for­ma­li­stisk. Også her er udvik­lin­gen tveægget: det skærper måske forsk­nin­gen at vide i hvilken retning, den skal udvikles, men top­sty­ring og for­ma­li­se­ring risikerer at lukke for forsk­nin­gens seren­di­pi­tet; hvor det usøgte findes, og der åbnes for nye og ander­le­des erkendelser.

Selvom ’det offent­li­ges interesse’ hverken er en ensartet neutral eller apolitisk størrelse, er det inter­es­sant på flere måder at drøfte, hvilken betydning pæda­go­gik­kens nye pengeflow har for pæda­go­gik­kens og den pæda­go­gi­ske forsk­nings dyna­mi­k­ker og udvik­lings­mu­lig­he­der. Det er i udgangs­punk­tet vigtigt at overveje hvorvidt og på hvilke måder, der evt. er hold i de ofte fremførte kritikker af denne udvikling; kritikker der bl.a. har været fremført i Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift. Især er det inter­es­sant at overveje, hvad det betyder, at private fonde – uden politisk og demo­kra­tisk dis­kus­sion – tiltager sig poli­tik­for­mu­le­rende kraft gennem deres mulig­he­der for at bedrive vel­gø­ren­hed og give økonomisk støtte.

Hvad betyder det, at det, som Stephen Ball kalder ’voting with money’, vinder frem også i en dansk sam­men­hæng og unddrager sig demo­­kra­tisk-politisk dis­kus­sion? ’Den der betaler, bestemmer musikken’, lyder et analogt dansk mundheld. I Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift fore­kom­mer det os vigtigt at undersøge, hvorvidt og på hvilke måder de nye finan­si­e­rings­for­mer influerer på forskning og pædagogik: hvad betyder det konkret for pæda­go­gik­ken ogud­vik­lings­mu­lig­he­derne; hvilke ’problemer’ er forbundet med de nye finan­si­e­rings- og sty­re­for­mer? Hvilken betydning har pæda­go­gik­kens øko­no­mi­ske struk­tu­rer og pengestrømme?

Vi kender stan­dard­kri­tik­kerne af New Public Mana­ge­ment, kon­kur­ren­ce­sta­ten etc., men kunne det tænkes, at de nye finan­si­e­rings- og sty­re­for­mer hen­holds­vis åbner eller lukker for også andre rum og prak­sis­ser? Hvilke andre aspekter end de rent øko­no­mi­ske spiller en rolle, når pæda­go­gik­kens nye penge bliver mere synlige og får nye ansigter? Hvilke udveks­lin­ger og værdier sættes i spil? Det er sådanne dis­kus­sio­ner, dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift tager op for at bidrage til pæda­go­gisk og politisk dis­kus­sion af, hvilken betydning det har for pæda­go­gik­ken, at pen­ge­strøm­mene nu ser ander­le­des ud.

Udvik­lin­gen er ikke ny. Etnolog Henriette Buus har tidligere beskrevet, hvordan Rock­e­fel­ler­Fo­un­da­tion fra begyn­del­sen af 1920’erne påvirkede form­nin­gen og uddan­nel­sen af den danske befolk­ning gennem sin stra­te­gi­ske filan­tro­pi­ske støtte til opret­tel­sen af den danske vel­færds­stats sund­heds­ple­jer­ske­in­sti­tu­tion og soci­al­forsk­ning (Buus 2008). En erhvervs­mag­nat som Rock­e­fel­ler blev allerede i sin ame­ri­kan­ske samtid kri­ti­se­ret for at bruge vel­gø­ren­hed som et ide­o­lo­gisk forsvar for en håndfast og fag­for­e­nings­kri­tisk måde at drive for­ret­ning på. Og inter­na­tio­nalt er det påpeget, at filan­tro­pers indtog på uddan­nel­ses­mar­ke­det og deres stræben efter profit kan ses som udtryk for, at nye (globale) politiske aktører imple­men­te­rer en mar­keds­mo­del inden for pædagogik og uddan­nelse – uden politisk dis­kus­sion (Ball 2007, 2012). En mar­keds­mo­del, der­ge­ne­relt kal­ku­le­rer med, at en hel del ikke lykkes for blot at investere i nye markeder, hvor ’ideerder virker’ evt. lønner sig bedre. I Danmark har vi endnu ikke set hverken kort­læg­nin­ger eller egentlige kritikker af fondenes til­ste­de­væ­relse i vel­færds­pro­duk­tio­nen. Men det er beskrevet, hvordan det danske skat­te­sy­stem længe har været særligt venligt stemt for skat­te­re­duk­tion, når fonde støtter forskning, kunst og almen­nyt­tige formål (Lund & Berg 2016). Hvad det betyder for pæda­go­gik­kens ide­ud­vik­ling og det pæda­go­gi­ske arbejde er uklart. Her er det værd at bemærke, at fondes øgede betydning i Danmark i dag sker samtidig med, at den offent­lige vel­færds­pro­duk­tion opleves at være trængt, hvorfor fondenes vel­gø­ren­hed under alle omstæn­dig­he­der kan falde på et tørt sted, også i pædagogikken.

Dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift stiller sig under­sø­gende og nys­ger­rigt an i fht. pæda­go­gik­kens nye pen­ge­strømme. Vi ønsker med nummeret at blive klogere på de nye og for­skel­lig­ar­tede politiske aktører; at udvikle indsigt i deres hensigter med invol­ve­ring i det pæda­go­gi­ske og vel­færds­po­li­ti­ske felt og de dyna­mi­k­ker og betyd­nin­ger, de under­støt­ter. Og ikke mindst, ønsker vi at nærme os en for­stå­else af hvilke pæda­go­gi­ske og forsk­nings­mæs­sige ideer og prak­sis­for­mer, der mulig­gø­res hhv. besvær­lig­gø­res ved udviklingen.

Tema­num­me­ret inde­hol­der 5 artikler.

I den første artikel Fra lek­tie­hjælp til lærings­in­du­stri? Pri­va­tun­der­vis­ning i Singapore under for­vand­ling, beskriver Søren Chri­sten­sen med udgangs­punkt i det pæda­go­gi­ske felt i Østasien, hvordan den private sup­ple­rende lek­tie­hjælp i nogen grad har skiftet karakter. Tidligere tiders pri­va­tun­der­vis­ning i form af ’skyg­ge­un­der­vis­ning’, hvis primære funktion var at forbedre ele­ver­s­præ­sta­tio­ner indenfor det formelle uddan­nel­ses­sy­stems præmisser, er i dag suppleret og – i en bestemt betydning – overhalet af ander­le­des foku­se­rede lærings­cen­tre. Disse lærings­cen­tre udbyder deres egne cur­ri­culum med en selv­stæn­dig pæda­go­gisk dagsorden med fokus på ’hele­per­so­nen’ og gør ’livet’ snarere end ’skolen’ til sin mester-betegner. Hermed vendes poten­ti­elt skolens tra­di­tio­nelle mål­ret­tede indlæring af fagligt stof på hovedet med et koncept, der sigter på at forberede børnene på livets udfor­drin­ger hinsides eksa­mens­si­tu­a­tio­nen. Det lyder forjæt­tende, men også dette fokus på livet risikerer at gøre (ekstra)indsatsen til et tyveri af barndom og det’virkelige livs unyttige og spontane kreativitet’.

Også i Danmark eks­pe­ri­men­te­res der måske mere og ander­le­des med pædagogik og uddan­nelse end vi umid­del­bart tænker over. Anna-Lea Byskov Andersen peger nemlig i artiklen Et for­æl­dre­per­spek­tiv på Men­tor­Dan­mark: For­tæl­lin­ger om forældres brug af lek­tie­hjælp på, at der også i Danmark synes at være en stigende tendens til brug af tilkøbt lek­tie­hjælp i et kon­kur­ren­ce­min­ded samfund, hvor der er store for­vent­nin­ger til børn og unge. Forældre kan dermed få en magt­po­si­tion fordi de kan til- og fravælge offent­lige eller private aktører på uddan­nel­ses­mar­ke­det. I Danmark ser det ud til, at det i udgangs­punk­tet er børn og unges faglige udfor­drin­ger, der søges hjælp til, således at deres veje videre i uddan­nel­ses­sy­ste­met holdes åbne. Men ønsket om faglig hjælp ledsages af, og har som væsentlig side­ge­vinst, et triv­sels­per­spek­tiv for børn og unge: for­æl­drene søger lek­tie­hjælp for at styrke børnenes selv­til­lid og trivsel. Artiklen dis­ku­te­rer således, hvorvidt over­skud­s­for­æl­dre primært kan findes blandt sådanne forældre, som’magter opdra­gel­ses­op­ga­ven med alt, hvad den indebærer’ og peger på, at over­skud­s­for­æl­dre ikke selv behøver at påtage sig alle opgaver; de findes også blandt forældre, der vælger at få hjælp udefra.

I temaets tredje artikel Fondenes betydning i vel­færds­pro­duk­tio­nen – fra donation til defi­ni­tions­magt? ana­ly­se­rer Mathias Hulgård Kri­sti­an­sen ændringer i fondes udde­lings­prak­sis. Artiklen viser, hvordan fonde nu på stra­te­gisk vis står for en såkaldt kata­ly­tisk filan­tropi, som indebærer, at de forstår sig selv som en aktør, der pri­o­ri­te­rer skabe sociale for­an­drin­ger, og hvor’overgangen fra magt over til magt med’ for­mu­le­res som en central nutidig ændring i fondenes praksis. Fondene mener, at de nu faci­li­te­rer part­ner­ska­ber; at de er en ’dat­ings­ide for social chan­ge­ma­kers’, som en inter­viewet fonds­di­rek­tør udtrykker det. Det viser sig at være en’datingside med en skæv magt­for­de­ling, da fondene har magten: I pro­jek­terne har de ikke blot magten sammen med deres partnere, de har også magten over, hvem der er med i pro­jek­terne, og hvilke projekter, der skal etableres’ og inden for hvilke områder. ’Men når fondene uddeler langt større midler end tidligere og går meget mere aktivt ind i sam­fund­spro­ble­mer, så de kan skabe en større for­an­dring, hvad er så problemet med, at de vælger, hvem der skal inklu­de­res’? Artiklens analyser viser, hvordan fondenes nye og mere aktive stra­te­gi­ske stil­ling­ta­gen til vel­færds­spørgs­mål, herunder hvor og hvordan deres midler skal bruges, har ind­fly­delse på den position, de indtager i udvik­lin­gen af velfærd og dermed hele vel­færds­ud­vik­lin­gen. Det at være bedre til at udnytte sine res­sour­cer er for­nuf­tigt for fondene; men analysen rejser spørgs­må­let om, hvorvidt det også er for­nuf­tigt for vel­færds­sam­fun­det? Skaber det bedre lang­sig­tede løsninger på sam­funds­mæs­sige problemer, når fondene selv iden­ti­fi­ce­rer problemer fremfor at donere til de projekter, der kommer i deres indbakke? Eller skævvri­des udvik­lin­gen af velfærd, når fonde bliver tungere spillere i vel­færds­pro­duk­tio­nen og mere stra­te­gi­ske i deres udpegning af hvilke områder, de ønsker at hjælpe?

I den fjerde artikel Bliv kandidat på deltid og med­ar­bej­der på fuldtid: Om uni­ver­si­te­tets for­an­drede position uden politisk dis­kus­sion under­sø­ger Anna Kristine Boulund og Anna J. K. Lindqvist de kon­cep­tu­elle logikker, som har formet ind­fø­rel­sen af den nye erhvervskan­di­da­tud­dan­nelse. Artiklen peger på, at politiske beslut­nings­ta­gere i denne sam­men­hæng har fokuseret på, at der skal etableres bedre sam­men­hæng mellem uddan­nelse og arbejds­mar­ked, men på den ute­ma­ti­se­rede præmis, at det er arbejds­mar­ke­det logik og praksis, der er omdrej­nings­punk­tet for ini­ti­a­ti­vet. Arbejds­plad­sen og med­ar­bej­der­ka­te­go­rien som klar aktør i kan­di­da­tud­dan­nel­sen er hermed syn­lig­gjort, og uddan­nel­sen præges på den måde af øko­no­mi­ske elementer på en ny måde. Artiklen peger på, at uni­ver­si­te­tets egenværdi og ‑praksis dermed uden egentlig dis­kus­sion står i fare for at ændre karakter.

Katrin Hjort og Martin Blok Johansens artikel Taktisk pri­o­ri­te­ret og stra­te­gisk kom­merci­a­li­se­ret –om udvik­lin­gen i pæda­go­gisk forskning runder temaet af med et overblik over udvik­lin­gen i tone­an­gi­vende posi­tio­ner i den pæda­go­gi­ske forskning, der har anknyt­ning til pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne. Artiklen tager udgangs­punkt i en ’modustænk­ning’, og den dis­ku­te­rer hvilke betyd­nin­ger, de for­skel­lige posi­tio­ner har for pro­fes­sio­nel­les mulig­he­der for at stifte bekendt­skab med for­skel­lige videns­for­mer, mens de er under uddan­nelse. Artiklen betoner, at Modus 2‑forskningens relevans- og anven­del­ses­o­ri­en­te­rede fokus radikalt har ændret videnspro­duk­tio­nens karakter i retning af at ville over­be­vise snarere end vise og eftervise, men også søge efter nye samspil og sam­ar­bej­der i pro­fes­sio­nelt vel­færds­ar­bejde og pæda­go­gisk forskning. For­fat­terne benævner desuden den tone­an­gi­vende aktuelle pæda­go­gi­ske forskning som’Modus 3’. Dens centrale træk er kom­merci­a­li­se­rin­gen af forsk­nin­gen samt en bevægelse, der dels søger at re-cen­tra­li­­sere nogle af de decen­trale ambi­tio­ner, der var forbundet med Modus 2, dels indebærer risiko for en kon­ser­ve­rende og kort­sig­tet forskning, der aldrig finder noget, den ikke havde søgt efter. Artiklen afsluttes med at spekulere i en fremtidig ’Modus 4’, hvor den pæda­go­gi­ske forskning pro­du­ce­res i netværk og viser sit værd for pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne gennem sin sociale over­be­vis­nings­kraft, snarere end gennem sin styrke til at mar­keds­føre sig og i øvrigt gøre sig gældende på et økonomisk marked.

Birgitte Elle og Trine Øland

Refe­ren­cer

Ball, S. (2007): Education Plc. Under­stan­ding private sector par­ti­ci­pa­tion in public sector education. London & New York: Routledge.

Ball, S. (2012): Global Education Inc. New policy networks and the neoli­be­ral imaginary. London & New York: Routledge.

Buus, H. (2008): Indret­ning og efter­ret­ning: Rock­e­fel­ler Foun­da­tions ind­fly­delse på den danske vel­færds­stat, 1920 – 1970. København: Museum Tuscu­la­nums Forlag.

Lund, A. B. & C. E. Berg (2016): Dansk fonds­hi­sto­rie. København: Djøf-forlag.