Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2019 #3

Tema: Pæda­go­gi­ske rejser

Temaet fokuserer på, hvordan pæda­go­gi­ske ideer, teorier, metoder og prak­sis­for­mer rejser over lan­de­græn­ser, Poli­ti­kere og embeds­mænd og pæda­go­gi­ske aktører rejser ud og sender rej­se­be­ret­nin­ger hjem. Tekster opdages, over­sæt­tes og udgives, kommer på pensum og insti­tu­tio­na­li­se­res. Koncepter indkøbes, prom­ove­res, tilpasses, imple­men­te­res – eller omvendt sælges og eks­por­te­res, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skan­di­navien. Temaets for­fat­tere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pæda­go­gi­ske rejser.

  • Marta Padovan-Özdemir og Christian Sandbjerg Hansen
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Maja Plum
    Filan­tropi, finanser og fono­lo­gisk opmærk­som­hed
    På rejse med den evi­dens­ba­se­rede metode Dialogisk læsning
  • Ning de Coninck-Smith
    Med eksperten i felten
    Arkitekt Hans Henning Hansens UNESCO-mission til Jugoslavien i efteråret 1956
  • REJSEBERETNING: Christian Larsen
    Peder Rasmussen Skoubys rej­se­be­ret­ning 1924
  • REJSEBERETNING: Christine Antorini
    Raise the bar and lower the gap
    Da Ontario blev ‘the missing link’ i dansk uddan­nel­ses­sam­tale
  • REJSEBERETNING: Erika Zimmer Brandt
    “Men lærer børnene nok? – og hvad vil for­æl­drene sige?”
    – om at være rejsende i leg i Kina
  • Thilde Juul-Wiese & Hanne Adriansen
    Når pæda­go­gi­ske ideer rejser med lærer­stu­de­rende i udland­sprak­tik
  • Dil Bach & Helene Aarseth
    Lyst til læring
    Fra nordisk modkultur til trans­na­tio­nal præ­sta­tions­stra­tegi

Pæda­go­gik­kens glemmebog

  • Stig Broström 
    Fæl­les­skab og soli­da­ri­tet
    Vejen til livet – Om Maka­ren­kos kol­lek­ti­vop­dra­gelse og dansk grup­pe­pæ­da­go­gik
  • To uddrag af Maka­ren­kos bog Vejen til livet

Artikler

  • Martha Mottelson
    Uddan­nel­ses­mæs­sige aspira­tio­ner
    Skolens møde med elever, som søger opad­gå­ende social mobilitet

Anmel­del­ser

  • Helle Merete Nor­den­toft, Helle Hvass, Kristina Mariager-Anderson, Søren Sme­de­gaard Bengtsen, Anne Sme­de­gaard, Sarah Damgaard Warrer: 
    Kollektiv Akademisk Vej­led­ning. Fra forskning til praksis
  • Karen Bønlykke Braad (red.): 
    Børns liv og læring i skole og dagtilbud

Redak­tio­nel ind­led­ning

Tema: Pæda­go­gi­ske rejser

Det forlyder (Bojsen 1894), at de to semi­na­ri­ster, Peter Poulsen Schmidt fra Tønder og Peder Anton Møller fra Jonstrup semi­na­rium, på ordre fra Frederik den VI rejste til Schweitz i juni 1825 ”for der at lære den fel­len­berg­ske opdra­gel­ses­me­tode og senere at anvende den i Danmark” (Bojsen 1894: 5). Efter næsten 14 måneders ophold hos Fel­len­berg og hans med­ar­bej­der Wehrli på godset Hofwyl tæt ved Bern, hvor de siden 1804 havde oprettet og drevet en skole for ”fattige, forsømte og for­bry­der­ske børn”, vendte de to semi­na­ri­ster hjem til Danmark, aflagde rapport for kongen og etatsråd Jonas Collin, som herefter under­støt­tede opret­tel­sen af to ”fel­len­berg­ske opdra­gel­ses­an­stal­ter for drenge”; først Cat­hri­ne­lyst ved Sorø (i 1827, nedlagt i 1849) og dernæst Schmidts opret­telse af Bøg­gil­gaard ved Viborg (i 1830), som stadig eksi­ste­rer i dag under navnet Oustrup­lund. Således impor­te­re­des Fel­len­bergs prak­sis­for­mer til Danmark og ind­lej­re­des i danske opdra­gel­ses­an­stal­ter.

Oven­stå­ende beretning er ikke ene­stå­ende. Durkheim & Mauss (1901) bemærkede, at samfund ikke er hermetisk lukkede, men at myter og riter cir­ku­le­res over lan­de­græn­ser, at ideer og prak­sis­for­mer på for­skel­lig vis udveksles, lånes og overføres fra det ene land til det andet. Popkewitz (2005) taler om ”rejsende bibli­o­te­ker” for at indkredse, hvordan pæda­go­gi­ske ideer rejser og sam­men­flet­ter sig med andre ideer i netværk af pæda­go­gi­ske aktører i pro­duk­tio­nen af bestemte kul­tu­relle måder at ”se” og handle på. På lignende vis taler Kimberly & Ochs (2004) om ”uddan­nel­ses­mæs­sige lån”, når sko­le­per­so­ner, poli­ti­kere eller embeds­mænd indhenter ideer fra et eller flere uden­land­ske uddan­nel­ses­sy­ste­mer for at overføre ideerne til en hjemlig kontekst.

Pædagogik udveksles således ved­va­rende på tværs af nationale grænser. Poli­ti­kere og embeds­mænd og pæda­go­gi­ske aktører rejser ud og sender rej­se­be­ret­nin­ger hjem. Tekster opdages, over­sæt­tes og udgives, kommer på pensum og insti­tu­tio­na­li­se­res. Bekendt­ska­ber, venskaber og rela­tio­ner insti­tu­tio­na­li­se­res i mere eller mindre for­ma­li­se­rede netværk, sam­men­slut­nin­ger, orga­ni­sa­tio­ner og tæn­ket­anke og fungerer som kata­ly­sa­to­rer for udveks­ling, spredning og pro­duk­tion af ideer, teorier og prak­sis­ser. Stan­dar­der udvikles i over­na­tio­nale insti­tu­tio­ner og påføres med­lem­slande gennem politiske ram­me­af­ta­ler. Koncepter indkøbes, prom­ove­res, tilpasses, imple­men­te­res – eller omvendt sælges og eks­por­te­res, som når såkaldt ”nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skan­di­navien.

Med dette tema fokuserer vi på, hvordan pæda­go­gi­ske ideer, teorier, metoder og prak­sis­for­mer rejser over lan­de­græn­ser, og vi har inviteret for­fat­tere til at adressere spørgsmål som: Hvordan opstår lånet eller over­førs­len, hvem pro­du­ce­rer de konkrete ideer, udrejser og hjem­tag­nin­ger? Hvilke aktører, insti­tu­tio­ner, orga­ni­sa­tio­ner og netværk rejser med hvilke ideer og hvordan? Hvordan trans­for­me­res ideer og prak­sis­for­mer fra den ene kontekst til den anden? Hvilke magt- og legi­ti­me­rings­for­mer anvendes i sådanne processer? Hvilke sociale og politiske hie­rar­kier og histo­ri­ske kon­tek­ster er med til at betinge bestemte ideer og prak­sis­for­mer såvel som for­ud­sæt­nin­gerne for deres cir­ku­la­tion? Hvilke ideer, steder, skoler osv. dominerer for­skel­lige sam­men­hænge og tids­punk­ter og insti­tu­tio­ner, og hvordan bliver de pæda­go­gisk betyd­nings­fulde?

Temaet består af fire artikler: Maja Plum ana­ly­se­rer i artiklen Filan­tropi, finanser og fono­lo­gisk opmærk­som­hed: På rejse med den evi­dens­ba­se­rede metode Dialogisk læsning, hvordan Dialogisk læsning rejste fra USA til Danmark og i den proces blev sammensat af filan­tro­pi­ske inve­ste­rin­ger, mini­ste­rier, forskere, klas­si­fi­ka­tio­ner såsom læse­van­ske­lig­he­der og et audi­o­log­o­pæ­disk videns­felt med en særlig fono­lo­gisk opmærk­som­hed. Plum forholder sig ikke til Dialogisk læsnings viden­ska­be­lig­hed eller til om den virker eller ej som pæda­go­gisk metode. I stedet viser hun, hvordan Dialogisk læsning afpo­li­ti­se­res på sin rejse over Atlanten og bliver til en ”mulig og legitim fremfærd i danske dag­in­sti­tu­tio­ner, fordi den både er ’sjov’, en god gerning, taler ind i en PISA bekymring, lover en universel kobling mellem børn og sprog og ikke mindst har en didaktisk fremfærd, der hægter sig op på en særligt viden­ska­be­lig metode (ran­do­mi­se­ret forsøg), der giver den pondus af sandhed”.

Mens Plum har fokus på import fokuserer Ning de Coninck-Smith i Med eksperten i felten. Arkitekt Hans Henning Hansens UNESCO-mission til Jugoslavien i efteråret 1956 på eksport af dansk eks­per­tise til Østeuropa i kølvandet på UNESCOs etab­le­ring og i kon­tek­sten af den kolde krig. I artiklen følger de Coninck-Smith den danske arkitekt Hans Henning Hansen fra han udpeges med et både omfat­tende og noget uklart kom­mis­so­rium over hans udsen­delse og konkrete møde med de Jugosla­vi­ske myn­dig­he­der og lokale skolefolk til hans udar­bejd­ning af den afslut­tende rapport. Artiklen viser, hvordan soft diplomacyudspil­lede sig konkret og blev sammensat af en række lokale til­fæl­dig­he­der og per­son­lige omstæn­dig­he­der, at det med andre ord er kom­pli­ce­ret at være ekspert og at overføre ideer fra en kontekst til en anden.

På lignende måde kommer vi på udrejse i Tilde Juul-Wiese og Hanne Adri­an­sens Når pæda­go­gi­ske ideer rejser med lærer­stu­de­rende i udland­sprak­tik. Med afsæt i etno­gra­fisk fel­t­ar­bejde blandt danske lærer­stu­de­rende i praktik i Filip­pi­nerne under­sø­ger Juul-Wiese og Adriansen, hvordan geo­gra­fi­ske fore­stil­lin­ger om den anden væver sig sammen med for­skel­lige formål og inter­es­ser knyttet til et prak­ti­kop­hold. Artiklen viser, at de danske lærer­stu­de­rende for­ven­tede at skulle lære de filip­pin­ske lærere den ”gode måde” at undervise på, mens de filip­pin­ske lærere og skoler nok for­ven­tede at lære ”vestlig væremåde” og at forbedre deres engelske sprog­kund­ska­ber, men også havde egentlige monetære inter­es­ser i at tage imod de danske prak­ti­kan­ter. For­fat­terne viser, hvordan rela­tio­nen præges af et nord-syd magt­hie­rarki. I stedet for at være i praktik for at lære af erfarne lærere præges opholdet i højere grad af, at de danske stu­de­rende ser sig selv om repræ­sen­tan­ter for et over­le­gent ”voksent nord”, der skal lære det ”unge syd” den gode pædagogik.

Dil Bach og Helene Aarseth under­sø­ger i Lyst til læring: Fra nordisk modkultur til trans­na­tio­nal præ­sta­tions­stra­tegi, hvad der sker med bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gik når idéer om leg, lyst og læring rejser, krydser grænser og blandes sammen i nye trans­na­tio­nale uddan­nel­ses­po­li­tik­ker. Med afsæt i et etno­gra­fisk fel­t­ar­bejde i en børnehave og i der­til­hø­rende familier nord for København argu­men­te­rer for­fat­terne for, at ”faglig læring” og ”lyst og leg” er vokset sammen i lokale, Nordiske såvel som i trans­na­tio­nale børne- og opdra­gel­ses­po­li­tik­ker. Men de viser også at disse sam­men­s­melt­nin­ger ikke sker gnid­nings­løst, men præges af ambi­va­len­ser fra de voksnes side og måske endda modstand fra børnenes side.

Temaet består desuden også af tre tekster, som vi har valgt at kalde rej­se­be­ret­nin­ger. De er en slags empirisk snapshot eller ”inde fra beskri­velse” af, hvordan pæda­go­gi­ske ideer og prak­sis­for­mer udveksles på tværs af nationale kon­tek­ster. Christian Larsen intro­du­ce­rer først en rej­se­be­ret­ning, som blev sendt til Under­vis­nings­mi­ni­ste­riet af sko­le­læ­rer fra Kalund­borg Peder Rasmussen Skouby, som i 1924 havde fået midler til en studietur til Tyskland for at se på ”nye Sko­le­tan­ker”. Dernæst beskriver tidligere under­vis­nings­mi­ni­ster Christine Antorini (S) sin rejse til og oplevelse af Ontarios sko­le­sy­stem som inspira­tion til arbejdet med fol­ke­sko­lere­for­men i 2012. Den sidste rej­se­be­ret­ning er Erika Zimmer-Brandts dag­bogs­lig­nende beskri­velse af hendes under­vis­ning i leg for bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­ger i Kina, som del af et kom­pe­ten­ce­ud­vik­lings­for­løb, som myn­dig­he­derne i Duji­an­­gyan-området i Sichuan-provinsen har købet af den danske pro­fes­sions­højsko­le­VIA.

Den sidste tekst i temaet om pæda­go­gi­ske rejser er en del af den arti­kel­se­rie, vi kalder ”pæda­go­gik­kens glemmebog”. Her intro­du­ce­rer Stig Brostrøm til den russisk-sov­je­ti­­ske pædagog Anton Maka­ren­kos Vejen til livet, som blev oversat til dansk i 1955, genud­gi­vet flere gange og ikke mindst i 1970erne cir­ku­le­rede den i for­skel­lige pæda­go­gi­ske sam­men­hænge. Brostrøm beskriver dels tekstens for­hi­sto­rie, dels de pæda­go­gi­ske prin­cip­per i en række nøgleud­drag, og til sidst aktu­a­li­se­rer han Makarenko i lyset af et nutidigt behov for ”udvikling fra neden”. Tak til Dale Allen Smith for til­la­delse til at bringe uddraget af Makarenko-teksten.

God for­nø­jelse på rejsen!

Marta Padovan-Özdemir og Christian Sandbjerg Hansen

Refe­ren­cer

Bojsen, Nikolaj 1894. Med­del­el­ser om den fel­len­ber­ske Opdra­gel­ses­an­stalt Bøgild­gaard Institut i Fortid og Nutid. Viborg.

Phillips, David & Kimberly Ochs 2004. Educa­tio­nal Policy Borrowing: Histo­ri­cal Per­specti­ves. Symposium Books.

Popkewitz, Thomas (ed.) 2005. The Modern Self and John Dewey. Moder­ni­ties and the Tra­vel­ling of Prag­ma­tism in Education.Palgrave-MacMillan.

For­si­de­bil­le­det er fra Eduard Walthers bog af ansku­el­ses­bil­le­der fra 1891, hentet fra AU Library, Campus Emdrup (DPB)’s digitale samling af Ansku­el­ses­bil­le­der (se: sko​le​hi​sto​rie​.au​.dk). Ansku­el­se­s­tav­ler var et under­vis­nings­ma­te­ri­ale, som blev udformet af for­skel­lige kunstnere (i sam­ar­bejde med både forlag og lærere) til brug i ansku­el­ses­un­der­vis­nin­gen, særligt i de Euro­pæ­i­ske lande fra midten af 1800-tallet. Tavlerne udveks­le­des bl.a. på tværs af nationale sko­le­sy­ste­mer. Tak til Jens Bennedsen for assi­stance.

Walther, Eduard 1891. Bilder zum Ans­chauungs­un­ter­ri­cht für die Jugend. 3. Teil: Geo­grap­hi­s­che Cha­rak­ter­bil­der: ein Bil­der­buch ent­hal­tend 24 Bil­derta­feln in Far­ben­d­ruck. Esslingen: Schreiber.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte