redak­tio­nen

Gennem årene har DpT haft flere temaer om kunst og æstetisk arbejde i pæda­go­gisk praksis. I 1999 med ”Æstetik, kunst og pædagogik” (DpT nr. 4/1999) og ti år senere med temaet ”Æstetik” (DpT nr. 2/2010). I disse temanumre var fokus især på spørgs­må­let om æste­tik­kens generelle betydning for pæda­go­gisk praksis, samt en pro­ble­ma­ti­se­ring af æste­tik­kens til­sy­ne­la­dende (politiske) ned­pri­o­ri­te­ring i samme praksis.

Nye udfor­drin­ger på uni­ver­si­te­tet – pædagogik mellem lyst og nød­ven­dig­hed

De danske uni­ver­si­te­ter har i mange år stået overfor udfor­drin­ger, der påvirker den pæda­go­gi­ske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og orga­ni­sa­to­ri­ske for­an­drin­ger i side­lø­bende og mod­sæt­nings­fyldte tendenser har skabt dårligere betin­gel­ser for det pæda­go­gi­ske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på uni­ver­si­te­terne som på de stu­de­rende, hvor pæda­go­gik­ken får afgørende betydning for mødet mellem under­vi­sere, vejledere og de stu­de­rende, og dette møde er i sig selv betyd­nings­fuldt for udvikling af den pæda­go­gi­ske diskurs og praksis.

Men­ne­ske­li­vet er fyldt med overgange fra en status til en anden. Centralt er over­gan­gen fra barn til voksen. Men der er også andre overgange som