Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Redak­tio­nel ind­led­ning

Nye udfor­drin­ger på uni­ver­si­te­tet  pædagogik mellem lyst og nød­ven­dig­hed

De danske uni­ver­si­te­ter har i mange år stået overfor mange og store udfor­drin­ger, der påvirker den pæda­go­gi­ske tænkning og udvikling. Selvom pædagogik og pæda­go­gi­ske spørgsmål tra­di­tio­nelt især på de ’gamle’ uni­ver­si­te­ter ikke har spillet den vigtigste rolle i forhold til forsk­nings­mæs­sige pro­fi­le­rin­ger, så har de senere års politiske udspil og orga­ni­sa­to­ri­ske for­an­drin­ger i side­lø­bende og mod­sæt­nings­fyldte tendenser skabt dårligere betin­gel­ser for det pæda­go­gi­ske virke.

Politisk har pri­o­ri­te­rin­gen i en årrække været ’uddan­nelse til alle´ samt en bestræ­belse på at opnå den bedst uddannede gene­ra­tion med ønsket om, at flere unge gen­nem­fø­rer en vide­re­gå­ende uddan­nelse. Samtidig har området været underlagt stan­dar­di­se­rin­ger f.eks. via bolog­na­pro­ces­sen, ændrede opta­ge­krav, admi­ni­stra­tive frem­drift­sin­ci­ta­men­ter samt politisk for­mu­le­rede krav til uni­ver­si­te­terne om at markere sig som eli­te­u­ni­ver­si­te­ter. Dette har medvirket til at sætte nye uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gi­ske dags­ord­ner både på de ældre uni­ver­si­te­ter og de nyere tekniske og pro­jekt­pæ­da­go­gi­ske uni­ver­si­te­ter, bl.a. RUC og AAU. Insti­tu­tions­ak­kre­di­te­rin­ger­nes krav om doku­men­ta­tion og stan­dar­di­se­ring har sammen med ved­va­rende bespa­rel­ser på uddan­nel­ses­om­rå­det bidraget til, at der tænkes mere på ’stor­drifts­for­dele’ samt trukket kræfter væk fra pæda­go­gisk nytænk­ning og udvikling. Til gengæld bruges der mange res­sour­cer på at løfte uddan­nel­ser­nes anven­del­ses­o­ri­en­te­ring, kan­di­da­ter­nes beskæf­ti­gel­ses­fre­kvens og employ­a­bi­lity. For­an­drin­ger og udvik­lings­træk, der alle bidrager til at gøre pæda­go­gik­kens sprog og indhold mere admi­ni­stra­tivt og økonomisk frem for – netop pæda­go­gisk.

Historisk set blev der med stu­den­te­ro­p­rø­ret i 1968 skabt vigtige bidrag til trans­for­ma­tio­ner af uni­ver­si­te­ter­nes elitære auto­ri­tets­struk­tur. Forskning og under­vis­ning skulle ud af ´elfen­ben­står­net´, og kravet om for­an­drin­ger bidrog også til opret­tel­sen af først Roskilde og siden Ålborg Uni­ver­si­tets del­ta­ger­sty­rede, pro­jekt­ba­se­rede lærings­for­stå­else og tilgang til under­vis­ning. Her tog den pæda­go­gi­ske tænkning og praksis afsæt i stu­den­ter­ba­se­rede akti­vi­te­ter med tvær­fag­lige og pro­blem­o­ri­en­te­rede studier og under­vis­ning. Efter­føl­gende har stigende kon­kur­rence, stan­dar­di­se­ring, bespa­rel­ser og krav om økonomisk ren­ta­bi­li­tet også sat de reform­pæ­da­go­gi­ske uni­ver­si­te­ter under pres. Der ses f.eks. en tendens til, at den pro­jekt­for­ank­rede lærings­for­stå­else omfor­mu­le­res til nye varianter såsom PPL (pro­blem­o­ri­en­te­ret pro­jekt­læ­ring) og PBL (pro­blem­ba­se­ret læring); hvorvidt dette er en fordel – og for hvem og hvorfor – er et åbent spørgsmål, som vi ikke kan forfølge her.

Samtidig har uni­ver­si­te­terne skullet – og skal fortsat – håndtere øgede adgangs­krav på nogle uddan­nel­ser og nye opta­ge­spor på andre uddan­nel­ser; f.eks. et stort optag af pro­fes­sions­ba­chel­o­rer på kan­di­da­tud­dan­nel­serne, der kalder på en bredere pæda­go­gisk sam­men­tænk­ning af del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der og lære­pro­ces­ser. Derudover er der sket en øget flek­si­bi­li­se­ring af kan­di­da­tud­dan­nel­serne f.eks. i kraft af det ændrede retskrav for bachel­o­rer og ind­fø­relse af del­tids­kan­di­da­tud­dan­nel­ser. Ini­ti­a­ti­ver, der alle kalder på pæda­go­gisk udvikling og fornyende tænkning, men som det viden­ska­be­lige personale kun gives ringe betin­gel­ser og mulig­he­der for at foretage.

De stu­de­ren­des ændrede stu­di­e­livs­be­tin­gel­ser stiller også nye krav til pæda­go­gik­ken. Kravene om hurtig gen­nem­før­sel, fuld­tids­stu­dier, stu­di­e­re­le­vante jobs mv. må antages at bidrage til de stu­de­ren­des øgede fokus på resul­ta­ter og præ­sta­tio­ner fremfor på udvik­lende erken­del­ses­pro­ces­ser i faglige og sociale fæl­les­ska­ber. Dette betyder på den ene side, at de stu­de­rende, der af for­skel­lige årsager ikke følger det anbe­fa­lede stu­di­e­for­løb, bliver klemte og glemte, men også ofte at under­vi­sere og vejledere ikke har det fornødne pæda­go­gi­ske spillerum til at ’samle dem op’. På den anden side kan der gennem diskurser om mas­se­u­ni­ver­si­te­ter og øgede krav til side­lø­bende ind­sam­ling af relevant arbejds­mar­ked­ser­fa­ring være tale om en ændring i de stu­de­ren­des afkodning af, hvad uddan­nel­serne betyder i sig selv. Dette kan medføre udvikling af andre pri­o­ri­te­rin­ger af tid og virkelyst i uddan­nel­sens faglige og sociale rum, hvor studiet og uni­ver­si­te­tet kun udgør en af flere – ofte kon­kur­re­rende – iden­ti­tets­plat­forme. Spørgs­må­let er således, om for­skel­lige øgede belast­nin­ger på de stu­de­rende (ikke kun fra uddan­nel­ser­nes side) side­lø­bende med ændringer af det pæda­go­gi­ske hand­lings­felt afsted­kom­mer nye mulig­he­der – eller en større grad af mistriv­sel, f.eks. i form af stress, angst og depres­sion. Det sidste er en pro­ble­ma­tik, som har fået den nye uddan­­nel­­ses- og forsk­nings­mi­ni­sters bevå­gen­hed, og som bliver en større og større udfor­dring ikke kun for de stu­de­rende selv, men også for uddan­nel­serne som sådan.

Under alle omstæn­dig­he­der er der et øget pres både på såvel de ansatte på uni­ver­si­te­terne som på de stu­de­rende, hvor pæda­go­gik­ken får afgørende betydning for mødet mellem under­vi­sere, vejledere og de stu­de­rende, og dette møde er i sig selv betyd­nings­fuldt for udvikling af den pæda­go­gi­ske diskurs og praksis.

Temaet ’Nye tider på uni­ver­si­te­tet – pædagogik mellem lyst og nød­ven­dig­hed’ består af fem artikler, der på hver sin måde tema­ti­se­rer, dis­ku­te­rer og pro­ble­ma­ti­se­rer for­skel­lige udvik­ling­s­ten­den­ser og nye betin­gel­ser for uni­ver­si­te­terne, det pæda­go­gi­ske virke samt de stu­de­ren­des ori­en­te­rin­ger og trivsel.

Temaet indledes med Palle Ras­mus­sens artikel Uni­ver­si­te­terne på vej – hvorhen?, der ana­ly­se­rer uni­ver­si­te­ter­nes histo­ri­ske og aktuelle udvikling, Humboldt-modellen status i dag, de ændrede sty­rings­for­mer og ændrede lov­giv­nin­ger. Artiklen viser, hvilken betydning disse ændringer har haft på især med­ar­bej­de­rind­fly­del­sen, der er afgørende vigtig for, at uni­ver­si­te­terne kan yde kritisk forskning og under­vis­ning og dermed bidrage til en demo­kra­tisk og bære­dyg­tig sam­funds­ud­vik­ling. På denne baggrund plæderer artiklen for moder­ni­se­ring af de Humboldt’ske prin­cip­per, bl.a. ved at gentænke ”sam­men­hæng mellem forskning og under­vis­ning, at sand­heds­sø­gende videnskab kræver en vis grad af frirum og selv­be­stem­melse, og at de stu­de­rende også kan og skal bidrage til videnspro­duk­tio­nen”.

Temaets anden artikel af Laura Louise Sarauw og Jan Fredrik­sen, Uni­ver­si­te­tet som plan B – stu­di­etvivl som copings­tra­tegi blandt uni­ver­si­tets­stu­de­rende tager afsæt i uni­ver­si­te­ter­nes ændrede aktive rek­rut­te­rings­po­li­tik og inci­ta­men­ter til at målrette de stu­de­ren­des stu­di­e­ad­færd. Artiklen baseres på både kvan­ti­ta­tive og kva­li­ta­tive data, hvor sidst­nævnte trækker på en narrativ tilgang, der sætter de stu­de­ren­des for­tæl­lin­ger i centrum. Artiklen viser, hvordan refor­merne skaber en stu­di­e­stra­te­gisk horisont, hvor de stu­de­rende på den ene side tager et øget ansvar for egen uddan­nelse. På den anden side kan forsøget på at leve op til den politiske for­tæl­ling om det ideelle stu­di­e­mach bidrage til frafald.

I den tredje artikel flyttes fokus til de stu­de­rende, der kæmper med for­skel­lige former for psy­ko­so­ci­ale problemer. Lene Larsen, Søren S. Weber og Trine Wulf-Andersen tema­ti­se­rer i artiklen Asyn­kro­ni­tet og sortering i et acce­le­re­ret uddan­nel­ses­sy­stem, hvordan det øgede fokus på tid og anbe­fa­lede stu­di­e­for­løb koblet med fore­stil­lin­ger om ’den gode og rigtige stu­de­rende’ bidrager til nye former for sor­te­rings­me­ka­nis­mer. Artiklen viser, hvordan acce­le­ra­tio­nen pro­du­ce­rer asynkrone stu­de­rende, der anfægtes som legitime stu­de­rende med subtile koblinger til, at deres (indi­vi­du­elle) psykiske kon­sti­tu­tion gør dem uegnede til det arbejds­tempo, arbejds­pres og de arbejds­for­mer, der er nød­ven­dige i et akademisk studie- og senere arbejds­liv.

Den næste artikel, Jeg ser det som et ekstra job, jeg har, skrevet af Aske Bas­sel­b­jerg Chri­sten­sen og Mathias Hulgaard Kri­sti­an­sen, tema­ti­se­rer, hvorfor og hvordan stu­de­rende med psy­ko­so­ci­ale van­ske­lig­he­der stilles til ansvar for at finde vejen til at afkode, struk­tu­rere og mestre stu­di­e­van­ske­lig­he­der. Der argu­men­te­res for, at uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gik­ken ikke ser det som en opgave at arbejde med de stu­de­ren­des situerede van­ske­lig­he­der, men omvendt de stu­de­ren­des indi­vi­du­elle oplevede begræns­nin­ger, der skal udredes, behandles og kom­pen­se­res for i en til­pas­ning til uddan­nel­ser­nes pædagogik og struk­tu­relle krav. Med andre ord bidrager diag­no­se­tænk­ning og ‑behand­ling til indi­vi­du­a­li­se­ring af problemer, som også er struk­tu­relt og pæda­go­gisk betingede.

Den sidste artikel, Unge med triv­selspro­ble­mer i kol­la­bo­ra­tive lærings­fæl­les­ska­ber i vide­re­gå­ende uddan­nelse af Lone Krogh og Annie Aarup Jensen, dis­ku­te­rer, med afsæt i eksempler med stu­de­rende der mistrives, hvilke mulig­he­der andre former for lærings­fæl­les­ska­ber kan tilbyde som løsning på nogle disse pro­blem­stil­lin­ger. De peger på, at kol­la­bo­ra­tive lærings­fæl­les­ska­ber ideelt set rummer mulig­he­der for at under­støtte de stu­de­ren­des moti­va­tion til at holde ud og holde ved deres uddan­nelse. Men dette er dog ikke upro­ble­ma­tisk, så området kalder på pæda­go­gisk udvikling.

For­fat­tere

  • , Ph.d. og lektor ved Institut for Kul­tur­vi­den­ska­ber, SDU
  • , Ph.d. og professor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Uni­ver­si­tet
  • , ph.d. og lektor på Roskilde Uni­ver­si­tet