Del på facebook
Del på email
Del på linkedin
Del på twitter

At prak­ti­sere demokrati samtidig med at det læres

Bogforside: Søs Bayer Dannelse og demokrati

Søs Bayer: Dannelse til demokrati
Sam­funds­lit­te­ra­tur 2020
92 sider, 148 kr 

I årene fra 1990 til 1992 blev der gen­nem­ført et forsøg i en række kommuner, under­støt­tet af det daværende Social- og Kul­tur­mi­ni­ste­rium. Projektet hed Børn som med­bor­gere og skulle skabe større for­stå­else for børn og især for deres status som med­bor­gere. Det er Søs Bayer, der i sin nye bog Dannelse til demokrati (s. 60ff.) minder om dette – set fra i dag unæg­te­ligt usæd­van­lige – projekt, med per­spek­ti­ver som ”Børn skal kunne tage del i sam­funds­li­vet” og ”Børn skal også have ansvar”. Det var bl.a. inspi­re­ret af den såkaldte bør­ne­so­cio­logi, der var begyndt at sætte et bør­ne­per­spek­tiv i centrum for under­sø­gel­ser af insti­tu­tions­li­vet, og det demon­stre­rede, at demokrati hverken er noget, der først hører vok­se­nal­de­ren til, men heller ikke noget, der – i bedste fald – også kun kan angå større børn. Som insti­tu­tions­børn er børn fra en tidlig alder ”med­bor­gere”, der kan være demo­kra­ti­ske deltagere i insti­tu­tions­li­vet. Børnenes demo­kra­ti­ske del­ta­gelse har nok en særegen karakter, hvor fx deres – mere eller mindre selv­re­gu­le­rede – leg er et centralt omdrej­nings­punkt, men de kan også sagtens være med­be­stem­mende om, hvordan hverdagen i deres insti­tu­tion skal formes.

Dannelse til demokrati må starte i barn­dom­men og være en ved­va­rende proces. Det er en central pointe i Søs Bayers bog. Den er drevet af en bekymring for demo­kra­tiets situation i samfundet i dag. Hvor der i nogle årtier efter Anden Ver­denskrig fandt en udvidelse af demo­kra­tiet sted, så er det gennem de sidste tredive år vendt. Det er snarere afde­mo­kra­ti­se­ring, der står på dags­or­de­nen, hvis man ved demokrati forstår andet og mere end det repræ­sen­ta­tive (valg-)demokrati. Søs Bayer arbejder med en bredere demo­kra­ti­for­stå­else, der under­stre­ger, hvordan borgernes demo­kra­ti­ske del­ta­gelse – herunder som ansatte, med­ar­bej­dere, elever, stu­de­rende på arbejds­plad­ser, i insti­tu­tio­ner og orga­ni­sa­tio­ner – nok er et spørgsmål om sam­funds­mæs­sige (magt-)forhold, men også uløseligt forbundet med en ved­va­rende dannelse til demokrati. Den har selv­føl­ge­lig at gøre med indsigter og – ikke mindst en historisk – viden, men først og fremmest med del­ta­gelse: man dannes til demokrati ved at (lære at) prak­ti­sere det. Demokrati er på en og samme tid en (selv-)regulerings- og styreform og en livsform.

Demo­kra­tiet må hele tiden genskabes og fornyes. Det matcher med bogens to hoveddele, hvor den første handler om ”At gen­for­tælle demo­kra­tiet” og den anden om ”Dannelse til demokrati”. I før­ste­delen vil Søs Bayer (gen-)skabe en erindring eller viden om, at demokrati ikke er noget, der først hører den ny tid til, og heller ikke på nogen måde bare er et europæisk fænomen, der startede i Græken­land. Det er en vidtspændt bue, der her tegnes op. Det går måske nok lidt hurtigt, men det er også tan­ke­væk­kende og i høj grad velegnet til at igang­sætte dis­kus­sio­ner, reflek­sio­ner og egne studier. I anden­de­len ind­kred­ses mere konkret, hvad demokrati kan handle om, bl.a. ”at være med til at afgøre, hvad der sker med en selv og med fæl­les­ska­bet – og at man regnes for at være nogen” (s. 47), og om retten til at kunne kritisere uden frygt og fare for en selv. Demokrati handler ”både om at stemme og have en stemme” – hvor det sidst­nævnte peger hen på dannelsen: ”Dannelse handler i høj grad om stemmen…” (smst.)

I denne del er der et stærkt fokus på ”dannelse i skole og dag­in­sti­tu­tio­ner”, og det er også her, vi præ­sen­te­res for projektet om ”børn som med­bor­gere”. En vigtig pointe er Søs Bayers over­vej­el­ser over gene­ra­tions­for­hol­det, hvor hun gør det klart, at demokrati ikke bare er noget, de – børn og unge – skal lære. Nej, det vender også den anden vej: børn og unge har i dag et videns- og erfa­rings­for­råd, som demo­kra­tiet må indoptage, hvis det skal udvikle sig på højde med tiden, som vi – de voksne – altså skal lære. Som jeg læser bogen, er denne del den rigeste og mest konkrete, også den skarpeste, ikke mindst i sin kritik af, hvordan ”visse faglige kredse, med stor politisk betydning, har talt for at afskaffe dannelsen i skolen – og i stedet lave en lærings­re­vo­lu­tion, der gennem temmelig konkrete lærings­mål fokuserer på at se på, hvad eleven lærer – på outcome (Jens Rasmussen, Lars Quortrup m. fl.)” (s. 67). Men den ville ikke have kunnet være uden førstedelen.

Dannelse handler om stemme. Ja, og Søs Bayer er selv en mangeårig og vægtig stemme i skole- og uddan­nel­ses­de­bat­ten. Dannelse til demokrati er ikke særligt omfat­tende, nærmest et stort essay. Men den er et veloplagt og velskre­vet indspil til den – også efter min opfat­telse – nød­ven­dige dis­kus­sion om nød­ven­dig­he­den af at genin­tro­du­cere demokrati på den sam­funds­mæs­sige dagsorden, og først og fremmest til, hvordan soci­a­li­sa­tions- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nerne må drejes i en anden retning, end den, der har været frem­her­skende de seneste årtier. De må (gen-)vinde et politisk dan­nel­ses­per­spek­tiv og udvikle en fornyet selv­be­vidst­hed om deres sam­funds­mæs­sige betydning og ansvar. Søs Bayers bog kan være en vigtig inspira­tion og igang­sæt­ter for denne diskussion.

Forfatter

  • , Professor emeritus, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet 

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte