Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

En bog båret af Brezinka

Jacob Kornbeck
Pædagogiske tænkere - bogforside

Alexander von Oettingen (red.): Pæda­go­gi­ske tænkere. Bidrag til empirisk uddan­nel­ses­forsk­ning
Hans Reitzels Forlag 2019
254 sider, 200 kr

Hvor mange medlemmer af det danske (aka­de­mi­ske såvel som pro­fes­sio­nelle) pæda­go­gi­ske community kender Wolfgang Brezinka?  Og hvor mange er egentlig for­tro­lige med de tysk­ta­lende pæda­go­gi­ske tænkere. Aldrig før er der indsamlet så omfat­tende og mang­fol­dige data, forsket og evalueret så intensivt i pæda­go­gi­ske pro­blem­stil­lin­ger, påpeger anto­lo­gi­ens redaktør (s. 11). Og sjældent har det filo­so­fi­ske grundlag, der bør sam­men­koble teori og praksis, vel været så svagt., synes den næste pointe at være. Det er talrige tænkere, der præ­sen­te­res i disse 14 bidrag – og syv af disse er tysk­ta­lende, i lighed med den bilingu­ale redaktør. Den østrigske (tyskfødte) pæda­go­gi­ske teo­re­ti­ker Wolfgang Brezinka (f. 1928) var professor i Würzburg, Innsbruck og Konstanz og gav vigtige impulser til almen­pæ­da­go­gisk teori (Horn, 2015). Den nu 91 årige Brezinka er næppe kendt af en bredere dansk offent­lig­hed (med eller uden pæda­go­gisk fagviden), og han figurer hverken i titlen eller ind­holds­for­teg­nel­sen for den her anmeldte antologi. Og dog er dette en bog båret af Brezinka: en bog om forholdet mellem pæda­go­gisk teori og empiri. 

De tematiske kapitler har alle over­skrif­ten ”N.N. og pædagogik”, og dertil for­skel­lige under­tit­ler: I første bølge handler det om Kant ”mellem natur og nor­ma­ti­vi­tet” (Carsten Fogh Nielsen); Herbart som ”grund­læg­ge­ren af den teo­re­ti­ske og empiriske pædagogik!” (Alexander von Oettingen), Schlei­er­ma­cher ”her­me­neu­tik, dannelse og uddan­nel­ses­te­ori” (Mari-Mie­li­tyi­­nen-Pachmann & Michael Uljens). Efter disse tre tyskere vender vi os i anden bølge mod det danske og nor­da­me­ri­kan­ske rum med Grundtvigs ”vexel­virk­ning” (Thomas Aastrup Rømer); Deweys under­streg­ning af ”dannelse og døm­me­kraft” (Thomas R.S. Albre­cht­sen); C.S. Peirces for­fat­ter­skab om, at ”læring bygger på tegn” (Thomas Illum Hansen); Løgstrups ”til­væ­rel­ses­op­lys­ning” (Pia Rose Böwadt) samt natur­lig­vis den i redak­tø­rens for­fat­ter­skab stedse uund­vær­lige Grue-Sørensen som ”første danske professor i pædagogik” (Alexander von Oettingen). Dernæst kommer tredje bølge med (relativt) kon­tem­porære pæda­go­gi­ske tænkere, selv om ikke alle er (eller var) pædagoger (Luhmann fx var sociolog): Wolfgang Klafki og ”den dobbelte åbning” (Merete Wiberg); Dietrich Benner om ”praktisk eks­pe­ri­ment og videnskab” (Leo Komischke-Konnerup); Klaus Prange som ”pæda­go­gisk praksis som håndværk” (Leo Komischke-Konnerup); Luhmann som ”pro­gram­mer for under­vis­ning” (Ane Qvortrup) samt Biesta med under­tit­len ”dannelse og under­vis­ning i ny belysning” (Keld Skovmand). Udvalgets aktu­a­li­tet under­stre­ges af, at Klaus Prange (1939 – 2019) sov ind den 29. juni i år. Og så kommer fjerde og sidste bølge, der udgøres af blot et kapitel, der end ikke inde­hol­der et personnavn.

Det 14. kapitel bærer den uskyldige titel ”Afrunding: Uddan­nel­ses­forsk­ning i et tea­ter­per­spek­tiv” (Nicole Balzer & Johannes Bellmann), men der giver langt mere, end det lover, thi det definerer hele anto­lo­gi­ens idé­grund­lag. Som sagt, ikke alle de 13 for­fat­tere var pædagoger (Herbart og Schlei­er­ma­cher var filo­sof­fer, Grundtvig og Løgstrup teologer, Luhmann sociolog), og ikke alle er ”household names”. Den bærende idé er den af Brezinka fordrede ”empiriske vending” i tysk pædagogik, der i 1960erne og 1970erne førte til dannelsen af ”Erzie­hungswis­sens­chaft” til afgræns­ning fra den mere tra­di­tio­nelle ”Pädagogik” (s. 230) (jf. Kornbeck, 2006) – dog aldrig uden en solid filo­so­fisk for­ank­ring, fordrede Brezinka. Teo­ri­ar­bej­det finder sted på tre planer: ”mellem deskrip­ti­vi­tet og nor­ma­ti­vi­tet”, ”mellem teori og praksis” samt ”mellem enga­ge­ment og distance” (s. 246). Men det er først i bogens aller­sid­ste kapitel, at disse sam­men­hænge åbenbarer sig for læseren. Anto­lo­gien er et originalt bidrag, der fordrer tålmodighed.

Refe­ren­cer

Horn, K.P. (2015): Diszi­plin­ge­s­chi­chte als Diszi­plin­kri­tik – Wolfgang Brezinkas Ges­chi­chte der „Pädagogik in Öster­reich“. Zeits­chrift für Erzie­hungswis­sens­chaft, 18(2), 413 – 425

Kornbeck, J. (2006): [Anmel­delse af Ole­chowski, R. (2004): Wolfgang Brezinka. Begründer der Wis­sens­chaft­st­he­o­rie der Empi­ri­s­chen Erzie­hungswis­sens­chaft, samt Tenorth, H.E. (2004): Wolfgang Brezinka: Wis­sens­chaft­li­che Pädagogik im Spiegel ihrer ungelö­sten Probleme]. Tids­skrift for Soci­al­pæ­da­go­gik, 18, 77 – 78.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte