Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Mange læk­ker­bid­s­ke­ner

Niels Rosendal Jensen
Inklusion og eksklusion - bogforside

Kirsten Elisa Petersen og Janne Hedegaard Hansen (red.): Inklusion og eks­klu­sion. En grundbog
Hans Reitzels Forlag 2019
462 sider, 475 kr

En grundbog om inklusion og eks­klu­sion er ikke en, der går 12 på dusinet af. Der har været udgivet en lang række bøger, artikler og rapporter om temaet med afsæt i såvel sub­stan­sen (hvad er eks­klu­sion) som pæda­go­gi­ske og soci­al­pæ­da­go­gi­ske indsatser i eksem­pel­vis dagtilbud og fol­ke­skole.

Denne udgivelse søger at komme kompasset rundt og akku­mu­lere den viden og indsigt, som allerede findes.

Selve begre­berne inklusion og eks­klu­sion hører til kate­go­rien omstridt terræn. Begrebet eks­klu­sion, især social eks­klu­sion, har været benyttet til at beskrive betin­gel­serne for økonomisk, social, politisk og kulturel mar­gi­na­li­se­ring, således som de opleves og erfares af spe­ci­fikke grupper som en følge af fattigdom, diskri­mi­ne­ring, manglende til­hørs­for­hold m.v. Begrebet har ligeledes på globalt plan udgjort en ramme for udvik­lin­gen af politiske svar på ulighed og mar­gi­na­li­se­ring, ikke mindst i Europa, og vundet stigende inter­na­tio­nal gen­nem­slags­kraft gennem orga­ni­sa­tio­ner som WHO, ILO, UNDP og andre. Dette refereres der løbende til i grund­bo­gen, men er det ikke på tide at gen­nem­føre kom­pa­ra­tive analyser af politiske og praktiske hand­lin­ger og svar i forhold til eks­klu­sion og inklusion, og hvordan disse processer og svar udfolder sig i for­skel­lige nationale og sub­na­tio­nale kon­tek­ster? Dette skal ikke forstås en kritik af den fore­lig­gende udgivelse, men som et forslag til at overveje en kommende udgivelse.

Social eks­klu­sion er et socialt problem, som rækker ud over ind­komst­de­pri­va­tion og manglende adgang til mate­ri­elle res­sour­cer, selv om disse forhold til stadighed er af væsentlig betydning. Et socialt problem vil også sige at tænke bredere over forholdet mellem de multiple processer, der fører til, at en familie, et barn eller en ung er ringere stillet end dem, de sæd­van­lig­vis sam­men­lig­ner sig med. Dvs. at en bredere tilgang inddrager fattigdom, diskri­mi­ne­ring, segre­ga­tion, misbrug, udvik­lings­hæm­ning og frakob­ling fra det, man sætter pris på. Dermed omfattes også de insti­tu­tio­ner, processer og meka­nis­mer, som skaber og repro­du­ce­rer mar­gi­na­li­se­ring, såvel som kon­se­kven­serne både indi­vi­du­elt og kol­lek­tivt. Her pointerer bogen, at både inklusion og eks­klu­sion er sociale prak­sis­ser. På den baggrund kan vi se, at social eks­klu­sion fast­hol­der en opmærk­som­hed på helbred/sundhed, uddan­nelse og leve­stan­dard. Det medfører endvidere, at selve begrebet på lignende vis fremstår mul­ti­di­men­sio­nalt, altså også medtænker sociale og insti­tu­tio­nelle processer, res­sour­cer og netværk og ydermere lægger vægt på social, kulturel, med­bor­ger­lig og politisk del­ta­gelse. Selv om begrebet oprin­de­ligt stammer fra socio­lo­gisk teori med træk på Durkheims ideer om social sam­men­hængs­kraft og Webers for­stå­else af ’exclu­sio­nary closure’ samt Marx’ ori­en­te­ring mod klas­se­de­ling og klas­se­kamp, er det i de seneste årtier blevet løftet frem på den politiske dagsorden og dermed overgået fra socio­lo­gisk teo­ri­dan­nelse til politisk program og imple­men­te­ring. Det skete så tidligt som i 1970ernes Frankrig, hvor op mod 10% af befolk­nin­gen var afkoblet fra main­stream samfundet og uden for ræk­ke­vidde af offentlig beskyt­telse i form af de eksi­ste­rende pro­gram­mer for social sikkerhed i for­bin­delse med arbejds­løs­hed, sygdom, alderdom osv. Det indebærer for grund­bo­gens ved­kom­mende, at der lægges vægt på at fre­m­a­na­ly­sere inklu­sions- og eks­klu­sions­pro­ces­ser og disses kon­se­kven­ser med særligt henblik på både teoretisk og empirisk at vise, hvordan børn og unge møder disse processer i hverdagen.    

I for­læn­gelse heraf er det uden videre klart og for­stå­e­ligt, at ikke alt kan proppes ind i 462 sider. For­fat­terne og redak­tø­rerne har derfor været nødsaget til at vælge at kaste lys over uddan­nelse, læring, skole og dag­in­sti­tu­tion og her især pege på, hvordan inklu­sions­i­de­a­let ikke har haft det gen­nem­slag, som man oprin­de­ligt fore­stil­lede sig.

Selve grund­bo­gen er struk­tu­re­ret i fem dele – nemlig først ”Inklusion og eks­klu­sion – hvad taler vi om?”, derpå ”Teo­re­ti­ske per­spek­ti­ver og viden­ska­be­lige disci­pli­ner”, så ”Sam­funds­mæs­sige per­spek­ti­ver” og ”Vel­færds­sta­tens insti­tu­tio­ner og pro­fes­sio­nel­les arbejde” og endelig ”Børn og unges egne per­spek­ti­ver på eks­klu­sion og inklusion”. Det fore­kom­mer denne anmelder at være et velegnet greb. Dog havde det været en fordel at tage læseren mere i hånden ved f.eks. at intro­du­cere til de fem dele.

Pladsen tillader ikke at omtale 27 spændende kapitler. Der er rigtig mange læk­ker­bid­s­ke­ner at tage for sig, når man griber beta­lings­kor­tet og køber bogen.

Bogen henvender sig til stu­de­rende på pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter, og den kan for­hå­bent­ligt også finde en bred læser­skare blandt lærere, pædagoger, soci­al­pæ­da­go­ger og soci­al­rå­d­gi­vere.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte