Liv på andre betin­gel­ser – poesi og aktivisme: Anna

jeg er 20 år gammel

bor i Ballerup

har part på en hest

går i skole på en STU 

taget træ­nings­vejen pumper jern

har halvandet år tilbage

keder mig af helvedes til

jeg mangler min 10.klasses eksamen

de mener ikke jeg behøver det

skolefag er lige blevet taget fra mig

lige nu snakker vi om højskole

komme ud blandt andre mennesker

ville være rigtig godt for mig

jeg er jo endt helt alene

bor hjemme

i et skur i haven

søger lejlighed

har altid haft min mor lige ved siden af

mine forældre siger altid

’det kan du godt’ ’det må du gerne’

super fed indstilling

så føler jeg mig jo normal

har ikke nogle venner

i 10. klasse mistede jeg hele min vennekreds

et år slet ikke i skole

jeg kunne godt trænge til en ven

at snakke med

jeg var 10 år gammel

tror jeg har haft det hele mit liv absencer

har altid gjort mærkeligt med mine øjne

det er mere mine øjne der har anfald

end min krop

første gang

hørte de et kæmpe bump fra mit værelse

så lå jeg bare der

kan slet ikke huske noget som helst

midt om natten

absencer med mine øjne

lægger ikke mærke til det

når der er virkelig, virkelig mange

og de er lange kan jeg mærke dem

havde det elendigt på første skole

rykkede over på en privatskole

elskede at være der

blom­strede

fik en pil­le­for­gift­ning fik 14 piller om dagen

mistede alt hvad jeg havde lært

skulle indhente fire år

kunne sim­pelt­hen ikke

skifte skole igen

en spe­ci­alskole

kan huske nogle ting fra langt tilbage

nogle gange ikke huske det der er sket for lidt siden

går i panik

så glemmer jeg fuldt ud hvad der er sket

har ikke så mange anfald lige nu

svinger rigtigt meget

nogle gange 50 anfald på en dag

de piller jeg har fået et halvt år

pludselig virker de ikke mere

finde noget nyt hele tiden

anfald kommer mest når man er

stresset presset ked af det

alkohol spiller en rolle

og træthed

ville gerne være pædagog

kan godt lide børn

kom­mu­nerne vil ikke hjælpe dem på STU

det tager tre år at blive pædagog

men du kan jo fordele de her år

så det tager fem år så man kan følge med

snakkede om at tage små kurser

bygge op derfra

ikke så lang tid siden

kunne faktisk mærke

epilepsi sætter begrænsninger

kan ikke blive pædagog

kan ikke blive fitnessinstruktør

vi bliver placeret i bokse

så er man bare syg

snakker med veninde flytte sammen

været på idræts­højskole fem måneder

blev fit­nes­sin­struk­tør 

og ja, så festede vi

har mødt ret mange

holdt kontakten med