Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Engang søgte du på Google, nu søger Google i dig

Steen Nepper Larsen
Anmeldelse af Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder.

Shoshana Zuboff: Over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­mens tidsalder. Kampen for en men­ne­ske­lig fremtid ved magtens nye front­linje
Infor­ma­tions Forlag 2019
700 sider, 399 kr

Sikke en brændende mursten af en page-turner. Nærmest ud i én køre har jeg just læst en bog 758 sider, skrevet af prof. emer. i soci­alp­sy­ko­logi ved Harvard Business School, Shoshana Zuboff, med titlen: Over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­mens tidsalder. Kampen for en men­ne­ske­lig fremtid ved magtens nye front­linje

Vi ved det jo egentlig godt. Hvér gang vi er på FaceBook eller bruger Google som søge­ma­skine, så bliver vi digitalt kro­p­s­vi­si­te­ret. Vores imma­te­ri­elle adfærd på nettet og de sociale medier, men også vores bevæ­gel­ses­møn­ster i den fysiske verden bliver tracket, algo­rit­misk bear­bej­det og solgt til en større hær af annon­cø­rer, der efter­føl­gende gerne vil tilbyde os alverdens varer og services. ’De’ ved kort sagt mere om dig, end du selv gør. Som den visionære topleder Erik Schmidt fra Google kon­sta­te­rede helt tilbage i 2010: ”Når du giver os flere infor­ma­tio­ner om dig selv og dine venner, kan vi også forbedre kva­li­te­ten af vores søgninger. Vi behøver slet ikke at have dig til at taste noget ind. Vi ved, hvor du er. Vi ved, hvor du har været. Vi kan mere eller mindre finde ud af, hvad du tænker på.”

Over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­men er ladet med en anmas­sende magt­mæs­sig asymmetri. Ikke blot bliver hele den men­ne­ske­lige til­væ­relse – hele men­ne­ske­li­vet – til kom­merci­elt inter­es­sante adfærds­data, men hele kom­mu­ni­ka­tions­in­fra­struk­tu­ren er blevet stjålet fra os bag vores ryg og gjort privat. Vi er blevet afhængige af systemer, der overvåger og tings­lig­gør os. Eller for­mu­le­ret ved hjælp af Zuboffs retoriske stil, der er højstemt og dramatisk: ”Hvis livet var en vildhest, er den digitale assistent endnu et middel til at tæmme hesten ved hjælp af gen­gi­velse. Det ure­ger­lige liv bliver bragt i knæ, gengivet som adfærds­data og nytænkt som ter­ri­to­rium til at browse, søge, vide og tilpasse i.”

Dertil kommer, at ’de’ ikke blot kender vores adfærd, men også former – og stigende omfang omformer – den via fri­stel­ser, målrettet opmærk­som­heds­ge­ne­re­rende markering og ’nudging’. Hele livet er blevet søgbart, og alle liv på nettet er blevet gratis pro­du­cen­ter af data. Tag endelig ikke fejl. Alle dine digitale spor og bevæ­gel­ser bliver brugt til noget – også af aktører inden for politisk mar­keds­fø­ring og anden form for hold­nings­be­ar­bej­del­ses­in­du­stri. 

Igennem de sidste 15 år har der således været kæm­pe­store kræfter og hyper­be­ga­vede ”sjæls­in­ge­ni­ø­rer” invol­ve­ret i at føre os ”fra at auto­ma­ti­sere infor­ma­tions­strøm­mene om dig til at auto­ma­ti­sere dig.”

De ti bud – version 2.0

Inden for den pæda­go­gi­ske verden er der mindst ti gode argu­men­ter for at nærlæse bogen. En idé tager form i mit sind: Tænke sig hvis det kunne ske sammen med stu­de­rende, elever og kolleger i din nærhed. 

Først vil jeg i denne ind­dam­pede anmel­delse i teseagtig form opstille de ti bud version 2.0. Dernæst vil jeg levere en kritik af Zuboffs man­gel­fulde tilgang til at forstå kapi­ta­lis­men og kapi­ta­lis­merne.

  1. Tænk historisk! Opda­gel­sen af, hvordan der kunne skabes guld og ”for­ud­si­gel­ses­pro­duk­ter” ud af vores hidtil upåagtede ”data­ud­stød­ning”; dvs. opda­gel­sen af det kom­merci­elt inter­es­sante ”adfærds­over­skud” er skræm­mende inter­es­sant. Det tog lang tid for de store spillere i Silicon Valley at finde den rette for­ret­nings­mo­del.
  2. Tænk system­kri­tisk! Det er øjenåb­nende at læse og fundere over, hvordan udplyn­drings­kredslø­bet, der indfanger vore umær­ke­lige data­af­tryk, sker helt konkret.
    Pro­ceslo­gik­ken følger som oftest fire trin: Ind­træng­ning, til­væn­ning, til­pas­ning og omdi­ri­ge­ring. Tænk eksem­pel­vis på alt fra Spotify og LinkedIn til likes, NewsFeed og gratis Apps.  
  3. Værn om indholdet og sagen! Over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­men skaber en radikal lige­gyl­dig­hed; thi alt, der cir­ku­le­rer, er både inter­es­sant og udskif­te­ligt. Hvordan bekæmpe den der­til­hø­rende og truende digitale nihilisme inden for alle pæda­go­gi­ske lære­pro­ces­ser?
  4. Tænk selv! Husk at infor­ma­tions­søg­ning ikke er det samme som tænkning. Den digitale verdens uund­­gå­e­lig­heds- og uund­vær­lig­heds­i­de­o­logi kan både betvivles og modgås. Som inspira­tion kan nævnes Jesper Balslevs bog: Kritik af den digitale fornuft fra 2018. 
  5. Kræv at få adgang til de ”skyg­ge­tekster” og skjulte og hem­me­lig­heds­holdte algo­rit­mer, som giganter som Google og FaceBook ikke vil lade brugerne endsige offent­lig­he­den få adgang til!
  6. Kræv fremtiden tilbage! Når Google og FaceBook forudser, hvad du vil have og gøre, så stjæler de din vilje og frihed til at fravige de planer, de allerede har med dig.
  7. Drøft om Zuboffs bærende dob­belt­tese holder: Tidligere udbyttede og udplyn­drede indu­stri­ka­pi­ta­lis­men naturen. Nutidens over­våg­nings­ka­pi­ta­lisme udbytter og udplyn­drer men­ne­ske­na­tu­ren. Den lukrerer på de positive men­ne­ske­lige ekster­na­li­te­ter, såsom opmærk­som­hed, nys­ger­rig­hed og kom­mu­ni­ka­tions­lyst.
  8. Diskutér dette citat: ”Markedet reducerer os til vores adfærd, for­vand­ler den til endnu en fiktiv han­delsvare og pakker den ind til at blive brugt af andre.” Hvorfor finder vi os i det? Kan dette vanvid bringes til ophør?
  9. Bryd ud! Hvis vi lever i kapi­ta­lens ver­den­s­oms­pæn­dende labo­ra­to­rium, så må vi hurtigt finde – ikke bare nødud­gan­gen – men hove­d­ud­gan­gen.
  10. Vær friktion! Zuboff giver spæge bud på, hvordan over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­mens magt kan bekæmpes og den til­sy­ne­la­dende natu­ra­li­se­rede tek­no­lo­gi­ma­skine kan under­ka­stes en politisk kritik og kontrol. Hun taler med vene­ra­tion om og leverer et defen­sorat for ”endnu utæmmede rum”. Plej dem, dyrk dem og spred dem!

Et teo­risvagt værk – desværre

Desværre er værket ikke teoretisk stærkt. Derimod er det over­væl­det af empiri og ikke mindst empi­riover­væl­dende. Der bydes på et note­ap­pa­rat på hele 124 sider, der strutter af primært inter­ne­tre­fe­ren­cer til den engelsk­spro­gede verdens omgang med over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­men til­bli­velse og skæb­ne­ag­tige nutid­sek­si­stens. Zoboffs arkiv byder på en vægtig og meget omfat­tende doku­men­ta­tion af, et defen­sorat for og en kritik af over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­men. 

Men samtidig glemmer hun, at der stadigvæk pågår egentlig indu­stri­ka­pi­ta­lisme, der udbytter den levende arbejds­kraft, mens den kobler maskiner og menneske til hinanden for at producere mate­ri­elle genstande, der realisere mer­vær­dien i form af en mar­keds­ind­hen­tet profit. Således er den globale værdi- og mer­vær­di­pro­duk­tio­nen ikke ude­luk­kende et produkt af en tyvsjæ­lende over­våg­nings­ka­pi­ta­li­stisk adfærds­da­ta­kom­merci­a­li­se­ring af gratis erhver­ve­lige imma­te­ri­elle tegn. En kongenial kritik kan læses i Evgeny Morozovs lange, velskrevne og tan­ke­tætte essay og Zuboff-anmel­­delse: ”Capitalism’s New Clothes” (i The Bafler, 4.2.2019). Der er stadigvæk mange mennesker invol­ve­ret i at producere alverdens ting kloden rundt, rækkende fra biler, sprøjte­mid­ler og vind­møl­ler til mobil­te­le­fo­ner og computere.

Jagten på jordens svindende res­sour­cer af sjældne metaller og grund­stof­fer, der skal bruges til bl.a. pro­duk­tio­nen af elek­tri­ske bil­bat­te­rier og indmaden i mobil­te­le­fo­nen, er også klassisk kapi­ta­li­stisk, og den inten­si­ve­res i disse år. 

Det er meget skuffende, at hun på intet tidspunkt stiller det fun­da­men­tale krit-pol-øk-marxi­sti­­ske spørgsmål: Hvordan værdi- og mer­vær­di­pro­duk­tio­nen kan begribes i en verden, der ’byder på’ mange for­skel­lige kapi­ta­lis­mer i for­skel­lige hastig­he­der, såsom industri‑, overvågnings‑, agrar‑, finans‑, handels, gra­tis­ar­­bejds- og stats­ka­pi­ta­lisme… og for­skel­lige former for koo­pe­ra­tiv, kor­pora­tiv og kognitiv kapi­ta­lisme? Hun er langt mere inter­es­se­ret i (for)følge cir­ku­la­tions­sfæ­re­fæ­no­me­ner end i at kortlægge (mer)værdiproduktionens svært gen­nem­sku­e­lige og for­tolk­nings­kræ­vende form­for­vand­lin­ger.

Dertil kommer, at Zuboff at ide­a­li­se­rer New Deal og den efter­føl­gende key­nesi­ansk funderede efter­krigstil­stand­s­ka­pi­ta­lisme, der bød på et vel­færds­stats­ligt klas­se­kom­pro­mis mellem en mere eller mindre pater­­na­li­stisk-beskyt­tende kapi­ta­list­klasse og en arbej­der­klasse med fælles inter­es­ser i sta­bi­li­tet og en rimelig løn i et let gen­nem­sku­e­lige moderne samfund. En fyndig for­mu­le­ring i slut­nin­gen af bogen lyder: ”Over­våg­nings­ka­pi­ta­lis­mens anti­de­mo­kra­ti­ske og antie­ga­li­tære damp­tromle lader sig bedst beskrive som et mar­keds­ba­se­ret kup fra oven.” Den græn­se­løse over­våg­nings­ka­pi­ta­lisme er sim­pelt­hen post-politisk og radikalt ligeglad med, hvad den overvåger og hvor, bare den kan tjene penge, pointerer hun. Det var den klassiske kapi­ta­lisme åbenbart. Zuboff tyder det 20. århund­re­des indu­stri­ka­pi­ta­lisme som en egalitær og demo­kra­ti­sik­rende kraft. I hendes version af ’de gode gamle dage’ herskede der til­sy­ne­la­dende en ”gen­si­dig­hed” og et nød­ven­digt ”afhæn­gig­heds­for­hold mellem kapital og arbejds­kraft.” Men med denne form for ame­ri­kansk- soci­al­de­mo­kra­tisk tænkning byder hun efter min mening på en alt for for­tidsi­dyl­li­se­rende og teorisvag histo­ri­eskriv­ning.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte