Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Høj kvalitet eller praksischok?

Niels Rosendal Jensen
Forside Tina Ankerstjerne: Pædagogik mellem skole og fritid

Trine Anker­stjerne (red.): Pædagogik mellem skole og fritid. Grundbog til pæda­gog­ud­dan­nel­sen
Dafolo 2019
280 sider, 399 kr. 

Denne grundbog henvender sig til stu­de­rende på pæda­gog­ud­dan­nel­sen, som spe­ci­a­li­se­rer sig i skole og fritid. Det er et arbejds­mar­ked for pædagoger, som har været voksende siden sko­lere­for­men i 2013/14. Det er også et område, som nyder poli­ti­ker­nes og for­æl­dre­nes bevå­gen­hed. Nær­væ­rende grundbog er hverken den eneste eller første, men der savnes fortsat beskri­vel­ser og analyser af, hvordan pædagoger så håndterer opgaven. Det er på den baggrund en velkommen udgivelse.

Grund­bo­gen er struk­tu­re­ret i fire dele: 1. Barndom, ungdom, didaktik og dannelse; 2. Identitet, fæl­les­skab, rela­tio­ner og inklusion; 3. Udvik­lings- og lærings­rum og 4. Sam­ar­bejde og udvikling. Kapit­lerne varierer indbyrdes i bredde og dybde. Nogle er mere beskri­vende, mens andre anlægger ana­ly­ti­ske per­spek­ti­ver. Det medfører, at der rækkes fra teoretisk tungere kapitler til kapitler, der i højere grad præ­sen­te­rer læseren for gode råd og praktiske frem­gangs­må­der. Det gør bogen ujævn, men ikke nød­ven­dig­vis mindre inter­es­sant. De enkelte for­fat­tere har en egen skri­ve­stil, som nogle uden tvivl vil betragte som en ulempe. Imid­ler­tid kan det være en fordel at lære for­skel­lige faglige for­mid­lings­for­mer at kende, fordi det medvirker til, at man som stu­de­rende kan vurdere dem og eventuelt fore­trække den ene frem for den anden – også når man skriver opgaver under uddannelsen.

En grundbog er ikke det samme som pensum­lit­te­ra­tur til et bestemt modul eller en spe­ci­a­li­se­ring. Den læner sig op ad uddan­nel­sens ind­holds­mæs­sige krav og giver et bud på, hvad pæda­gogstu­de­rende kan og måske også bør tilegne sig for at blive lyst i kuld og køn. Det rejser nogle spørgsmål: Bliver faget defineret for snævert og for system­kon­formt? Bliver grund­bø­ger for lidt udfor­drende? Lægger de sig i for høj grad op ad den instru­men­telle – ofte neoli­be­rale – tænkning, som eksem­pel­vis gør sig gældende i dansk uddan­nel­ses­po­li­tik? De spørgsmål skal ikke besvares i denne anmel­delse, men de er værd at arbejde videre med. I forhold til nær­væ­rende udgivelse skal det ret­fær­dig­vis under­stre­ges, at det faglige indhold ikke har opgivet at tænke ud af boksen (især 2. og 3. del bestræber sig på at række videre ud). I betragt­ning af, at pæda­gog­ud­dan­nel­sen engang blev anskuet som præget af på forhånd fastlagte hold­nin­ger og meninger snarere end indsigt og viden, er denne udgivelse en af flere, der sigter efter at tilbyde et fagligt fundament. Den samler en række fagligt inter­es­sante, generelt velskrevne og tillige aktuelle artikler, der kredser om pæda­go­gers praktiske indsats i skole og fritid. Der kan næppe herske tvivl om, at bogen eller dele fra den vil blive under­vis­nings­ma­te­ri­ale på pæda­gog­ud­dan­nel­sen. Derved kan grund­bo­gen levere et bidrag til at udvikle det fagsprog, som pædagoger ofte kri­ti­se­res for at mangle.

Grund­bø­ger eller lærebøger til et fag er en nødvendig for­ud­sæt­ning for udvik­lin­gen af en pro­fes­sion, såvel i egen ret som i sam­spil­let mellem lærere og pædagoger i fol­ke­sko­len. Pædagoger skal have skabt en platform for deres pro­fes­sion på et område, der er domineret af den hidtil ene­rå­dende pro­fes­sion. Flere forsk­nings­rap­por­ter har peget på, at et lige­vær­digt sam­ar­bejde endnu ikke er slået til­stræk­ke­ligt igennem, at pædagoger i skolen sættes ind for at skabe ro i klassen, og at de i for ringe grad får mulighed for at bruge deres faglige kom­pe­ten­cer, men også at det er muligt at ændre disse tilstande (se f.eks. Ditte Toftengs kapitel i bogen).

Men ingen rose uden torne. Jesper Larsens kapitel om moderne ungdom kunne fortjene et par mod­spil­lende betragt­nin­ger: den moderne kon­struk­tion af ungdom er tæt vævet sammen med tre sociale bevæ­gel­ser, nemlig selve ung­doms­be­væ­gel­sen, som udgjorde unges eget erfarings- og udvik­lings­rum, den reform­pæ­da­go­gi­ske bevægelse, som søgte viden om barndom og ungdom, og endelig viden­ska­ben om ungdommen, som oprin­de­ligt bygger på Stanley Halls berømte værk ”Ado­les­cence” fra 1904, og som kunne suppleres med Karl Mannheims kon­sta­te­ring: at være ung er at være i en marginal position eller være en direkte outsider, hvilket efter hans opfat­telse gjorde de unge særligt mod­ta­ge­lige for nazistisk påvirk­ning i 1920’erne og 1930’erne.

Samme indgang kunne anlægges på Trine Anker­stjer­nes kapitel om pro­fes­sions­i­den­ti­tet. Her savnes nok en over­vej­else over, hvordan en afgørende sam­funds­mæs­sig funktion (jfr. Talcott Parsons) bliver til et lav­sta­tusjob. Og hvad sker der med en pro­fes­sion, når dens juris­dik­tion under­læg­ges en økonomisk logik, som ten­den­ti­elt indebærer, at det pro­fes­sio­nelle skøn er i risi­kozo­nen for at blive erstattet af markedets skøn? Som udgangs­bøn vil jeg anføre: grund­bo­gen er i mange hen­se­en­der et fint arbejde. Det inter­es­sante er desuden, hvad der kan tænkes at ske, når de kommende pædagoger under deres uddan­nelse føler, mener, synes, at de skal leve op til alle de glimrende hensigter og ambi­tio­ner, som for­mu­le­res fra kapitel til kapitel. Kan vi imødese endnu et prak­si­s­chok? Er mulig­he­derne for at realisere høj kvalitet til stede?

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte