Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Et værktøj for praksis

Et værktøj for praksis 1

Bjarne Wahlgren, Bo Jacobsen, Oliver Kauffmann, Mikkel Bo Madsen og Karsten Schnack: Viden­sk­ab­ste­ori – om viden og forskning i praksis
Hans Reitzels Forlag, 2018
248 sider, 300 kr

Anmeldt af Heidi Lykke Nissen, lektor ved Køben­havns Pro­fes­sions­højskole

”Meto­deau­tist!!!” sådan blev der kon­sta­te­ret henover den grønne dug ved eksa­mens­bor­det, hvor mor­gen­da­gens kommende pædagoger var ved at se dagens lys. ”Undskyld hvad siger du?” hørte jeg mig selv undrende spørge den censor, der ikke havde sagt benæv­nel­sen i en tone, der lød af en kom­pli­ment. Argu­men­tet, som jeg nok aldrig rigtig forstod, lod sig iklæde begrun­del­ser som, ”jamen han er så stringent i sin metode at det bliver en spæn­de­trøje for ham, og hvad skal pædagoger egentlig med metode på det niveau?”. Selv havde jeg glædet mig til at føre en stu­de­rende op til eksamen, der netop havde haft en interesse i at betragte selve den proces, hvori ny viden kommer til syne. Censoren og jeg blev aldrig enige. Når jeg læser 3.udgave af ”Viden­sk­ab­ste­ori – om viden og forskning i praksis”, gen­be­kræf­tes jeg altså i mit eget per­spek­tiv: At jeg skal blive ved med at insistere på, at mine stu­de­rende kæres for viden­pro­duk­tion, ‑trans­pa­rens og altså viden­sk­ab­ste­o­rien per se.

Bogen er på 228 sider og struk­tu­re­res i tre dele. Bekræf­tende for mit fore­ha­vende, så tager for­fat­terne afsæt i hvordan praksis (kan) anvende® viden­sk­ab­ste­ori ved at lande midt i et per­so­na­le­møde med for­tæl­lin­gen om drengen Willy og de diver­ge­rende syn, der kan være på sådan en dreng og endvidere, hvad viden­sk­ab­ste­ori kan gøre for den pro­fes­sio­nelle lige her. Herefter kommer 2. del, der fokuserer ind i og altså sætter fokus på grebet ’hvad er teori?’ og sidste del, der i et meta­per­spek­tiv går mere tra­di­tio­nelt til den viden­sk­ab­ste­o­re­ti­ske kon­gerække. Willy følger os bogen igennem, og det er et godt for­mid­lings­tek­nisk greb. Et værktøj som bogen også gør brug af, er afslut­nings­vist at pege ind i andre bøger på området, sådan at mål­grup­pen for bogen hurtigt kan danne sig et overblik over feltet. Disse er inddelt i kate­go­rier over, hvad de enkelte bøger betoner.

”Det er ikke vores opfat­telse, at man skal ’vælge’ eller ’tilslutte’ sig en bestemt retning, men at man skal forstå, hvori de for­skel­lige ret­nin­gers kon­struk­tive bidrag til vores erken­delse, kom­pe­tence og døm­me­kraft består” (bogen s. 9). Ved dette udgangs­punkt, og kon­se­kvent altså operere med viden­sk­ab­ste­o­ri­ens praktiske impli­ka­tio­ner, drages jeg. Denne bog formår at støtte stu­de­rende som pro­fes­sio­nelle i at være reflek­sive og strin­gente i deres valg fremfor at behæfte opgaverne/opgaven prok­la­ma­to­risk. Viden­sk­ab­ste­ori er nemlig ikke et appendix til opga­ve­skriv­ning eller praksis, men selve den farbare motorvej, alle beslut­nin­ger og reflek­sio­ner må tage sit afsæt i. Om målet så grund­læg­gende er, at fag­lig­gøre sine hand­lin­ger, eller når nu omver­de­nen synes optaget af evi­dens­kra­vet (bogen, s. 13). ”En vigtig del af pro­fes­sio­nen, eller af pro­fes­sio­na­lis­men, er, at man tænker over sine egne tanker, og at man teo­re­ti­se­rer over teorierne. Hvilke tanker eller teorier går man rundt med i hovedet, eller læser om i bøger, på inter­net­tet, i tids­skrif­ter eller i rapporter? Hvor gode og frugtbare er det?” (Bogen s. 15). På den måde er den del af viden­sk­ab­ste­o­rien, der præ­sen­te­res i denne bog genren ”Viden­skabs­fi­lo­sofi” (bid) – at forholde sig til egen og andres viden i et over­ord­net per­spek­tiv. Dette valg er for­fat­terne og fulgt stringent og moti­ve­rende gennem bogen. Det afgrænses at de ”for­skel­lige træk ved den faktiske forsk­nings­pro­ces” (Ibid) ikke behandles i bogen. I denne for­bin­delse kan det da undre mig, at fx de gode bøger jeg anvender netop til dette, ikke optræder i listen (bogen 223 ‑230) for feltets øvrige materiale. Hermed søger jeg, at der i dette værktøj ligeså gives læser red­ska­berne til at forstå de ind­lej­rede kriterier, listen er kon­stru­e­ret på baggrund af, men denne præmis synes ikke at skulle formidles. I en bog der tager viden­pro­duk­tion så kon­se­kvent alvorligt, savner jeg metakom­mu­ni­ka­tion lige her.

Det står stærkt at bogen starter med eksempler i praksis, og at disse under­støt­ter læseren gennem hele bogen. Willy bliver således det komplekse stofs medi­e­rende faktor, og bogen henvender sig pro­duk­tivt til mine stu­de­rende, som jeg har haft i tanke under læsningen. På denne måde spiller bogen også godt sammen med bachel­or­pro­jek­tet på pæda­gog­ud­dan­nel­sen. Her skal det i særlig grad handle om at anvende de syste­ma­ti­ske og reflek­te­rede tilvalg som en del af ens pro­fes­sions­fag­lig­hed og –etik med afsæt i et relevant specifikt fagområde.

Bogen stikker kva­li­ta­tivt ud for mig, og vil være at finde på i min under­vis­ning, særligt grundet en dybde på hele spørgs­må­let om videns gyldighed (kap. 8 ”Empiri og data”). Her gennemgås mere grundigt, at jeg finder tidligere beskrevet, hvordan den viden­pro­du­ce­rende stu­de­rende eller pro­fes­sions­ar­bej­der kan og bør forholde sig. Samt hvilke forbehold og stor ydmyghed viden­pro­duk­tion i al evighed må berammes med – fra pro­duk­tion til absor­p­tion heraf.

Noget bredere end min egen baghave finder jeg bogen væsentlig netop i en verden fuld af fake news og en for hurtighed på tasterne i forhold til at vide­re­give viden, der måske ikke er kon­fir­me­ret (konkret som meta­forisk). Kan en øget meta-refleksiv tilgang til viden kva­li­fi­cere endsige hindre dette? Efter valget spås at særligt unge 18 – 24-årige stemte på you tube-fænomenet Rasmus Paludan; vil inde­væ­rende bog kunne modvirke sådan tankeløs og altså ulødig virk­som­hed? Det er min drøm. Men hvordan det bliver karak­te­r­e­gen­ska­ber ved os alle som en ’litteracy i viden(re)produktion’, bliver jeg i tvivl om en(dnu) bog om viden­sk­ab­ste­ori roder bod på! Og den ind­le­dende censor må, når jeg møder ham igen, finde sig i at møde endnu en dygtig stu­de­rende, der stringent og kon­se­kvent arbejder med viden­sk­ab­ste­ori.

For­fat­tere