Del på facebook
Del på email

At udvikle sin egen professionsidentitet

Bodil Chri­sten­sen
Skolens pædagogiske praksis (forside)

Tekla Canger og Lise Aagaard Kaas: Skolens pæda­go­gi­ske praksis. Intro­duk­tion til lærerens arbejde
Hans Reitzels Forlag 2020
226 sider, 300 kr 

”Skolen er det sted, hvor vi lærer vores børn hvordan vi tror, ting er. Det skaber en fælles for­stå­else af hvordan samfundet, naturen og kulturen fungerer, og af at ingenting af det er vil­kår­ligt.” Sådan skriver Karl Ove Knaus­gaard i essay­sam­lin­gen I kykl­o­per­nes land fra 2020. Skolen er det sted, hvor man (også) lærer at begå sig i verden. Det tager mange år. Det er en stor opgave at være lærer, når man betænker, at man har mange børns udvikling, dannelse, uddan­nelse og sociale og per­son­lige udvikling på dagsordenen.

Skolens pæda­go­gi­ske praksis mener som Knaus­gaard, at ”Skolen er på mange måder sam­men­hængs­kraf­ten i vores samfund. (…) Det er her, fun­da­men­tet for elevernes per­son­lige os sociale udvikling, sam­fund­sen­ga­ge­ment og faglige inter­es­ser skabes.” Sådan står der i ind­led­nin­gen til denne (og det kan være sagt helt klart og uden tøven) frem­ra­gende bog, der gerne må læses og dis­ku­te­res af alle lærer­stu­de­rende på første år.

På side 9 er der et klassisk klas­se­bil­lede i silhuet. Her er 25 elever og deres to lærere, Stefan og Noor. På billedet finder man de to elever, der følges gennem første kapitels ”sko­le­hi­sto­rie”. Det er Hussein og Smilla, der følges fra 0. klasse og første skoledag gennem hvert klas­se­trins særlige udfor­drin­ger for så at forlade skolen efter 9.klasse og kara­melkast­ning og uddannelsesplan.

Denne ”real-historie” fylder femten sider. Her intro­du­ce­res en tematik på hvert klas­se­trins, mens den praktiske skoledag også fylder. Det er sim­pelt­hen så god en for­tæl­ling til lærer­stu­de­rende på uddan­nel­sens første år, hvor en del ikke har prak­si­ser­fa­ring fra vikar­ar­bejde eller lærer­ar­bejde med sig. Man får som læser et billede af, hvad eleverne magter på de enkelte klas­se­trin, man ser de problemer, der kan være i vente, man møder de mange aktører, der er i skolen.

Herefter følger de tre hoveddele: Skolen, Læreren og Eleven. Det er skolen set fra tre per­spek­ti­ver, og det er altid med reference til Hussein og Smillas klasse. Undervejs er der en lang række stu­di­eø­vel­ser, man kan arbejde med som stu­de­rende. Det er stu­di­e­op­ga­ver, der er vidt for­skel­lige. Der er skri­ve­op­ga­ver, reflek­sions­op­ga­ver, kreative og frem­tids­værk­ste­d­ag­tige opgaver, og der tages afsæt i mange for­skel­lige tekster uden for bogen og inde i bogen.

Et eksempel kan være en opgave i afsnittet Læreren: ”Tag udgangs­punkt i film eller filmklip, der handler om skole og lærer­ar­bejde, fx. Døde Poeters Klub, Klassen, Drømmen, Rita, Det forsømte forår, Dangerous Minds, Whiplash, Der kommer en dag, Jeg hader ADHD eller lignende.

1. Iden­ti­fi­cer mindst fire lærer­ty­per, der bliver præ­sen­te­ret i de film(klip) I har valgt.”

Her er nu et par opgaver mere, der uddyber denne typologi, her­i­blandt den prak­sis­ret­tede: ”På teammødet skal jeres fire lærer­ty­per diskutere en selvvalgt pro­blem­stil­ling fra den ind­le­dende for­tæl­ling, og hver lærertype skal forblive tro mod den ind­le­dende analyse, I har lavet af ham/hende.”

Nye stu­de­rende vil kunne få egne erfa­rin­ger sat i spil, samtidig med at de mere per­son­lige erfa­rin­ger kva­li­fi­ce­res og gene­ra­li­se­res; og samtidig er det opgaver, der fordrer, at de stu­de­rende skærper deres egen for­stå­else af lærerprofessionsidentiteten.

Sidste del af bogen er en opsamling af de mange for­skel­lige ”stu­di­eø­vel­ser”. Her er også en ”reflek­sions­mo­del”, hvor de stu­de­ren­des erfa­rin­ger fra praksis kan gøres til genstand for teo­re­ti­ske over­vej­el­ser. Reflek­sions­mo­del­len har fire faser: Iden­ti­fi­ka­tion af problemet, udledning af pro­blem­for­mu­le­ring, reflek­sion over hand­le­mu­lig­he­der og endelig en iden­ti­fi­ce­ring af hand­le­mu­lig­he­der. Herefter gennemgås de mange stu­di­eø­vel­ser: Run­de­dis­kus­sion, par­sam­tale, mod­sa­t­ret­tede syns­punk­ter, panel­de­bat, feed­ba­ck­me­to­der, effektiv feedback, mestrings­ori­en­te­ret feedback, rollespil, tableau, læse­stra­te­gier, tæn­ke­pause, reflek­te­rende team, hur­tigskriv­ning, brain­storm, situ­a­tions­be­skri­vel­ser, frem­tids­værk­sted, bil­led­do­ku­men­ta­tion, modeller og illustrationer.

Så kan man som under­vi­ser blive erindret om, at der findes andre stra­te­gier end samtale. Der er en (og igen: tak for det) ganske kort lit­te­ra­tur­li­ste på halvanden side. Den kan man overskue. Sidst er der et sti­kord­s­re­gi­ster, der kan være en hjælp i søgningen efter en helt præcis oplysning, men det er en bog, der bør læses i sin helhed, og den kan stærkt anbefales til stu­di­e­grup­pe­ar­bej­det og i under­vis­nings­fa­gene, der har fokus på praktik og praksis.

For­fat­terne er begge ansat på Pro­fes­sions­højsko­len København. De har undervist lærer­stu­de­rende i mange år, de forstår at ramme deres målgruppe på beun­drings­vær­dig vis. ”Pro­fes­sions­i­den­ti­tet er ikke et fag på lærer­ud­dan­nel­sen eller noget, man kan læse sig til. Pro­fes­sions­i­den­ti­tet er noget, der udvikles og tager form på baggrund af de for­skel­lige sam­men­hænge, man færdes i. I lærer­ud­dan­nel­sen soci­a­li­se­res stu­de­rende til pro­fes­sio­nen gennem viden og indblik i skolens kultur og værdier.”

Sådan lyder det i intro­duk­tio­nen til bogen om Skolens pæda­go­gi­ske praksis. Hvis man som stu­de­rende arbejder med stu­di­e­op­ga­verne i denne bog, så får man et bedre afsæt for at udvikle sin egen professionsidentitet.

Karl Ove Knaus­gaard ville have sagt det sådan I kykl­o­per­nes land: ”Skolen skaber en fælles for­tro­lig­hed med verden, gør den selv­føl­ge­lig og enkelt at fungere i. Tvivlen, forun­drin­gen, den plud­se­lige afgrunds­dybe vished om at vi rent faktisk ikke ved noget, kommer langt senere, hvis den over­ho­ve­det kommer.”

Det er en bog, der for­hå­bent­lig vil blive brugt af stu­de­rende (og under­vi­sere) på lærer­ud­dan­nel­sen. Den intro­du­ce­rer til skolens pæda­go­gi­ske praksis gennem pæda­go­gisk teori og pæda­go­gisk praksis.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte