Del på facebook
Del på email
Del på linkedin
Del på twitter

Rumfanget på asketræplateauet

Forside, Jørgen Bærenholdt og Marianne Hald (red): Udeskole – i teori og praksis

Jørgen Bæren­holdt og Marianne Hald (red): Udeskole – i teori og praksis
Dafolo, august 2020
250 sider, 310 kr.

”Midt i sko­le­går­den står et asketræ på et plateau af jord og beton. Det har det gjort i al den tid, eleverne i 5. klasse har gået på skolen. (…) En dob­belt­time i maj er sko­le­går­den omdrej­nings­punkt for 5. klasses mate­ma­ti­kun­der­vis­ning. Eleverne arbejder med måle­en­he­der, rumfang og mate­ma­tisk modellering.”

Det er matematik, det er under­sø­gende arbejde, men det er også en under­vis­ning, der tager afsæt i udeskole-teori og praksis. et teoretisk belæg i bogen ”Udeskole i teori og praksis”.

Her kan man læse om en praksis, man måske selv har erfaret, men den giver også et teoretisk belæg for, at ude­sko­le­kon­cep­tet har nogle kva­li­te­ter, der gerne må imple­men­te­res i alle fag i alle skoler.

”Udeskole i teori og praksis” er en samling ”ude­sko­lear­tik­ler”, hvor redak­tø­rerne Marianne Hald og Jørgen Bæren­holdt har fået samlet et hold af ”ude­sko­le­en­tu­si­a­ster”, der alle ved noget om såvel teori som praksis. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, til lærer­stu­de­rende og pæda­gogstu­de­rende og til alle, der har interesse for skolen.

Udeskole er ikke blot skolen, der er ude under åben himmel. Defi­ni­tio­nen lyder således fra for­fat­terne: ”Udeskole er en under­vis­nings­me­tode, hvor skolen åbner sig mod det omgivende samfund og inddrager naturen, kulturen og samfundet i skoledagen.

Udeskole er en inte­gre­ret del af et sam­men­hæn­gende under­vis­nings­for­løb, hvor dele af under­vis­nin­gen flyttes ud i nær­mil­jøet, med udgangs­punkt i faglige mål og med regel­mæs­sige akti­vi­te­ter både ude og inde.

Udeskole bidrager til, at eleverne gennem krop og saner får per­son­lige og konkrete erfa­rin­ger med fagenes fænomener, metoder, per­spek­ti­ver og anven­delse. Der lægges vægt på kre­a­ti­vi­tet samt under­sø­gende og praktisk arbejde.”

Bogen er delt i fire dele, og der intro­du­ce­res hertil af Marianne Hald i den korte ind­led­ning. Første del giver den teo­re­ti­ske baggrund og her finder man en didaktisk grafisk model over ”ude­sko­le­di­dak­tik­ken”. Anden del har eksempler på udeskole i mange af fol­ke­sko­lens fag. Dansk, sprog, matematik, naturfag, mad­kund­skab og historie. Tredje del er tre kapitler med fokus på ude­sko­lens særlige poten­ti­ale for elever med ”særlige under­vis­nings­be­hov”. Bevægelse i under­vis­nin­gen, elevernes sproglige udvikling, sam­ar­bejde med eksterne aktører og ude­sko­lens moti­va­tions­fak­tor er over­skrif­ter for kapit­lerne i fjerde del.

Kapit­lerne er (for de fleste ved­kom­mende) indledt med en illu­stra­tiv case. Herefter udfoldes kapitlets tema i klare og korte afsnit. Der afsluttes med tre – fire stu­di­espørgs­mål, der kan være inter­es­sante at diskutere, når bogen bruges i uddan­nel­se­s­ø­je­med. Endelig er der til hvert kapitel en lit­te­ra­tur­li­ste, så man kan læse mere, hvis man ønsker tema­tik­ken uddybet. Efter sti­kor­dre­gi­ste­ret præ­sen­te­res for­fat­terne, der alle har til­knyt­ning til Pro­fes­sions­højsko­len UCN, Aalborg. Alle har såvel den teo­re­ti­ske som den praktiske erfaring med udeskole, og det er dette, der gør bogen særdeles anven­de­lig, når lærere (og stu­de­rende) skal hente såvel inspira­tion til praksis som teo­re­ti­ske begrun­del­ser for de pæda­go­gi­ske valg.

I et af de første kapitler kommer Ida Damsø Chri­sti­an­sen og Marianne Hald med en række praktiske anvis­nin­ger på, hvordan man kan gå til udeskole som nybe­gyn­der. Her har de ti gode råd:

  1. Sørg for at eleverne ved, hvad de skal, så de har tøj og mad med til at være udendørs.
  2. Grej og udstyr. Lav en klar fordeling, så alle ved, hvem der har ansvaret for at medbringe og trans­por­tere det grej, der skal bruges.
  3. Klare instruk­tio­ner. Sørg for at eleverne ved, hvad de skal, før de ”slippes løs”.
  4. Klar struktur. Præsenter en klar struktur for udebesøg. Giv eleverne indblik i dagens program. Aftal tider for pauser, hjemtur og opsamling.
  5. Sam­lings­punkt. Vælg et sam­lings­sted ude, hvor man altid kan få fælles beskeder. Det kan være fire kegler eller et træ eller en bænk.
  6. Sam­lings­sig­nal. Fortæl eleverne, hvordan det vil lyde, når de skal samles.
  7. Gåmakker. Hvis det er de mindre klasser, så giv dem en fast gåmakker ud og hjem.
  8. Hold fokus. Opsam­lin­ger skal ske undervejs, hvis eleverne mister fokus. Hvad har I gjort? Hvad har I lært? Hvad skal I nu? Spørg!
  9. Lærer­rol­len. Overvej hvordan eleverne kan sam­ar­bejde og være aktivt del­ta­gende. Læreren skal stil­lad­sere og støtte undervejs.
  10. Fotos. Fasthold det faglige indhold med fotos, men overhold GPDR. Elek­tro­ni­ske devices kan beskyttes fra mad, fugt, regn, sne med hus­hold­nings­film. Det påvirker ikke touch-funktionen.

Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af. Bogen her giver et godt billede af, hvordan man undgår de mest basale fejl.

Det er en bog, der henvender sig til prak­sis­fel­tet. Derfor kan det undre, at forordet er skrevet i en helt anden stil end det øvrige indhold. Forordet er på seks sider, og der er fire siders lit­te­ra­tur­li­ste hertil. Det er Theresa Schilhab, der er for­fat­te­ren til forordet, og som den eneste gør hun brug af mange, mange refe­ren­cer efter Harvard-refe­ren­­ce­­sy­ste­­met. Det betyder, at netop forordet sig­na­le­rer noget helt andet end resten af bogen. Det giver et tungt teoretisk signal, hvor mål­grup­pen i prak­sis­fel­tet for­hå­bent­lig ikke falder fra. Det ville være ærgerligt. Det er nemlig ”Udeskole i teori og praksis” der er bogens anlig­gende. Teori og praksis står side­ord­net. Det er derfor, det er en vigtig bog. P.S. Og skulle nogen sidde og tænke: Hvad var rumfanget på aske­træ­p­la­teauet fra ind­led­nin­gens mate­ma­ti­kun­der­vis­ning, så er svaret her: Efter udregning ved hjælp af en papkasse som måleenhed, så er rumfanget et sted omkring 81 papkasser. Måske 90. Måske 60. Prøv selv.

Forfatter

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte