Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2011 #1

Opdra­gelse af og i familien

Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet ind­skræn­ket til – opdra­gel­sen af børn. Side­lø­bende er der udviklet en række pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og funk­tio­ner, der kan optimere eller forebygge uhen­sigts­mæs­sig­he­der i denne fami­lie­op­dra­gelse. ”Opdra­gel­sen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk viden­sover­før­sel af hvad der er til  sam­fun­dets eller barnets bedste. Med dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift ind­kred­ses status for og den histo­ri­ske udvikling i rela­tio­nen mellem familie og stat.

  • Tomas Ellegaard & Trine Øland:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Oline Pedersen:
    Sund­heds­pleje, viden og nor­ma­li­tet
  • Sofie P. Rosen­gaard:
    Mål­tids­di­sci­plin tur/retur
  • Birte Ravn:
    Skole-hjem-sam­ar­­bej­­dets historie
  • Hanne Knudsen:
    Afmagts­de­mon­stra­tion
  • Lars Holm:
    Hel­dags­sko­ler for etniske mino­ri­tet­se­le­ver. En analyse af for­æl­dre­per­spek­ti­ver på et lokalt sko­le­for­søg

Mindeord

Ellen Nørgaard og Knud Jensen: Spæt Henriksen 1926 – 2010

Øvrige artikler

Faglige eva­lu­e­rin­ger – sociale betin­gel­ser og betyd­nin­ger

Af Kristine Kousholt

Publi­ka­tio­nen ”OECD-rapport om grund­sko­len i Danmark” har skabt et stort fokus på eva­lu­e­rin­ger i fol­ke­sko­len. Lærerens eva­lu­e­rin­ger af eleverne hænger sammen med, hvilke posi­tio­ner eleverne indtager i det fælles rum, og hermed hvilke mulig­he­der for læring og dygtighed børnene tildeles og tager. Det betyder følgelig, at det, der måles, også er socialt. Men eva­lu­e­rin­ger er i den grad rettet mod enkel­te­le­versfaglighed og dygtighed. Lærere er i høj grad sensitive overfor de sociale processer, men kan denne sen­si­ti­vi­tet omsættes til eva­lu­e­rings­ske­maer, elev­pla­ner og testre­sul­ta­ter? Og bør man over­ho­ve­det det?

PISA igen igen – var der noget vi glemte?

Af Peter Allerup

I december 2010 forelå resul­ta­tet af den seneste inter­na­tio­nale PISA under­sø­gelse. Kom­men­ta­to­rer med til­knyt­ning til under­vis­ning og fol­ke­sko­len var umid­del­bart negative over for danske elevers inter­na­tio­nale rangorden. Men skyldes bare en mindre del af faldet i OECD’s gen­nem­snit i vir­ke­lig­he­den sta­ti­sti­ske usik­ker­he­der i bestræ­bel­serne på at lave en fast læseskala, er det en markering af, at man ikke skal gå så meget op i om Danmark er nummer  15, 18 eller  24 for den sags skyld. Og det skal bemærkes, at OECD gen­nem­snit­tet selv har været lidt ude på en rutsjetur på ca. 7 point.

Kroppens lyst – om levede lære­pro­ces­ser

Af Søren Nagbøl

Dansk Center for Under­vis­nings­miljø (DCUM) har udgivet en bog om Norddjurs Friskole. På den baggrund rejser artiklen spørgsmål som Hvordan ser jeres skole ud i dag? Er den ny eller gammel, slidt eller velholdt, lys eller mørk? Hvordan lugter den? Hvad gør den ved jer? I de rum, som er lukkede og afvisende, kan man se, at børn flygter ind i en virtuel-reality-verden med com­pu­ter­spil. I det øjeblik, hvor der er uderum og bevæ­gel­ses­fri­hed, har børnene derimod mulighed for at vita­li­sere eller revi­ta­li­sere sanserne. Børn er født med meget for­skel­lige evner og dif­fe­ren­ti­e­rede mulig­he­der, som vi i opdra­gel­ses­in­sti­tu­tio­ner og skolen ikke må nivellere, lige­stille og gøre lige­gyl­dige.

Der er ingen evidens for evidens – reflek­sio­ner omkring en magtfuld illusion

Af Steen Nepper Larsen

Evi­denstænk­nin­gen skal hurtigst muligt sættes på dags­or­de­nen i alle landets skoler. Men skal en national evi­densvæk­kelse gen­nem­sæt­tes, vil den blive akkom­pag­ne­ret af et uund­gå­e­ligt doku­men­ta­tions­pres og en udbredt eva­lu­e­rings­fe­ber. Der vil ske en dramatisk eks­pan­sion i effek­t­­må­lings-uddan­­nel­­ses­­forsk­­ning. Evi­den­stan­ke­gan­gen breder sig, fordi væsent­lige og magtfulde inter­es­sen­ter ønsker at auto­ma­ti­sere beslut­nings­pro­ces­ser og at spare tid og penge. Kon­trol­sam­fun­det vil blive fulgt til dørs af et inten­si­ve­ret selvansvar­lig­gø­rel­ses­pres på både elever, lærere, skole­le­dere og forskere.

Anmel­del­ser

  • Peik Gjøsund og Roar Huseby:
    Gruppe og samspil. Indføring i grup­pep­sy­ko­logi
  • Mads Hermansen:
    Spil­le­reg­ler i klassen. Lærings­le­delse i teori og praksis
  • Flemming Platz:
    Rela­tio­ner og aner­ken­delse. Spe­ci­al­pæ­da­go­gisk værk­tøjskasse for lærere og pædagoger

Redak­tio­nel ind­led­ning

Opdra­gelse af og i familien

I anden halvdel af det 20. århund­rede er familiens opgave i stigende omfang blevet – og blevet ind­skræn­ket til – opdra­gel­sen af børn. Side­lø­bende er der udviklet en række pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og funk­tio­ner som har søgt at påvirke familien på måder, der kan optimere eller forebygge uhen­sigts­mæs­sig­he­der i denne fami­lie­op­dra­gelse. Ud over hensynet til barnet, kan der iden­ti­fi­ce­res en bestræ­belse på at gøre opdra­gel­sen i familien hen­sigts­mæs­sig i forhold til sam­fun­dets sociale for­drin­ger hvad angår eksem­pel­vis per­son­lig­hed, adfærd og opførsel. Gennem sund­heds­pleje, offent­lige kampagner, dag­in­sti­tu­tion og skole udbredes ideer om hvordan en normal familie bør løse opdra­gel­ses­op­ga­ven og der anvises nyttige prak­sis­for­mer for fornuftig livs­fø­relse i en hverdag der på alle måder kræver sit.  Offent­lige insti­tu­tio­ners interesse for den opdra­gelse, der foregår i familien får ofte karakter af opdra­gelse af hele familien og især af for­æl­drene og deres måde at være forældre på og have rela­tio­ner til deres børn på. Fænomenet har gennem historien været særligt tydeligt i forhold til grupper, der på den ene eller den anden måde af samfundet anses for at være dårligt eller endnu ikke-inte­­gre­ret del af samfundet. Hvem dette har været er vekslet gennem historien, men det har eksem­pel­vis været enlige mødre, arbej­der­klas­se­for­æl­dre eller forældre der er lang­tids­ar­bejds­løse. I dag er det oftest såkaldte ”ind­van­drer­for­æl­dre” (som sagtens kan henvise til danske stats­bor­gere og forældre til 2. og 3. gene­ra­tio­nen af ind­van­drere).

Det er en central pointe om ”opdra­gel­sen af familien”, at den i vidt omfang sker gennem en praktisk viden­sover­før­sel af hvad der er til  sam­fun­dets eller barnets bedste. En tendens der er central de senere år, er ansvar­lig­gø­rel­sen af familien og for­æl­drene i forhold til skolens, insti­tu­tio­nens og statens mål­sæt­nin­ger. Familien gives ”frihed” til og ansvar for at sørge for den rette opdra­gelse. Den hårde admi­ni­stra­tive magt tages kun i anven­delse overfor ”risi­ko­fa­mi­lier”- som benæv­nel­sen lyder med vore dages semi­tek­no­kra­ti­ske moral. Det er således påfal­dende, at mens soci­a­li­sa­tio­nen af børn i stigende omfang overlades til for­æl­dre­nes frie valg, eksem­pel­vis valg af dag­in­sti­tu­tion og skole eller mere specifikt valg af mad­ord­ning i dag­in­sti­tu­tio­ner, så sker dette gennem en stadigt stigende for­vent­ning om hvad fami­li­er­nes opdra­gelse skal føre til for eksempel i form af for­bed­rede sko­le­præ­sta­tio­ner osv. Og para­doksalt nok går dette ”frie” valg hånd i hånd med ind­skrænk­nin­gen af friheden for de familier, som ikke synes at varetage opdra­gel­ses­op­ga­ven på passende vis.  Nogle forældre har fået eller tager frihed til at ytre sig ansvar­ligt; andre forældre skal opdrages til at forstå hvordan man tilpasser sig ansvaret.

I takt med at familien bliver stadig mere ”vel­op­dra­gen” og vel­op­dra­gende, i takt med den stigende indi­vi­du­a­li­se­ring, vel­færds­sta­tens for­an­dring og den gradvise bør­ne­cen­tre­ring af familien mani­feste­res para­doksalt nok et mod­sa­t­ret­tet, men hermed sam­men­hæn­gende fænomen: Nemlig familiens ”opdra­gelse” af insti­tu­tio­nerne. Dette slår for eksempel i gennem som øgede krav fra forældre om  at skoler og dag­in­sti­tu­tio­ner kva­li­fi­ce­rer netop deres barn; men det kan også mani­festere sig som en util­freds­hed med at opdra­gel­ses­op­ga­ver ”flyttes” fra familien til insti­tu­tio­nen. Der er muligvis tale om en ny historisk udvikling af rela­tio­nen mellem stat, insti­tu­tio­ner og familie – men samtidig indikerer den på sæt og vis at ”opdra­gel­sen af familien” er ”lykkedes”. Det er dog samtidig værd at bemærke, at dette fænomen har en social slagside: nogle forældre søger og lykkes med at ”opdrage” insti­tu­tio­ner mere end andre forældre – insti­tu­tio­ner og skoler er mere lydhøre overfor nogle forældre end andre.

Et sted hvor denne trans­mis­sion af en bestemt opdra­gel­ses­dis­kurs kan ses er i skole-hjem-sam­ar­­bej­­det. Men det kan som nævnt også aflæses i diverse kampagner, offentlig panik osv. Med dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift vil vi forsøge at indkredse status for og den histo­ri­ske udvikling i rela­tio­nen mellem familie og stat.  Fokus for de fleste af artik­lerne er rela­tio­nen mellem insti­tu­tio­nerne og fami­li­erne:

Oline Pedersens artikel omhandler netop den umær­ke­lige sociale distink­tion som karak­te­ri­se­rer de sociale omsorgsin­sti­tu­tio­ners omgang med fami­li­erne. Baseret på en række iagt­ta­gel­ser af sund­heds­ple­jer­skers besøg hos nybagte forældre peges på de sociale forskelle i hvem der får hvad at vide af sund­heds­ple­jer­sken.

I Sofie Rosen­gaards artikel dis­ku­te­res ind­fø­rel­sen af mål­tids­ord­nin­ger i dag­in­sti­tu­tio­ner. Rosen­gaard ana­ly­se­rer dette som et udtryk for en bor­gero­p­dra­gende statslig inter­ven­tion. Der frem­kom­mer en for­stå­else af det gode liv som et sundt liv, der desuden er baseret på nogle værdier, der stemmer overens med de politiske visioner, der for­mu­le­res for frem­ti­dens vel­færds­stat. Artiklen fokuserer på måltidet i dag­in­sti­tu­tio­nen – men peger samtidig på hvordan denne slår ind i familien.

Temaets tre sidste artikler omhandler alle skole-hjem-sam­ar­­bej­­det:
Birte Ravn giver en oversigt over den histo­ri­ske udvikling i skole-hjem- sam­ar­bej­det. Ravn peger på, at der gennem historien synes at være tre for­skel­lige ratio­na­ler, som hver for sig har været domi­ne­rende på for­skel­lige tids­punk­ter: De tidligere domi­ne­rende ratio­na­ler, kom­pen­sa­tions­ra­tio­na­let og kon­sensus­ra­tio­na­let, er i dag afløst af et markeds- eller kon­kur­ren­ce­ra­tio­nale.

Hanne Knudsen stiller – med afsæt i sit ph.d.-projekt om aftaler i skole-hjem-sam­ar­­bej­­det – skarpt på det forhold, at der i disse år sker en om end diffus ansvars­gø­relse af familien i relation til børns skolegang. I artiklen rejses bl.a. det tan­ke­væk­kende spørgsmål om hvorfor der ikke i dette sam­ar­bejde i højere grad dis­ku­te­res, hvad der foregår i skolen.

Også den sidste artikel, nemlig Lars Holms artikel om for­æl­dre­re­ak­tio­ner på ind­fø­relse af hel­dags­skole i Volds­mo­se­kvar­te­ret i Odense, berører pro­ble­ma­ti­ske sider af skole-hjem-sam­ar­­bej­­det. Holm peger inter­es­sant nok på, at der er forældre som er kritiske overfor hel­dags­sko­len med hen­vis­ning til at en for stor del af barnets soci­a­li­sa­tion kommer til at foregå i skolen – og derfor uden for familien.

Tomas Ellegaard & Trine Øland

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte