Opdragelse af og i familien
Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet indskrænket til – opdragelsen af børn. Sideløbende er der udviklet en række pædagogiske institutioner og funktioner, der kan optimere eller forebygge uhensigtsmæssigheder i denne familieopdragelse. ”Opdragelsen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk vidensoverførsel af hvad der er til samfundets eller barnets bedste. Med dette temanummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift indkredses status for og den historiske udvikling i relationen mellem familie og stat.
- Tomas Ellegaard & Trine Øland:
Redaktionel indledning - Oline Pedersen:
Sundhedspleje, viden og normalitet - Sofie P. Rosengaard:
Måltidsdisciplin tur/retur - Birte Ravn:
Skole-hjem-samarbejdets historie - Hanne Knudsen:
Afmagtsdemonstration - Lars Holm:
Heldagsskoler for etniske minoritetselever. En analyse af forældreperspektiver på et lokalt skoleforsøg
Mindeord
Ellen Nørgaard og Knud Jensen: Spæt Henriksen 1926 – 2010
Øvrige artikler
Faglige evalueringer – sociale betingelser og betydninger
Af Kristine Kousholt
Publikationen ”OECD-rapport om grundskolen i Danmark” har skabt et stort fokus på evalueringer i folkeskolen. Lærerens evalueringer af eleverne hænger sammen med, hvilke positioner eleverne indtager i det fælles rum, og hermed hvilke muligheder for læring og dygtighed børnene tildeles og tager. Det betyder følgelig, at det, der måles, også er socialt. Men evalueringer er i den grad rettet mod enkelteleversfaglighed og dygtighed. Lærere er i høj grad sensitive overfor de sociale processer, men kan denne sensitivitet omsættes til evalueringsskemaer, elevplaner og testresultater? Og bør man overhovedet det?
PISA igen igen – var der noget vi glemte?
Af Peter Allerup
I december 2010 forelå resultatet af den seneste internationale PISA undersøgelse. Kommentatorer med tilknytning til undervisning og folkeskolen var umiddelbart negative over for danske elevers internationale rangorden. Men skyldes bare en mindre del af faldet i OECD’s gennemsnit i virkeligheden statistiske usikkerheder i bestræbelserne på at lave en fast læseskala, er det en markering af, at man ikke skal gå så meget op i om Danmark er nummer 15, 18 eller 24 for den sags skyld. Og det skal bemærkes, at OECD gennemsnittet selv har været lidt ude på en rutsjetur på ca. 7 point.
Kroppens lyst – om levede læreprocesser
Af Søren Nagbøl
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udgivet en bog om Norddjurs Friskole. På den baggrund rejser artiklen spørgsmål som Hvordan ser jeres skole ud i dag? Er den ny eller gammel, slidt eller velholdt, lys eller mørk? Hvordan lugter den? Hvad gør den ved jer? I de rum, som er lukkede og afvisende, kan man se, at børn flygter ind i en virtuel-reality-verden med computerspil. I det øjeblik, hvor der er uderum og bevægelsesfrihed, har børnene derimod mulighed for at vitalisere eller revitalisere sanserne. Børn er født med meget forskellige evner og differentierede muligheder, som vi i opdragelsesinstitutioner og skolen ikke må nivellere, ligestille og gøre ligegyldige.
Der er ingen evidens for evidens – refleksioner omkring en magtfuld illusion
Af Steen Nepper Larsen
Evidenstænkningen skal hurtigst muligt sættes på dagsordenen i alle landets skoler. Men skal en national evidensvækkelse gennemsættes, vil den blive akkompagneret af et uundgåeligt dokumentationspres og en udbredt evalueringsfeber. Der vil ske en dramatisk ekspansion i effektmålings-uddannelsesforskning. Evidenstankegangen breder sig, fordi væsentlige og magtfulde interessenter ønsker at automatisere beslutningsprocesser og at spare tid og penge. Kontrolsamfundet vil blive fulgt til dørs af et intensiveret selvansvarliggørelsespres på både elever, lærere, skoleledere og forskere.
Anmeldelser
- Peik Gjøsund og Roar Huseby:
Gruppe og samspil. Indføring i gruppepsykologi - Mads Hermansen:
Spilleregler i klassen. Læringsledelse i teori og praksis - Flemming Platz:
Relationer og anerkendelse. Specialpædagogisk værktøjskasse for lærere og pædagoger
Redaktionel indledning
Opdragelse af og i familien
I anden halvdel af det 20. århundrede er familiens opgave i stigende omfang blevet – og blevet indskrænket til – opdragelsen af børn. Sideløbende er der udviklet en række pædagogiske institutioner og funktioner som har søgt at påvirke familien på måder, der kan optimere eller forebygge uhensigtsmæssigheder i denne familieopdragelse. Ud over hensynet til barnet, kan der identificeres en bestræbelse på at gøre opdragelsen i familien hensigtsmæssig i forhold til samfundets sociale fordringer hvad angår eksempelvis personlighed, adfærd og opførsel. Gennem sundhedspleje, offentlige kampagner, daginstitution og skole udbredes ideer om hvordan en normal familie bør løse opdragelsesopgaven og der anvises nyttige praksisformer for fornuftig livsførelse i en hverdag der på alle måder kræver sit. Offentlige institutioners interesse for den opdragelse, der foregår i familien får ofte karakter af opdragelse af hele familien og især af forældrene og deres måde at være forældre på og have relationer til deres børn på. Fænomenet har gennem historien været særligt tydeligt i forhold til grupper, der på den ene eller den anden måde af samfundet anses for at være dårligt eller endnu ikke-integreret del af samfundet. Hvem dette har været er vekslet gennem historien, men det har eksempelvis været enlige mødre, arbejderklasseforældre eller forældre der er langtidsarbejdsløse. I dag er det oftest såkaldte ”indvandrerforældre” (som sagtens kan henvise til danske statsborgere og forældre til 2. og 3. generationen af indvandrere).
Det er en central pointe om ”opdragelsen af familien”, at den i vidt omfang sker gennem en praktisk vidensoverførsel af hvad der er til samfundets eller barnets bedste. En tendens der er central de senere år, er ansvarliggørelsen af familien og forældrene i forhold til skolens, institutionens og statens målsætninger. Familien gives ”frihed” til og ansvar for at sørge for den rette opdragelse. Den hårde administrative magt tages kun i anvendelse overfor ”risikofamilier”- som benævnelsen lyder med vore dages semiteknokratiske moral. Det er således påfaldende, at mens socialisationen af børn i stigende omfang overlades til forældrenes frie valg, eksempelvis valg af daginstitution og skole eller mere specifikt valg af madordning i daginstitutioner, så sker dette gennem en stadigt stigende forventning om hvad familiernes opdragelse skal føre til for eksempel i form af forbedrede skolepræstationer osv. Og paradoksalt nok går dette ”frie” valg hånd i hånd med indskrænkningen af friheden for de familier, som ikke synes at varetage opdragelsesopgaven på passende vis. Nogle forældre har fået eller tager frihed til at ytre sig ansvarligt; andre forældre skal opdrages til at forstå hvordan man tilpasser sig ansvaret.
I takt med at familien bliver stadig mere ”velopdragen” og velopdragende, i takt med den stigende individualisering, velfærdsstatens forandring og den gradvise børnecentrering af familien manifesteres paradoksalt nok et modsatrettet, men hermed sammenhængende fænomen: Nemlig familiens ”opdragelse” af institutionerne. Dette slår for eksempel i gennem som øgede krav fra forældre om at skoler og daginstitutioner kvalificerer netop deres barn; men det kan også manifestere sig som en utilfredshed med at opdragelsesopgaver ”flyttes” fra familien til institutionen. Der er muligvis tale om en ny historisk udvikling af relationen mellem stat, institutioner og familie – men samtidig indikerer den på sæt og vis at ”opdragelsen af familien” er ”lykkedes”. Det er dog samtidig værd at bemærke, at dette fænomen har en social slagside: nogle forældre søger og lykkes med at ”opdrage” institutioner mere end andre forældre – institutioner og skoler er mere lydhøre overfor nogle forældre end andre.
Et sted hvor denne transmission af en bestemt opdragelsesdiskurs kan ses er i skole-hjem-samarbejdet. Men det kan som nævnt også aflæses i diverse kampagner, offentlig panik osv. Med dette temanummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift vil vi forsøge at indkredse status for og den historiske udvikling i relationen mellem familie og stat. Fokus for de fleste af artiklerne er relationen mellem institutionerne og familierne:
Oline Pedersens artikel omhandler netop den umærkelige sociale distinktion som karakteriserer de sociale omsorgsinstitutioners omgang med familierne. Baseret på en række iagttagelser af sundhedsplejerskers besøg hos nybagte forældre peges på de sociale forskelle i hvem der får hvad at vide af sundhedsplejersken.
I Sofie Rosengaards artikel diskuteres indførelsen af måltidsordninger i daginstitutioner. Rosengaard analyserer dette som et udtryk for en borgeropdragende statslig intervention. Der fremkommer en forståelse af det gode liv som et sundt liv, der desuden er baseret på nogle værdier, der stemmer overens med de politiske visioner, der formuleres for fremtidens velfærdsstat. Artiklen fokuserer på måltidet i daginstitutionen – men peger samtidig på hvordan denne slår ind i familien.
Temaets tre sidste artikler omhandler alle skole-hjem-samarbejdet:
Birte Ravn giver en oversigt over den historiske udvikling i skole-hjem- samarbejdet. Ravn peger på, at der gennem historien synes at være tre forskellige rationaler, som hver for sig har været dominerende på forskellige tidspunkter: De tidligere dominerende rationaler, kompensationsrationalet og konsensusrationalet, er i dag afløst af et markeds- eller konkurrencerationale.
Hanne Knudsen stiller – med afsæt i sit ph.d.-projekt om aftaler i skole-hjem-samarbejdet – skarpt på det forhold, at der i disse år sker en om end diffus ansvarsgørelse af familien i relation til børns skolegang. I artiklen rejses bl.a. det tankevækkende spørgsmål om hvorfor der ikke i dette samarbejde i højere grad diskuteres, hvad der foregår i skolen.
Også den sidste artikel, nemlig Lars Holms artikel om forældrereaktioner på indførelse af heldagsskole i Voldsmosekvarteret i Odense, berører problematiske sider af skole-hjem-samarbejdet. Holm peger interessant nok på, at der er forældre som er kritiske overfor heldagsskolen med henvisning til at en for stor del af barnets socialisation kommer til at foregå i skolen – og derfor uden for familien.
Tomas Ellegaard & Trine Øland
