Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2013 #1

Historien om en bebudet folkeskolereform

Politiske planer om en reform af fol­ke­sko­len har længe været på dags­or­de­nen. Sorømødet i august 2012 resul­te­rede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Mani­fe­stet opfor­drede til part­ner­ska­ber mellem en lang række inter­es­sen­ter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for fol­ke­sko­len, Gør en god skole bedre, hvor hel­tids­un­der­vis­ning skal give plads både til oppri­o­ri­te­ring af fagene og til akti­vi­tet­sti­mer. Men et konkret lov­for­slag er endnu under forberedelse.

  • Søren Langager, Axel Neubert, Peter Engel­brekt Petersen & Trine Øland:
    Redak­tio­nel indledning
  • Katrin Hjort:
    Ny nordisk skole – fæl­les­træk, forskelle og frem­ti­dige dilemmaer
  • Karen Egedal Andreasen, Annette Rasmussen & Palle Rasmussen:
    Hvad er ”nyt”? Kommentar til udvik­lings­pro­gram­met Ny Nordisk Skole
  • Karen Egedal Andreasen, Annette Rasmussen & Palle Rasmussen:
    Hvad er ”bedre”? Kommentar til rege­rin­gens udspil til folkeskolereform
  • Axel Neubert:
    Fol­ke­sko­lere­for­men – et løft af skolen?

Øvrige artikler

Sund­heds­frem­mende sosu’er – uddan­nelse mellem ansvar­lig­gø­relse og umyndiggørelse

Af Sine Lehn-Christiansen

Artiklen fokuserer på, hvordan fremme af fol­kes­und­he­den bliver til uddan­nel­ses­mæs­sig vir­ke­lig­hed og hverdag. 

Under­sø­gel­sen spørger til, hvordan sund­heds­fremme prak­ti­se­res i den teo­re­ti­ske del af social- og sundhedshjælperuddannelsen. 

Nationale sta­ti­stik­ker, sprog­kuf­fert og andre kurio­si­te­ter til test af børn

Af Lene S. K. Schmidt

Artiklen beskriver hvordan pædagoger stilles overfor et mini­ste­ri­elt test­ma­te­ri­ale til at producere viden om børn. Det drejer sig om ”Sprog­vur­de­rings­ma­te­ri­ale til treårige børn”. Ved en stan­dar­di­se­ring af sprog­te­sten skal pædagoger producere nationalt sam­men­lig­ne­lig viden om børns sprog.

Enhver kan spille guitar: Den seriøse ama­tør­mu­sik­kul­turs udfor­drin­ger til den pro­fes­sio­nelle musikkultur

Af Henrik Marstal

Artiklen ser på hvordan eksi­sten­sen af uformelle lærings­pro­ces­ser i rock/pop-pla­­destu­­diet siden 1960’erne har medvirket til at nære originale tiltag, som kræver genover­vej­else af rela­tio­nen mellem begre­berne amatør og professionel.

Når børn trives i børnehaven

Af Anette Boye Koch

Trivsel figurerer forrest i Dag­til­bud­s­lo­vens mål­be­skri­velse, men begrebet er komplekst og fler­ty­digt. Hvordan ved pædagoger, at børn er i trivsel og hvilken betydning har de voksne for børns trivsel i børnehaven? 

Artiklen søger at besvare spørgs­må­let ved at præ­sen­tere pointer fra et ph.d.-projekt.

Fattigdom og omsorgssvigt

Af Adam Johansen

Da udsatte børn i 1905 for første gang i Danmark fik en særskilt lov, blev det muligt at afhjælpe familiens fattigdom, hvis fattigdom skønnedes at være den egentlige årsag til børnenes vanrøgt. Denne sam­men­hæng aner­ken­des ikke i nutidens lov­giv­ning, senest Barnets Reform.

Anmel­del­ser

  • Erik Jørgen Hansen:
    Uddan­nel­ses­sy­ste­merne i socio­lo­gisk perspektiv
  • Jens Christian Jacobsen og Tom Ritchie (red.):
    Pædagogik som fag og praksis
  • Stefan Ting, Jens Jørgen Hansen & Thomas Illum Hansen(red.):
    Lære­mid­ler i didak­tik­ken – didak­ti­ske læremidler

Redak­tio­nel indledning

Historien om en bebudet folkeskolereform

I efteråret 2010 bragte DpT en artikel om den kommende fol­ke­sko­lere­form med under­tit­len ”Så er pus­le­spil­let (næsten) lagt”[1] Den daværende regering havde nedsat ’Rej­se­hol­det med sit ’360 graders eftersyn af fol­ke­sko­len’, og den havde afgivet sin indstil­ling til vigtige dele af reformen. Forskere havde været på besøg i bl.a. Finland og Singapore og spottet nye ideer til faglig styrkelse af den danske fol­ke­skole, og Finans­mi­ni­ste­riet havde lavet øko­no­mi­ske bereg­nin­ger omkring et muligt faldende udgifts­ni­veau ved en mere inklu­de­rende skole med en mindre spe­ci­al­pæ­da­go­gik. Evi­dens­dog­met og doku­men­ta­tions­tvang var allerede bragt på plads via flere tests og prøver fra 3. klasse og frem. I december 2010 udsendte rege­rin­gen refor­m­ud­spil­let Faglighed og frihed – Rege­rin­gens udspil til en bedre fol­ke­skole. Men pus­le­spil­let var kun ’næsten lagt’ og den sidste brik – selve reform­for­sla­get – udeblev, da valg­kam­pen blev blæst i gang og reform­te­maet blev en sag, der blev stillet på stand-by indtil efter fol­ke­tings­val­get året efter.

Valget bød som bekendt på et politisk skifte fra blå til rød blok, men nok mere blå-rød, for det Radikale Venstre blev på ny rege­rings­bæ­rende parti. En genind­træ­den i rege­rin­gen, som i efteråret 2011 satte for­vent­nin­ger i gang om en revideret fol­ke­sko­lepo­li­tik, da R historisk har haft ’fol­ke­sko­lesa­gen’ med skolen som dan­nel­ses­in­sti­tu­tion som mærkesag. Posi­tio­ne­rings­mar­ke­rin­ger i den nydannede regering betød for­ment­ligt, at R ikke bød ind på posten som sko­le­mi­ni­ster, da den ikke vejer så tungt som økonomi- og inden­rigs­mi­ni­ster­po­sten. Tiden for R var til­sy­ne­la­dende ikke til at satse på en ’revo­lu­tion’ i skolens virk­som­hed trods det fore­gå­ende tiårs nyli­be­rale stram­nin­ger af skolen i retning af en effektiv fagfaglig skole (school effecti­ve­ness bølgen), som den lan­ce­re­des af Fogh Andersens regering i starten af nullerne.

En ’reform’ er for så vidt heller ikke at sam­men­ligne med en ’revo­lu­tion’ ifølge ord­bø­gerne (se f.eks. http://​da​.wikipedia​.org/​w​i​k​i​/​R​e​f​orm). Det er en mere eller mindre grund­læg­gende ændring eller justering af noget, der er i forvejen, og som alle politisk bærende parter støtter op om. En slags konsensus med et bredt flertal, og på papiret mere ind­gri­bende end et politisk forlig om mær­kesa­ger. Den slags, som den tidligere regering gen­nem­førte inden for fol­ke­sko­le­om­rå­det i dusinvis – herunder to ændringer af fol­ke­sko­le­loven i 00’erne (2003, 2006), hvor blandt andet R blev skubbet ud af forligskredsen.

Derfor er det ikke helt over­ra­skende, at den nuværende regering uden tøven kunne tage tråden op, hvor VK-rege­rin­­gen slap. Men med adstadig kadence, for der skulle lægges afstand fra de refor­m­ud­spil, der allerede var formuleret.

Det fik ikke helt for­ud­si­ge­lige kon­se­kven­ser. Dels var reformto­get sat på skinner – ikke så meget omkring de generelle faglige forhold omkring skolens ker­ney­del­ser, men omkring øget inklu­sions­prak­sis og de øko­no­mi­ske fordele, en sådan kan omkal­fa­tres af i en krisetid. De rege­rings­po­li­ti­ske udmel­din­ger i foråret 2012 blev, at ’reformen kommer, men vi må samtale mere herom først’ – næsten som at det med Under­vis­nings­vej­led­ning for Fol­ke­sko­len, den såkaldte ’Blå betænk­ning’, som opfølg­ning på 1958-loven tog 3 år, før en gen­ne­m­ar­bej­det vej­led­ning var parat. Men tiderne er ændrede, og mens børne- og under­vis­nings­mi­ni­ster Christine Antorini har snakket om at snakke mere sammen, har kom­mu­nerne buldret løs med lokale inklu­sions­pla­ner og ændrede budgetter i ly af en ikke udmeldt og dermed ikke politisk vedtaget styring af sko­le­om­rå­det. Som den ’bløde sam­ta­le­pakke’ lan­ce­re­des sam­ta­le­køk­ke­net med over­sæt­telse af NOMA (nordisk mad) til NNS (ny nordisk skole) med vægt på fælleskab og demokrati, det sociale i front og værdier i fokus.

En slags interim eller ’ide­o­lo­gisk kommen-hinanden-ved pause’ før rege­rin­gens udspil til en sko­lere­form Gør en god skole bedre – et fagligt løft af fol­ke­sko­len lan­ce­re­des december 2012. Med NNS-ide­o­lo­­gisk bagage i for­mu­le­rin­gerne suppleret med inspira­tion fra Canada som et andet land fysisk belig­gende nord for Danmarks bred­degrad (sydligere belig­gende Singapore var nu ude af billedet), men netop som bagage. I hvert fald henvist til bagsædet, da rege­rin­gens forslag til udkast til for­hand­lin­ger om en fol­ke­sko­lere­form i sin grundsub­stans lægger sig tæt op af den fore­gå­ende VK regerings.

Vel egentlig i over­ha­lings­ba­nen, for primært handler det om yder­li­gere at styrke fag­fag­lig­he­den med grund­fa­gene dansk og matematik – og engelsk fra 1. klasse – som det bærende i sko­lere­form­for­sla­get med test, prøver og evi­dens­ba­se­ring som hjør­ne­stene i doku­men­ta­tion for reformens gennemslagskraft.

NNDSR (ny nordisk dansk skole reform) er for nær­væ­rende på denne vis et besyn­der­ligt sam­men­surium, hvor centrum i den fore­gå­ende regerings politik er fastholdt (og for at repetere – det er ikke så underligt, da der er tale om en reform, ikke en revo­lu­tion), men har mistet skarp­he­den og dermed også mulig­he­den for at debattere hvad skolen for fremtiden bør vægte. Alt det håndfaste fra 00’ernes nyli­be­rale fag­fag­lige sko­le­vi­sio­ner er bevaret, den øko­no­mi­ske politik omkring øget inklu­sions­pro­cent uændret, men der er så tilføjet lidt ekstra nye ’visioner’, som ogsåskal med.

Lidt nordisk kadence som folkelige plus-ord, nu det står sløjt til i det sydlige EU, men ikke dermed et opgør med det fore­gå­ende årtis inter­na­tio­nale PISA-dominans.

Lidt snak om dannelse, fælleskab og det sociale i front, men – trods emnet – til­sy­ne­la­dende ikke hel­hjer­tet støttet op af R som det centrale i skolens sam­funds­mæs­sige funktion.

Sidst, men ikke mindst på nuværende tidspunkt i de begyn­dende rea­li­tets­for­hand­lin­ger om lovudkast til en  sko­lere­form, for­sla­gene om, at skolens virk­som­hed udover de benhårde og helt konkrete fagmål for­mu­le­ret i CKF’erne (de centrale kundskabs- og fær­dig­heds­mål) og de bindende udmønt­nin­ger heraf i ’Fælles Mål’  fra 2009 omfat­tende nye mål og ind­holds­be­skri­vel­ser for bør­ne­ha­ve­klas­sen samt revi­de­rede fagformål, slutmål (centrale kundskabs- og fær­dig­heds­om­rå­der), trinmål og læse­pla­ner for skolens fag og emner skal nu tilsættes fri­tids­pæ­da­go­gi­ske sysler.  Men ’Akti­vi­tets­fag’ og ’akti­vi­tet­sti­mer’ er, som enhver med forstand på skolen som skole i klassiske forstand ved, et anlig­gende for sam­ar­bejds­part­nere uden for skolens didak­ti­ske verden. Det, der i årevis har været en vital og værdsat opgave for tidligere fri­tids­hjem og i dag Sko­le­fri­tids­ord­nin­ger (SFO), skal flyttes fra at være en del af elevernes hel­dags­liv (skellet ’arbejde-fritid’ som fortsat er idealet for stør­ste­delen af befolk­nin­gen, selvom det kniber med at fastholde skellene for mange med deraf følgende psykiske over­be­last­nin­ger som følge) skal ophæves og erstattes af hel­dags­sko­len. Men da denne eks­pan­sion af sko­le­ti­den skal foregå via ’ikke-skole-didak­ti­­ske’ akti­vi­tets­fag er det ikke kun en van­ske­ligt for­stå­e­lig idé – sådan fagligt set – det er også hvad må kaldes ’en gammel traver’.

I dag­in­sti­tu­tio­nerne og ind­sko­lin­gen må der ikke være skarpe skel mellem læring og leg, var nøg­le­or­dene, da daværende soci­al­mi­ni­ster Ulla Tørnæs i 2003 lancerede samme tanke under sko­le­ef­fek­ti­vi­se­rings­bøl­gen (’i morgen er det for sent at lære’) med ’En god start til alle børn’, og ti år tidligere midt i 1990erne var præcist samme tema på banen, bl.a. omtalt i DpT under over­skrif­ten Helhed[2] som indlæg i debat­terne om, hvorfor børn ikke skal have mulighed for at møde for­skel­lige voksne med for­skel­lige opgaver i for­skel­lige miljøer. I 1990erne begrun­de­des det med, at det var synd for børnene, da de blev utrygge og manglede sam­men­hæng i til­væ­rel­sen, i 00’erne med at det var upro­duk­tivt at spilde potentiel lærings­tid med unyttige fritidsakti­vi­te­ter, og i 10’erne med at børn har bedst af at gå i skole.

Tiderne er til­sy­ne­la­dende, hvad denne slags værdi af homo­ge­ni­se­ring af dagene angår, uændrede – når det gælder børn. Ligeså de ens­ly­dende over­ord­nede sko­lepo­li­ti­ske mål trods skiftende rege­rin­ger. I hvert fald siden starten af 1990’erne, da daværende under­vis­nings­mi­ni­ster Ole Vig Jensen fra R kunne under­skrive en ny fol­ke­sko­le­lov i 1993, med fokus på det almen­dan­nende, musisk-kreative, sociale og koo­pe­ra­tive som over­ord­nede mål. En fol­ke­sko­le­vi­sion, som kun fik få år at leve i, og som ikke ser ud til at være på dags­or­de­nen i den nuværende rege­rings­ko­a­li­tion trods R’s centrale politiske placering heri.

Som nævnt ind­led­nings­vist viste det sig, at under­tit­len til DpT-artiklen fra 2010 – ”så er pus­le­spil­let (næsten) lagt” – ikke viste sig at holde stik. Med det nuværende tema i dette nummer af DpT, og mens vi venter på konkrete beslut­nings­for­lag til en sko­lere­form, går vi ud fra, at en under­ti­tel som for eksempel ”nu er pus­le­spils­brik­kerne ved at blive lagt på bordet, så nogen senere hen kan samle dem” for­hå­bent­lig vil vise sig at kunne holde.

Temaet indledes af Katrin Hjort om fæl­les­træk, forskelle og frem­ti­dige dilem­ma­er­ved Ny Nordisk Skole, hvor det betones, at arbejdet på at aktu­a­li­sere de nordiske sko­lei­de­a­ler – demokrati, dannelse og dynamik – på nye globale vilkår rummer mange poten­ti­a­ler. Men at en national indsats for at revi­ta­li­sere de nordiske uddan­nel­ses­i­de­a­ler i en inter­na­tio­na­li­se­ret kon­kur­ren­ce­si­tu­a­tion para­doksalt nok også kan betyde, at de demon­te­res. Og hvad kan der ske, når de nordiske uddan­nel­ses­prin­cip­per skal aktu­a­li­se­res i en kon­kur­ren­ce­stats­kon­tekst i en situation, hvor en domi­ne­rende form for kri­se­ma­na­ge­ment er forsøg på at reducere de offent­lige udgifter?

Karen Egedal Andreasen, Annette Rasmussen & Palle Rasmussen spørger – til udvik­lings­pro­gram­met Ny Nordisk Skole – hvad det nye i projektet er og dis­ku­te­rer dels hvad der karak­te­ri­se­rer pæda­go­gisk udvik­lings­ar­bejde som oven fra styret proces og lokalt forankret praksis, dets anven­del­ses­må­der og mulige betydning, og dels udvik­lings­pro­gram­mets rolle i den aktuelle sko­lere­form. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om pro­jek­terne udvikler pæda­go­gi­ske prak­sis­for­mer, som repræ­sen­te­rer noget nyt og lever op til ambi­tio­nerne. Men en vis skepsis kommer til udtryk.

Samme for­fat­tere spørger til rege­rin­gens udspil til en fol­ke­sko­lere­form, hvad der egentlig gør en skole bedre? Gert Biestas tredeling af skolens formål: kva­li­fi­ce­ring, soci­a­li­se­ring og sub­jek­ti­ve­ring fremhæves som en måde at diskutere mening og mål med uddan­nelse. Det kon­klu­de­res, at rege­rin­gens reform­for­slag tydeligt ligger i for­læn­gelse af den for­stå­else, som både den tidligere regering, kom­mu­nerne og erhvervs­li­vets orga­ni­sa­tio­ner har for­mu­le­ret, nemlig at når danske sko­le­e­le­ver menes at lære for lidt, skyldes det især at de får for lidt undervisning.

Temaet afsluttes med Axel Neuberts kommentar til rege­rin­gens udspil, som ikke mar­keds­fø­res som en reform, men som et løft af fol­ke­sko­len – og med et løfte om reform­pause en rum tid fremover. Det vurderes, at rege­rin­gens løft af fol­ke­sko­len har poten­ti­ale til at blive en for­an­dring af fol­ke­sko­len. Men det hviler på en lang række usik­ker­he­der. Omfanget af akti­vi­tet­sti­merne kan meget nemt blive en af de knapper, som for­hand­lin­gerne i for­ligskred­sen vil dreje på.

Søren Langager, Axel Neubert, Peter Engel­brekt Petersen & Trine Øland


[1] Langager og Neubert, DpT nr. 3, 2010

[2] Langager, DpT nr. 3 1996

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte