Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2013 #2

Kritikker af uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­ring

Der fokuseres på aktuelle tendenser til indu­stri­a­li­se­ring indenfor uddan­nel­ses­plan­læg­ning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’indu­stri­a­li­se­ring’. Ved nærmere gransk­ning af hvordan en omfat­tende pro­duk­tions­lo­gik kan udlæses af en række for­skel­lige uddan­nel­ses­sam­men­hænge, vil tema­num­me­ret vise, hvorfor og hvordan en indu­stri­me­ta­for kan åbne for nye, væsent­lige og kritiske indsigter i indu­stri­elle tendenser.

  • Trine Øland, Marianne Brodersen & Jan Thorhauge Fre­de­rik­sen:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Josephine Anna Billesø:
    Et kritisk analytisk blik på den viden­ska­be­lige pæda­go­giks opgave
  • Peder Hjort-Madsen:
    Stan­dar­di­se­ring og menings­fuld uddan­nel­ses­del­ta­gelse
  • Katja Brøgger:
    Akademisk sam­lebånds­bal­lade. Lidt om de orga­ni­sa­to­ri­ske effekter af uddan­nel­ses­stan­dar­di­se­ring
  • Laura Louise Sarauw og Gritt B. Nielsen:
    Entre­pre­nør­skab: uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­ring i nye klæder?
  • Jan Thorhauge Fre­de­rik­sen:
    Vel­færds­pro­fes­sio­ner­nes videnspro­duk­tion: praktiker-industri og praktiker-monopol

Øvrige artikler

Pædagog faglighed – hvad er det? Per­spek­ti­ver på fag­lig­heds­for­stå­el­ser

Af Nina Rus Ingvorsen

Artiklen viser, hvordan der i den aktuelle forskning om pæda­gog­fag­lig­hed er opstået et særligt mangel-per­spek­tiv på pæda­go­ger­nes faglige formåen, og der rettes fokus på begrebet pæda­gog­fag­lig­hed sådan som det ser ud på pæda­gog­ud­dan­nel­sen.

Dag­in­sti­tu­tio­nens betydning i ghetto-lignende bolig­om­rå­der

Af Niels Rosendal Jensen og Kirsten Elisa Petersen

Artiklen præ­sen­te­rer nogle resul­ta­ter fra et netop afsluttet forsk­nings­pro­jekt, som har udforsket dag­in­sti­tu­tio­nen og pæda­go­ger­nes arbejde med udsatte børn og familier i et ghetto-lignende område. Dag­in­sti­tu­tio­nen har en særlig funktion og betydning for denne gruppe børn og deres familier.

Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift 1953 – 2013 – fra entydige svar til kritiske spørgsmål

Af Stine Thygesen

Udvik­lin­gen af sam­spil­let mellem fore­skri­vende og beskri­vende aspekter gennem tids­skrif­tets 60 år under­sø­ges.

Tidligere havde artik­lerne hoved­sag­ligt fokus på didaktik og pæda­go­gisk psykologi. I dag, hvor pæda­go­gisk teori bevæges i en anven­del­ses­o­ri­en­te­ret retning, ser det ud til at DpT bevæger sig mod strømmen.

Mål alt, hvad måleligt er, og gør det måleligt, som ikke er det

af Finn Held

En kommentar.

Anmel­del­ser

  • Villy Hovard Petersen, Susanne Andresen & Morten Lassen:
    En for­tæl­ling om AMU. Arbejds­mar­keds­ud­dan­nel­serne i en verden af for­an­dring
  • Sandra Smidt:
    Bruner og de små børns læring. En intro­duk­tion
  • Katrin Hjort, Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae (red.):
    Der styres for vildt – om para­dok­ser i styring af pædagogik
  • Sven Erik Hen­ningsen og Finn Mogensen (red.):
    Mellem teori og praksis. Om transfer i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne

Redak­tio­nel ind­led­ning

Kritikker af uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­ring

Med dette tema­num­mer ønsker vi at fokusere på aktuelle tendenser til det vi kalder indu­stri­a­li­se­ring indenfor uddan­nel­ses­plan­læg­ning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’indu­stri­a­li­se­ring’. Ved nærmere gransk­ning af hvordan en omfat­tende pro­duk­tions­lo­gik kan udlæses af en række for­skel­lige uddan­nel­ses­sam­men­hænge, vil tema­num­me­ret imid­ler­tid vise, hvorfor og hvordan en indu­stri­me­ta­for kan åbne for nye, væsent­lige og kritiske indsigter i indu­stri­elle tendenser.

Forsk­­nings- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner ses aktuelt ofte som skabere af frem­ti­dens vigtigste ressource – viden. En frem­her­skende fore­stil­ling i den sam­men­hæng er, at viden umid­del­bart kan omsættes og anvendes med henblik på skabelse af økonomisk vækst. Dette får betydning for uddan­nelse i bredeste forstand. For det første får det betydning for uddan­nel­ses­tænk­nin­gen som den udmøntes i lov­­giv­­nings- og refor­m­ar­bejde, såvel nationalt som trans­na­tio­nalt (EU og OECD). For det andet får det betydning for de konkrete måder, hvorpå denne uddan­nel­ses­tænk­ning påvirker ram­me­sæt­nin­gen og styringen af uddan­nel­ser, bl.a. gennem stra­te­gi­pla­ner og udvik­lings­kon­trak­ter, samt bestræ­bel­ser på skabelsen af et nationalt og trans­na­tio­nalt kon­kur­ren­ce­ba­se­ret marked for uddan­nelse. Uddan­­nel­­ses-insti­tu­tio­­nerne gen­nem­lø­ber således processer, hvor pro­duk­ti­vi­tet og humane res­sour­cer iværk­sæt­tes som den vigtigste nationale kapital, og etab­le­rin­gen af et marked for ’viden’ – forskning og uddan­nelse – erstatter indu­stri­al­de­rens fokus på råstoffer og indu­stri­elle produkter.[i]  Som led i denne proces iværk­sæt­tes sam­men­læg­ning af uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner til større og ’stærkere’ enheder med henblik på øget kvalitet og kon­kur­rence – processer der også begrundes i øko­no­mi­ske gevinster hentet i bespa­rel­ser på drift og admi­ni­stra­tion. Uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nerne isce­ne­sæt­tes på den måde som uddan­nel­ses­pro­du­cen­ter, der via taxa­me­ter­sy­ste­met anspores til en økonomisk tænkning. Som led i denne pro­duk­tions­lo­gik kan det ydermere iagttages, hvordan uddan­nelse i stigende grad bliver en eks­portvare. Hermed etableres en indu­striel logik i uddan­nel­ses­ver­de­nen, hvor ’inter­na­tio­na­li­se­ring’ i form af eksport af didak­ti­ske spe­ci­a­li­te­ter går hånd i hånd med stra­te­gi­ske over­vej­el­ser om vækst og innova­tion på regionalt og nationalt plan.

Disse processer er som sådan velkendte og har på et makro­ni­veau været dis­ku­te­ret i uddan­nel­ses­forsk­nin­gen. Det som er knap så velbelyst er, hvordan det vi her kalder for en indu­striel uddan­nel­ses­tænk­ning får virk­nin­ger i relation til uddan­nelse og under­vis­ning i konkrete uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner.

En iøj­ne­fal­dende første iagt­ta­gelse er, at den autonomi og særlige logik uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nerne kan siges at have (haft), nu subsu­me­res af en økonomisk logik. De tidligere enkelt­stå­ende insti­tu­tio­ners til­ret­te­læg­gelse af under­vis­nin­gen er for eksempel efter fusio­nerne underlagt en stor­drifts­ra­tio­na­li­tet, hvor konkret og for­skel­lig under­vis­ning i en eller anden udstræk­ning skal under­ord­nes samme øko­no­mi­ske regel. Det didak­ti­ske rationale, der begrunder hvorfor en konkret lærer-stu­­de­rende-relation ram­me­sæt­tes på en given måde, er i en sådan kontekst ikke kun begrænset til – og defineret af – den konkrete situation og lokalitet. Både del­ta­gelse (hvem indgår i under­vis­nin­gen), til­ret­te­læg­gelse (hvad sker hvornår og hvordan) og økonomi, er ind­skre­vet i omfat­tende og sam­men­væ­vede lokale, stor­in­sti­tu­tio­nelle, nationale og globale stra­te­gier.

Uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­ring er vores beteg­nelse for det forhold, at de under­vis­ningsnære stra­te­gi­ske dis­po­si­tio­ner i stadig stigende grad er underlagt under­vis­ningsfjerne ditto. Indu­stri­me­ta­foren tjener til at analysere et aspekt ved uddan­nelse som synes at være frem­her­skende i dag og kræver analyse og vurdering: uddan­nelse som pro­duk­tion. Vi finder det væsent­ligt at fokusere på kritikker af de tvær­gå­ende indu­stri­elle elementer i udvik­lin­gen, fordi det giver mulighed for at stille skarpt på de betyd­nin­ger og kon­se­kven­ser, der er knyttet til indu­stri­elle træk som fokus på pro­duk­ti­vi­tet, stan­dar­di­se­ring, cen­tra­li­se­ring, output-ori­en­te­ring, anven­del­ses­o­ri­en­te­ring og effek­ti­vi­tet. Der har hidtil været meget fokus på kritik af mar­kedstænk­ning, kon­kur­ren­ce­stat og neoli­be­ra­lisme i for­bin­delse med uddan­nelse. Tema­num­me­ret ønsker at fokusere kritikken ved at henlede opmærk­som­he­den på nogle andre spe­ci­fikke tvær­gå­ende træk ved øko­no­mi­se­rin­gen af uddan­nelse; træk som i højere grad synes at tegne udvik­lin­gen i dag. Tema­num­me­ret drejer sig således om andet og mere end uddan­nelse som en vare, der købes og sælges på et marked og i henhold til en (global) kon­kur­ren­ce­si­tu­a­tion med opportunt handlende aktører, selvom dette aspekt også er knyttet til indu­stri­a­li­se­rin­gen. Hvor uddan­nel­ses­tænk­nin­gen i et mar­keds­re­gime opererer med aktører i form af kunder med ønsker, behov og en vis for­hand­lings­evne, er dette ikke et frem­her­skende træk ved et indu­stri­elt regime. Her er fokus i mere direkte form på det, der kan måles og menes at kunne plan­læg­ges; produktet og stan­dar­den som løsning på praktiske problemer. Når dette kommer i fokus, og når aktøren ikke, ej heller som kunde, får nogen særlig opmærk­som­hed, kan man spørge til, hvor mulig­he­den for at kom­mu­ni­kere om andre impulser, end de centralt udstukne, bliver af.

Når den didak­ti­ske tænkning under­læg­ges det indu­stri­elle regimes fokus på pro­duk­tion, bliver det eksem­pel­vis nød­ven­digt, at der sker det samme i en række klas­se­lo­ka­ler for­skel­lige steder i landet: produktet er kun det samme, hvis pro­duk­tio­nen er syn­kro­ni­se­ret og har­moni­se­ret. Det bliver også væsent­ligt at pro­duk­tio­nen kan beskrives og inspi­ce­res trans­pa­rent på alle niveauer, og derfor skal ind­holds­be­skri­vel­ser af under­vis­ning, kom­pe­ten­ce­mål og eva­lu­e­rin­ger være entydigt sam­men­hæn­gende. Pro­duk­tio­nen skal være uafhængig af tid og sted, og dvs. af histo­ri­ske tra­di­tio­ner og konkrete individer, hvorfor under­vis­ning skal være til­gæn­ge­lig som opta­gel­ser online, og der skal være adgang for virtuel del­ta­gelse i klas­se­rum­met. Pro­duk­tions­for­men – uddan­nel­ses­plan­læg­nin­gen – er også selv et produkt, der kan beskrives og vide­re­sæl­ges, og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nerne er på den måde også ind­ven­digt opdelt i et uddan­nel­ses­ni­veau, der pro­du­ce­rer stu­de­rende, og et udvik­lings­ni­veau, der pro­du­ce­rer uddan­nel­ses­mo­del­ler. Helt parallelt til indu­stri­ens ratio­na­li­se­rings­kon­su­len­ter opstår der mellemlag i uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nerne, hvor der udvikles uddan­nel­ses­tænk­nin­ger og pro­duk­tions­op­ti­me­rin­ger.

Med dette tema­num­mer ønsker vi således at henlede opmærk­som­he­den på, hvordan uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner agerer i uddan­­nel­­ses-indu­­stri­a­lis­­mens tidsalder: Hvordan griber pro­duk­tions­lo­gik­ken ind og forandrer og forskyder uddan­nel­sers indre orden og uddan­nel­ses­tænk­ning? På hvilke måder tager insti­tu­tio­nerne til­skyn­del­sen til øget kon­kur­rence og pro­duk­tion op? Hvorledes styres og iværk­sæt­tes uddan­nelse i de nye mastodont-insti­tu­tio­­ner og hvilke for­stå­el­ser af pædagogik er her i spil? Og med hvilke virk­nin­ger for stu­de­rende, under­vi­sere og didak­tik­ken i under­vis­nings­lo­ka­let?

Tema­num­me­ret består af fem artikler. Josephine Anna Billesø ana­ly­se­rer i artiklen Et kritisk analytisk blik på den viden­ska­be­lige pæda­go­giks opgave tre pæda­go­gik­vi­den­ska­be­lige stemmer, der alle tager afstand fra og kri­ti­se­rer tendenser til, at pæda­go­gik­vi­den­skab opfattes som en teknisk anven­del­ses­form, der skal løse problemer. Stemmerne tilhører tidligere pro­fes­so­rer i pædagogik hhv. pæda­go­gisk filosofi Knud Grue-Sørensen, Staf Cal­lewa­ert og Peter Kemp. Gennem analysen – som gen­nem­fø­res ved hjælp af den franske sociolog Luc Bol­tanskis teori om ret­fær­dig­gø­rel­ses­re­gi­mer – vises det, dels at grund­la­get for at ret­fær­dig­gøre kritikken af pæda­go­gik­vi­den­skab som anvendt viden i høj grad er et såkaldt bor­ger­re­gime og et inspira­tions­re­gime, dels at det der kri­ti­se­res primært kan karak­te­ri­se­res som et indu­stri­elt regime sekun­de­ret af et mar­keds­re­gime. På den måde nuancerer artiklen kri­tik­kens retning og grundlag, og artiklen kan forstås som en udvidet begrun­delse for tema­num­me­rets ana­ly­ti­ske fokus på indu­stri­a­li­se­ring. Med artiklen klargøres pæda­go­gik­vi­den­ska­bens argu­men­ta­tions­for­mer, og værdier som oftest ikke bemærkes, bliver mulige at diskutere. Herefter følger tre artikler, der giver indblik i for­skel­lige aspekter af erhverv­s­ud­dan­nel­sers og vide­re­gå­ende uddan­nel­ser indre orga­ni­sa­tion under uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­rin­gen.

I artiklen Stan­dar­di­se­ring og menings­fuld uddan­nel­ses­del­ta­gelse rap­por­te­rer Peder Hjort-Madsen fra et forsk­nings­pro­jekt om erhvervs­sko­le­e­le­vers ople­vel­ser af del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der i erhverv­s­ud­dan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter. Artiklen betragter generelt ung­doms­ud­dan­nel­serne som en ’bear­bejd­nings­pro­ces’ alle unge skal igennem, hvorfor der tales om forsøg på samtidig stan­dar­di­se­ring og indi­vi­du­a­li­se­ring af ungdoms- og uddan­nel­ses­li­vet – tendenser artiklen argu­men­te­rer for er fortættet i erhverv­s­ud­dan­nel­serne. Artiklen viser, at erhvervs­sko­le­e­le­ver ofte oplever de almene stan­dar­di­se­rede uddan­nel­ses­for­stå­el­ser som menings­løse, hvorfor de – på trods af moti­va­tion for uddan­nel­sen og for etab­le­rin­gen af en faglig identitet i relation til et kommende arbejds­liv – skubbes væk. Artiklen kon­klu­de­rer, at det øgede indu­stri­elle fokus på pro­duk­tion af nyttige sam­funds­bor­gere, øger risikoen for ’spild’ i form af de unge der falder fra og ikke matcher en uddan­nel­ses­mæs­sig nor­mal­bi­o­grafi.

Katja Brøggers artikel Akademisk sam­lebånds­bal­lade. Lidt om de orga­ni­sa­to­ri­ske effekter af uddan­nel­ses­stan­dar­di­se­ring ana­ly­se­rer de orga­ni­sa­to­ri­ske effekter af nogle af Bologna-pro­­ces­­sens cur­ri­culu­mæn­drin­ger på de lange og mel­lem­lange vide­re­gå­ende uddan­nel­ser, nemlig moduli­se­ring og ori­en­te­ring mod lærings­ud­bytte. Artiklen under­sø­ger imple­men­te­rings­pro­ces­serne ud fra et begreb om indu­stri­a­lisme som repro­du­cer­bar­hed, inspi­re­ret af den tyske filosof Walter Benjamin, og den under­sø­ger videre disse processer ved hjælp af den algiersk-franske filosof Jacques Derridas begreb ’haun­to­logy’: læren om det der spøger. Artiklen påpeger, at repro­du­cer­bar­he­den kun er teknisk, idet den ikke omfatter uddan­nel­ser­nes histo­ri­ci­tet og kon­tekstaf­hæn­gig­hed. Selvom der nu tales om teammøder og ker­ne­om­rå­der, har de gamle fag­grup­per og fag­om­rå­der stadig kon­sti­tu­e­rende betydning ved siden af de offi­ci­elle orga­ni­se­rin­ger og sty­redo­ku­men­ter: de spøger, hjemsøger og laver ballade, selvom de er udgrænset og udskrevet af den pågående reform­pro­ces.

I artiklen Entre­pre­nør­skab: uddan­nel­ses­in­du­stri­a­li­se­ring i nye klæder? fokuserer Laura Louise Sarauw og Gritt B. Nielsen på to centrale ændringer i uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­ser­nes struktur og pædagogik, nemlig kom­pe­ten­ce­o­ri­en­te­rin­gen og entre­pre­nør­skabs­un­der­vis­nin­gen, der begge er intro­du­ce­ret som ’passende’ afløsere for det tra­di­tio­nelle fagu­n­i­ver­si­tet. Gennem analyser af reform­do­ku­men­ter og stu­di­e­ord­nin­ger, fel­t­ar­bejde ved uni­ver­si­te­ter og dis­kur­s­a­na­lyse af entre­pre­nør­skabs­lit­te­ra­tu­ren under­sø­ges de ide­hi­sto­ri­ske for­skyd­nin­ger i uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gik­ken fra tra­di­tio­nelt fagu­n­i­ver­si­tet over pro­jekt­pæ­da­go­gik til kom­pe­ten­ce­o­ri­en­te­ring og entre­pre­nør­skabs­un­der­vis­ning. Det vises, at entre­pre­nør­skabs­un­der­vis­nin­gen med sit mid­del­o­ri­en­te­rede fokus på de stu­de­ren­des arbejde med sig selv som pro­duk­tions­res­source, udfolder sig som en kritik af kom­pe­ten­ce­o­ri­en­te­rin­gens mekanisk-instru­­men­telle mål- og pro­duk­t­o­ri­en­te­ring, hvor fastsatte kom­pe­ten­ce­mål tænkes at hindre fore­tagsom­hed og innova­tion. Artiklen viser således, at både kom­pe­ten­ce­o­ri­en­te­rin­gen og entre­pre­nør­skabs­un­der­vis­nin­gen, på trods af tale om fri­sæt­telse af de stu­de­rende, kan tolkes som udtryk for indu­striel pro­duk­tions­lo­gik, om end på for­skel­lig vis.

I tema­num­me­rets sidste artikel, nemlig Jan Thorhauge Fre­de­rik­sens Vel­færds­pro­fes­sio­ner­nes videnspro­duk­tion: Praktiker-industri og praktiker-monopol, under­sø­ges pro­fes­sions­højsko­ler­nes forsk­­nings- og videnspro­duk­tions­af­de­lin­ger som et videnspro­duk­tions­ap­pa­rat. Gennem under­sø­gel­ser af ansatte ved disse afde­lin­ger, vises det, at de ansatte i stort omfang er tidligere prak­ti­kere (pædagog, lærer eller sygeple­jer­ske) og under­vi­sere ved fagenes uddan­nel­ser, og at der kun meget sjældent rek­rut­te­res folk med andre baggrunde. Desuden vises det, at det i høj grad er sko­le­pro­ble­mer (fx inklusion eller dansk/læsning) og sund­heds­pro­ble­mer, der pro­du­ce­res viden om. Pro­fes­sions­højsko­ler­nes videnspro­duk­tion kan derfor karak­te­ri­se­res som producent af viden og forskning som relaterer sig direkte til dels pro­fes­sio­ner­nes prak­sis­fel­ter, dels aktuelle politiske dags­or­de­ner. Det kon­sta­te­res, at videnspro­duk­tio­nen er indu­stri­a­li­se­ret, cen­tra­li­se­ret og output-styret – modsat tidligere, hvor den foregik som lokale udvik­lings­ar­bej­der.

Trine Øland samt gæste­re­dak­tø­rerne Marianne Brodersen og Jan Thorhauge Fre­de­rik­sen


[i] Jf. Vækst­forum 2011: http://​www​.stm​.dk/​m​u​l​t​i​m​e​d​i​a​/​N​y​_​v​_​k​s​t​_​i​_​D​a​n​m​a​r​k​.​pdf