Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2015 #1

Tema: DpT og bør­ne­ha­ven

DpT har gennem tiderne fungeret som arena for for­skel­lige aktørers tanker om bør­ne­ha­ven; dens formål, ide, værdier, konkrete udform­ning og sam­funds­mæs­sige betydning. Vi har inviteret en række bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske debat­tø­rer til at se tilbage i ældre numre af tids­skrif­tet (Vor Ungdom, Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift og Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten per­son­ligt eller som et tids­bil­lede.

  • Marianne Brodersen & Christian Sandbjerg Hansen:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Hedevig Bagger:
    Uddan­nelse af Smaa­sko­le­læ­re­rin­der. Ind­led­ning af Søs Bayer
  • Anna Wulff:
    Mon­tesorri-Frøbel. Ind­led­ning af Hans Vejleskov
  • Johannes Novrup:
    Den sjette ver­dens­kon­fe­rence for Ny Opdra­gelse. August 1932, Nice, Frankrig. Ind­led­ning af Jan Kampmann
  • Sofie Rifbjerg:
    Bør­ne­ha­ven i reform­pæ­da­go­gisk belysning. Ind­led­ning af Kjeld Rasmussen
  • Kirsten Sigsgaard:
    Opdra­gel­sen i bør­ne­ha­ven. Ind­led­ning af Allan Baumann
  • Astrid Balslev, Kirsten Borg, Margrethe Hviid & Eva Neergaard:
    Bør­ne­ha­ve­læ­re­rin­dens arbejde. Ind­led­ning af Charlotte Palludan
  • Niels Harboe:
    Hvad skal vi lære? Ind­led­ning af Helga Schwede

Øvrige artikler

”Ryst din frække røv” – om mobning som en sprog­hand­ling set i en social og kulturel kontekst

Af Peter Raagaard

Artiklen er en dyb­de­gå­ende analyse af en bemærk­ning, jeg overhørte som lærer på Social- og Sund­heds­sko­len i Næstved. En gruppe elever fra et af skolens grund­for­løbs­hold var på vej gennem skolens store, åbne centrale fæl­les­om­råde i følge med en lærer. Samtidig opholdt en gruppe piger fra et andet grund­for­løbs­hold sig i et hjørne af fæl­les­a­re­a­let, der stødte op til en af skolens kor­ri­do­rer. Idet gruppen passerede, kom en af pigerne med en bemærk­ning.

Inter­ak­tio­ner i lek mellem barn med etnisk mino­ri­tets- og majo­ri­tets­bak­grunn

Af Berit Zachrisen

Utdan­nings­sy­ste­met er helt sentralt i arbeidet med inklu­de­ring i et fler­kul­tu­relt samfunn. Fra flere hold er det imid­ler­tid uttrykt en viss usik­kerhet rundt hvor godt den skan­di­na­vi­ske bar­ne­ha­ge­mo­del­len med stor vekt på fri lek og barnas egne valg, fungerer som en arena for inklu­de­ring.

Hva kjen­ne­teg­ner sam­spil­let i de inte­r­et­ni­ske leke­si­tu­asjo­nene, og hvilken betydning kan dette ha for det peda­go­gi­ske tilbudet til barna med etnisk mino­ri­tets­bak­grunn?

Real­kom­pe­tence. Hvordan kan kortud­dan­nede få deres praktiske kom­pe­ten­cer anerkendt i en erhverv­s­ud­dan­nelse?

Af Bjarne Wahlgren og Ulla Nistrup

Real­kom­pe­ten­cer er en persons samlede viden, fær­dig­he­der og kom­pe­ten­cer. Aner­ken­delse af real­kom­pe­ten­cer i en uddan­nel­ses­sam­men­hæng kræver viden om, hvordan man vurderer praktiske kom­pe­ten­cer, og ikke mindst viden om sam­spil­let er mellem praktiske og sko­la­sti­ske videns­for­mer. Artiklen giver eksempler på disse forhold og peger på de udfor­drin­ger, det rejser for erhvervs­sko­lerne.

Anmel­del­ser

  • David Bugge (og Bente Kasper Madsen):
    Løgstrup og skolen
  • Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup:
    System­te­ori og didaktik
  • Grethe Kragh-Müller:
    Kvalitet i dag­in­sti­tu­tio­ner
  • Lene Tanggaard, Thomas Aastrup Rømer & Svend Brinkmann (red.):
    Uren pædagogik 2
  • Anne Katrine Gjerløff, Anette Faye Jacobsen, Ellen Nørgaard og Christian Ydesen:
    Da skolen blev sin egen, 1920 – 1970. Dansk Sko­le­hi­sto­rie bind 4
  • Thorkild Thejsen (red.):
    Lærernes kampe – Kampen for skolen

Redak­tio­nel ind­led­ning

DpT og bør­ne­ha­vens historie

Gennem tiderne har bør­ne­ha­ven, som ide og som insti­tu­tion, haft en både perifer og central placering i Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift. Perifer fordi der henover årene fra dannelsen af Vor Ungdom i 1879 og Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift i 1940 til sam­men­slut­nin­gen af disse to tids­skrif­ter til Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift i 1953 har været skrevet kvan­ti­ta­tivt mere om skolen i alle tre tids­skrif­ter. I det store billede har bør­ne­ha­ven været lillebror, eller ‑søster, til den store og vægtigere bror, skolen. Samtidig har tids­skrif­tet imid­ler­tid haft en central rolle i bør­ne­ha­vens historie, ikke mindst hvad angår ide­ud­vik­lin­gen; det er nemlig bl.a. via stifteren og redak­tø­ren (fra 1879 – 1903) af Vor Ungdom, Herman Trier at Frøbel og bør­ne­ha­ven impor­te­res til Danmark som distinkt pæda­go­gisk tanke (Bayer m.fl. 2014).

Om til­bli­vel­sen af DpT som kampplads for opdra­gel­ses­de­bat

Herman Trier (1845 – 1925) var en af det moderne gen­nem­bruds mænd,[1] og han talte for en viden­ska­be­lig­gø­relse af pæda­go­gik­ken. Trier var den første til at fore­spørge det filo­so­fi­ske fakultet ved Køben­havns Uni­ver­si­tet om mulig­he­den for at tage magi­ster­kon­fe­rens i pædagogik (hvilket dog blev afvist), og han var en aktiv pæda­go­gisk debattør fra begyn­del­sen af 1870erne og frem til starten af 1900tallet, hvor hans politiske karriere (bl.a. som formand for Fol­ke­tin­get) tog det meste af hans tid. I et foredrag ved sko­le­mø­det i Roskilde i 1879 erklærede han sine tanker om ”Et Tids­skrift som Organ for den pæda­go­gi­ske For­hand­ling” (Trier 1892), der samme år skulle blive til Vor Ungdom. Ifølge Trier skulle et sådant tids­skrift være organ for erfa­rings­ud­veks­ling og debat om alle dele af opdra­gel­sens virk­som­hed, det skulle søge sin styrke i alsi­dig­he­den og være præget af ”ytrings­fri­hed i det videst mulige omfang” (Trier 1892: 245). ”Netop gennem For­skel­lig­he­den faar man Øje for den Grundtone og det Sindelag, der er det fælles Pulsslag i al denne [opdra­gel­sens] Virk­som­hed” (Ibid.: 245), ”den, der i sin Virk­som­hed kun vil have sine Lige for Øje, kun dem, hvis Fore­stil­lin­ger og Arbejde gaa i Trit med hans egne, hans aandelige Frugt­bar­hed vil lidt efter lidt begrænses og tilsidst blive til Goldhed” (Ibid.: 246). Vor Ungdom skulle altså være ”en Kampplads, paa hvilken de for­skel­lige Meninger kunde bryde sig mod hverandre” og for ”alle, Mænd og Kvinder, for hvem Opdra­gel­sen er et magt­paa­lig­gende Spørgs­maal” (Ibid.: 241).

Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift havde en kortere levetid (1940 – 1952) og var mere snævert knyttet til for­e­nin­gen Social-pæda­­go­­gisk forening for ny opdra­gelse; en del af New Education Fel­lows­hip (NEF), der fra 1920erne arbejdede på en inter­na­tio­nal refor­me­ring af opdra­­gel­­ses- og uddan­nel­ses­sy­ste­merne. Det blev redigeret af lit­te­ra­tur­hi­sto­ri­ke­ren og læreren Georg Chri­sten­sen (1877 – 1966), der fra slut­nin­gen af 1920erne var en del af den reform­pæ­da­go­gi­ske bevægelse, bl.a. som for­stan­der for Kursus for Småbørns­pæ­da­go­ger. Noget af den tematiske alsi­dig­hed, som også ken­de­teg­nede Vor Ungdom, kan genfindes i Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift, om end skolen begge steder var den domi­ne­rende tematik. Dog var tids­skrif­tet ken­de­teg­net ved en pro­g­res­siv pæda­go­gisk ori­en­te­ring og præget af artikler om (børne)psykologi, men­tal­hy­giejne, intel­li­gens og test, hvilket ses tydeligt i tema­num­me­ret om bør­ne­ha­ven i reform­pæ­da­go­gisk lys fra 1947 (hvorfra Sofie Rifbjergs artikel er udvalgt til nær­væ­rende tema­num­mer).[2]

I det første nummer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift fra 1953 berettes om, hvordan tids­skrif­tet er et resultat af for­hand­lin­ger mellem de to for­e­nin­ger Det pæda­go­gi­ske Selskab og Danmarks Social-pæda­­go­­gi­­ske Forening. Tids­skrif­tet skulle videre­føre fælles træk fra Vor Ungdom og Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift, mens de to for­e­nin­ger forblev adskilte. To af de nye redak­tø­rer, Frederik Bøgh og Georg Chri­sten­sen skrev, at Dansk pæda­go­gisk Tids­skriftskulle være et ”et frit forum for psy­ko­lo­­gisk-pæda­­go­­gisk drøftelse”, ”et organ, der kan nå ud til alle sko­le­kredse, og som henvender sig til dem alle, et organ, der kan orientere dels i bevæ­gel­ser i udlandet, særlig Norden, dels og først og fremmest i den hjemlige psy­ko­lo­­gisk-pæda­­go­­gi­­ske udvikling” (Bøgh & Chri­sten­sen 1953: 3). Skolen kom altså i første række, men de to redak­tø­rer erklærede yder­li­gere, at tids­skrif­tet skulle være et forum ”ikke mindre for førsko­le­al­de­rens [problemer] i hjem og børnehave så vel som for sær­forsor­gens særlige opgaver” (ibid.: 4).

At se bør­ne­ha­vens historie fra et sted

Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift har således på en og samme tid udgjort en perifer og en central platform for debatter om bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske tanker og fore­stil­lin­ger. Skole-for­­grun­­den er med til at adskille tids­skrif­terne fra Dansk Bør­ne­ha­ve­råd (og senere Børn og Unge), Dansk Frø­bel­ti­dende og Bør­ne­sa­gens Tidende, der var mere snævert ori­en­te­rede mod hhv. bør­ne­ha­ven og opdra­gel­ses­hjem­mene, mens børnehave-bag­­grun­­den er med til at adskille dem fra de snævre sko­le­tids­skrif­ter (fx Fol­ke­sko­len og Unge Pædagoger).

Med dette tema­num­mer af tids­skrif­tet vil vi derfor gerne syn­lig­gøre, hvordan DpT gennem tiderne har fungeret som arena for for­skel­lige aktørers tanker om bør­ne­ha­ven; dens formål, ide, værdier, konkrete udform­ning og sam­funds­mæs­sige betydning.

I den anledning har vi inviteret en række bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske debat­tø­rer til at se tilbage i ældre numre af tids­skrif­tet (Vor Ungdom, Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift og Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten per­son­ligt, som et tids­bil­lede, eller mere generelt som universel i forhold til at forstå bør­ne­ha­ven, dens ide, indhold, udform­ning, politiske placering eller lignende. Vi har desuden bedt hver enkelt debattør om en kort kommentar med begrun­delse for den valgte artikel, fx reflek­sio­ner over, hvorvidt og hvordan artiklens syns­vink­ler og pointer om bør­ne­ha­ven er inter­es­sante og relevante i en aktuel, nutidig kontekst.

På denne måde i gang­sæt­tes en histo­ri­eskriv­ning, hvor de enkelte debat­tø­rers egne ’historier’ i form af pla­ce­rin­ger og indsatser i bør­ne­ha­ve­de­bat­ten spiller ind på foku­se­rin­ger, reflek­sio­ner og analyser af de udvalgte artikler. Dansk pæda­go­gisk Tids­skriftslange tradition for at fungere som både debat­forum og for­mid­lings­plat­form for pæda­go­gi­ske ideer og analyser af pædagogik og uddan­nelse tilføjes med denne lille ’øvelse’ en ekstra dimension; dels skabes udsyn til fjernere tiders pæda­go­gi­ske syns­punk­ter og – vinkler, dels placeres denne fortid i relation til debat­tø­rer­nes nutidige for­tolk­nin­ger af samme; for­tolk­nin­ger som også er histo­ri­ske i den forstand, at de har taget farve af debat­tø­rens egne veje i det pæda­go­gi­ske felt.

De udvalgte artikler

De syv udvalgte artikler med til­hø­rende kom­men­ta­rer strækker sig over en tids­mæs­sig periode fra 1891til 1988, dvs. en periode på næsten 100 år. Læser man på tværs af debat­tø­rer­nes kom­men­ta­rer, så påpeger mange gen­ken­de­lig­hed i de ældre artiklers temaer, syns­punk­ter og analyser. Denne gen­ken­de­lig­hed angår fx påpeg­nin­gen af behov for bedre pæda­gog­ud­dan­nelse og arbejds­for­hold i insti­tu­tio­nerne, et gensyn med pæda­go­gi­ske dis­kus­sio­ner om legens betydning og barnets sel­v­ud­vik­ling, eller tendenser til fastlåste posi­tio­ner i den pæda­go­gi­ske tænkning og debat. Men hos flere af debat­tø­rerne bemærkes også et fravær i nutidig pæda­go­gisk tænkning og praksis i forhold til tidligere, fx af for­stå­el­sen af ’kærlighed’ til børn som nødvendig for­ud­sæt­ning for pæda­go­gisk arbejde, eller fraværet af (politisk under­støt­tede) dan­nel­ses­be­stræ­bel­ser med kritisk demo­kra­tisk sigte.

De udvalgte artikler er skrevet af både kendte og mindre kendte bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske aktører. Hedevig Bagger, der var med til at danne Frø­bel­se­mi­na­riet med sin mand, Sofus Bagger, skrev i 1891 den ide­hi­sto­risk bane­bry­dende artikel ”Om uddan­nel­sen af småbørnslæ­re­rin­der” og bidrog hermed til fore­stil­lin­gen om, at ”det ikke er så nemt endda” at have med småbørn at gøre, hverken som forældre eller som småbørnslæ­re­rinde, og at det derfor krævede en særlig uddan­nelse. Hedevig Baggers artikel er udvalgt af Søs Bayer. På lignende polemisk måde skrev en anden bør­ne­ha­vepi­o­ner, Anna Wulff, der med sin søster Bertha bl.a. stiftede og drev Fröbel-Højskolen, om forskelle og ligheder mellem Fröbel og Mon­tes­sori i Vor ungdom i 1914. Hendes artikel er udvalgt af Hans Vejleskov.

For­e­nin­gen New Education Fel­lows­hip afholdt fra 1923 inter­na­tio­nale opdra­­gel­­ses- og uddan­nel­ses­kon­fe­ren­cer (i 1929 i Helsingør), som ivrigt blev refereret og debat­te­ret, også i Danmark. Jan Kampmann har valgt højsko­le­læ­re­ren og ‑for­stan­de­ren Johannes Novrups (1904 – 1960) referat af ”den sjette ver­dens­kon­fe­rence for ny opdra­gelse” fra 1932, som på mange måder sam­men­fat­ter tankerne i denne reform­pæ­da­go­gi­ske bevægelse. En central aktør i denne bevægelse var lære­rin­den og psy­ko­lo­gen Sofie Rifbjerg, der bl.a. med­vir­kede til dannelsen af Kursus for småbørns­pæ­da­go­ger, til importen og for­dansk­nin­gen af Binet-Simons intel­li­gen­stest og Maria Mon­tes­so­ris børnehave- og sko­le­te­o­rier. Kjeld Rasmussen præ­sen­te­rer Rifbjergs centrale artikel ”Bør­ne­ha­vens sociale og pæda­go­gi­ske betydning” fra Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrifts 1947-tema­num­­mer om bør­ne­ha­ven. En anden væsentlig aktør i reform­be­væ­gel­sen fra 1920erne og fremefter var læreren, psy­ko­lo­gen, bør­ne­bogs­for­fat­te­ren og ikke mindst rektoren for Frø­bel­se­mi­na­riet, Jens Sigsgaard (1910 – 1991). Han var gift med Kirsten Sigsgaard (1919 – 2001), der var uddannet på Kursus for småbørns­pæ­da­go­geri 1942 og prak­tik­for­stan­der på Frø­bel­se­mi­na­riet. Allan Baumann, der selv blev uddannet på Frø­bel­se­mi­na­riet, præ­sen­te­rer Kirsten Sigs­gaards artikel ”Opdra­gelse i bør­ne­ha­ven” fra Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift 1961.

Artiklen ”Bør­ne­ha­ve­læ­re­rin­dens arbejde” fra 1965, udvalgt og kom­men­te­ret af Charlotte Palludan, er skrevet af de fire bør­ne­ha­ve­l­e­dere Astrid Balslev, Kirsten Borg, Margrethe Hviid og Eva Neergaard. Artiklen bygger på et studie som de udførte under deres del­ta­gelse i årskursus på Danmarks Lærer­højskole 1961 – 62.

Temaets syvende og sidste artikel ”Hvad skal vi lære?” er skrevet af magister i Pædagogik, daværende semi­na­ri­e­læ­rer og nuværende uddan­nel­ses­le­der i Pæda­gog­ud­dan­nel­sen, Niels Harboe, og blev bragt i DpT-tema­num­­me­ret ”Småbørns­pæ­da­go­gik for voksne” i 1988. Helga Schwede, selv mangeårig semi­na­ri­e­læ­rer ved Frøbel-Højskolen, har udvalgt og kom­men­te­ret artiklen.

Hermed præ­sen­te­res en række milepæle i Dansk pæda­go­gisk Tids­skrifts bør­ne­ha­ve­hi­sto­rie. Andre artikler kunne have været valgt, for som udvalget og intro­duk­tio­nerne til artik­lerne viser, så er der masser af aktuelt stof at hente i de gamle tids­skrif­ter. Fortiden lever i nutiden, de døde griber de levende, også selvom de aktuelle poli­tik­ker forsøger at afkoble fortiden som irre­le­vant. Således inviteres du, kære læser, til at læse – og læse videre – i arkiverne.

Marianne Brodersen og Christian Sandbjerg Hansen

Refe­ren­cer

Bayer, Søs, Christian Sandbjerg Hansen, Bjørn Hamre, Anette Eklund Hansen (2014): Kald og kundskab. Bryd­nin­ger i bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gik­ken, 1870 – 2014. U Press.

Trier, Herman (1892 [1879]): Et Tids­skrift som Organ for den pæda­go­gi­ske For­hand­ling. I: Pæda­go­gi­ske Tids- og Strids­spørgs­maal, bind 1, s. 236 – 246. P.G. Phil­lip­sens Forlag, København.

Øland, Trine (2010): A state eth­no­graphy of pro­g­res­si­vism: Danish school peda­gogues and their efforts to eman­ci­pate the powers of the child, the people and the culture 1929 – 1960. Praktiske Grunde, nr. 1 – 2: 57 – 89.

Øland, Trine (2012): ‘Human potential’ and pro­g­res­sive pedagogy: a long cultural history of the ambiguity of ‘race’ and ‘intel­li­gence’. Race, Ethnicity and Education, 15:4, 561 – 585.

[1] Medlem af Stu­den­ter­sam­fun­det og leder af dets aftens­un­der­vis­ning for arbejdere fra 1882 til 1907.

[2] Se særligt Øland (2010 og 2012) for en nærmere beskri­velse og analyse af reform­pæ­da­go­gik­ken og NEF, der bl.a. trækker på artikler fra Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift.