Pædagogikkens teori og praksis – eftersyn og eftertanke
I den pædagogiske og politiske debat om pædagogik og uddannelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begreberne teori og praksis, hvordan sammenhængen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Temanummerets ide er at tage de konventionelle eller selvfølgelige formulerede sammenhænge ud af omløb og iagttage dem udefra.
- Birgitte Elle, Tone Saugstad, Maria Christina Secher Schmidt & Trine Øland:
Redaktionel indledning - Annegrethe Ahrenkiel & Camilla Schmidt:
Rutiner kræver mere end rutine - Karin Højbjerg & Johanne Nielsen:
Den personlige dimension – om lærerstuderendes opfattelse af brug af abstrakt, teoretisk viden - Sven Erik Nordenbo:
Pædagogisk teori – et pseudohistorisk approach - John Benedicto Krejsler:
Teorien som mulighed for at tænke anderledes – krigsmaskiner, kompetencenomader og andre (be)greb på pædagogik - Tone Saugstad:
Goddag mand, økseskaft
- Martin Blok Johansen:
Behov, brud og Bachelard – om teori, metode og praksis - Kristian Larsen & Maria Christina Secher Schmidt:
Teori og praksis – invers: Fra teori implementeres i praksis, til hvad praksis kræver af teori - Laura Louise Sarauw:
Når kvalitet bliver til ikke-teori.
Om kompetence- og anvendelsesorientering som ukonkret negation af teoretiske og specialiserede videregående uddannelseselementer - Christian Sandbjerg Hansen & Trine Øland:
Analytiske potentialer ved forskellige tilgange til studiet af pædagogisk teori
Øvrige artikler
Produktionsskolen i en stivnet uddannelseskultur – muligheder og dilemmaer i arbejdet med udsatte unge
Af Maj Sofie Rasmussen
Ambitionen med denne artikel er at udfordre en hierarkisk uddannelsestænkning, der placerer produktionsskolen nederst på den uddannelsesmæssige rangstige som en såkaldt ’taberskole’– både politisk og blandt de unge selv.
Artiklen tager afsæt i et praksisforskningsprojekt omkring marginaliserede unge på Nørrebro i København.
Projektets rammer udgøres af produktionsskolelinjen Kulturcoach.
Anmeldelser
- Katrin Hjort:
Det affektive arbejde - John Benedicto Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel & Camilla Schmidt (red.):
Kampen om daginstitutionen - Else Marie Bech (red.):
Professionel kærlighed – er der plads til følelser i professionelle relationer?
Redaktionel indledning
Pædagogikkens teori og praksis – eftersyn og eftertanke
I den pædagogiske og politiske debat om pædagogik og uddannelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begreberne teori og praksis, hvordan sammenhængen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent. Fænomenerne teori og praksis antages ofte at hænge sammen på en bestemt måde, eller de antages at kunne komme til at hænge sammen på en bestemt, ofte ’bedre’ måde, hvis bestemte modeller eller tilgange anvendes. På skoleområdet opfattes sammenhængen mellem teori-praksis ofte som lig med en sammenhæng mellem skolelære og livet uden for skolen. Her efterspørges ’mere’ eller ’bedre’ sammenhæng mellem skole og liv. Efterspørgslen er udtalt indenfor eksempelvis tilrettelæggelsen af gymnasiepædagogikum og indenfor velfærdsprofessionsuddannelserne. Krav om bedre sammenhæng mellem skole og liv afspejler sig også i politiske ønsker om mere praksisnær erhvervsorientering eller anvendelsesorientering indenfor de brede universitetsuddannelser, der ikke retter sig mod en bestemt profession eller et bestemt felt, men et bredt arbejdsmarked.
Når hverken begreberne teori og praksis hver for sig eller sammenhængen mellem dem, er særligt udfoldet eller præciseret, kan det skabe en uklar og ufrugtbar pædagogisk debat. Temanummerets ide er derfor at tage de konventionelle eller selvfølgelige formulerede sammenhænge ud af omløb og iagttage dem udefra. Det giver mulighed for at undersøge, hvad sammenhængenes elementer består i; for eksempel: Hvad er pædagogisk teori og hvad kan/skal den bruges til, hvis den skal ’bruges’? Hvordan ser det praktiske felt ud, hvad er pædagogisk praksis, og/eller hvilken betydning har praksis i videnssamfundet? Temanummeret undersøger også, hvad formulerede påstande om og strategier for mulige sammenhænge består i og betyder. For eksempel: Skal sammenhængen mellem teori og praksis være normativ, deskriptiv, forstås som anvendt viden – eller ingen af delene? Hvad er det for en sammenhæng, som forstås ved evidensbaseret praksis, eller i kravet om at gøre generelle universitetsuddannelser mere anvendelsesorienteret? Kan det at inddrage eksempler, case-beskrivelser eller at ’være konkret’ i en undervisningssammenhæng forstås som udtryk for praksisorientering eller teoretisk orientering? Endelig er det også temanummerets ide at undersøge, hvordan sammenhængen mellem pædagogisk teori og pædagogisk praksis kan formuleres og tænkes på ’andre’ måder – for eksempel som følge af pædagogikkens ændrede vilkår i det globale vidensamfund, eller i spørgsmål om kompetencer kan betragtes som brobygger mellem teori og praksis. Temanummeret behandler på den måde nogle af pædagogikkens nye vilkår i videnssamfundet, som aktualiserer et eftersyn og en eftertanke af pædagogikkens teori og praksis.
Temanummeret består både af artikler, der foretager en art oprydnings- eller rengøringsarbejde i begrebsuklarhederne, og/eller som kommer med konstruktive bud på betydningen af henholdsvis pædagogisk teori og pædagogisk praksis både hver for sig og sammen. Men det består også af artikler, der undersøger allerede formulerede (konventionelle) sammenhænge, hvor teori- og praksisbegreberne formes af forskellige strategier, og artikler der søger at reformulere teori-praksis sammenhængen.
Temanummerets artikler er organiseret i fire tematiske dele. Første del Pædagogikkens praksis under nye vilkår består af to artikler. Anden del Pædagogikkens teori består ligeledes af to artikler. Tredje del Pædagogikkens nye vilkår og gentænkning af forholdet mellem pædagogikkens teori og praksis indeholder fire artikler. Fjerde del Reformulering af måder at tænke teoretisk over pædagogisk teori afslutter temaet med en artikel. De fire dele med tilhørende artikler beskrives i korte indledninger, der lancerer hver del. Det gælder for flere af artiklerne, at de, selvom de er placeret i en bestemt del, fremskriver perspektiver af relevans for andre dele, hvilket understreger temaets kompleksitet og interne sammenhænge.
Birgitte Elle, Maria Christina Secher Schmidt og Trine Øland, gæsteredaktør Tone Saugstad