2014 #4

Pæda­go­gik­kens teori og praksis – eftersyn og eftertanke

I den pæda­go­gi­ske og politiske debat om pædagogik og uddan­nelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begre­berne teori og praksis, hvordan sam­men­hæn­gen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent. 

Tema­num­me­rets ide er at tage de kon­ven­tio­nelle eller selv­føl­ge­lige for­mu­le­rede sam­men­hænge ud af omløb og iagttage dem udefra.

  • Birgitte Elle, Tone Saugstad, Maria Christina Secher Schmidt & Trine Øland:
    Redak­tio­nel indledning
  • Anne­grethe Ahrenkiel & Camilla Schmidt:
    Rutiner kræver mere end rutine
  • Karin Højbjerg & Johanne Nielsen:
    Den per­son­lige dimension – om lærer­stu­de­ren­des opfat­telse af brug af abstrakt, teoretisk viden
  • Sven Erik Nordenbo:
    Pæda­go­gisk teori – et pseu­do­hi­sto­risk approach
  • John Benedicto Krejsler:
    Teorien som mulighed for at tænke ander­le­des – krigs­ma­ski­ner, kom­pe­ten­ceno­ma­der og andre (be)greb på pædagogik
  • Tone Saugstad:
    Goddag mand, økseskaft
  • Martin Blok Johansen:
    Behov, brud og Bachelard – om teori, metode og praksis
  • Kristian Larsen & Maria Christina Secher Schmidt:
    Teori og praksis – invers: Fra teori imple­men­te­res i praksis, til hvad praksis kræver af teori
  • Laura Louise Sarauw:
    Når kvalitet bliver til ikke-teori.
    Om kom­pe­tence- og anven­del­ses­o­ri­en­te­ring som ukonkret negation af teo­re­ti­ske og spe­ci­a­li­se­rede vide­re­gå­ende uddannelseselementer
  • Christian Sandbjerg Hansen & Trine Øland:
    Ana­ly­ti­ske poten­ti­a­ler ved for­skel­lige tilgange til studiet af pæda­go­gisk teori

Øvrige artikler

Pro­duk­tions­sko­len i en stivnet uddan­nel­ses­kul­tur – mulig­he­der og dilemmaer i arbejdet med udsatte unge

Af Maj Sofie Rasmussen

Ambi­tio­nen med denne artikel er at udfordre en hie­rar­kisk uddan­nel­ses­tænk­ning, der placerer pro­duk­tions­sko­len nederst på den uddan­nel­ses­mæs­sige rangstige som en såkaldt ’taber­skole’– både politisk og blandt de unge selv. 

Artiklen tager afsæt i et prak­sis­forsk­nings­pro­jekt omkring mar­gi­na­li­se­rede unge på Nørrebro i København. 

Pro­jek­tets rammer udgøres af pro­duk­tions­sko­le­linjen Kulturcoach. 

Anmel­del­ser

  • Katrin Hjort:
    Det affektive arbejde
  • John Benedicto Krejsler, Anne­grethe Ahrenkiel & Camilla Schmidt (red.):
    Kampen om daginstitutionen
  • Else Marie Bech (red.):
    Pro­fes­sio­nel kærlighed – er der plads til følelser i pro­fes­sio­nelle relationer?

Redak­tio­nel indledning

Pæda­go­gik­kens teori og praksis – eftersyn og eftertanke

I den pæda­go­gi­ske og politiske debat om pædagogik og uddan­nelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begre­berne teori og praksis, hvordan sam­men­hæn­gen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent. Fæno­me­nerne teori og praksis antages ofte at hænge sammen på en bestemt måde, eller de antages at kunne komme til at hænge sammen på en bestemt, ofte ’bedre’ måde, hvis bestemte modeller eller tilgange anvendes. På sko­le­om­rå­det opfattes sam­men­hæn­gen mellem teori-praksis ofte som lig med en sam­men­hæng mellem skolelære og livet uden for skolen. Her efter­spør­ges ’mere’ eller ’bedre’ sam­men­hæng mellem skole og liv. Efter­spørgs­len er udtalt indenfor eksem­pel­vis til­ret­te­læg­gel­sen af gym­na­sie­pæ­da­go­gi­kum og indenfor vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne. Krav om bedre sam­men­hæng mellem skole og liv afspejler sig også i politiske ønsker om mere prak­sisnær erhvervs­o­ri­en­te­ring eller anven­del­ses­o­ri­en­te­ring indenfor de brede uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­ser, der ikke retter sig mod en bestemt pro­fes­sion eller et bestemt felt, men et bredt arbejdsmarked.

Når hverken begre­berne teori og praksis hver for sig eller sam­men­hæn­gen mellem dem, er særligt udfoldet eller præ­ci­se­ret, kan det skabe en uklar og ufrugtbar pæda­go­gisk debat. Tema­num­me­rets ide er derfor at tage de kon­ven­tio­nelle eller selv­føl­ge­lige for­mu­le­rede sam­men­hænge ud af omløb og iagttage dem udefra. Det giver mulighed for at undersøge, hvad sam­men­hæn­ge­nes elementer består i; for eksempel: Hvad er pæda­go­gisk teori og hvad kan/skal den bruges til, hvis den skal ’bruges’? Hvordan ser det praktiske felt ud, hvad er pæda­go­gisk praksis, og/eller hvilken betydning har praksis i videns­sam­fun­det? Tema­num­me­ret under­sø­ger også, hvad for­mu­le­rede påstande om og stra­te­gier for mulige sam­men­hænge består i og betyder. For eksempel: Skal sam­men­hæn­gen mellem teori og praksis være normativ, deskrip­tiv, forstås som anvendt viden – eller ingen af delene? Hvad er det for en sam­men­hæng, som forstås ved evi­dens­ba­se­ret praksis, eller i kravet om at gøre generelle uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­ser mere anven­del­ses­o­ri­en­te­ret? Kan det at inddrage eksempler, case-beskri­vel­­ser eller at ’være konkret’ i en under­vis­nings­sam­men­hæng forstås som udtryk for prak­sis­o­ri­en­te­ring eller teoretisk ori­en­te­ring? Endelig er det også tema­num­me­rets ide at undersøge, hvordan sam­men­hæn­gen mellem pæda­go­gisk teori og pæda­go­gisk praksis kan for­mu­le­res og tænkes på ’andre’ måder – for eksempel som følge af pæda­go­gik­kens ændrede vilkår i det globale viden­sam­fund, eller i spørgsmål om kom­pe­ten­cer kan betragtes som brobygger mellem teori og praksis. Tema­num­me­ret behandler på den måde nogle af pæda­go­gik­kens nye vilkår i videns­sam­fun­det, som aktu­a­li­se­rer et eftersyn og en eftertanke af pæda­go­gik­kens teori og praksis.

Tema­num­me­ret består både af artikler, der foretager en art opryd­­nings- eller ren­gø­rings­ar­bejde i begrebs­u­klar­he­derne, og/eller som kommer med kon­struk­tive bud på betyd­nin­gen af hen­holds­vis pæda­go­gisk teori og pæda­go­gisk praksis både hver for sig og sammen. Men det består også af artikler, der under­sø­ger allerede for­mu­le­rede (kon­ven­tio­nelle) sam­men­hænge, hvor teori- og prak­sis­be­gre­berne formes af for­skel­lige stra­te­gier, og artikler der søger at refor­mu­lere teori-praksis sammenhængen.

Tema­num­me­rets artikler er orga­ni­se­ret i fire tematiske dele. Første del Pæda­go­gik­kens praksis under nye vilkår består af to artikler. Anden del Pæda­go­gik­kens teori består ligeledes af to artikler. Tredje del Pæda­go­gik­kens nye vilkår og gen­tænk­ning af forholdet mellem pæda­go­gik­kens teori og praksis inde­hol­der fire artikler. Fjerde del Refor­mu­le­ring af måder at tænke teoretisk over pæda­go­gisk teori afslutter temaet med en artikel. De fire dele med til­hø­rende artikler beskrives i korte ind­led­nin­ger, der lancerer hver del. Det gælder for flere af artik­lerne, at de, selvom de er placeret i en bestemt del, frem­skri­ver per­spek­ti­ver af relevans for andre dele, hvilket under­stre­ger temaets kom­plek­si­tet og interne sammenhænge.

Birgitte Elle, Maria Christina Secher Schmidt og Trine Øland, gæste­re­dak­tør Tone Saugstad