Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2014 #3

Ny teknologi i vel­færds­pro­fes­sio­ner

Velfærdsteknologi‑, digi­ta­li­­se­rings- og innova­tions­dags­or­de­ner fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udvik­lin­gen af vel­færds­sam­fun­det impli­ce­rer øget digi­ta­li­se­ring og innova­tion af vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger. Men hvad taler vi over­ho­ve­det om, når vi taler om digi­ta­li­se­ring og vel­færds­tek­no­logi?

  • Marianne Brodersen, Mikala Hansbøl & Bodil Øster:
    Redak­tio­nel ind­led­ning 
  • Kasper Schiølin:
    Digi­ta­li­se­rin­gen af dag­in­sti­tu­tio­nerne – hvorfor ikke bare lade være?
  • Søren Langager:
    Vel­færds­tek­no­logi og handicap – øget frihed til mindre samvær?
  • Lene Storgaard Brok & Vibeke Schrøder:
    Hvordan ændrer tek­no­lo­gier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærer­ar­bej­det
  • Mikala Hansbøl:
    Flere veje til at begribe og håndtere teknologi i pro­fes­sions­ar­bej­det

Øvrige artikler

Fan­ta­si­ens Betydning: Et bidrag til barn­dom­mens gen­for­tryl­lelse

Af Thomas Gitz-Johansen

Fantasi er et essen­ti­elt element i dagdrømme, fan­ta­sil­ege, eventyr, rollespil og andre fan­ta­si­for­mer. I fantasien foregår meget af børns bear­bejd­ning og under­sø­gelse af den indre og ydre verden.

Artiklen argu­men­te­rer for, at den pæda­go­gi­ske verden, som i stigende grad fokuserer på det målbare og det pro­duk­tive, ikke må glemme betyd­nin­gen af at give plads og inspira­tion til børns fan­ta­si­ver­de­ner.

Anmel­del­ser

  • Gitte Meyer:
    I PRAXIS … aktu­a­li­se­ring af en tabt dimension
  • John Hattie og Gregory Yates:
    Visible Learning and the Science of How We Learn
  • Lene Byriel:
    PÅ TRODS – Stemmer fra Den Øko­lo­gi­ske Pro­duk­tions­skole på Nørrebro
  • Helene Ratner:
    Inklusion – Dilemmaer i orga­ni­sa­tion, pro­fes­sion og praksis
  • Steen Nepper Larsen:
    Dannelse – en sam­tids­kri­tisk og idéhi­sto­risk revi­ta­li­se­ring
  • Steen Nepper Larsen & Stig Skov Mortensen (red.):
    Uni­ver­si­tets­ver­de­nen – fler­stem­mige visioner
  • Anette Faye Jacobsen, Anne Katrine Gjerløff:
    Da skolen blev sat i system, bind 3 af Dansk Sko­le­hi­sto­rie 1850 – 1920
  • Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen, Jens Dolin og Gitte Holten Ingerslev (red.):
    Uni­ver­si­tets­pæ­da­go­gik
  • Christian Aabro (red.):
    Læring i dag­in­sti­tu­tio­ner – et ero­brings­for­søg
  • Karsten Tuft:
    Pædagogik og etik
  • Gert J. J. Biesta:
    Den smukke risiko i uddan­nelse og pædagogik

Redak­tio­nel ind­led­ning

Ny teknologi i vel­færds­pro­fes­sio­ner

Velfærdsteknologi‑, digi­ta­li­­se­rings- og innova­tions­dags­or­de­ner fylder mere og mere i Danmark og inter­na­tio­nalt. 2013 var fx året hvor Christine Antorini annon­ce­rede, at alle dag­in­sti­tu­tio­ner burde have en IT-strategi. For blot få år siden var der en heftig debat om, hvorvidt IT over­ho­ve­det hørte hjemme i dag­in­sti­tu­tio­nerne. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udvik­lin­gen af vel­færds­sam­fun­det impli­ce­rer øget digi­ta­li­se­ring og innova­tion af vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger.

Men hvad taler vi over­ho­ve­det om, når vi taler om digi­ta­li­se­ring og vel­færds­tek­no­logi? I poli­cy­do­ku­men­ter, som fx Digi­ta­li­se­rings­sty­rel­sens nyeste strategi fra 2013, fremhæves alt fra tele­me­di­cin og digital sags­be­hand­ling over vel­færds­tek­no­logi i pleje og omsorg til digital læring og under­vis­ning (Digi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen, 2013). Der er utvivl­s­omt tale om markante og grund­læg­gende infra­struk­tu­relle ommøb­le­rin­ger af vores samfund i vel­fær­dens, vel­færds­sam­fun­dets, vel­færds­tek­no­lo­gi­ens, digi­ta­li­se­rin­gens og innova­tio­nens navn. Men er det nød­ven­dig­vis entydige for­an­drin­ger – og har ind­fø­relse af iPads i bør­ne­ha­ver over­ho­ve­det noget at gøre med for­flyt­nings­løf­te­an­læg til mennesker med bevæ­gel­ses­han­di­cap, læge­kon­sul­ta­tion via inter­net­tet eller brug af intranet og smart­bo­ards i fol­ke­sko­len?

Fælles for for­an­drin­gerne er at de sniger sig ind på os, og fra at være omdis­ku­te­rede strids­punk­ter – som brugen af IT i dag­in­sti­tu­tio­ner – bliver de til selv­føl­ge­lig og ønsk­vær­dig udvikling, som kun få sætter spørgs­måls­tegn ved. Det gælder ny teknologi i vel­færds­pro­fes­sio­nerne, og det gælder ny teknologi i hver­dags­liv og sam­funds­liv i øvrigt. Hvem kan være mod­stan­der af ny teknologi, som indis­kuta­belt giver nye mulig­he­der – for at kom­mu­ni­kere og være i kontakt, for at udføre manuelt arbejde, for at lære på nye måder og for at kom­pen­sere for funk­tions­ned­sæt­tel­ser? Men samtidig former den nye teknologi vores hand­le­må­der og for­stå­el­ses­ka­te­go­rier. Eller som Sherry Turkle, der igennem en årrække har forsket i hvordan rela­tio­nen mellem mennesker og teknologi forandres, udtrykker det:

”Vi skaber vore bygninger”, sagde Winston Churchill ” – derefter skaber de os”.. Det samme kan siges om vores digitale tek­no­lo­gier. Teknologi er blevet inti­mi­te­tens arkitekt. At være online udgør en fristelse. Til­truk­ket af illu­sio­nen om venskab uden ledsa­gende krav om nærhed, udfører vi ”risikofri” hand­lin­ger i Second Life og sam­men­blan­der spredte postings på Facebook med autentisk kom­mu­ni­ka­tion. Og nu stilles vi ”sociale robotter” i udsigt, som lokker med at forene sel­ska­be­lig­hed med bekvem­me­lig­hed. (Turkle 2012, redak­tio­nens over­sæt­telse)

Turkle stiller med sine analyser spørgs­måls­tegn ved, om de ’bekvemme’ tek­no­lo­gi­ske løsninger betyder en øget distan­ce­ring og mel­lem­men­ne­ske­lig frem­med­gø­relse. Dette spørgsmål kan for­modent­lig med rette overføres til vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger som robot­støv­su­gere og robot­toilet­ter, hvor men­ne­ske­lig omsorg og pleje erstattes af maski­nelle løsninger. Men også email-læge­­kon­­sul­ta­tio­­ner, e‑læring, skole-intra og brug af apps som alter­na­tiv til at ringe til en krise-telefon er eksempler på vel­færds­op­ga­ver, som tidligere krævede fysisk til­ste­de­væ­relse i det samme rum eller som minimum på samme tidspunkt. Nu sættes et elek­tro­nisk filter ind, som reducerer den men­ne­ske­lige kontakt – i nogle tilfælde ved at fjerne den helt, i andre ved at reducere den ’spildtid’ som mundtlig kom­mu­ni­ka­tion eller et fysisk møde indebærer. Til­sva­rende kan man spørge, hvordan til­ste­de­væ­ret af digitale redskaber påvirker de rum hvor brugere og pro­fes­sio­nelle – fx elever og lærere – mødes, men nu mødes med og gennem digitale medier

Med reduk­tio­nen af den men­ne­ske­lige kontakt bevæger vi os nærmere på et ikke uvæ­sent­ligt element ved de aktuelle dags­or­de­ner om at fremme digi­ta­li­se­ring og teknologi i velfærd. Ofte (om ikke altid) fremhæves nye tek­no­lo­gi­ske løsninger som bud på effek­ti­vi­se­rin­ger og bespa­rel­ser inden for de for­skel­lige vel­færds­om­rå­der. Finans­mi­ni­ster Bjarne Corydon udtalte ved lan­ce­rin­gen af Rege­rin­gens strategi for digital velfærd: ”På tværs af den offent­lige sektor blander vi nu blod på hurtigt at udbrede de effektive løsninger til hele landet. Dermed kan borgerne se frem til en nemmere hverdag og mere selv­be­stem­melse over eget liv. Samtidig betyder det her, at der frigøres penge til at styrke fæl­les­ska­bet. Det synes jeg er værd at glæde sig over”(Finansministeriet 2013). Nye tek­no­lo­gi­ske løsninger forventes at kunne erstatte dyre og besvær­lige manuelle løsninger og udgøre såkaldt ’arbejds­kraft­be­spa­rende teknologi’. Samtidig lanceres en dagsorden om, at det er sådan det bør være – at nye tek­no­lo­gier skal have et bespa­rel­ses­po­ten­ti­ale. Teknologi som gør velfærden dyrere, fx fordi den kræver hjælp at bruge eller blot udvider bru­ger­grup­pens mulig­he­der uden at erstatte arbejds­kraft­tunge opgaver, risikerer dermed at blive ned­pri­o­ri­te­ret, uanset om det forbedrer kva­li­te­ten markant for borgere og mar­k­ar­bej­dere inden for et vel­færds­om­råde.

Det øko­no­mi­ske rationale, der knytter sig til de politiske visioner på området, handler imid­ler­tid ikke kun om bespa­rel­ser, men også om mulig­he­der for vækst. For­håb­nin­gen om, at ny teknologi kan bidrage til en reduktion i de offent­lige udgifter ledsages af en til­sva­rende optimisme hvad angår tek­no­lo­gi­ens ”poten­ti­ale for innova­tion, vækst og job­s­ka­belse i det private erhvervs­liv” (Digi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen 2013). Vel­færds­tek­no­logi kan hermed siges at indtage en central plads som politisk løsning på kon­kur­ren­ce­stats­lige udfor­drin­ger i en proces, hvor det offent­ligt betalte vel­færds­ar­bejde udlægges som for­søgs­mark for private inve­sto­rers eks­pe­ri­men­ter med nye produkter.

Med tema­num­me­ret om ny teknologi i vel­færds­pro­fes­sio­ner ønsker vi at stille spørgs­måls­tegn ved nogle af de selv­føl­ge­lig­he­der, som aktuelt dominerer udsynet når ny teknologi og digi­ta­li­se­ring i vel­færds­pro­fes­sio­nerne drøftes og iværk­sæt­tes. Dette vil tema­num­me­ret gøre, dels ved at sætte spot på hvilke betyd­nin­ger de aktuelle for­an­drin­ger har for såvel mål­grup­per som pro­fes­sio­ner inden for for­skel­lige vel­færds­om­rå­der, dels ved at udfordre de domi­ne­rende tek­no­lo­gi­for­stå­el­ser – og dermed de måder ny teknologi tænkes ’imple­men­te­ret’ på inden for vel­færds­om­rå­derne.

Tema­num­me­ret åbnes med Kasper Schiølins artikel, der stiller det for­fri­skende spørgsmål Digi­ta­li­se­ring af dag­in­sti­tu­tio­nerne – Hvorfor ikke bare lade være? Artiklen gør op med den selvfølge, hvormed nye tek­no­lo­gier fremføres som både naturlige og nød­ven­dige. Dette sker gennem på den ene side filo­so­fi­ske og litterære refe­ren­cer til bl.a. Hei­deg­gers tek­no­lo­gi­fi­lo­sofi og på den anden side ved at ansku­e­lig­gøre nogle af de øko­no­mi­ske inter­es­ser, der kan være på spil blandt aktører, som gør sig til fortalere for tek­no­lo­gisk udvikling og vækst.

I artiklen Vel­færds­tek­no­logi og handicap – øget frihed til mindre samvær? peger Søren Langager efter­føl­gende på tendenser og betyd­nin­ger i forhold til tek­no­lo­gi­ud­vik­lin­gen inden for pleje- og omsorgs­sek­to­ren med særligt fokus på ydelser til mennesker med handicap. Langager viser dels hvordan tek­no­lo­gi­ud­vik­lin­gen ten­den­ti­elt går hånd i hånd med effek­ti­vi­se­rin­ger og bespa­rel­ser, dels synliggør han hvordan tek­no­lo­gier, som for dele af mål­grup­perne kan opleves som for­bed­rende ved at give øget frihed og selv­stæn­dig­hed, for andre dele af mål­grup­perne (fx med kognitive udfor­drin­ger) kan virke som for­rin­gel­ser, fordi de betyder mindre nærvær og kontakt og samtidig kan være svære at bruge og få de ønskede positive virk­nin­ger af.

Lene Storgaard Brok og Vibeke Schrøder stiller efter­føl­gende spørgs­må­lene: Hvordan ændrer tek­no­lo­gier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærer­ar­bej­det? Med cases fra fol­ke­sko­le­læ­re­res brug af bl.a. inter­ak­tive tavler og intranet i under­vis­ning og kom­mu­ni­ka­tion med eleverne ansku­e­lig­gø­res det, hvordan tek­no­lo­gi­erne bliver med- og mod­spil­lere i lærernes praksis – og ikke blot kan forstås som ’ting’ der ’imple­men­te­res’. I for­læn­gelse heraf pro­ble­ma­ti­se­res det, at der for entydigt sættes fokus på kurser og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling af lærerne når ny teknologi skal indføres.

Endelig pro­ble­ma­ti­se­rer Mikala Hansbøl i sin artikel Flere veje til at begribe og håndtere teknologi i pro­fes­sions­ar­bej­det, at vi lever i et samfund, der formidler ny digital teknologi som vejen frem, og som efter­spør­ger vel­færds­pro­fes­sio­nelle der kan bidrage aktivt til ’denne vej’. Med et sund­heds­cen­ter som eksempel belyses for­skel­lige måder at begrebs­lig­gøre teknologi og teknologi-menneske-sam­­funds­re­la­tio­­ner på, med henblik på at udvide de vel­færds­pro­fes­sio­nel­les hand­le­mu­lig­he­der i forhold til den eksi­ste­rende dagsorden om ny digital teknologi som (eneste?) løsning på vel­færds­sam­fun­dets problemer.

Marianne Brodersen & Bodil Øster, gæste­re­dak­tør Mikala Hansbøl

Refe­ren­cer:

Digi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen (2013). Digital velfærd. En lettere hverdag. Fæl­lesof­fent­lig strategi for 2013 – 2020. Regeringen/KL/Danske Regioner. September 2013.

Finans­mi­ni­ste­riet (2013): http://www.digst.dk/~/media/Files/Velf%C3%A6rdsteknologi/Strategi%20for%20digital%20velf%C3%A6rd/Pressemeddelelse_Strategi%20for%20digital%20velfaerd_2013%2009%2030.pdf

Turkie, Sherry (2012): www​.alo​ne​to​get​her​.com

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte