Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2014 #1

Læring i et ufaglært arbejds­liv

Temaet frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhverv­s­ud­dan­nel­ses­sy­ste­met.

  • Birgitte Elle, Janne Gleerup & Sissel Kondrup:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  •  Sissel Kondrup:
    Det ufaglærte arbejde som ramme for udvikling af lærings­i­den­ti­tet
  • Janne Glerup & Jacob Skjødt Nielsen:
    ”Skal vi ikke opfinde en rullende lærings­cafe?” Del­ta­gelse og prak­sisnær­hed som afsæt for innova­tive lære­pro­ces­ser i arbejds­li­vet
  • Henrik Hersom:
    Transfer – veje til sam­men­kob­ling af uddan­nelse og arbejde?
  • Axel Neubert:
    Voksen- og efter­ud­dan­nelse i en krisetid – økonomi, rammer og udfor­drin­ger

Øvrige artikler

Med lov skal uddan­nelse bygges – en for­tæl­ling om ændrede lærings­dis­kur­ser inden for pæda­gog­ud­dan­nel­sen

Af Ulrik Vibæk

Artiklen demon­stre­rer, hvordan pæda­gog­ud­dan­nel­sens lov­mæs­sige grundlag skaber en lærings­dis­kurs, der er gået fra at være rela­tio­nel og socialt dannende i sit udtryk til at blive instru­men­telt ori­en­te­ret. Den abstrakte viden der hviler i pæda­go­gik­ken bringes i fare, eftersom de teorier der under­vi­ses i skal være relevante for arbejds­mar­ke­det.

Med­bor­ger­skabs­dan­nelse i skolen. Axel Honneths demo­kra­ti­te­ori som under­vis­nings­stra­tegi

Af Simon Laumann Jørgensen

Hvordan kan med­bor­ger­sk­ab­ste­ori over­sæt­tes, så det bliver ved­kom­mende for lærere og elever? Der findes mange illu­stra­tio­ner på med­bor­ger­skabs­un­der­vis­nings­prak­sis fra ind- og udland, men det er ofte uklart hvilken betydning teorier har spillet for de for­skel­lige akti­vi­te­ter.

Sub­jek­ti­ve­ring af eleven i den danske fol­ke­skole, 1970 – 2010

Af Claus Drejer

Med få und­ta­gel­ser er det sjældent der dis­ku­te­res hvordan eleven sub­jek­ti­ve­res i fol­ke­sko­len.

Hvad menes med sub­jek­ti­ve­ring, og hvorfor over­ho­ve­det analysere hvordan eleven sub­jek­ti­ve­res i fol­ke­sko­len i 1970erne og efter årtu­sin­de­skif­tet?

Sub­jek­ti­ve­ring er en form for magt, hvor eleven tildeles en bestemt identitet, hvad enten eleven vil det eller ej.

Anmel­del­ser

  • Torsten Erlander, Niels Rosendal Jensen, Søren Langager, Kirsten Elisa Petersen (red.):
    Soci­al­pæ­da­go­gik – en grundbog
  • Carl Gustav Johannsen & Niels Ole Pors (red.):
    Evidens og syste­ma­ti­ske reviews
  • Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.):
    Gym­na­sie­pæ­da­go­gik. En grundbog
  • Christian Larsen, Erik Nørr, Pernille Sonne:
    Da skolen tog form. Bind 2 i Dansk Sko­le­hi­sto­rie 1780 – 1850

Redak­tio­nel ind­led­ning

Læring i et ufaglært arbejds­liv

Dette nummer af DpT sætter fokus på kortud­dan­ne­des og ufag­lær­tes adgang til og del­ta­gelse i det formelle uddan­nel­ses­sy­stem og læring på arbejds­plad­sen. Uddan­nel­ses­sy­ste­met for kortud­dan­nede omfatter arbejds­mar­keds­ud­dan­nel­ser, almen vok­se­nud­dan­nelse samt for­be­re­dende vok­se­nud­dan­nelse, og de omtales sæd­van­lig­vis under et som ’voksen- og erhverv­s­ud­dan­nel­serne’ (VEU). DpTs tema præ­sen­te­rer bidrag, der frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav denne målgruppe mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter i voksen- og efter­ud­dan­nel­ses­sy­ste­met og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus mod hvilke rammer der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhverv­s­ud­dan­nel­ses­sy­ste­met.

Livslang læring som vel­færds­po­li­tisk redskab

Der er i de vestlige lande en udbredt konsensus om, at livslang læring forstået som fortsat opkva­li­fi­ce­ring er en afgørende for­ud­sæt­ning for omstil­lin­gen fra indu­stri­sam­fund til videns­sam­fund (Biesta 2006, Field 2006). På samme måde anses uddan­nelse som redskaber, der kan sikre såvel social inte­gra­tion som indi­vi­duel og sam­funds­mæs­sig velfærd og velstand. Også inden for voksen- og erhverv­s­ud­dan­nel­ses­om­rå­det har der i mange år været opmærk­som­hed på vig­tig­he­den af opkva­li­fi­ce­rin­gen af den danske arbejds­styrke (se fx om Rege­rings­grund­la­get 2011 som omtales i Neuberts artikel i dette nummer), hvilket har resul­te­ret i at videre- og efter­ud­dan­nelse ligeledes har en central plads i overenskom­sterne (Due et al 2004).

Poli­tik­kerne eller dis­kur­serne om vok­se­nud­dan­nelse har historisk været og er fortsat præget af for­skel­lige ratio­na­ler. Der gælder eksem­pel­vis et stærkt økonomisk rationale, hvor vok­se­nud­dan­nel­sens formål primært ses som at producere kva­li­fi­ce­ret arbejds­kraft, der matcher arbejds­mar­ke­dets efter­spørgsel.  Men der kan også iden­ti­fi­ce­res et mere humanistisk/demokratisk ori­en­te­ret rationale, hvor vok­se­nud­dan­nel­sens formål udvides til også at skabe betin­gel­ser for udvikling af kom­pe­tente og myndige borgere med de nød­ven­dige for­ud­sæt­nin­ger for at deltage i de demo­kra­ti­ske processer i bredere sam­funds­mæs­sig forstand (Heidemann 2003). En sådan opdeling eksi­ste­rer natur­lig­vis ikke rent; begge ratio­na­ler findes i poli­tik­ker på området, men der har i for­skel­lige perioder været for­skel­lige vægt­nin­ger, hvilket blandt andet har været influeret af, at for­skel­lige politiske aktører (Unesco, OECD, EU og Nordisk Mini­ster­råd) med for­skel­lige foki har været med til at præge den inter­na­tio­nale dagsorden. Tendensen siden midten af 1990’erne har været, at det øko­no­mi­ske rationale bliver stadigt mere domi­ne­rende, og at den stadig næsten ude­luk­kende  offent­ligt finan­si­e­rede vok­se­nud­dan­nel­ses hoved­for­mål er at udvikle del­ta­ger­nes arbejds­mar­keds­ret­tede kom­pe­ten­cer.

I svensk forskning peges der på, at den histo­ri­ske udvikling i poli­tik­ken om voksen- og erhverv­s­ud­dan­nel­serne er ken­de­teg­net ved, at der er sket et skift i mål­grup­pen. Tidligere var det i hvert fald i Sverige voksne med særligt poten­ti­ale, som ikke havde fået en erhvervskom­pe­ten­ce­gi­vende uddan­nelse i deres ungdom, der skulle sikres adgang til uddan­nelse senere i livet. I dag bliver alle opfattet som uddan­nel­ses­eg­nede subjekter (Fejes 2006). En sådan ansvars­for­skyd­ning i poli­tik­ken kendes i Danmark og Europa inden for såvel social- som uddan­nel­ses­po­li­tik­ken, hvor livslang læring er gået fra at være den enkeltes ret, hvor det var statens pligt at sikre relevante uddan­nel­ses­til­bud, til at den enkelte i dag har pligt til at engagere sig i livslang læring (Biesta 2006, Elle 2008). De, der ikke deltager, bliver italesat som en dobbelt risi­ko­gruppe: Dels risikerer de eks­klu­sion fra arbejds­mar­ke­det, dels bliver de en belast­ning for udvik­lin­gen af en kon­kur­ren­ce­dyg­tig sam­fund­s­ø­ko­nomi og hermed en trussel mod den herskende opfat­telse af sam­funds­mæs­sige velfærd og velstand (Brine 2006). Forsk­nin­gen peger således på, at der er sket en indi­vi­du­a­li­se­ring af ansvaret for livslang læring, hvor alle for­plig­tes på at posi­tio­nere sig som uddan­nel­ses­eg­nede subjekter og aktivt engagere sig i formel videre- og efter­ud­dan­nelse for at ved­li­ge­holde sine arbejds­mar­keds­ret­tede kva­li­fi­ka­tio­ner.

Kortud­dan­nede og ufaglærte i viden­sam­fun­det: hvad er problemet?

Den sam­funds­mæs­sige udvikling mod videns­sam­fun­det som rummer et løfte om øget pro­duk­ti­vi­tet og for­bed­rede leve­stan­dar­ter, inde­hol­der samtidig en risiko for en delvis blind repro­duk­tion af kendte stra­te­gier og en mar­gi­na­li­se­ring af dem, der ikke er i stand til at  håndtere de nye vilkår. Herved udvides den socioø­ko­no­mi­ske kløft mellem dem, der tager del i, og dem der står uden for videns­sam­fun­det (Bélanger og Tuijnman 1997).

En af de mest udsatte grupper i videns­sam­fun­det er ufaglærte og kortud­dan­nede. De har de færreste formelle kom­pe­ten­cer og dermed sværest ved at imø­de­komme videns­sam­fun­dets efter­spørgsel på arbejds­kraft samtidig med, at især de kortud­dan­nede for­ven­te­ligt vil skulle omstille sig mange gange i løbet af et aktivt arbejds­liv. Der er en udbredt konsensus om, at disse grupper kan øge deres kom­pe­ten­cer og sikre deres employ­a­bi­lity gennem del­ta­gelse i voksen- og efter­ud­dan­nelse (Boeren et al 2010). Men opgø­rel­ser over for­de­lin­gen af videre- og efter­ud­dan­nelse viser, at de mest udsatte grupper deltager mindst i formel videre- og efter­ud­dan­nelse (Boeren et al 2010, Tre­part­s­ud­val­get 2006). Opgø­rel­serne over brugen af VEU afslører ikke over­ra­skende en ’Mat­t­hæu­s­ef­fekt’, hvor de, der i forvejen har mest uddan­nelse, har størst sand­syn­lig­hed for at deltage i VEU. Hertil kommer, at de kortud­dan­nede har færre mulig­he­der for læring i arbejdet, umid­del­bart synes mindre moti­ve­rede for kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling, ligesom eva­lu­e­rin­ger viser, at de kortud­dan­nede også oplever et mindre udbytte af efter­ud­dan­nel­ses­til­bud­dene. Endelig er virk­som­he­der og arbejds­plad­ser til­bø­je­lige til primært at investere i videre- og efter­ud­dan­nelse af deres velud­dan­nede ker­ne­ar­bejds­kraft, hvorfor nogle kortud­dan­nede varetager job­funk­tio­ner, som arbejds­gi­verne ofte ikke ønsker at investere efter­ud­dan­nel­ses­penge i.

Forsk­nin­gen om læring i arbejds­li­vet viser, hvordan arbejdets indhold og orga­ni­se­ring, de sociale og politiske fæl­les­ska­ber på arbejds­plad­serne og med­ar­bej­der­nes lærings­for­løb spiller en afgørende rolle for den læring, der finder sted på arbejds­plad­sen (Jørgensen og Warring 2004, Andersen og Jørgensen 2002). Det har udfordret fore­stil­lin­gen om, at kva­li­­fi­­ce­rings- og lære­pro­ces­ser bedst eller alene fore­kom­mer i formelle uddan­nel­ses­sam­men­hænge. Med fokus på arbejds­plad­sen som lærings­rum åbnes der ikke blot for nye afdæk­nin­ger af, hvad der ken­de­teg­ner læring i arbejdet; der åbnes også op for, at der kan arbejdes langt mere bevidst med udvikling af arbejds­plad­sen som et lærings­miljø, der til­go­de­ser med­ar­bej­der­nes for­skel­lige lærings­be­hov.  Hertil kommer, at virk­som­he­der­nes lærings­kul­tur spiller en afgørende rolle med­ar­bej­der­nes mulig­he­der for at opnå formel kva­li­fi­ce­ring gennem formel uddan­nelse i relation til deres arbejde (Hefler 2010, Kock et al 2007, Pedersen et al 2009, Riddell et al 2009, Sørensen 2000).

Konsensus om, at livslang læring og vok­se­nud­dan­nelse er et centralt vel­færds­po­li­tisk redskab, rejser således en række pro­blem­stil­lin­ger, der ikke alene handler om adgang og del­ta­gelse, men også hvilke indhold og form der etableres som rammer for såvel lære­pro­ces­ser i videre- og efter­ud­dan­nel­ses­sy­ste­met som på arbejds­plad­sen. Dette tema­num­mers artikler bidrager med nyere forsk­nin­gen i området og giver nogle bud på, hvordan man kan forbedre del­ta­­gel­­ses- og lærings­be­tin­gel­serne for kortud­dan­nede og ufaglærte grupper.

Tema­num­me­rets artikler

I tema­num­me­ret anlægges et kritisk under­sø­gende blik på kortud­dan­nede og ufag­lær­tes lærings- og udvik­lings­be­tin­gel­ser. I nogle artikler rettes fokus mod det formelle uddan­nel­ses­sy­stem, arbejds­plad­serne og sam­spil­let mellem disse kon­tek­ster for læring og udvikling. I andre artikler lægges vægten på at udforske erfa­rin­ger med mere eks­pe­ri­men­telt anlagte forsøg på at skabe nye lærings­rum for denne målgruppe.

Artik­lerne tager fat i såvel teo­re­ti­ske tilgange til for­stå­else af de kortud­dan­ne­des ori­en­te­ring mod læring som mere metodisk rettede erfa­rin­ger fra forsk­­nings- og udvik­lings­pro­jek­ter, som søger at designe lærings­rum på tværs af vante insti­tu­tio­nelle skel og tan­ke­gange. Teoretisk anlægger artik­lerne et markant arbejds­livs­ret­tet blik på for­stå­el­sen af, hvad der motiverer de kortud­dan­nede, og hvordan de ori­en­te­rer sig overfor lærings­mu­lig­he­der med afsæt i arbejds­liv­ser­fa­rin­ger. Man kan sige, at artik­lerne er fælles om at udfordre tra­di­tio­nelle pæda­go­gi­ske for­stå­el­ser af ´transfer’, (dvs. anta­gel­sen om over­før­sel og anven­delse af viden fra en (uddan­nel­ses­mæs­sig) kontekst til nye sam­men­hænge), idet vægten i stedet lægges på en ander­le­des for­stå­else og ind­tænk­ning af erfa­rings­dan­nel­sen i arbejds­li­vet ved til­ret­te­læg­gel­ser af uddan­nel­ses­mu­lig­he­derne for mål­grup­pen.

Et andet samlede afsæt for de for­skel­lige artikler er ori­en­te­rin­gen mod spørgs­må­let om del­ta­ger­nes ind­fly­delse på egne læringsbehov/krav. Det gælder eksem­pel­vis ind­fly­delse i relation til form­giv­ning af uddan­­nel­­ses- og lærings­vil­kår for de ufaglærte og kortud­dan­nede. Fra forsk­nin­gen kender vi den positive sam­men­hæng mellem del­ta­gelse og moti­va­tion, men, som det udfoldes nærmere nedenfor og i artik­lerne, har en række reformer – såvel på arbejds­plad­sen som på vok­se­nud­dan­nel­ses­om­rå­det – påvirket både indhold og form i uddan­­nel­­ses- og lærings­ram­merne.

Skal man forstå betin­gel­serne for kortud­dan­nede og ufag­lær­tes del­ta­gelse i formel voksen- og efter­ud­dan­nelse, er det centralt at have blik for de sam­funds­mæs­sige ram­me­be­tin­gel­ser og herunder især de reformer på VEU-området som har ind­fly­delse på mål­grup­pens lærings­be­tin­gel­ser.  I den afslut­tende over­sigts­ar­ti­kel Voksen- og efter­ud­dan­nel­serne i en krisetid retter Axel Neubert fokus mod, hvordan udvik­lin­gen af rammerne får betydning for de kortud­dan­ne­des chancer på uddan­­nel­­ses- og arbejds­mar­ke­det. Neubert sætter fokus på de histo­ri­ske ændringer på VEU-området og gennemgår de nyeste politiske tiltag for således at åbne vores opmærk­som­hed mod de konkrete kon­se­kven­ser for mål­grup­pen. Artiklen tegner et billede af videre- og efter­ud­dan­nel­ses­om­råde, der i stigende grad præges af mar­keds­gø­relse, hvor en økonomisk opti­me­rings­lo­gik synes at dominere på bekost­ning en for­de­lings­po­li­tisk dagsorden, hvorved de for demo­­kra­ti­­se­rings- og dan­nel­ses­i­de­a­ler væsent­lige almene fær­dig­he­der risikerer at svækkes.

Sissel Kondrup beskæf­ti­ger sig i den ind­le­dende artikel Det ufaglærte arbejde som ramme for udvikling af lærings­i­den­ti­tetmed spørgs­må­let om, hvordan man kan forstå og analysere det ufaglærte arbejds­liv som en særlig ramme for med­ar­bej­der­nes udvikling af lærings­i­den­ti­tet. Dette gør Kondrup ved at undersøge rela­tio­nen mellem konkrete arbejds­liv­ser­fa­rin­ger og ori­en­te­rin­ger mod uddan­nelse. Artiklens pointer bygger på en under­sø­gelse af, hvordan ufaglært arbejde giver særlige betin­gel­ser for, at med­ar­bej­derne kan leve op til for­drin­gen om at posi­tio­nere sig som uddan­nel­ses­eg­nede subjekter og engagere sig i formel erhvervs­ret­tet videre- og efter­ud­dan­nelse.

I artiklen Skal vi ikke opfinde en lærings­cafe – om del­ta­gelse og prak­sisnær­hed som afsæt for innova­tive lære­pro­ces­ser i arbejds­li­vet belyser og dis­ku­te­rer Janne Gleerup og Jacob Skjødt Nielsen erfa­rin­ger fra et udvik­lings­pro­jekt, som er målrettet læring i arbejds­li­vet indenfor den danske ældrepleje. Artiklen peger på vig­tig­he­den af at eks­pe­ri­men­tere med udvikling af nye ind­dra­gende og prak­sisnære udvik­lings- og lærings­de­sign i relation til mål­grup­pen af kortud­dan­nede. Der redegøres for erfa­rin­gerne med et sådant eks­pe­ri­men­te­rende udvik­lings­pro­jekts styrker og svagheder, og pro­jek­t­de­sig­nets pæda­go­gi­ske og udvik­lings­te­o­re­ti­ske anta­gel­ser dis­ku­te­res. Artiklen slutter med en drøftelse af, hvordan pro­jek­tets empiriske erfa­rin­ger kan bidrage med nye pæda­go­gi­ske indsigter i del­ta­gel­ses­ba­se­ret og prak­sisnært forankret udvik­lings­ar­bejde og læring.

Henrik Hersom skriver i artiklen Transfer veje til sam­men­kob­ling af uddan­nelse og arbejde? om, hvordan vi kan forstå sam­spil­let mellem arbejds­li­vets lærings­kon­tek­ster og efter- og vide­reud­dan­nel­ses­mu­lig­he­derne. Artiklen tager afsæt i et konkret forsøgs- og udvik­lings­pro­jekt, som arbejder med ’transfer’ som en mulig bro mellem arbejde og uddan­nelse. Hersom peger på, at den forsk­nings­ba­se­rede eva­lu­e­ring viser, at transfer rummer en række mulig­he­der i relation til at imø­de­komme kortud­dan­nede og ufag­lær­tes arbejds­ba­se­rede lærings- og udvik­lings­be­hov. I et kritisk under­sø­gende per­spek­tiv peger Hersom imid­ler­tid på nogle upåagtede impli­ka­tio­ner af den domi­ne­rende for­stå­else og prak­ti­se­ring af trans­fer­ba­se­ret læring. Trans­fer­be­gre­bets foku­se­ring på over­før­sel af viden fra uddan­nelse til arbejds­liv pro­ble­ma­ti­se­res; i stedet betones nød­ven­dig­he­den af i højere grad at fokusere på, hvordan uddan­nel­sen kan inddrage og basere sig på prak­si­ser­fa­rin­ger fra del­ta­ger­nes konkrete arbejds­liv.

DpTs tema præ­sen­te­rer således del­ta­gel­ses­ba­se­ret og prak­sisnært udvik­lings­ar­bejde ’fra neden’, fra med­ar­bej­der­nes eller del­ta­ger­nes per­spek­tiv. Herved kan dels sådanne upåagtede elementer i arbejds­ud­fø­rel­sen syn­lig­gø­res, som ten­den­ti­elt for­svin­der i mere sty­rings­tek­no­kra­ti­ske optikker, dels kan med­ar­bej­dere fælles forholde sig til arbejdets van­ske­lig­he­der og udvik­lings­mu­lig­he­der. Sådanne nye former for ind­dra­gelse af med­ar­bej­dere garan­te­rer ikke, som det vises, at mulig­he­derne for at anvende ny viden i arbejdet uden videre lader sig omsætte. Kritiske røster kunne måske også mene, at de her præ­sen­te­rede projekter og erfa­rin­ger kunne risikere at vende sig mod de del­ta­gende med­ar­bej­dere som nye sty­rings­til­tag ’fra oven’, hvor noget, der ønskes, kan blive til noget, der afkræves. Det er ikke utæn­ke­ligt. Opgaven består også her i bestan­digt at udforske på hvilken måder, uddan­nelse kan til­ret­te­læg­ges for kortud­dan­nede grupper, således at læring også fremmer demo­kra­ti­ske aspekter, så deltagere kan agere proaktivt ift. udvik­lin­gen på arbejds­mar­ke­det, gribe sam­fun­dets kom­pe­ten­ce­ud­vik­lings­dags­or­de­ner og omsætte dem til udvikling af eget (arbejds)liv.

Birgitte Elle og gæste­re­dak­tø­rer Janne Gleerup & Sissel Kondrup

Refe­ren­cer:

Andersen, Vibeke & Christian Helms Jørgensen (2002): Det båndsty­rede bageri og den ustyrlige styrelse I: Illeris, Knud (red.) Udspil om læring i arbejds­li­vet, Roskilde Uni­ver­si­tets­for­lag

Andersen, Søren Kaj & Ove Kaj Pedersen (2010): De nordiske landes kon­kur­ren­ce­dyg­tig­hed – fra fle­xi­curity til mobi­ca­tion FAOS Forsk­nings­no­tat No. 107, Køben­havns Uni­ver­si­tet

Bélanger, Paul & Albert Tuijnman (1997): New Patterns of Adult Learning: A six-country com­pa­ra­tive study, Pergamon.

Biesta, Gert (2006): What’s the point in Lifelong Learning if Lifelong Learning Has No Point? On the Demo­cra­tic Deficit of Policies for Lifelong Learning. I: European Educa­tio­nal Research Journal Vol. 5 No. 3&4

Boeren, Ellen et al (2010): The­o­re­ti­cal models of par­ti­ci­pa­tion in adult education: the need for an inte­gra­ted model. I: Inter­na­tio­nal Journal of lifelong Education, Vol. 29 No.1

Brine, Jacky (2006): Lifelong Learning and the Knowledge Economy: Those That Know and Those That Do Not: The Discourse of the European Union Author(s). I: British Educa­tio­nal Research Journal, Vol. 32 No. 5

Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Ane Kolstrup (2004): Overenskom­ster­nes bestem­mel­ser om efter- og vide­reud­dan­nelse, FAOS Forsk­nings­no­tat No. 054, Køben­havns Uni­ver­si­tet

Elle, B. (2008): Nogle bemærk­nin­ger om kritik og pædagogik. DpTnr. 4

Fejes, Andreas (2006): Con­structing the adult learner – a govern mentality analysis. I: Studies in Education and Psy­cho­logy No. 106, Linköping Uni­ver­si­tet

Field, John (2006): Lifelong learning and the New Educa­tio­nal Order. Trentham Books

Hefler, Günter (2010): The qua­li­­fi­ca­tion-sup­por­ting company. The sig­ni­fi­cance of Formal Education in Small and Medium Orga­ni­sa­tions. Com­pa­ra­tive Report, Subpro­ject 4, LLL2010

Heidemann, Tove (2003): Dansk Tænkning I – Den vok­se­nud­dan­nel­ses­po­li­ti­ske diskurs fra 1994 til 2002. Projekt Kom­pe­ten­ce­må­ling, DPU/DEL www​.kom​pe​ten​cer​.net (11.09.2008).

Jørgensen, Christian Helms & Niels Warring (2004): Et dobbelt blik på læring på arbejds­plad­sen I: Vibeke Andersen, Bruno Clematide & Steen Høyrup (red.) Arbejds­plad­sen som lærings­miljø, Learning Lab Denmark, Roskilde Uni­ver­si­tets­for­lag

Pedersen, Oline, Jane Rohde Voigt, Niels Larsen, Steen Høyrup Pedersen & Morten Lassen (2009): Kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling i kontekst, Nationalt Center for Kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling

Sørensen, John Houman (2000): Per­so­na­le­stra­te­gi­ske valg og kva­li­fi­ce­ring I: Henning Jørgensen (red.) Vok­se­nud­dan­nel­sens kva­li­fi­ce­ring – indsigter fra en prak­se­o­lo­gisk ori­en­te­ret forsk­nings­ind­sats. CARMA, Aalborg Uni­ver­si­tet

Tre­part­s­ud­val­get (2006 a & b): Livslang opkva­li­fi­ce­ring og uddan­nelse for alle på arbejds­mar­ke­det – rapport fra Tre­part­s­ud­val­get, Bind 1 & 2:  Den frem­ti­dige voksen- og efter­ud­dan­nel­ses­ind­sats & Kort­læg­ning og analyser, Finans­mi­ni­ste­riet

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte