Læring i et ufaglært arbejdsliv
Temaet fremstiller og analyserer nogle af de konkrete betingelser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter og i ikke-formelle læringsaktiviteter på arbejdspladsen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for læreprocesser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet.
- Birgitte Elle, Janne Gleerup & Sissel Kondrup:
Redaktionel indledning - Sissel Kondrup:
Det ufaglærte arbejde som ramme for udvikling af læringsidentitet - Janne Glerup & Jacob Skjødt Nielsen:
”Skal vi ikke opfinde en rullende læringscafe?” Deltagelse og praksisnærhed som afsæt for innovative læreprocesser i arbejdslivet - Henrik Hersom:
Transfer – veje til sammenkobling af uddannelse og arbejde? - Axel Neubert:
Voksen- og efteruddannelse i en krisetid – økonomi, rammer og udfordringer
Øvrige artikler
Med lov skal uddannelse bygges – en fortælling om ændrede læringsdiskurser inden for pædagoguddannelsen
Af Ulrik Vibæk
Artiklen demonstrerer, hvordan pædagoguddannelsens lovmæssige grundlag skaber en læringsdiskurs, der er gået fra at være relationel og socialt dannende i sit udtryk til at blive instrumentelt orienteret. Den abstrakte viden der hviler i pædagogikken bringes i fare, eftersom de teorier der undervises i skal være relevante for arbejdsmarkedet.
Medborgerskabsdannelse i skolen. Axel Honneths demokratiteori som undervisningsstrategi
Af Simon Laumann Jørgensen
Hvordan kan medborgerskabsteori oversættes, så det bliver vedkommende for lærere og elever? Der findes mange illustrationer på medborgerskabsundervisningspraksis fra ind- og udland, men det er ofte uklart hvilken betydning teorier har spillet for de forskellige aktiviteter.
Subjektivering af eleven i den danske folkeskole, 1970 – 2010
Af Claus Drejer
Med få undtagelser er det sjældent der diskuteres hvordan eleven subjektiveres i folkeskolen.
Hvad menes med subjektivering, og hvorfor overhovedet analysere hvordan eleven subjektiveres i folkeskolen i 1970erne og efter årtusindeskiftet?
Subjektivering er en form for magt, hvor eleven tildeles en bestemt identitet, hvad enten eleven vil det eller ej.
Anmeldelser
- Torsten Erlander, Niels Rosendal Jensen, Søren Langager, Kirsten Elisa Petersen (red.):
Socialpædagogik – en grundbog - Carl Gustav Johannsen & Niels Ole Pors (red.):
Evidens og systematiske reviews - Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.):
Gymnasiepædagogik. En grundbog - Christian Larsen, Erik Nørr, Pernille Sonne:
Da skolen tog form. Bind 2 i Dansk Skolehistorie 1780 – 1850
Redaktionel indledning
Læring i et ufaglært arbejdsliv
Dette nummer af DpT sætter fokus på kortuddannedes og ufaglærtes adgang til og deltagelse i det formelle uddannelsessystem og læring på arbejdspladsen. Uddannelsessystemet for kortuddannede omfatter arbejdsmarkedsuddannelser, almen voksenuddannelse samt forberedende voksenuddannelse, og de omtales sædvanligvis under et som ’voksen- og erhvervsuddannelserne’ (VEU). DpTs tema præsenterer bidrag, der fremstiller og analyserer nogle af de konkrete betingelser, ønsker og krav denne målgruppe mødes med, både når det gælder livslang læring gennem deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter i voksen- og efteruddannelsessystemet og i ikke-formelle læringsaktiviteter på arbejdspladsen. Derved rettes fokus mod hvilke rammer der sættes for læreprocesser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet.
Livslang læring som velfærdspolitisk redskab
Der er i de vestlige lande en udbredt konsensus om, at livslang læring forstået som fortsat opkvalificering er en afgørende forudsætning for omstillingen fra industrisamfund til videnssamfund (Biesta 2006, Field 2006). På samme måde anses uddannelse som redskaber, der kan sikre såvel social integration som individuel og samfundsmæssig velfærd og velstand. Også inden for voksen- og erhvervsuddannelsesområdet har der i mange år været opmærksomhed på vigtigheden af opkvalificeringen af den danske arbejdsstyrke (se fx om Regeringsgrundlaget 2011 som omtales i Neuberts artikel i dette nummer), hvilket har resulteret i at videre- og efteruddannelse ligeledes har en central plads i overenskomsterne (Due et al 2004).
Politikkerne eller diskurserne om voksenuddannelse har historisk været og er fortsat præget af forskellige rationaler. Der gælder eksempelvis et stærkt økonomisk rationale, hvor voksenuddannelsens formål primært ses som at producere kvalificeret arbejdskraft, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Men der kan også identificeres et mere humanistisk/demokratisk orienteret rationale, hvor voksenuddannelsens formål udvides til også at skabe betingelser for udvikling af kompetente og myndige borgere med de nødvendige forudsætninger for at deltage i de demokratiske processer i bredere samfundsmæssig forstand (Heidemann 2003). En sådan opdeling eksisterer naturligvis ikke rent; begge rationaler findes i politikker på området, men der har i forskellige perioder været forskellige vægtninger, hvilket blandt andet har været influeret af, at forskellige politiske aktører (Unesco, OECD, EU og Nordisk Ministerråd) med forskellige foki har været med til at præge den internationale dagsorden. Tendensen siden midten af 1990’erne har været, at det økonomiske rationale bliver stadigt mere dominerende, og at den stadig næsten udelukkende offentligt finansierede voksenuddannelses hovedformål er at udvikle deltagernes arbejdsmarkedsrettede kompetencer.
I svensk forskning peges der på, at den historiske udvikling i politikken om voksen- og erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved, at der er sket et skift i målgruppen. Tidligere var det i hvert fald i Sverige voksne med særligt potentiale, som ikke havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres ungdom, der skulle sikres adgang til uddannelse senere i livet. I dag bliver alle opfattet som uddannelsesegnede subjekter (Fejes 2006). En sådan ansvarsforskydning i politikken kendes i Danmark og Europa inden for såvel social- som uddannelsespolitikken, hvor livslang læring er gået fra at være den enkeltes ret, hvor det var statens pligt at sikre relevante uddannelsestilbud, til at den enkelte i dag har pligt til at engagere sig i livslang læring (Biesta 2006, Elle 2008). De, der ikke deltager, bliver italesat som en dobbelt risikogruppe: Dels risikerer de eksklusion fra arbejdsmarkedet, dels bliver de en belastning for udviklingen af en konkurrencedygtig samfundsøkonomi og hermed en trussel mod den herskende opfattelse af samfundsmæssige velfærd og velstand (Brine 2006). Forskningen peger således på, at der er sket en individualisering af ansvaret for livslang læring, hvor alle forpligtes på at positionere sig som uddannelsesegnede subjekter og aktivt engagere sig i formel videre- og efteruddannelse for at vedligeholde sine arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer.
Kortuddannede og ufaglærte i vidensamfundet: hvad er problemet?
Den samfundsmæssige udvikling mod videnssamfundet som rummer et løfte om øget produktivitet og forbedrede levestandarter, indeholder samtidig en risiko for en delvis blind reproduktion af kendte strategier og en marginalisering af dem, der ikke er i stand til at håndtere de nye vilkår. Herved udvides den socioøkonomiske kløft mellem dem, der tager del i, og dem der står uden for videnssamfundet (Bélanger og Tuijnman 1997).
En af de mest udsatte grupper i videnssamfundet er ufaglærte og kortuddannede. De har de færreste formelle kompetencer og dermed sværest ved at imødekomme videnssamfundets efterspørgsel på arbejdskraft samtidig med, at især de kortuddannede forventeligt vil skulle omstille sig mange gange i løbet af et aktivt arbejdsliv. Der er en udbredt konsensus om, at disse grupper kan øge deres kompetencer og sikre deres employability gennem deltagelse i voksen- og efteruddannelse (Boeren et al 2010). Men opgørelser over fordelingen af videre- og efteruddannelse viser, at de mest udsatte grupper deltager mindst i formel videre- og efteruddannelse (Boeren et al 2010, Trepartsudvalget 2006). Opgørelserne over brugen af VEU afslører ikke overraskende en ’Matthæuseffekt’, hvor de, der i forvejen har mest uddannelse, har størst sandsynlighed for at deltage i VEU. Hertil kommer, at de kortuddannede har færre muligheder for læring i arbejdet, umiddelbart synes mindre motiverede for kompetenceudvikling, ligesom evalueringer viser, at de kortuddannede også oplever et mindre udbytte af efteruddannelsestilbuddene. Endelig er virksomheder og arbejdspladser tilbøjelige til primært at investere i videre- og efteruddannelse af deres veluddannede kernearbejdskraft, hvorfor nogle kortuddannede varetager jobfunktioner, som arbejdsgiverne ofte ikke ønsker at investere efteruddannelsespenge i.
Forskningen om læring i arbejdslivet viser, hvordan arbejdets indhold og organisering, de sociale og politiske fællesskaber på arbejdspladserne og medarbejdernes læringsforløb spiller en afgørende rolle for den læring, der finder sted på arbejdspladsen (Jørgensen og Warring 2004, Andersen og Jørgensen 2002). Det har udfordret forestillingen om, at kvalificerings- og læreprocesser bedst eller alene forekommer i formelle uddannelsessammenhænge. Med fokus på arbejdspladsen som læringsrum åbnes der ikke blot for nye afdækninger af, hvad der kendetegner læring i arbejdet; der åbnes også op for, at der kan arbejdes langt mere bevidst med udvikling af arbejdspladsen som et læringsmiljø, der tilgodeser medarbejdernes forskellige læringsbehov. Hertil kommer, at virksomhedernes læringskultur spiller en afgørende rolle medarbejdernes muligheder for at opnå formel kvalificering gennem formel uddannelse i relation til deres arbejde (Hefler 2010, Kock et al 2007, Pedersen et al 2009, Riddell et al 2009, Sørensen 2000).
Konsensus om, at livslang læring og voksenuddannelse er et centralt velfærdspolitisk redskab, rejser således en række problemstillinger, der ikke alene handler om adgang og deltagelse, men også hvilke indhold og form der etableres som rammer for såvel læreprocesser i videre- og efteruddannelsessystemet som på arbejdspladsen. Dette temanummers artikler bidrager med nyere forskningen i området og giver nogle bud på, hvordan man kan forbedre deltagelses- og læringsbetingelserne for kortuddannede og ufaglærte grupper.
Temanummerets artikler
I temanummeret anlægges et kritisk undersøgende blik på kortuddannede og ufaglærtes lærings- og udviklingsbetingelser. I nogle artikler rettes fokus mod det formelle uddannelsessystem, arbejdspladserne og samspillet mellem disse kontekster for læring og udvikling. I andre artikler lægges vægten på at udforske erfaringer med mere eksperimentelt anlagte forsøg på at skabe nye læringsrum for denne målgruppe.
Artiklerne tager fat i såvel teoretiske tilgange til forståelse af de kortuddannedes orientering mod læring som mere metodisk rettede erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojekter, som søger at designe læringsrum på tværs af vante institutionelle skel og tankegange. Teoretisk anlægger artiklerne et markant arbejdslivsrettet blik på forståelsen af, hvad der motiverer de kortuddannede, og hvordan de orienterer sig overfor læringsmuligheder med afsæt i arbejdslivserfaringer. Man kan sige, at artiklerne er fælles om at udfordre traditionelle pædagogiske forståelser af ´transfer’, (dvs. antagelsen om overførsel og anvendelse af viden fra en (uddannelsesmæssig) kontekst til nye sammenhænge), idet vægten i stedet lægges på en anderledes forståelse og indtænkning af erfaringsdannelsen i arbejdslivet ved tilrettelæggelser af uddannelsesmulighederne for målgruppen.
Et andet samlede afsæt for de forskellige artikler er orienteringen mod spørgsmålet om deltagernes indflydelse på egne læringsbehov/krav. Det gælder eksempelvis indflydelse i relation til formgivning af uddannelses- og læringsvilkår for de ufaglærte og kortuddannede. Fra forskningen kender vi den positive sammenhæng mellem deltagelse og motivation, men, som det udfoldes nærmere nedenfor og i artiklerne, har en række reformer – såvel på arbejdspladsen som på voksenuddannelsesområdet – påvirket både indhold og form i uddannelses- og læringsrammerne.
Skal man forstå betingelserne for kortuddannede og ufaglærtes deltagelse i formel voksen- og efteruddannelse, er det centralt at have blik for de samfundsmæssige rammebetingelser og herunder især de reformer på VEU-området som har indflydelse på målgruppens læringsbetingelser. I den afsluttende oversigtsartikel Voksen- og efteruddannelserne i en krisetid retter Axel Neubert fokus mod, hvordan udviklingen af rammerne får betydning for de kortuddannedes chancer på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Neubert sætter fokus på de historiske ændringer på VEU-området og gennemgår de nyeste politiske tiltag for således at åbne vores opmærksomhed mod de konkrete konsekvenser for målgruppen. Artiklen tegner et billede af videre- og efteruddannelsesområde, der i stigende grad præges af markedsgørelse, hvor en økonomisk optimeringslogik synes at dominere på bekostning en fordelingspolitisk dagsorden, hvorved de for demokratiserings- og dannelsesidealer væsentlige almene færdigheder risikerer at svækkes.
Sissel Kondrup beskæftiger sig i den indledende artikel Det ufaglærte arbejde som ramme for udvikling af læringsidentitetmed spørgsmålet om, hvordan man kan forstå og analysere det ufaglærte arbejdsliv som en særlig ramme for medarbejdernes udvikling af læringsidentitet. Dette gør Kondrup ved at undersøge relationen mellem konkrete arbejdslivserfaringer og orienteringer mod uddannelse. Artiklens pointer bygger på en undersøgelse af, hvordan ufaglært arbejde giver særlige betingelser for, at medarbejderne kan leve op til fordringen om at positionere sig som uddannelsesegnede subjekter og engagere sig i formel erhvervsrettet videre- og efteruddannelse.
I artiklen Skal vi ikke opfinde en læringscafe – om deltagelse og praksisnærhed som afsæt for innovative læreprocesser i arbejdslivet belyser og diskuterer Janne Gleerup og Jacob Skjødt Nielsen erfaringer fra et udviklingsprojekt, som er målrettet læring i arbejdslivet indenfor den danske ældrepleje. Artiklen peger på vigtigheden af at eksperimentere med udvikling af nye inddragende og praksisnære udviklings- og læringsdesign i relation til målgruppen af kortuddannede. Der redegøres for erfaringerne med et sådant eksperimenterende udviklingsprojekts styrker og svagheder, og projektdesignets pædagogiske og udviklingsteoretiske antagelser diskuteres. Artiklen slutter med en drøftelse af, hvordan projektets empiriske erfaringer kan bidrage med nye pædagogiske indsigter i deltagelsesbaseret og praksisnært forankret udviklingsarbejde og læring.
Henrik Hersom skriver i artiklen Transfer veje til sammenkobling af uddannelse og arbejde? om, hvordan vi kan forstå samspillet mellem arbejdslivets læringskontekster og efter- og videreuddannelsesmulighederne. Artiklen tager afsæt i et konkret forsøgs- og udviklingsprojekt, som arbejder med ’transfer’ som en mulig bro mellem arbejde og uddannelse. Hersom peger på, at den forskningsbaserede evaluering viser, at transfer rummer en række muligheder i relation til at imødekomme kortuddannede og ufaglærtes arbejdsbaserede lærings- og udviklingsbehov. I et kritisk undersøgende perspektiv peger Hersom imidlertid på nogle upåagtede implikationer af den dominerende forståelse og praktisering af transferbaseret læring. Transferbegrebets fokusering på overførsel af viden fra uddannelse til arbejdsliv problematiseres; i stedet betones nødvendigheden af i højere grad at fokusere på, hvordan uddannelsen kan inddrage og basere sig på praksiserfaringer fra deltagernes konkrete arbejdsliv.
DpTs tema præsenterer således deltagelsesbaseret og praksisnært udviklingsarbejde ’fra neden’, fra medarbejdernes eller deltagernes perspektiv. Herved kan dels sådanne upåagtede elementer i arbejdsudførelsen synliggøres, som tendentielt forsvinder i mere styringsteknokratiske optikker, dels kan medarbejdere fælles forholde sig til arbejdets vanskeligheder og udviklingsmuligheder. Sådanne nye former for inddragelse af medarbejdere garanterer ikke, som det vises, at mulighederne for at anvende ny viden i arbejdet uden videre lader sig omsætte. Kritiske røster kunne måske også mene, at de her præsenterede projekter og erfaringer kunne risikere at vende sig mod de deltagende medarbejdere som nye styringstiltag ’fra oven’, hvor noget, der ønskes, kan blive til noget, der afkræves. Det er ikke utænkeligt. Opgaven består også her i bestandigt at udforske på hvilken måder, uddannelse kan tilrettelægges for kortuddannede grupper, således at læring også fremmer demokratiske aspekter, så deltagere kan agere proaktivt ift. udviklingen på arbejdsmarkedet, gribe samfundets kompetenceudviklingsdagsordener og omsætte dem til udvikling af eget (arbejds)liv.
Birgitte Elle og gæsteredaktører Janne Gleerup & Sissel Kondrup
Referencer:
Andersen, Vibeke & Christian Helms Jørgensen (2002): Det båndstyrede bageri og den ustyrlige styrelse I: Illeris, Knud (red.) Udspil om læring i arbejdslivet, Roskilde Universitetsforlag
Andersen, Søren Kaj & Ove Kaj Pedersen (2010): De nordiske landes konkurrencedygtighed – fra flexicurity til mobication FAOS Forskningsnotat No. 107, Københavns Universitet
Bélanger, Paul & Albert Tuijnman (1997): New Patterns of Adult Learning: A six-country comparative study, Pergamon.
Biesta, Gert (2006): What’s the point in Lifelong Learning if Lifelong Learning Has No Point? On the Democratic Deficit of Policies for Lifelong Learning. I: European Educational Research Journal Vol. 5 No. 3&4
Boeren, Ellen et al (2010): Theoretical models of participation in adult education: the need for an integrated model. I: International Journal of lifelong Education, Vol. 29 No.1
Brine, Jacky (2006): Lifelong Learning and the Knowledge Economy: Those That Know and Those That Do Not: The Discourse of the European Union Author(s). I: British Educational Research Journal, Vol. 32 No. 5
Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Ane Kolstrup (2004): Overenskomsternes bestemmelser om efter- og videreuddannelse, FAOS Forskningsnotat No. 054, Københavns Universitet
Elle, B. (2008): Nogle bemærkninger om kritik og pædagogik. DpTnr. 4
Fejes, Andreas (2006): Constructing the adult learner – a govern mentality analysis. I: Studies in Education and Psychology No. 106, Linköping Universitet
Field, John (2006): Lifelong learning and the New Educational Order. Trentham Books
Hefler, Günter (2010): The qualification-supporting company. The significance of Formal Education in Small and Medium Organisations. Comparative Report, Subproject 4, LLL2010
Heidemann, Tove (2003): Dansk Tænkning I – Den voksenuddannelsespolitiske diskurs fra 1994 til 2002. Projekt Kompetencemåling, DPU/DEL www.kompetencer.net (11.09.2008).
Jørgensen, Christian Helms & Niels Warring (2004): Et dobbelt blik på læring på arbejdspladsen I: Vibeke Andersen, Bruno Clematide & Steen Høyrup (red.) Arbejdspladsen som læringsmiljø, Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag
Pedersen, Oline, Jane Rohde Voigt, Niels Larsen, Steen Høyrup Pedersen & Morten Lassen (2009): Kompetenceudvikling i kontekst, Nationalt Center for Kompetenceudvikling
Sørensen, John Houman (2000): Personalestrategiske valg og kvalificering I: Henning Jørgensen (red.) Voksenuddannelsens kvalificering – indsigter fra en prakseologisk orienteret forskningsindsats. CARMA, Aalborg Universitet
Trepartsudvalget (2006 a & b): Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet – rapport fra Trepartsudvalget, Bind 1 & 2: Den fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats & Kortlægning og analyser, Finansministeriet
