Del på facebook
Del på email

Samle sit eget verdensrum

Bodil Chri­sten­sen
Peter Brodersen (red): Det lærende menneske. Seks tilgange til pædagogisk praksis

Peter Brodersen (red): Det lærende menneske. Seks tilgange til pæda­go­gisk praksis
Hans Reitzels Forlag, 2019
160 sider, 250 kr 

Halfdan Rasmussen gav sit per­spek­tiv og sin tilgang til pæda­go­gisk praksis, da han i 1949 skrev sangen til Arbej­der­nes Oplys­nings­for­bunds 25-års jubilæum.

Halfdan Rasmussen havde oplevet Anden Ver­denskrigs bruta­li­tet og ondskab, og i digtet her skriver han om læringen og oplys­nin­gens betydning for frie tanker og men­ne­ske­værd. Det er vigtigt at vide noget:

At lære er at ville
befri sin ensomhed,
at stå ved åndens kilde
og ydmygt knæle ned

Så poetisk skriver de otte lære­bogs­for­fat­tere: Peter Brodersen, Mie Buhl, Gerd Chri­sten­sen, Tina Bering Keiding, Klaus Nielsen, Søren Pjengaard, Hanne Balsby Thingholm og Merete Wiberg ikke, men de skriver klart og illu­stra­tivt om netop ”deres” tilgang til læring. De seks per­spek­ti­ver på læring er læring gennem tænkning og erfaring, gennem kon­struk­tio­ner, nar­ra­ti­ver, gennem æstetisk praksis, gennem eksi­sten­ti­elle valg og gennem deltagelse.

Som altid, når man læser fagbøger, så er det bedst at læse ”baglæns”. Af bag­si­de­teksten fremgår det, at denne bog særligt henvender sig til lærer­stu­de­rende og til diplomstu­de­rende og pæda­go­gi­kumstu­de­rende. Det fremgår også tydeligt af de meget ultra­korte for­fat­ter­portræt­ter, der kan læses på side 161: Her er det ”skolefolk”, der skriver. Alle har en til­knyt­ning til vide­re­gå­ende uddan­nel­ser med didaktik, pædagogik og sko­le­forsk­ning som stofområde.

Sti­kord­s­re­gi­ste­ret giver også et godt billede af den verden, der refereres til i bogen: Hattie, Hegel, Heidegger, Helmke, Hermansen og Honneth er her, det er Ingelise Flensborg også sammen med Lehmann, Luhmann og Løgstrup. Hver forfatter har fået et opdrag, der (går jeg ud fra) lød sådan: Du får tyve sider, indled med et lille citat fra lit­te­ra­tu­rens eller pæda­go­gik­kens verden, husk refe­ren­cer til praksis, et par cases er godt, gennemgå teorien og slut med ”stu­di­espørgs­mål” og en lit­te­ra­tur­li­ste på højst halvanden side.

Det skema følger alle. Tak for det.

Peter Brodersen indleder selv med et over­bliks­ka­pi­tel, hvor der intro­du­ce­res kort til indholdet i de seks tilgange. Helt centralt skriver han: ”I det for­nuf­tige valg trækker læreren både på sin bagage af pro­fes­sio­nel viden og kom­pe­tence og på sit intuitive skøn af de pæda­go­gi­ske og didak­ti­ske betin­gel­ser på den daglige scene i klassen: Hvilke mulig­he­der toner frem i hans billede af klassens dynamik og elevernes særpræg?” Her kan lærings­te­o­rier være brugbare, da de kan give en tilgang til praksis i forhold til optik, værktøj, for­tolk­ning og kritik. Også dette intro­du­ce­rende kapitel har stu­di­espørgs­mål og lit­te­ra­tur­li­ste, og det kan anbefales at diskutere de fire stu­di­espørgs­mål som intro­duk­tion til bogen.

Et af de spændende kapitler er Mie Buhls ”At lære gennem æstetisk praksis”. Æstetisk læring bliver alt for ofte til ”jeg-føler-jeg-tænker-jeg-oplever”, men her er der en teoretisk gen­nem­gang af æstetisk læring. ”Man kan bruge metaforen om, at enkelt­portræt­tet er afløst af grup­pe­bil­le­det, for at forstå skredet i æste­tik­for­stå­el­sen” skriver Mie Buhl. Den indi­vi­du­elle smagsdom er erstattet af en social menings­for­hand­ling af andet­hed­ser­fa­rin­ger. Inden for æstetik kan man tale om tre for­skel­lige tilgange: den san­se­ba­se­rede, den rela­tio­nelle og den reflek­sive orientering.

Al teorien (med reference til Kristian Pedersen, grand-old-æstetiske-lære­pro­­ces­­ser) bliver der gjort rede for gennem en række billeder fra et bil­led­kun­st­ar­bejde på ”Super­ki­len”, Nørrebro. Her har en fem­te­klasse været på bil­led­kun­stop­gave, og praksis herfra giver liv til teorien om æstetisk læring. Det er godt.

At lære er at famle
I mørket blind og stum
At sprænge eller samle
Sit eget verdensrum

Sådan står der videre i Halfdans Ras­mus­sens digt: ”At lære er at ville”. For at samle sit eget ver­dens­rum må man tvivle og til tider sprænge det ver­dens­rum, der så sikkert og samlet ud. På samme vis kan det ”vække det der sover og gøre tanken fri” hvis man fraviger sin fore­trukne tilgang til pæda­go­gisk praksis og søger at se læringen fra et andet per­spek­tiv. Det er der mulighed for her. Bogen kan anbefales som afsæt for dis­kus­sion af pæda­go­gisk praksis.

P.S. Bogens layout er der ikke arbejdet specielt målrettet med i forhold til mål­grup­pen: Lærer­stu­de­rende og andre stu­de­rende på vide­re­gå­ende uddan­nel­ser i pædagogik. Bogens forside er svagt­to­net lys grå, opsæt­nin­gen er gråtonet og alle cases markeret med grå. Der er ikke nogen markering i layoutet af det, der er særlig vigtigt eller særlig inter­es­sant. Der er heller ikke gjort noget for at lette over­blik­ket gennem far­ve­ko­der. Bogens layout er som forsidens farvevalg: stilren (og kedelig) lys antikgrå.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte