Debatten om OnlyFans – En kampplads for den seksuelle og digitale dannelse

Emma Dybdal, Sara Wienke

Nær­væ­rende artikel under­sø­ger, hvordan OnlyFans ita­le­sæt­tes, forstås og pro­ble­ma­ti­se­res i den danske offent­lige debat med det formål at skabe blik for, hvilke pæda­go­gi­ske indsatser der kaldes på, og hvilken rolle uddan­nel­ses­sy­ste­met kan spille i relation til fænomenet. Artiklens ana­ly­ti­ske tilgang er inspi­re­ret af Norman Faircloughs kritiske dis­kur­s­a­na­lyse og viser, hvordan ita­le­sæt­tel­serne af OnlyFans trækker tråde til for­skel­lige dis­kur­sive domæner som sociale medier, sex­ar­bejde og seksuel fri­gø­relse. Artiklen peger på, at placering og for­stå­else af plat­for­men er afgørende for, hvilke pæda­go­gi­ske indsatser der efter­spør­ges samt, at de aktuelle rammer for seksu­a­lun­der­vis­ning giver mulighed for at imple­men­tere under­vis­ning i emnet. Afslut­nings­vis argu­men­te­rer artiklen for, at mere viden om inter­sek­tio­nen mellem sex­ar­bejde og plat­forms­ar­bejde gennem empirisk forskning i den sociale praksis på OnlyFans er nødvendig for at kva­li­fi­cere videre pæda­go­gi­ske indsatser, der retter sig mod fænomenet i og udenfor skolen. 

Seksuel dannelse i en digi­ta­li­se­ret verden

Børn og unge vokser i dag op i en digi­ta­li­se­ret hverdag. Op mod 98 procent af danske unge mellem 12 og 18 år har en profil på de sociale medier, og majo­ri­te­ten af dem er i gen­nem­snit online fire timer dagligt (Andreas­sen et. al., 2020). På trods af at de sociale medier er en inte­gre­ret del af børn og unges hverdag, viser studier, at denne gruppe kan have van­ske­ligt ved at gen­nem­skue digitale mediers adfærds­de­sign og effekt (Krogh, 2022). Forsk­nin­gen viser også, at dette sam­men­lagt med et hyppig brug af sociale medier kan være med til at forklare den høje mistriv­sel, som vi ser hos særligt unge piger. Disse studier peger derfor på, at der er et behov for under­vis­ning i og samtaler om digi­ta­li­se­ring og sociale medier (Ibid.; VIVE, 2020). Både i fol­ke­sko­len og på ung­doms­ud­dan­nel­ser arbejdes der også i stigende grad med ‘digital dannelse’, og der udvikles flere under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler, som har til formål at fremme dette (Drotner, 2018; Mehlsen & Hendricks, 2019). Her arbejdes der for det meste med de unge som for­bru­gere af sociale medier (Ibid.), men i takt med at velkendte digitale medier såsom YouTube og Instagram har givet for­bru­gere mulighed for ind­tje­ning gennem arbejde som eksem­pel­vis youtuber og influ­en­cer, er der et behov for også at forholde sig til de unge, som arbejder på de digitale medi­e­p­lat­forme, hvilket forskning i nye arbejds­for­mer afspejler (Abidin et​.al, 2020; Nielsen et. al, 2021). Da plat­for­men OnlyFans blev lanceret i 2016 og sidenhen opnåede massiv til­strøm­ning og opmærk­som­hed, blev en ny og ander­le­des digital arbejds­form intro­du­ce­ret: OnlyFans-content creator (Bonnerup, 2021). 

Udbre­del­sen af OnlyFans rammer ind i en MeToo-tid, hvor seksu­al­po­li­ti­ske spørgsmål om grænser, samtykke og seksuelle kræn­kel­ser – fysisk såvel som digitalt – får stor plads i den offent­lige debat (Hartley & Askanius, 2020). Særligt unge har været aktive i denne debat. I 2022 valgte en række gym­na­sie­e­le­ver at nedlægge under­vis­nin­gen i protest mod manglende seksu­a­lun­der­vis­ning, med argu­men­tet om, at der et behov for seksuel dannelse, der forholder sig til grænser, samtykke og digi­ta­li­se­ring (Kri­sten­sen, 2022). Med den stigende opmærk­som­hed på seksuel og digital dannelse – i uddan­nel­ses­sy­ste­met såvel som i den kol­lek­tive bevidst­hed – og med opkomsten af nye digitale arbejds­for­mer bliver det her relevant at undersøge, hvordan OnlyFans ita­le­sæt­tes i den offent­lige debat i relation til pæda­go­gi­ske indsatser samt under­vis­ning i fol­ke­sko­len og på ung­doms­ud­dan­nel­serne. Denne artikels centrale spørgsmål er derfor: Hvordan forstås og pro­ble­ma­ti­se­res OnlyFans i den offent­lige debat? Hvilke pæda­go­gi­ske indsatser giver disse pro­ble­ma­ti­se­rin­ger anledning til, og hvilke mulig­he­der for under­vis­ning i emnet giver de aktuelle rammer for seksualundervisning?

OnlyFans blev grundlagt i 2016 og tæller i dag 150 millioner brugere, hvoraf 1,5 millioner er content creators

Content creators kan lægge billede- eller video­ma­te­ri­ale op bag en beta­lings­mur, hvor brugere eller fans kan få adgang til mate­ri­a­let for mellem 4,99 og 50 USD pr. måned

Derudover kan content creators tjene penge på at chatte med, sende spe­ci­al­la­vet materiale til eller modtage drik­ke­penge fra fans. OnlyFans tager 20 procent af al ind­tje­ning på plat­for­men. De reste­rende 80 procent for­plig­ter den enkelte content creator sig til at betale skat af efter lokalt gældende lovgivning.

OnlyFans har intet internt prom­ove­rings­sy­stem, og content creators må derfor dele links til deres profiler på andre online platforme for at få besøgende til deres OnlyFans-side.

OnlyFans (2021)

OnlyFans (No date‑a)

OnlyFans (No date‑b)

Hvad er OnlyFans?

På hjem­mesi­den præ­sen­te­rer OnlyFans sig selv som “…the social platform revo­lu­tio­nizing creator and fan con­nections. The site is inclusive of artists and content creators from all genres and allows them to monetize their content while deve­l­o­ping authentic rela­tions­hips with their fanbase” (OnlyFans, no date‑a), og plat­for­men frem­skri­ver på den måde sig selv som et socialt medie med en ekstra dimension af ind­tje­ning. Dog adskiller OnlyFans sig fra andre velkendte sociale medier såsom Instagram og Facebook, hvilket blandt andet ses ved de meget lempelige ret­nings­linjer for graden af nøgenhed og eksplicit seksuelt materiale, der tillades på plat­for­men. Dette ses også ved OnlyFans’ for­ret­nings­mo­del, som adskiller sig fra mange andre sociale mediers, da OnlyFans’ profit hviler på bru­ger­be­ta­ling frem for kom­merci­elle sam­ar­bej­der med virk­som­he­der. Denne for­ret­nings­mo­del betyder dels, at plat­for­men er mere ‘lukket’ end andre sociale medier, men også at arbejds­si­tu­a­tio­nen for hen­holds­vis influ­en­cers og content creators ser for­skel­lig ud. Studier i digitalt plat­forms­ar­bejde har vist, at influ­en­cere skal producere indhold, som både til­freds­stil­ler deres følgere og kom­merci­elle partnere, hvormed indholdet må balancere mellem de to parters inter­es­ser for at sikre ind­tje­ning (Nielsen & Nielsen, 2020). Da OnlyFans-content creators ind­tje­ning kun afhænger af at til­freds­stille deres ‘fans’, behøver de ikke at tilpasse deres materiale til kom­merci­elle inter­es­ser. Indholdet på plat­for­men kan således være mere seksuelt eksplicit, hvilket netop er blevet OnlyFans’ varemærke (Bonnerup, 2021). Men er OnlyFans-content creatoren så sex­ar­bej­der? Og i så fald; hvordan reguleres det i en dansk kontekst? 

OnlyFans falder udenfor lovgivning

I rapporten ‘Salg af sex i Danmark 2020 – En kort­læg­ning’ udgivet af VIVE for Soci­alsty­rel­sen kan man læse, at selvom det i 1999 blev lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser, er der: 

“(…) dog stadig forhold relateret til salg af sex, som er kri­mi­na­li­se­ret. Eksem­pel­vis er rufferi, bag­mands­virk­som­hed og men­ne­ske­han­del strafbart. Der findes dermed en række bestem­mel­ser i straf­fe­loven, som beskæf­ti­ger sig med køb og salg af seksuelle ydelser” (VIVE, 2021). 

“Trods afkri­mi­na­li­se­rin­gen i 1999 aner­ken­des sexsalg ikke som et legalt erhverv i Danmark, hvorfor sex­sæl­gere ikke har arbejds­ta­ger­ret­tig­he­der” (Ibid.)

Hvis arbejdet på OnlyFans faldt ind under domænet for sexsalg, ville det altså efter dansk lov­giv­ning være et lovligt erhverv, men det ville ikke være lovligt for en tred­je­part at tjene penge på sexsalget. Soci­alsty­rel­sens defi­ni­tion af sexsalg (eller prosti­tu­tion, som er det anvendte begreb her) udelukker dog salg af ikke-fysiske ydelser som por­no­grafi: “da der skal være fysisk kontakt mellem køber og sælger” (Soci­alsty­rel­sen, 2019). OnlyFans’ ret­nings­linjer forbyder ligeledes, at aktivitet på plat­for­men henviser til “escort services” og “prosti­tu­tion” (OnlyFans, 2021) – altså fysiske møder mellem køber og sælger. 

Arbejdet på OnlyFans kan altså ikke betegnes som prosti­tu­tion, og der er derfor ikke noget lov­mæs­sigt problem i, at plat­for­men som tred­je­part faci­li­te­ter og tjener penge på salget af digitale seksuelle ydelser. Da bil­led­por­no­gra­fien er frigivet i Danmark, gælder der heller ikke her nogle særlige nationale bestem­mel­ser, så længe det por­no­gra­fi­ske materiale ellers er inde for lovens øvrige rammer. Der er således ikke noget i den seksuelle del af arbejdet på OnlyFans, der falder ind under en særlig pro­ble­ma­ti­se­ring eller lov­giv­ning i Danmark. Derfor må vi se andre steder hen for placere OnlyFans som felt, og her retter artiklen blikket mod den offent­lige debat.

Den offent­lige debat

For at kunne undersøge den offent­lige debat om OnlyFans var det nød­ven­digt først at skabe et overblik over de mange artikler, doku­men­ta­rer, podcasts, radioud­sen­del­ser, kronikker og debat­ind­læg, der har været om fænomenet, siden det for alvor tog fart i 2020. Vi brugte Info­me­dias database til at få greb om det samlede danske medi­e­ma­te­ri­ale om emnet, og efter en grovsor­te­ring endte vi med 84 medi­e­indslag, som vi samlede i et tematisk opdelt over­bliks­skema. Her kortlagde vi, hvilke aktører, spørgsmål og knu­de­punk­ter som gik igen. Den tematiske bear­bej­delse viste, at de fleste medi­e­indslag inddrager udta­lel­ser fra content creators og/eller fra for­skel­lige forskere og fag­eks­per­ter, og at de samme navne ofte går igen (Bonnerup, 2021; DR, 2020). Desuden tyde­lig­gjorde tema­ti­se­rin­gen af medi­e­indsla­gene efter vinkling og karak­te­ri­stika, at der findes visse domi­ne­rende flader i mediernes dækning af OnlyFans, som kan opdeles på følgende måde: infor­ma­tive indslag, per­son­lige indslag og kritisk-debat­te­rende indslag. I medi­e­indsla­gene af infor­ma­tiv karakter fandt vi, at spørgs­må­let om ‘hvad OnlyFans er og kan’ blev behandlet og dis­ku­te­ret med ind­dra­gelse af content creators, forskere og for­skel­lige fag­eks­per­ter (DR, 2020; Kofoed & Krog, 2021). I medi­e­indslag af personlig karakter så vi, at content creators gav indblik i deres ople­vel­ser med at sælge por­no­gra­fisk materiale på OnlyFans, som eksem­pel­vis i doku­men­tar­se­ri­erne ‘Våde veninder’ og ‘Fie’ (DR, 2021a; DR, 2021b). I medi­e­indsla­gene af kritisk og debat­te­rende karakter så vi, at forskere og fag­eks­per­ter udtalte sig kritisk om plat­for­men, samt at mediernes dækning af OnlyFans vakte kritik, hvor bl.a. DR beskyldes for at udnytte de med­vir­kende i deres doku­men­ta­rer og for at promovere por­no­gra­fisk arbejde (Corr, 2021; Benner & Herskind, 2021).
Ud fra denne viden udvalgte vi tre medi­e­indslag til empirisk nær­a­na­lyse, som vil fungere som repræ­sen­ta­tion for den offent­lige debat om OnlyFans i denne artikel. Medi­e­indsla­gene er udvalgt, eftersom de favner de præ­sen­te­rede domi­ne­rende flader i mediernes dækning af OnlyFans og inddrager flere af debattens pro­mi­nente stemmer – både fag­eks­per­ter, forskere og content creators. Ydermere er indsla­gene udvalgt, fordi de faci­li­te­rer en debat mellem de tre parter om, hvad OnlyFans er og kan, samt hvilke pæda­go­gi­ske indsatser fænomenet kalder på.
Det første udvalgte indslag er Infor­ma­tions artikel ‘Gitte Von G sælger porno på OnlyFans: Jeg har altid været iværk­sæt­ter, så det føles helt naturligt’ (Fran­ces­chi, 2021), som gennem udsagn fra content creator Gitte Von G, køns­for­sker Christian Groes og forsker i sociale medier og plat­form­s­ø­ko­nomi Louise Yung Nielsen har til formål at intro­du­cere og placere OnlyFans. Det næste udvalgte indslag er radioud­sen­del­sen ‘Taler vi stadig om OnlyFans i 2022?’, hvor content creators Gitte Von G og Sandra Elfort, konsulent i Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen, direktør i GirlTalk Anna Bjerre samt Estella, som er repræ­sen­tant for SIO, er inviteret i studiet for at byde ind med deres tanker om plat­for­men (LOUD, 2021). Det sidste udvalgte indslag er tredje episode i podcasten “Superfan:Skamløs”, hvor Anna Bjerre og content creator Sofie Holm dis­ku­te­rer plat­for­mens poten­ti­a­ler og problemer (DR LYD, 2021).

Kritisk dis­kur­s­a­na­lyse

OnlyFans er som beskrevet blevet undersøgt, kri­ti­se­ret og debat­te­ret heftigt i medierne, og her har følgende spørgsmål været centrale: Er OnlyFans et socialt medie eller en por­no­gra­fisk platform? Er OnlyFans med til at nor­ma­li­sere sex­ar­bejde? Hvem har ansvaret for at udbrede viden om plat­for­men og poten­ti­elle kon­se­kven­ser af arbejdet? Når disse spørgsmål behandles i medierne, er det inter­es­sant at undersøge dis­kur­serne om OnlyFans med inspira­tion i Norman Faircloughs kritiske dis­kur­s­a­na­lyse, da diskurser her forstås som noget, der bidrager til at skabe, repro­du­cere og trans­for­mere samfundet og dets ulige magt­for­hold mellem sociale grupper gennem at være med til at kon­sti­tu­ere sociale iden­ti­te­ter, sociale rela­tio­ner, videns- og betyd­nings­sy­ste­mer (Fairclough, 1992). Centralt i Faircloughs for­stå­else af diskurs er, at begrebet rummer to for­skel­lige betyd­nin­ger. Diskurs betegner både sprogbrug som social praksis (en kom­mu­ni­ka­tiv begi­ven­hed), hvor diskursen står i et dia­lek­tisk forhold til den sociale struktur, som den er indlejret i, ved ikke kun at være noget, som kon­sti­tu­e­rer den sociale praksis, men også noget der kon­sti­tu­e­res af den sociale praksis. Derudover betyder diskurs som sub­stan­tiv en bestemt diskurs, som er adskilt fra andre diskurser og er en måde at tale på, som “giver betydning til ople­vel­ser ud fra et bestemt per­spek­tiv” (Jørgensen & Phillips, 1999). Når man laver en kritisk dis­kur­s­a­na­lyse, skal man derfor have to ting for øje: dis­kurs­ord­nen og den kom­mu­ni­ka­tive begi­ven­hed, som står i et dia­lek­tisk forhold til hinanden. Dis­kursor­de­nen er “summen af de dis­kurs­ty­per, som bruges inden for en social insti­tu­tion eller et socialt domæne” og “er i særlig grad åbne for for­an­dring, når der iværk­sæt­tes diskurser og genrer, som tilhører en anden dis­kursor­den”, hvad Fairclough betegner som inter­dis­kur­si­vi­tet (Ibid.). Alle tilfælde af sprogbrug (kom­mu­ni­ka­tive begi­ven­he­der) kan således enten ses som med­vir­kende til at opret­holde en given dis­kursor­den eller forandre den gennem inter­dis­kur­si­vi­tet (Fairclough, 1992). Den kritiske dis­kur­s­a­na­lyse kan således belyse, hvordan menings­tilskri­velse af fænomenet OnlyFans foregår i den offent­lige debat ved at se på graden af inter­dis­kur­si­ve­tet, der kan iden­ti­fi­ce­res i ita­le­sæt­tel­serne, samt hvilke store diskurser der trækkes på i den dis­kur­sive etab­le­ring af fænomenet. Dette er således ram­me­sæt­tende for artiklens analyse. 

Pro­g­res­sivt nybrud eller en digital glidebane?

I artiklen fra Infor­ma­tion opstiller jour­na­li­sten i under­ru­brik­ken to vinkler på OnlyFans-fænomenet og slår på den måde tonen an til det drivende spørgsmål:

“Plat­for­men OnlyFans har gjort det let at sælge seksuelt indhold på nettet. Er det et pro­g­res­sivt nybrud, der giver magten og profitten tilbage til pornoens aktører? Eller en digital glidebane, der nor­ma­li­se­rer por­nopro­duk­tion og udvisker per­son­lige grænser? 41-årige Gitte Von G fra Hornbæk er ikke i tvivl: Hun synes, det er det fedeste” (Fran­ces­chi, 2021)

Her sættes content creator Gitte Von Gs udsagn i for­læn­gelse af det opstil­lede dilemma, og hun bliver dermed gjort til repræ­sen­tant for det synspunkt, at plat­for­men er et pro­g­res­sivt nybrud, der giver magten tilbage til aktører som hende selv. Hendes udsagn og erfa­rings­ba­se­rede viden bliver således ikke bare brugt til at besvare artiklens hoved­spørgs­mål, men også til at repræ­sen­tere en pol i den offent­lige debat om OnlyFans. Ligeledes bliver forskerne Christian Groes og Louise Yung Nielsens udsagn og faglige viden brugt til at repræ­sen­tere ‘den anden pol’ i denne debat, hvor OnlyFans bliver set som noget, der kan lokke folk ud i græn­se­over­skri­dende adfærd. Det beskrives blandt andet, at Groes

“… ser OnlyFans som en naturlig for­læn­gelse af det, han kalder en »ins­ta­gra­mi­fi­ce­ring« af samfundet, hvor det i stigende grad handler om at blive set og hørt. Samtidig minder tjenesten så meget om andre sociale medier, at brugere, der måske ellers ikke ville beskæf­tige sig med porno, kan finde det naturligt at anvende den” (Ibid.)

Groes pro­ble­ma­ti­se­rer OnlyFans på baggrund af sin sam­funds­di­ag­nose, hvor vi som følge af de sociale medier lever i en opmærk­som­heds­sø­gende kultur. Han frygter, at unge i deres iver for at blive set, hørt og ‘liket’ indtager OnlyFans, som var plat­for­men et uskyldigt alter­na­tiv til Instagram. Selvom Groes gerne vil adskille OnlyFans fra andre sociale medier, da han betragter plat­for­men som en por­no­tje­ne­ste, taler han samtidig OnlyFans frem som et sted, der giver samme mulighed for at søge opmærk­som­hed som andre sociale medier. Således placerer han dis­kur­sivt plat­for­men med et ben i både domænet for por­no­grafi og sociale medier.

Louise Yung Nielsen forholder sig også kritisk til OnlyFans, men her er løftet om profit den centrale pro­ble­ma­tik. Nielsen har tidligere påpeget, at der er meget få mennesker, som kan tjene penge på at være content creator og pro­ble­ma­ti­se­rer her, at arbejdet og ind­tje­nin­gen er afhængig af graden af opmærk­som­hed: “Hvis man oplever at føle sig usynlig på plat­for­men, er den oplagte løsning, at man begynder at lave mere opsigtsvæk­kende indhold, fordi man gerne vil have opmærk­som­hed” (Ibid.). Ifølge Nielsen er ‘opmærk­som­hed’ ikke blot noget, man søger som kon­se­kvens af en kultur skabt af sociale medier, men derimod noget man søger, fordi ens ind­tje­ning afhænger af, at man er synlig på plat­for­men. Det er altså løftet om profit, der rykker grænserne for både den enkelte og for plat­for­men som en helhed, når flere og flere søger efter en opmærk­som­hed, som kan give en ind­tje­ning. Med denne kritik bliver plat­forms­ar­bej­dets vilkår centreret, og OnlyFans bliver således dis­kur­sivt placeret i domænet for digitalt arbejde og platformsøkonomi. 

I kontrast til for­sker­nes kritik af OnlyFans bidrager Gitte Von G’s for­tæl­ling med et mere positivt syn på, hvad OnlyFans kan tilbyde. Hun fortæller blandt andet, at OnlyFans tilbyder et rum uden samme grad af censur som andre sociale medier, hvor hun som kan få lov til at lægge det materiale ud, som hun ønsker. Hun ita­le­sæt­ter pro­duk­tio­nen af por­no­gra­fisk materiale som en måde at udfolde sig og være kreativ på, og hun beskriver sin profil på OnlyFans som ‘sit eget lille per­son­lige univers’. Samtidig trækker hun også på en for­ret­­nings- og iværk­sæt­ter­dis­kurs: “Jeg har altid været iværk­sæt­ter og været vant til at sælge alle mulige produkter. Derfor føles det også helt naturligt, at det nu er mig selv, der er produktet” (Ibid.).På denne måde placerer hun dis­kur­sivt arbejdet på OnlyFans i domænet for både iværk­sæt­teri og personlig udfoldelse. 

Udsagnene fra artiklens tre aktører viser, at OnlyFans som felt kan placeres på vidt for­skel­lige måder alt efter ens for­stå­else af, hvilke hen­holds­vis poten­ti­a­ler og pro­ble­ma­tik­ker plat­for­men skaber. De dis­kur­sive etab­le­rin­ger af plat­for­men trækker skiftevis på diskurser, der tilhører domænet for sociale medier, por­no­grafi, plat­forms­ar­bejde, iværk­sæt­teri og kreativ udfol­delse. Ud fra Faircloughs begreb om inter­dis­kur­si­vi­tet kan dette sam­men­surium af diskurser pege på en ustabil dis­kursor­den og dermed et poten­ti­ale for for­an­dring i den kol­lek­tive for­stå­else af digitalt sex­ar­bejde. I de følgende afsnit belyses debatten yder­li­gere ud fra to medi­e­indslag, hvor flere aktører debat­te­rer deres hold­nin­ger til plat­for­men. Gennem analyse af disse indslag belyses det hvilke store diskurser, der trækkes på af debattens respek­tive stemmer, og hvilke pæda­go­gi­ske indsatser de for­skel­lige pla­ce­rin­ger af plat­for­men kalder på. 

Bliver de unge snydt af OnlyFans?

For­tæl­lin­gen om at OnlyFans minder meget om andre sociale medier, som Christian Groes fremførte i artiklen fra Infor­ma­tion, går igen flere steder i den offent­lige debat. I radioud­sen­del­sen ‘Taler vi stadig om OnlyFans i 2022?’ siger Christian Mogensen blandt andet: 

“Vi taler om Onlyfans som socialt medie og ikke et sted, hvor man kan producere seksuelt indhold eller være content creator/provider, og så glemmer vi at have en ansvarlig voksen samtale med de unge om, hvilke effekter og kon­se­kven­ser det kan have, hvis du bliver sex­ar­bej­der, hvis du bliver content provider. Ikke at der er noget galt i det arbejde i sig selv, men det kræver bare en ram­me­sæt­ning og en ansvarlig samtale, som vi glemmer at tage, når vi tror, at Onlyfans bare er et socialt medie” (LOUD, 2021)

Her kaldes der på en indsats, hvor voksne oplyser unge om, at OnlyFans i rea­li­te­ten er en por­no­gra­fisk tjeneste, samt hvilke kon­se­kven­ser seksuelt arbejde kan have. Formålet med oplys­nin­gen er ikke (nød­ven­dig­vis) at forhindre unge i at udføre seksuelt arbejde, men derimod at forhindre at de begiver sig ud i et arbejde på OnlyFans uden en nødvendig for­stå­else for feltet og dets poten­ti­elle konsekvenser.

Hos Anna Bjerre, som også deltager i radioud­sen­del­sen, finder man et andet syn på, hvordan man skal forholde sig til unge og sex­ar­bejde på OnlyFans. Hun siger blandt andet: 

“Jeg tænker, at dét, der kan være rigtig svært ved det her medie at forstå, er, at fordi det ligner så meget noget, de unge bruger i hverdagen, som Instagram, så kan der være noget for­før­ende over at tænke, at det er en naturlig overgang til Onlyfans uden at være klar over, hvad det har af betydning for ens person. Netop det seksuelle er noget, vi stifter bekendt­skab med i ungdommen og for mig at se, så kan det lige præcis i den her målgruppe være forbundet med en alt for stor risiko at gå ind i det her univers, fordi man ikke er klar over, hvad det betyder. Man er i den spæde begyn­delse af sit seksuelle liv, og der mener jeg, at det er vigtigt, at man lærer at udforske det i et lige­vær­digt forhold med en partner, uden at det er med henblik på salg” (Ibid.)

For Bjerre er det vigtigt, at unges seksu­a­li­tet udforskes og udvikles i ‘et lige­vær­digt forhold med en partner’ og ikke – mod­sæt­nings­vist – i et kom­merci­elt forhold. Ud fra denne for­stå­else kaldes der på en indsats, som skærmer unge mod OnlyFans. Men foruden at oplyse unge om at OnlyFans er en por­no­gra­fisk tjeneste, er der i Bjerres udsagn ikke noget, der kan spe­ci­fi­cere, hvordan unge skal skærmes mod OnlyFans. 

Hvem har ansvaret for unges seksuelle dannelse?

Et andet emne, som fylder meget i den offent­lige debat, er, hvilket ansvar offent­lige personer skal tage, når de vælger at promovere deres OnlyFans-profil. I radioud­sen­del­sen ‘Taler vi stadig om OnlyFans i 2022?’ kri­ti­se­rer Mogensen blandt andet influ­en­cere for at reklamere for deres OnlyFans-profil på sociale medier:

Radiovært: “Men de her mennesker, der laver indhold på OnlyFans, de skal vel også lige så meget som alle mulige andre have lov til at reklamere for deres produkter og tjenester som alle mulige andre selv­stæn­dige erhvervsdrivende?’’

Mogensen: “Selv­føl­ge­lig, men det skal også gøres ansvar­ligt (…) altså du må hjertens gerne promovere alt det indhold, du vil, til folk over 18, men når du har en føl­ger­skare, hvad enten du vil det eller ej, som er under 18, så har du et ansvar for at gøre opmærksom på de kon­se­kven­ser, den her slags arbejde kan have” (Ibid.)

Mogensens kritik hviler på en for­stå­else af, at (elementer af) unges dannelse – her i form af deres tilgang til og for­stå­else af OnlyFans – formes af det materiale, som de konsu­me­rer på de sociale medier. Udsagnet kalder ikke på en indsats, der supplerer de sociale mediers ind­fly­delse på unges seksuelle dannelse og for­stå­else af fænomener som OnlyFans. I stedet appel­le­rer Mogensen til den enkelte influ­en­cers moralske kompas, når ved­kom­mende distri­bu­e­rer materiale om OnlyFans. Således placerer han (elementer af) ansvaret for unges seksuelle dannelse hos indi­vi­du­elle offent­lige personer.

Denne ansvar­spå­læg­gelse forholder content creator Sandra Elfort sig kritisk til i samme radioud­sen­delse. Hun siger blandt andet: 

(…) jeg synes også, at man skal have lov at fortælle unge mennesker, at man laver porno. Der er ikke så meget seksu­a­lun­der­vis­ning i Danmark, udover at jeg fik lov at sætte kondom på en skumgummi-pik, og det var ikke noget jeg fik særlig meget ud af. Så jeg synes kun, det er sundt, at der er nogen, der går ud og snakker om seksu­a­li­tet til unge mennesker. Så kan det godt være, at porno ikke er som sådan sex, men det er stadig noget, unge skal lære noget om. For man lærer ikke noget om porno i fol­ke­sko­len heller. Man lærer ikke om, at det er opstillet, og at det ikke er sådan sex foregår” (Ibid.)

Elfort kri­ti­se­rer ikke alene Mogensens præmis og synspunkt, men også den danske seksu­a­lun­der­vis­ning for at være man­gel­fuld og får således i stedet placeret ansvaret for unges seksuelle og digitale dannelse hos fol­ke­sko­len og særligt seksu­a­lun­der­vis­nin­gen. Ud fra en for­stå­else af at fol­ke­sko­len på nuværende tidspunkt ikke varetager opgaven om at (ud)danne børn og unge i sex, seksu­a­li­tet og por­no­grafi på en fyl­dest­gø­rende måde, taler Elfort influ­en­cers prom­ove­ring af deres OnlyFans profiler frem som en nødvendig erstat­ning for den man­gel­fulde seksu­a­lun­der­vis­ning. Her er der en fore­stil­ling om, at prom­ove­rin­gen af OnlyFans-profiler kan fungere som en samtale mellem ‘den voksne influ­en­cer’ og ‘den unge modtager’, hvor den først­nævnte kan oplyse om, hvad for­skel­len på por­no­grafi og ‘rigtig sex’ er og således forhindre, at de unge får en forvræn­get tilgang til sex. Her centrerer Elfort mod­ta­ge­ren af det por­no­gra­fi­ske materiale frem for afsen­de­ren, som ellers er centreret i debatten. Elfort tilføjer:

“Jeg er 100 procent med på, at vi ikke skal gla­mouri­sere det her, men jeg føler ikke, at ansvaret omkring kon­se­kven­ser af sex­ar­bejde ligger på vores skuldre, os der pro­du­ce­rer det. Der er forældre, der godt kunne tage lidt ansvar. Der er nogle lærere i skolen, der godt kunne tage lidt ansvar. Det kunne godt være en del af seksu­a­lun­der­vis­nin­gen at høre om hvordan, hvis du sælger et nøgen­bil­lede på snapchat, hvad kan det have af kon­se­kven­ser’’ (Ibid.)

Med viden fra seksu­a­lun­der­vis­ning, forældre og lærere vil unge mennesker ifølge logikken her være ordent­ligt klædt på til at tage infor­me­rede valg omkring seksuelt arbejde på eksem­pel­vis OnlyFans. Således vil en pæda­go­gisk indsats i form af opdateret seksu­a­lun­der­vis­ning samt større ansvars­ta­gen fra forældre sikre, at unge ikke går ind i sex­ar­bejde uden at være bevidste om poten­ti­elle kon­se­kven­ser og således også fjerne ansvars­byr­den fra indi­vi­du­elle content creators. 

Sex­ar­bejde: psykisk skadeligt eller stigmatiseret?

Content creator Sofie Holm mener ligeledes, at ansvaret for unges seksuelle dannelse ikke bør ligge på indi­vi­du­elle content creators. I podcasten ‘Superfan:Skamløs’, hvor Sofie Holm og Anna Bjerre deltager, finder følgende udveks­ling sted:

Bjerre:”Har du ikke selv nogen bekymring i forhold til unge, der starter ud med det her?”

Holm: ”Jo, men så kan jeg også have bekym­rin­ger for unge, der laver alt muligt andet, altså sådan der vil altid være nogen, der går ind i noget, som de ikke skulle være gået ind i. Det er klart, at når sam­funds­sy­net er sådan her på folk, der laver porno, så skal man da også være ekstra påpas­se­lig, det er jeg helt enig i. Men jeg har det sådan, jeg vil ikke tage ansvaret i hvert fald for, hvad andre unge gør, fordi det er ikke mit ansvars­om­råde” (DR LYD, 2021).

Holms for­stå­else af hvorfor sex­ar­bejde poten­ti­elt kan være skadeligt adskiller sig fra dén, som vi tidligere har set Bjerre opstille, hvor kom­merci­a­li­se­ring af seksu­a­li­te­ten gennem sex­ar­bejde fører til en usund og ikke-autentisk udvikling af seksu­a­li­te­ten. I Holms for­stå­else er det i stedet en sam­funds­skabt kon­se­kvens – nemlig stig­ma­ti­se­ring -som gør, at sex­ar­bejde kan være skadeligt. Med denne for­stå­else bliver indsatsen, der kaldes på for at beskytte unge mod det poten­ti­elt skadelige ved sex­ar­bejde, større og mere gen­nem­gri­bende; nemlig at forandre sam­funds­sy­net på sexarbejdere.

I tråd med denne opfat­telse siger Estella i radioud­sen­del­sen ‘Taler vi stadig om OnlyFans i 2022?’, at stig­ma­ti­se­ring er det primære problem for sex­ar­bej­dere. Hun siger blandt andet:

“Men generelt inden for sex­ar­bejde, og det er jo lige­gyl­digt, om det er online eller per­son­ligt, så er det først og fremmest utrolig stig­ma­ti­se­ret. Det er jo også derfor, vi står og taler om det, det er jo ikke fordi, det er et helt almin­de­ligt hver­dags­ar­bejde, men det er stig­ma­ti­se­ret, og det er skjult, og vi taler ikke om det på lige vilkår som alt andet arbejde, hvor man natur­lig­vis ville have behov for støtte, oplysning og helt klare ret­nings­linjer for, ‘hvad gør jeg, når det her sker?’ (…). Det, vi har en holdning til, er, at der mangler noget infor­ma­tion og støtte til sex­ar­bej­dere, som både vil ind og arbejde med seksuelle tjenester, men også ud og forlade det.” (LOUD, 2021).

Med for­stå­el­sen af at stig­ma­ti­se­ring af sex­ar­bejde har de nævnte kon­se­kven­ser, kaldes der på en juridisk og kulturel indsats, der sidestil­ler sex­ar­bejde med det, som Estella kalder ‘almin­de­ligt hver­dags­ar­bejde’. Når Estella taler om ‘almin­de­ligt hver­dags­ar­bejde’ og ‘OnlyFans-content creation’ som mod­sæt­nin­ger og samtidig anvender paraply­be­teg­nel­sen sex­ar­bejde i sine udta­lel­ser om OnlyFans, er hun med til at placere og definere plat­for­men og det arbejde, som foregår her. Desuden er hendes del­ta­gelse i radioud­sen­del­sen som repræ­sen­tant for SIO, der efter egen beskri­velse “fungerer som sam­lings­sted for sex­ar­bej­dere og har som formål at sikre dem ret­tig­he­der og bedre arbejds­for­hold” (SIO, no-date), ligeledes med til at kate­go­ri­sere OnlyFans-arbejdet som netop sex­ar­bejde

Den offent­lige debat byder på for­skel­li­g­ret­tede udta­lel­ser om, hvad OnlyFans er, og hvordan det skal håndteres. Med afsæt i Faircloughs dis­kurs­be­greb kan vi pege på tre over­ord­nede diskurser i debatten, som hver især til­skri­ver OnlyFans-fænomenet vari­e­rende betydning, hvilket er afgørende for, hvilken pæda­go­gisk indsats der kaldes på. Hos Bjerre er der tale om en bekym­rings­dis­kurs, forankret i en for­stå­else af arbejdet på plat­for­men som noget, der i sagens natur er skadeligt, hvorfor den pæda­go­gi­ske opgave er at advare og beskytte de unge mod det. Hos Groes og Mogensen er der tale om en oplys­nings­dis­kurs, hvor de voksnes opgave er at tyde­lig­gøre, hvad der rent faktisk foregår på plat­for­men for at undgå, at de unge går ufor­be­redte og ure­flek­te­rede ind i arbejdet. Hos Estella, Holm, Elfort og Gitte Von G er der tale om en fri­gø­rel­ses­dis­kurs, hvor de for­skel­lige aktører til­skri­ver plat­for­men vari­e­rende poten­ti­a­ler – øko­no­mi­ske, per­son­lige og dannende – men som alle kredser om sex­ar­bej­de­res ret­tig­he­der og frihed. Med dette kaldes der på en indsats, som afstig­ma­ti­se­rer det seksuelle arbejde samt sørger for, at OnlyFans-content creators får frihed til at agere, som de vil på de sociale medier ved, at ansvaret for unges seksuelle dannelse i stedet ligger på en defineret instans; såsom fol­ke­sko­len. Når der peges på, at skolen har et ansvar for unges seksuelle dannelse og for­stå­else af fænomener som OnlyFans, som de på nuværende tidspunkt ikke opfylder, bliver det relevant for os at kigge på mulig­he­derne for under­vis­ning i et emne som OnlyFans.

Under­vis­ning om OnlyFans?

I fol­ke­sko­len bliver seksu­a­lun­der­vis­nin­gen varetaget af både lærere og eksterne aktører som RedenUng, Sex&Samfund og Norm­stormerne. Det kan formodes, at under­vis­ning af eksterne aktører vil bære præg af den placering af og indstil­ling til OnlyFans, som findes hos de for­skel­lige aktører, hvilket kan føre til, at under­vis­ning om emnet vil betone for­skel­lige ting og variere fra skole til skole, afhængigt af hvem opgaven udli­ci­te­res til. Dette kan dog også siges at være gældende for intern under­vis­ning i emnet. Ser man på de fælles mål i faget ‘Sundheds- og seksu­a­lun­der­vis­ning og fami­lie­kund­skab’ i fol­ke­sko­len, er der her rig mulighed for at inddrage et fænomen som OnlyFans i under­vis­nin­gen. Efter sjette klas­se­trin skal eleven kunne “analysere, hvordan normer for køn og krop kan påvirke børn og unge”, og efter niende klas­se­trin skal eleven kunne “analysere køn, krop og seksu­a­li­tet i samtidigt, historisk og globalt per­spek­tiv” samt “diskutere seksuelle ret­tig­he­der i Danmark og globalt” (UVM, 2019). Disse mål­sæt­nin­ger kan fortolkes på vidt for­skel­lige måder, og selvom fænomenet OnlyFans rummer aspekter af normer for køn og krop, seksuelle ret­tig­he­der og seksu­a­li­tet i et samtidigt og globalt per­spek­tiv, kan målene også indfries uden at berøre OnlyFans eller por­no­grafi i det hele taget. Hvis under­vis­nin­gen alligevel inddrager OnlyFans, kan dette, som analysen har vist, gøres fra flere for­skel­lige vinkler. Skal under­vis­ning om et emne som OnlyFans både berøre por­no­grafi, lyst og grænser og samtidig berøre det (platforms)økonomiske aspekt, som det efter­spør­ges i den offent­lige debat, kan det være relevant at se på de fælles mål fra det obliga­to­ri­ske emne ‘Uddan­nelse og job’. Her skal eleven efter niende klasse kunne “vurdere betydning af vilkår og for­an­drin­ger på arbejds­mar­ke­det” (UVM, 2017). Her kan man argu­men­tere for, at eventuel under­vis­ning om OnlyFans, som rummer fæno­me­nets for­skel­lige aspekter, med fordel kan være tværfaglig.

På ung­doms­ud­dan­nel­serne findes der endnu ingen defi­ne­rede rammer for seksu­a­lun­der­vis­ning. Der er dog afsat en pulje på to millioner til at styrke seksu­a­lun­der­vis­nin­gen; blandt andet ved at udvikle nye under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler om emnet (UVM, 2022). Her er der altså mulighed for at udvikle under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler, som beskæf­ti­ger sig mere direkte med OnlyFans. Det kunne eksem­pel­vis være cases fra empiriske studier af arbejdet på plat­for­men, som bygger på levede erfa­rin­ger og kan give et nuanceret indblik i ople­vel­ser med lyst, grænser og vilkår i arbejdet. 

Kon­klu­sion

Den kritiske dis­kur­s­a­na­lyse af den offent­lige debat om OnlyFans har vist, at der findes mange for­skel­lige for­stå­el­ser og pro­ble­ma­ti­se­rin­ger af fænomenet. OnlyFans tales skiftevis frem som en del af en fri­gø­rende sam­funds­be­væ­gelse, som endnu en arena hvor sex­ar­bej­dere under­tryk­kes, som en por­no­hjem­meside i for­klæd­ning og som noget, der afspejler en arbejds­mar­keds­ud­vik­ling, som særligt unge mennesker indgår i. Med afsæt i Faircloughs begreb om inter­dis­kur­si­vi­tet pegede vi på, at dette tyder på en usta­bi­li­tet i den kol­lek­tive for­stå­else af, hvad digitalt sex­ar­bejde er. Analysen viste også, at der trækkes på for­skel­lige store diskurser, når OnlyFans placeres og pro­ble­ma­ti­se­res, som hver især kalder på for­skel­lige tiltag og indsatser. Disse spænder fra at advare eller oplyse om plat­for­mens seksuelle karakter til at udnytte plat­for­mens momentum til at udbrede viden om por­no­grafi og sex­ar­bejde med henblik på afstig­ma­ti­se­ring af seksuelt arbejde. Fæl­lesnæv­ne­ren er, at aktørerne mener, at der findes en pæda­go­gisk opgave i at ruste unge til at navigere i et felt som OnlyFans, og her peges der blandt andet på, at skolen har en rolle at spille. Ud fra de fælles mål for seksu­a­lun­der­vis­ning i fol­ke­sko­len fandt vi, at det er muligt at undervise om OnlyFans på et væld af for­skel­lige måder, men at under­vis­nin­gen med fordel kan være tvær­fag­lig, hvis den skal favne fæno­me­nets mange facetter. Endelige viste analysen, at der er konsensus om, at content creation på OnlyFans er sex­ar­bejde. Som vist omfatter de virksomme lov­mæs­sige defi­ni­tio­ner af sex­ar­bejde i Danmark dog ikke det arbejde, der foregår på OnlyFans. Dette peger på et behov for at producere mere viden om, hvordan det digitale sex­ar­bejde adskiller sig fra den del af sex­ar­bej­det, som er vel­de­fi­ne­ret, og som lov­giv­nin­gen retter sig mod. Ligeledes kan man argu­men­tere for, at der også er behov for mere viden om, hvordan arbejdet på OnlyFans i kraft af sin seksuelle karakter adskiller sig fra det plat­forms­ar­bejde, som forsk­nin­gen hidtil har beskæf­ti­get sig med. Plat­forms­ar­bejde er i sig selv et relativt nyt fænomen, som selv uden det seksuelle aspekt befinder sig i en juridisk gråzone i forhold til de tra­di­tio­nelle arbejds­mar­keds­stan­dar­der (Nielsen & Nielsen, 2020). Med det ekstra lag, som det seksuelle aspekt tilføjer, bliver den position, som opstår i inter­sek­tio­nen mellem det seksuelle arbejde og plat­forms­ar­bej­det, endnu vigtigere at undersøge. Med udgangs­punkt i artiklens analyse peges der derfor på, at even­tu­elle pæda­go­gi­ske indsatser i og udenfor skoleregi, som skal ruste unge til at navigere i et felt som OnlyFans, bør kva­li­fi­ce­res gennem mere forskning i den sociale praksis på OnlyFans. 

Refe­ren­cer

Abidin, C, Hansen, K, m.fl.(2020): A Review of Formal and Informal Regu­la­tions in the Nordic Influ­en­cer Industry. Nordic Journal of Media Studies, 2(1), 71 – 83

Andreas­sen, R, Pedersen, RR, & Svabo, C (2020). Digitale liv: Brugere, platforme, selvfrem­stil­lin­ger. Roskilde Universitetsforlag.

Benner, T & Herskind, I (2021): DR beskyldes for at promovere nyt por­no­me­die i Politiken. Publi­ce­ret 31.1.2021

Bonnerup, T (2021): Ny porno-platform ændrer vores medi­e­ad­færd – igen i Vid&Sans, Teknologi&Univers. Publi­ce­ret 21.10.2021

Corr, AA (2021): DRs »Våde veninder« er unød­ven­digt, tarveligt tv. Og vi behøver ikke komme med op i flere unge kvinders underliv i Ber­ling­ske. Publi­ce­ret 24.8.2021

DR (2020): Explainer: Tænk dig om, før du smider tøjet på nettet på DR TV, DR1, Nyheder og Aktu­a­li­tet. Udgivet 30.7.2020. 

DR (2021a): Våde Veninder på DR TV, P3, Doku­men­tar. Udgivet 22. 08.2021. 

DR (2021b): Fie på DR TV, P3, Doku­men­tar, Livsstil. Udgivet: 24.01.2021  

DR LYD (2021): Superfan: Skamløs 3:3. DR LYD, fir­kan­tede øjne. Udgivet 21.03.2021

Drotner, K (2018). Hvad er digital dannelse, og hvordan fremmer skolen den? Unge Pædagoger, 2018 (2), 7 – 14. [2]

Fran­ces­chi, S (2021): Gitte von G sælger porno på OnlyFans: “Jeg har altid været iværk­sæt­ter, så det føles helt naturligt” i Infor­ma­tion, Feature (moderne tider). Publi­ce­ret 04.09.2021

Fairclough, N (1992): Discourse and social change. Cambridge, UK; Cambridge, MA: Polity Press

Hartley, JM & Askanius, T (2020): Heksejagt eller revo­lu­tion? En analyse af medi­e­dæk­nin­gen af #MeToo i Danmark og Sverige i Sam­fund­s­ø­ko­no­men 11.1 

Jørgensen, M, og Phillips, L (1999): Dis­kur­s­a­na­lyse: som teori og metode. 1. udgave. Fre­de­riks­berg: Sam­funds­lit­te­ra­tur, Roskilde Universitetsforlag

Kofoed, SP & Krog, S (2021): OnlyFans lokker med guld og grønne skove men det er hårdt arbejde at blive rig på ‘nudes’ og træ­nings­vi­deor i DR Indland. Publi­ce­ret 22.08.2021

Kri­sten­sen, SL (2022): Gym­na­sie­e­le­ver strejker: ‘Vi vil have seksu­a­lun­der­vis­ning på sko­le­ske­maet’ i DR Indland. Publi­ce­ret 10.02.2022.

Krogh, SC (2022). Udsko­lings­e­le­ver under pres: Præ­sta­tions­kul­tur, køn og sociale medier. AAlborg Universitet

Mehlsen, C & Hendricks, VF (2019): LIKE. Center for Infor­ma­tion og Boblestudier

Nielsen, LY, & Nielsen, ML (2020): Neoli­be­ralt digitalt arbejds­liv: Per­son­lige profilers betydning for unge med plat­forms­ar­bejde I R. Andreas­sen, C. Svabo m.fl: Digitale liv: Brugere, platforme, selvfrem­stil­lin­ger. Roskilde Universitetsforlag

Nielsen, ML, Laursen, CS, Dyreborg, J, & Nielsen, LY (2021): Risici og arbejds­miljø blandt unge på de nye digitale arbejds­mar­ke­der: Et kol­la­bo­ra­tivt udvik­lings­pro­jekt. NFA

OnlyFans (2021): Terms of Service. Published: March, 2021. Available at: https://​onlyfans​.com/​t​e​r​m​s​.​h​tml

OnlyFans (no date‑a): About. Available at: https://​onlyfans​.com/​a​b​o​u​t​.​h​tml

OnlyFans (no date‑b): How it works. Available at: https://​onlyfans​.com/​how 

LOUD (2021): Taler vi stadig om OnlyFans i 2022? Godt nytår med Gyrith Cecilie Ross. Udgivet 05.11.2021 

SIO (no date): Om SIO Available at: https://www.s‑i‑o.dk/om-sio/

Soci­alsty­rel­sen (2019): Videns­por­tal på det sociale område, prosti­tu­tion, defi­ni­tion. Publi­ce­ret: 23.04.2019. Available at: https://​videns​por​tal​.dk/​v​o​k​s​n​e​/​p​r​o​s​t​i​t​u​t​i​o​n​/​d​e​f​i​n​i​t​ion

UVM (2017): Fagformål for faget uddan­nelse og job. Opdateret 21.01.2017 

UVM (2019): Sundheds- og seksu­a­lun­der­vis­ning og fami­lie­kund­skab. Fælles Mål, 2019

UVM (2022): Rege­rin­gen vil styrke seksu­a­lun­der­vis­ning på ung­doms­ud­dan­nel­serne og FGU. Publi­ce­ret 10.02.2022 Available at: https://​www​.uvm​.dk/​a​k​t​u​e​l​t​/​n​y​h​e​d​e​r​/​u​v​m​/​2​0​2​2​/​f​e​b​/​2​2​0​2​0​9​ – ​r​e​g​e​r​i​n​g​e​n​ – ​v​i​l​ – ​s​t​y​r​k​e​ – ​s​e​k​s​u​a​l​u​n​d​e​r​v​i​s​n​i​n​g​ – ​p​a​a​ – ​u​n​g​d​o​m​s​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​r​n​e​ – ​o​g​ – ​fgu  

VIVE (2021): Salg af sex i Danmark 2020 – En kort­læg­ning. København K. VIVE

VIVE (2020): Børn og unges trivsel og brug af digitale medier: to ana­ly­seno­ta­ter. VIVE, 2020.