Kan kapital fra byt­te­dat­ing kon­ver­te­res? Dilemmaer i arbejdet med unge byt­te­da­tere i Danmark

Jeanett Bjønness

Unges salg og bytte af sex er et tema, som kan være svært at håndtere for pro­fes­sio­nelle i det sociale system (Bjønness 2008, 2012, 2015, 2019). Den frem­træ­dende position blandt orga­ni­sa­tio­ner, der arbejder med personer, der udveksler sex for penge har tidligere været at se dem som ofre for maskulin vold, men efter at sugar­dat­ing som begreb indtog den danske offent­lig­hed, har diskursen ændret sig, og begreber som ofre og vold er blevet erstattet med et fokus på agens, frihed, lyst og seksuelle grænser. Denne artikel baserer sig på kva­li­ta­tive inter­views med 60 unge sugardatere/byttedatere (18 – 30 år), samt med 15 ansatte i unge-tilbud, og dis­ku­te­rer, hvad opkomsten af nye, mere liberale, dis­kur­sive og iden­ti­tetspo­li­ti­ske strøm­nin­ger betyder for de mest sårbare unge. Bidrager byt­te­dat­ing, der opleves som fravær af stigma og frihed af nogle unge, og som til­ta­gende legi­ti­me­res af de sociale tilbud, til at forstærke eksi­ste­rende mønstre af social ulighed?

I Danmark er mediernes interesse for fænomenet sugar­dat­ing nærmest eks­plo­de­ret, siden denne spe­ci­fikke form for dating i 2013 trådte ind i det danske samfund med lan­ce­rin­gen af ​​hjem­mesi­den sugar​da​ters​.dk. Efter­føl­gende er antallet af profiler på dat­ings­i­der som denne øget voldsomt, og sociale tilbud som RedenUng melder om, at flere unge end tidligere søger hjælp til at løse problemer, de oplever i for­bin­delse med deres enga­ge­ment i sugardating.

Selv om den offent­lige diskurs om unge, der sælger eller bytter sex og intimitet i nogle perioder, har været ophedet, er der en generel mangel på forsk­nings­ba­se­ret, kva­li­ta­tiv viden på dette felt (Chri­sten­sen 2003; Johnson & Murakami 2017). Nordiske surveys viser dog, at tallene har været ret stabile over de sidste to årtier, hvor mellem 1 % og 2 % af de unge oplyser at have modtaget betaling eller anden kom­pen­sa­tion for sex (Helweg-Larsen & Larsen 2002; Pedersen & Hegna 2004; Svedin & Priebe 2004; Pedersen & Grünwald 2005). En nyere rapport (Dahl & Øster­gaard 2021) tyder på, at der er en tendens til at tallene stiger, og at 5% af de danske 18 – 30-årige har erfaring med mindst én gang i deres liv at kysse, udveksle billeder af seksuel karakter eller dyrke sex til gengæld for mate­ri­elle goder.[1]

Forsk­nin­gen karak­te­ri­se­rer typisk sugar­dat­ing som et forhold, hvor: “En yngre person, ofte en kvinde, bytter sex eller intimitet for penge eller andre former for kom­pen­sa­tion med en ældre person, ofte en mand” (Bjønness & Jensen 2019:29). Det under­stre­ges ofte, at i sugar­dat­ing forventes kom­pen­sa­tion at omfatte andre ting end penge (som ellers typisk fremhæves i for­bin­delse med prosti­tu­tion), for eksempel gaver, middage, tøj eller andre mate­ri­elle goder, samt ikke-mate­ri­elle goder som opmærk­som­hed og omsorg (Nayar 2017; Stoebenau et al 2016). Udveks­lin­ger kan både finde sted ved enkelt­stå­ende ‘dat­in­gepi­so­der’ såvel som over længere perioder. Den person, der modtager kom­pen­sa­tio­nen, kaldes en ‘sugar baby’ (eller et toyboy), mens deres date­part­ner kaldes en ‘sugar daddy’ eller ‘sugar mommy’. Sugar­­dat­ing-forhold indledes typisk, men ikke altid, på websteder, der er spe­ci­a­li­se­ret i sådanne arran­ge­men­ter (såsom www​.sugar​da​ters​.com, seekin​gar​ran​ge​ment​.com og todayters​.dk), men dates og møder kan også arran­ge­res gennem almin­de­lige dating-apps som Tinder eller mere eller mindre spontant, for eksempel i nat­te­li­vet (Bjønness et al 2022; Dahl & Øster­gaard 2021).

Brugen af ​​begrebet ’sugar­dat­ing’ er ret nyt i Danmark, og der er for­skel­lige defi­ni­tio­ner af, hvad sugar­dat­ing er. For ca. 20 år siden begyndte man at tale om ’sex for mobil­te­le­fo­ner’ (Chri­sten­sen 2003), ’gråzo­ne­prosti­tu­tion’ og ’prosti­tu­tions­lig­nede rela­tio­ner’, og efter at siden, sugar​dat​ing​.dk, blev intro­du­ce­ret i Danmark i 2013, er begrebet ’sugar­dat­ing’ blevet almin­de­ligt. Ligesom i tidligere debatter om sex mod kom­pen­sa­tion, prosti­tu­tion og sex­ar­bejde i Danmark, er kernen i diskursen dog ofte spørgs­må­let: Repræ­sen­te­rer det nye begreb ‘sugar­dat­ing’ et kva­li­ta­tivt nyt fænomen, hvor der er et fri­gø­rel­ses­po­ten­ti­ale og mulighed for at udleve egen lyst og seksu­a­li­tet, eller er begrebet en ny måde at indramme den velkendte praksis med at sælge sex (eller intimitet) for penge? For at nuancere denne dis­kus­sion er begrebet ’byt­te­dat­ing’ blevet intro­du­ce­ret, med argu­men­tet om at der er behov for et begreb, som er så neutralt og lidt vær­di­la­det som muligt, og som kan rumme den kom­plek­si­tet, feltet inde­hol­der (Bjønness et al 2022:6 – 7). Således bruges begrebet byt­te­dat­ing fremad­ret­tet i denne artikel.

Den danske diskurs om prosti­tu­tion er ofte blevet beskrevet som meget pola­ri­se­ret (Skilbrei & Holmstrøm 2016; Spanger 2008). Sex-arbej­­der­­nes inter­es­se­or­ga­ni­sa­tion (SIO) og Seksu­al­po­li­tisk Forum har på den ene side beskrevet sex-salg som et arbejde, mens hjæl­pe­or­ga­ni­sa­tio­ner, der arbejder med sex-sælgere, herunder Reden, på den anden side har beskrevet ’prosti­tu­tion’ som mænds vold mod kvinder, og som et udtryk for manglende lige­stil­ling og sociale problemer. De to posi­tio­ner er bl.a. beskrevet således (Bjønness 2012: 196):

The sig­ni­fi­cant insti­tu­tio­nal actors are divided between two con­fli­cting positions. The first position (liberal/feminist) opposes the cri­mi­na­liza­tion of the purchase of sexual services, regards prosti­tu­tion as a choice, and perceives sex workers as rational actors. The second (prohibitionist/radical feminist) favors the cri­mi­na­liza­tion of sex pur­cha­sers, sees prosti­tu­tion as violence against women, and cha­ra­cte­rizes women in prosti­tu­tion as victims.

Forskere har været kritiske over for at særligt de sociale insti­tu­tio­ner stillede sig på den sidste position, og de har hævdet, at både den tilgang, der blev prak­ti­se­ret, og de begreber, der blev brugt, var mora­li­se­rende, og både kunne ses som eksempler på og med­vir­kede til offer­gø­relse og stig­ma­ti­se­ring af kvin­de­lige sex­sæl­gere.  Flere forskere, mig selv inklu­de­ret, har hævdet, at de sociale tilbud på denne måde bidrog til at fratage sex-sælgere agens og til at dehu­ma­ni­sere dem (Bjønness 2012; Spanger 2008).

På denne baggrund er det inter­es­sant at observere at, det i den nyere medi­e­dis­kurs omkring fænomenet sugardating/byttedating er som om begreber om valg og tvang bliver brugt ander­le­des end i tidligere debatter om prosti­tu­tion og gråzo­ne­prosti­tu­tion (Dyrvig 2017). Det er nyt, at kærlighed intro­du­ce­res i ligningen, og at der intro­du­ce­res begreber som ”kær­lig­he­dens deleø­ko­nomi” (Gabri­el­sen: 2017, citeret i Kri­sti­an­sen 2019). Modsat ‘den prosti­tu­e­rede’, der i den nordiske diskurs oftest er blevet portræt­te­ret som et offer med ringe hand­le­fri­hed (Skilbrei & Holmström 2016), fremstår ‘sug­ar­ba­ben’ i ’deleø­ko­no­mien’, i lighed med i sex­ar­bej­der­nes egen retorik i øvrigt (SIO 2022), som en, der er i stand til at foretage frie valg med hensyn til sin krop, partner og seksualitet.

I en nordisk rapport fra 2019 om pro­fes­sio­nel­les erfa­rin­ger med unge, der er engageret i ’transak­tio­nel sex’ var der fremdeles relativt stor enighed om, at sugardating/byttedating var en form for (gråzone)prostitution,[2] hvor en af de inter­viewede for eksempel citeres for at sige (Bjønness & Jensen 2019:41):

I nogle af de råd­giv­nings­ses­sio­ner, jeg har haft, har der været nogle piger eller kvinder, som har haft det rigtig, rigtig dårligt over det, de lavede. De ville have mig til at finde ud af, hvilke mulige kon­se­kven­ser sugar­dat­ing kunne have, hvor jeg blev nødt til at fortælle dem, at det, de rent faktisk gjorde, er escortprostitution.

I det projekt om sugardating/byttedating blandt mar­gi­na­li­se­rede unge i Danmark, som denne artikel baseres på, er det dog som om, der er sket en ændring i de pro­fes­sio­nel­les tilgang, og at mange nu er usikre på, om det giver mening at kate­go­ri­sere sugardating/byttedating som en form for (gråzone)prostitution. Fra at tale om, at vi i Danmark skal forebygge prosti­tu­tion og prosti­tu­tions­lig­nende rela­tio­ner blandt unge, er fokus nu på de unges seksu­a­li­tet og grænser, som for eksempel på RedenUng’s hjem­meside (2022), hvor der ligger et materiale til lærere, der hedder ’gråzoner’:

Gråzoner er et GRATIS under­vis­nings­ma­te­ri­ale, der giver dig mulighed for at støtte elever med at sætte grænser og tage personlig stilling ift. seksuelle gråzoner, som f.eks. sugar­dat­ing, prosti­tu­tion og digital sexmobning. 

Jeg tror ikke, at det tidligere ville have været muligt at betegne unges ’prosti­tu­tion’ som en seksuel gråzone, og for­mu­le­rin­gen indikerer således en ændring i tilgangen til byt­te­dat­ing i de insti­tu­tio­ner, der arbejder med unge byt­te­da­tere. Denne ændring er i tråd med min for­nem­melse efter at have arbejdet med prosti­tu­tion og ’prosti­tu­tions­lig­nende rela­tio­ner’ i mere end 20 år; at både den offent­lige og den faglige diskurs har ændret karakter fra tidligere at beskrive unges bytte af sex for kom­pen­sa­tion som et socialt problem til at beskrive det som et spørgsmål om unges indi­vi­du­elle seksuelle grænser.[3] En med­ar­bej­der, vi inter­viewede på et tilbud til unge, for­mu­le­rer det sådan:

Det bliver jo først pro­ble­ma­tisk, når den unge i prin­cip­pet selv synes det, fordi der er jo hele tiden det der med, hvornår er man ung og eks­pe­ri­men­te­rende? Det (prosti­tu­tion, red.) har jo altid eksi­ste­ret, og det skal også blive ved med at gøre, men hvornår er det, at det går over og bliver noget andet?

Tendensen er, at de sociale tilbud, som arbejder med unges salg og bytte af sex til­sy­ne­la­dende indtager en mere liberal tilgang til salg og bytte af sex end tidligere. Det er grund til at diskutere kon­se­kven­serne af, at de nu taler mere om indi­vi­du­elle grænser end om magt og social ulighed. Hvilke dyna­mi­k­ker skaber dette nye fokus, og hvordan påvirker det for­skel­lige grupper af unge?

For at nærme mig dette spørgsmål tager jeg i denne artikel udgangs­punkt i unges nar­ra­ti­ver om deres motiver for at byttedate, samt om hvorvidt de oplever, at byt­te­dat­ing lever op til de fore­stil­lin­ger, de havde om udbyttet af denne type rela­tio­ner. De unges erfa­rin­ger ana­ly­se­res endvidere i lyset af det, de fortæller om egen opvækst, for på den måde at undersøge, om der er mønstre i, hvilke ’typer’ af unge der fortæller om problemer. Ved at anvende Pierre Bourdieu’s (1995) begreber om dominans og kapital, samt begrebet ’unrecog­nized cultural currency’ (ikke-anerkendt kulturel valuta, IAKV), som Lo (2015) intro­du­ce­rer for at supplere Bourdieu, viser artiklen, at selv om byt­te­dat­ing i en periode kan opleves som givende for mange af de unge, giver den ikke en social kapital, som er brugbar på længere sigt. For mange virker den derimod som en for­stær­ker af de udfor­drin­ger de havde i forvejen.

Metode

Artiklen bygger på inter­views med 60 unge (18 – 30 år, gen­nem­snitsal­de­ren på inter­view­tids­punk­tet var 24,9 år), der alle har erfaring med byt­te­dat­ing, samt med 15 pro­fes­sio­nelle, der arbejder med sårbare unge.[4]

De inter­viewede unge kommer fra alle dele af landet og har meget for­skel­lig baggrund, etnicitet og seksuel identitet. Der er 6 mænd, heraf 5 bøsser, og 1 hete­ro­seksuel, 2 lesbiske kvinder, 10 biseksu­elle, samt 2 trans­per­so­ner. 9 har anden etnisk baggrund end dansk, resten er hete­ro­seksu­elle kvinder med dansk baggrund. Vi har talt med de unge om positive og negative forhold og erfa­rin­ger ved­rø­rende bytte af intimitet eller sex for mate­ri­elle og imma­te­ri­elle goder og om deres fami­lie­bag­grund, opvækst, skoletid, sundhed, kære­ste­re­la­tio­ner og datingliv. Temaer er også, hvordan de unge skelner mellem almin­de­lig dating, sugardating/byttedating og prosti­tu­tion, stigma og for­døm­melse, rela­tio­ner til voksne – forældre, lærere, pædagoger og læger, og erfa­rin­ger med for­skel­lige former for sociale hjælpetilbud.

Der har været nogle begræns­nin­ger med hensyn til rek­rut­te­ring af unge, blandt andet corona, og der vil således være nogle skævheder i forhold til repræ­sen­ta­ti­vi­tet. Over­ord­net er det dog lykkedes os at få en meget for­skel­lig­ar­tet gruppe unge i tale, der giver projektet en nuanceret for­stå­else af byt­te­dat­ing som fænomen i Danmark.

I denne artikel har jeg valgt at udelade de unge mænds erfa­rin­ger, da disse på en række måder adskiller sig fra de unge kvinders. Ydermere har tidligere forskning og praksis, som jeg sam­men­lig­ner med i artiklen, nærmest ude­luk­kende haft fokus på kvinders erfa­rin­ger. De unge mænds erfa­rin­ger er delvis beskrevet i Bjønness et al (2022:44 – 45), og vil blive yder­li­gere udfoldet i en kommende artikel.

Inter­views er for­trins­vis foretaget ansigt til ansigt af pro­jek­tets forskere, men nogle er, af hensyn til de unges ønske om ano­ny­mi­tet eller deres sårbare situation, også foretaget af peers eller ansatte i de sociale tilbud.

De unges mate­ri­elle og imma­te­ri­elle motiver for at udveksle

De unge har meget for­skel­lige motiver for at udveksle sex eller intimitet. Én moti­va­tion går dog, med enkelte und­ta­gel­ser, igen: Det handler om penge. Der eksi­ste­rer dog også side­lø­bende andre motiver, som gaver, middage, rejser, transport, rusmidler, hote­l­op­hold samt opmærk­som­hed og spænding.

Øko­no­mi­ske motiver

Mange af de unge befinder sig i en svær økonomisk situation: De er arbejds­løse, hjemløse eller har behov for penge til at betale for rusmidler. Miriam (22) beskriver fx behov for penge til hash og fortæller, at hun og hendes veninde som 13 – 14-årige fandt ældre mænd på dat­ings­i­der for at skaffe det: ”Jeg tænkte helt sikkert, at der er hash her, så det er lykken. Uanset om jeg så skal gøre noget, jeg ikke vil, så er det bare her, jeg skal hen.”

De fleste fortæller dog, at det handler om at slippe for øko­no­mi­ske bekym­rin­ger og om at skaffe penge til hver­dagsting, som husleje, mad, tøj og måske en tur i biografen. Sine (25) fortæller, hvordan hun blev inspi­re­ret til at tjene nogle ”hurtige penge”:

Efter Fie Laursen lavede det her opslag og fortalte om det (sugar­dat­ing, red), så tænkte jeg, jeg kunne da egentlig godt se mig selv i det her, plus at jeg kunne da også godt bruge noget økonomisk hjælp. Fordi jeg tænkte, okay, jamen hvis jeg vit­ter­ligt kan finde nogen, der ikke er for klamme, så kan jeg da lige hurtigt tjene nogle penge.

Pengene anskues således af nogle unge som nød­ven­dige i en decideret økonomisk nød­si­tu­a­tion eller for at skaffe rusmidler, mens de af andre betragtes mere som et økonomisk sup­ple­ment, som giver mulighed for at betale regninger, slippe at tage SU-lån eller som adgang til de mate­ri­elle goder andre har. 

Øko­no­mi­ske motiver står dog sjældent alene og kom­bi­ne­res, som vi skal se i det følgende, for mange med mere imma­te­ri­elle motiver, som for eksempel et ønske om spænding, bekræf­telse eller kontrol.

Søgen efter bekræf­telse, opmærk­som­hed og spænding

Mange beskriver deres byt­te­dat­ing som et forsøg på at opnå en type aner­ken­delse, som de føler, de har manglet i deres liv. Nadja (22) forklarer, at hun troede, at byt­te­dat­ing ville kunne give hende noget positiv opmærk­som­hed og en følelse af værdi:

Jeg tror også jeg startede med at gøre det, fordi at jeg altid har fået at vide, at jeg ikke duede til noget (…) jeg har altid fået at vide af min kæreste, jeg var en eller anden billig so, og at jeg ikke duer til noget, og det eneste jeg er god til, det er at give et blowjob og kneppe. Så jeg tror, det er derfor, jeg startede med at gøre det, for jeg tænkte: “Nå men det er jeg god til, så prøver jeg det”.

Andre, som Malou (29), knytter også motivet for at byttedate til mangel på aner­ken­delse: ”Jeg ved godt, hvorfor jeg har brug for det. Det er, fordi jeg har brug for bekræf­tel­sen. Jeg har brug for at være noget og vide, at det er jeg fandeme god til.”

Motivet om aner­ken­delse ligger ofte både til grund for at starte med, men også for at fortsætte med, at byttedate. Betina (23) kan fx godt lide, når hendes sugar­dad­dies fortæller, at hun har en flot krop: ”Jamen altså jeg synes, det er sjovt, så jeg gør det ikke kun for pengene, men fordi jeg synes, ud over det øko­no­mi­ske, at så får jeg også kom­pli­men­ter for min krop, og det har jeg jo aldrig fået.”

Ud over at pengene trækker, og at de unge søger opmærk­som­hed og aner­ken­delse, repræ­sen­te­rer byt­te­dat­ing for nogle et slags oprør; en måde at udfordre og udforske grænser, både egne seksuelle grænser og sam­fun­dets normer for respek­ta­bel kvindelig seksu­a­li­tet (Skeggs 1997). Sofie (26) fortæller: ”Jeg plejer at sige, jamen det her er lidt forbudt og beskidt – derfor er det spændende.” Flere, som Anne (24), snakker om en ”indre vildskab”, og om at søge den til­freds­stil­lelse og det kick, de ellers kun har oplevet ved at bruge rusmidler, i byttedating:

Nu har jeg selv taget coke og amfetamin, det [at byttedate] er ligesom at have været pissefuld en aften og bare haft det for grineren, altså virkelig hygget sig, eller lige taget en bane eller taget noget amfetamin eller lige taget noget ”Emma” [MDMA].

Sam­men­fat­tende oplever de unge, at de har manglet noget, som de tror, at andre unge har, som penge, bekræf­telse elle spænding, som de håber, at byt­te­dat­ing vil kunne levere. I det følgende dis­ku­te­res, hvorvidt og hvordan de unge oplever at få det ud af byt­te­dat­ing, som de håbede.

Bekræf­telse, samtaler, rollespil, kontrol og kick

Flere af de unge får, i hvert tilfælde mid­ler­ti­digt, opfyldt for­vent­nin­gen om, at byt­te­dat­ing vil give dem en følelse af at have værdi. Pengene i sig selv kan give dem en sådan følelse. Betina (24) fortæller, hvordan det føltes pludselig at få råd til dyre mærkevarer:

Så fik man lige pludselig råd til de tasker, som alle ens venner også havde, og så er man ikke udenfor. Eller man fik råd til alle de tasker, som de kendte mennesker, man ser, har, og som har alle de ting her. Og som bloggere har, og så var man lige pludselig hip.

Det, at få råd til det samme som andre, giver Betina en følelse af at ’være med’. På spørgs­må­let om hvorfor hun fort­sæt­ter med at byttedate, svarer Anne (24), at hun rigtig godt kan lide følelsen af at blive set:

Altså jeg kan godt lide den dat­ing­måde, det der med at blive opvartet og blive set… Det er derfor jeg gør det (…) der er nogen der faktisk gider at betale penge for at være i mit selskab. Det synes jeg da er helt fan­ta­stisk agtigt ik.

En del af kvinderne taler også om, at de ældre mænd er mere spændende og omsorgs­fulde end deres jæv­nal­drende. Freja (22) forklarer, at hun får: ”Voksen kontakt (…) Nogle af dem begyndte sådan at spørge til, hvordan det gik med lektierne, og hvordan jeg havde haft det.” Malou (29) fortæller også, at hun særligt i starten fik kom­pli­men­ter, som gav hende en efter­stræbt følelse af værdi: ”Altså jeg følte mig jo nærmest som sådan en dronning ikke osse? Jeg kunne bare det shit … altså jeg kunne bare forføre dem.”

Flere af kvinderne fortæller, at byt­te­dat­ing for dem ikke handler så meget om sex, men mere om følelsen af at opleve noget spændende. Galina (28) uddyber: ”Jeg vil bare gerne opleve noget (…) jeg får lov til at føle mig kvindelig uden at skulle have dårlig samvit­tig­hed for at tage imod en drink.” Enkelte, som Liv (28), erfarer endvidere, at det har været meget lærerigt at møde folk fra alle sam­fundslag, og at det har lært hende at tilpasse sig meget hurtigt.

Andre fortæller derudover, at byt­te­dat­ing giver mulighed for at eks­pe­ri­men­tere med nye former for identitet. Miriam (22) fortæller, at hun skaber sig et alias, og at det pirrer hende:

Det var forbudt og det var forkert, og nu var mit liv lidt ligesom en film, og nu skulle jeg hedde Monique, og jeg skulle have hæle på og min makeup og … jeg var lidt instruk­tør omkring det på en eller anden måde.

Miriam oplever altså i byt­te­dat­ing, at nogen vil betale for at være sammen med hende, og det giver en følelse af magt. Det samme har Michala (22) erfaret, og hun knytter bl.a. denne følelse til, at aftalerne er relativt klare: 

Altså jeg kan rigtig godt lide det der øko­no­mi­ske, jeg får ud af det, fordi det gør, at jeg ikke lever så stramt. Det gør, at jeg rent faktisk kan have det fedt. Og så kan jeg godt lide den her form for magt. Altså jeg er slet ikke domi­ne­rende, men jeg elsker bare, at jeg kan sige, jamen det skal være sådan og sådan, og så retter de [mændene] sig efter det.

Flere unge erfarer ydermere, at det, at udfordre egne grænser i byt­te­dat­ing, giver et kick, som flere sam­men­lig­ner det med at tage amfetamin eller MDMA, som Anne (24):

Nogle gange så har man det som om der er nogle der har puttet noget sjovt noget ned i min drink… Så får man sådan et adre­nal­in­sus, eller hvis jeg bare du ved kommer ind til nogen, og jeg kan se, der ligger nogle penge som han er sådan; ’det er til dig’, agtig. Så ligger der 3000 i kontanter, og så er alt ligesom okay ik – altså det flytter grænser.

På lignende vis oplever Malou (29) en rus i byt­te­dat­ing som den, hun tidligere oplevede, da hun skar i sig selv: ”Det gav et kick. Det gav helt vildt meget et kick. Det kan næsten sam­men­lig­nes med, når jeg skar i mig selv faktisk”.

Opvækst­be­tin­gel­ser og mangelfølelse

De empiriske nedslag ovenfor viser et mønster: En langt over­ve­jende del af de unge pointerer, at pengene er vigtige, men samtidigt at det, vi kalder imma­te­ri­elt udbytte; bekræf­telse, beruselse eller kontrol, også er væsent­ligt. De unge, der byt­te­da­ter, mangler altså ikke bare penge, men oplever også, at de mangler en række andre ting i deres liv. Om denne følelse af mangel afspejler fakta, eller mere en idyl­li­se­ret fore­stil­ling om, hvad andre har, er ikke muligt at undersøge. Det, der er muligt at udforske, er dog, hvordan de unge selv etablerer sam­men­hænge mellem egen social baggrund, den man­gel­fø­lelse som gør, at de opsøger byt­te­dat­ing og de erfa­rin­ger, de gør sig.

Det er meget vari­e­rende, hvor meget de unge ønsker at fortælle om fortiden. Flere af dem, som ikke selv betragter deres byt­te­dat­ing som pro­ble­ma­tisk, har haft mindre lyst til at fortælle om deres baggrund, mens de unge, som oplever problemer, oftest har etableret tydelige linjer mellem egen baggrund og deres aktuelle situation, herunder byt­te­dat­ing. Mange af disse unge fortæller, at der har været usta­bi­li­tet i deres barndom, i form af forældres psykiske sygdom, pro­ble­ma­ti­ske rus­mid­del­brug, vold, eller seksuelle kræn­kel­ser, og ca. én fjerdedel af de unge har været anbragt på insti­tu­tion, i ple­je­fa­mi­lier eller hos fami­lie­med­lem­mer i kortere eller længere perioder på grund af de nævnte problemer.[5]

En gen­nem­gå­ende tendens er også, at skils­mis­ser og mange sko­leskift har skabt en følelse af utryghed og manglende til­knyt­ning, og det er meget almin­de­ligt, at de unge har følt sig ander­le­des eller er blevet mobbet i deres skoletid. Liv (28) fortæller for eksempel:

Jeg er intel­li­gent nok, men jeg har altid haft det svært derhjemme, og jeg har aldrig rigtigt haft særlig meget struktur og nogen særlig gode rammer. Og lige så snart jeg kom i puber­te­ten, der blev jeg også meget indad­vendt; Meget, meget vred ung pige. Til sidst tror jeg lidt både skolen og mine forældre og alle, de gav lidt op på mig (…) Jeg var sådan ude og ryge ciga­ret­ter hele tiden og stjal vodka, som jeg stod og drak på skolernes toiletter og sådan noget … Og holdt vilde fester, altså jeg var altid til fest i weekenden, og jeg fjernede mig mere og mere fra mine jæv­nal­drende klas­se­kam­me­ra­ter og sådan noget ikke? Altså sådan; fik en kæreste da jeg var 14, tror jeg, som var 18 på det tidspunkt, og det er alligevel en ret stor forskel, særligt i den alder ikke? Og han tog stoffer og festede rigtig meget og havde en … Han var kriminel og sådan noget ikke?

Mange beskriver, som Liv, det ikke at blive set, eller det at blive mobbet, som en baggrund for, at de søger væk fra skolen og hen til andre unge, som har nogle af de samme erfa­rin­ger som dem selv. Særlig nogle af de unge, som har anden etnisk baggrund end dansk eller en anden køn­si­den­ti­tet end hete­ro­seksuel, fortæller, at det har været svært, og at de har søgt væk fra både lokal­miljø og familie relativt tidligt.

En del fortæller, at deres forældre har haft det så dårligt, fysisk eller oftest psykisk, at de selv (for) tidligt er blevet omsorgs­per­so­ner, både for sig selv, for søskende og for forældre. Cassandra (27) fortæller om at komme fra en familie, hvor hun selv tidligt blev den voksne, og at ”der har ikke været sådan rigtig fokus på at give mig hjælp (…) Min mor har været meget syg med sin ryg. Og det har så også gjort, at jeg lidt har været mor for mange af mine søskende.”

En kvan­ti­ta­tiv kort­læg­ning af de 18 – 30-årige sugardatere/byttedatere (Dahl & Øster­gaard 2021) viser den samme tydelige tendens: Relativt flere af de unge, der har erfaring med byt­te­dat­ing end andre danske unge, kommer fra familier, der har haft udfor­drin­ger, og unge, der fx har øko­no­mi­ske bekym­rin­ger, lav uddan­nelse eller kontakt med psy­ki­a­trien, har oftere end andre unge udvekslet intimitet for mate­ri­elle goder. 30% af de kvinder, der har udvekslet intimitet, har mindst to psykiske lidelser, 32% af kvin­de­lige byt­te­da­tere har brugt hash eller andre illegale rusmidler den seneste måned, 10% af kvin­de­lige byt­te­da­tere har oplevet overgreb før de fyldte 13 år, og 35% har efter (ibid.).

Over­ord­net indikerer både de kvan­ti­ta­tive og de kva­li­ta­tive resul­ta­ter altså, at en stor del af de unge, der byt­te­da­ter, og ikke mindst dem, der oplever problemer i byt­te­dat­ing, har for­skel­lige former for udfor­drin­ger mht. både økonomisk og social kapital, og i den forstand kan de betragtes som en under­ord­net eller domineret gruppe.

I det følgende vil jeg trække på Pierre Bourdieus (1995) ana­ly­ti­ske begreber kapital og dominans. Bourdieu er dog blevet kri­ti­se­ret for ikke at have et særligt blik for den agens, som de under­ord­nede i samfundet udviser, så jeg supplerer med Lo’s (2015) vide­re­tænk­ning af Bourdieu’s begreb om valuta og vek­sel­kurs med begrebet ”unrecog­nized cultural currency” (ikke anerkendt kulturel valuta, IAKV), for at diskutere mulige kon­se­kven­ser af de seneste dis­kur­sive ændringer for de mest udsatte unge, og også, som jeg vil beskrive i det følgende, for at forstå, hvorfor de oplevede goder ved byt­te­dat­ing er så flygtige. Lo beskriver IAKV på følgende måde:

Viden, uformel knowhow eller kul­tu­relle former, der ikke aner­ken­des som vær­di­fulde af gate­ke­e­perne i et givet felt, men som kan bruges til at opnå res­sour­cer eller faci­li­tere prak­sis­ser, der er nyttige for de dominerede.

En sådan IAKV kunne være den erotiske kapital, som en del af de unge taler om – det, som de har, som mænd er villige til at betale for, og som gør, at de opnår både øko­no­mi­ske fordele og en følelse af værdi. Denne form for kapital har tidligere ikke været anerkendt af for eksempel de ansatte i hjæl­pe­til­bud til sex-sælgere, og at anvende denne form for kapitel for eksempel for at tjene penge, har været anset som et socialt problem (Bjønness 2012). Spørgs­må­let er, om dette er ved at ændre sig, og om det sociale system er ved at anerkende værdien af en sådan kapital. Og i så fald, hvilken betydning kan det få for de mest udsatte og sårbare unge?

Argu­men­ter, der søger at legi­ti­mere sugardating/byttedating handler ofte om frihed (Henriksen 2017; Kri­sti­an­sen 2019): De unge skal føle sig frie til at udforske sin seksu­a­li­tet (herunder sin seksuelle kapital) på de måder, de ønsker (og så længe de passer på sig selv), og samfundet skal være åbent og for­doms­frit, og kun gribe ind i det øjeblik, de unge oplever problemer. Det sprin­gende punkt ud fra denne logik er således, hvordan de unge selv oplever balancen mellem byt­te­dat­ing som en arena for lige­stil­lede seksuelle eks­pe­ri­men­ter og givende samvær, og de meka­nis­mer i forhold til køn, klasse og alder, der gør, at de kan komme i problemer og få deres grænser overskredet.

Kon­trol­len og følelsen af værdi er svær at fastholde

Den følelse af aner­ken­delse, kontrol og værdi, som ovenfor blev beskrevet af de unge, viser sig svær at fastholde over tid. Mange erfarer, at rela­tio­nen i sidste ende kommer til at handle om sex – hvor det er manden, der bestemmer. Mie (27) beskriver, hvordan det, at hun fik penge for noget, hun godt kunne lide; tage på hotel, i biografen, på restau­rant, i begyn­del­sen gav hende en følelse af magt: 

Ej, jeg har magten. Jeg bliver betalt for at gøre noget, jeg er vild med, og det er en kendt person. Han vil have mig. Problemet er bare, når det så udvikler sig, og han kun vil have sex til sidst, så føles det, som om han tager det hele fra dig på én gang. River plasteret af.

Følelsen af magt var kortvarig for Mie, hvilket afspejler en generel tendens til, at de unges udbytte efter­hån­den bliver mindre til­freds­stil­lende, og at mange, også de som er græn­se­sø­gende, føler, at deres grænser overskrides.

En række unge fortæller om, hvordan grænser, for eksempel i forhold til mødested, og hvad der udveksles, kan være svære at fastholde, og at de ender med at gøre ting, der ikke er aftalt, eller som de ikke ønskede. Det kan være, at sugar­daddy presser på for at få en anden type ydelse end det, der er aftalt, at han lokker med, at de kan få flere penge, hvis de gør noget bestemt, eller at han truer med ikke at betale, hvis de ikke vil give en bestemt ydelse.

Nogle unge fortæller, at de giver efter for pres fra sugar­dad­dies, fordi de ikke kan mærke, hvor grænserne er, eller at de er uvante med at mærke efter. Andre siger, at de ikke tør sige fra. Sarah (29) fortæller, at hun siger nej igen og igen, men: ”Til sidst giver jeg efter, fordi jeg bliver bange. Jeg bliver bange for, at de forlader mig, eller at de bliver voldelige og aggres­sive, hvilket jeg har oplevet flere gange. Så jeg giver efter og lader dem.” Sarah opgiver altså at fastholde sin grænse, fordi hun er bange for vold, eller for at blive forladt.

For andre er det tanken om pengene, der får dem til at gøre noget, de egentlig ikke havde lyst til. Sandra (21) oplevede en rus, da hun stod med pengene i hånden: ”Det gav egentlig sådan lidt et rush, på en eller anden måde, eller sådan lidt et kick. Og så tænkte jeg, at det var lidt vildt, og det kunne jeg egentlig godt gøre igen”. Så Sandra fort­sæt­ter med at byttedate, og føler i starten en vis glæde ved de fine hoteller og middage. Dette ændrer sig dog ret hurtigt, og rela­tio­nen kommer til at handle ude­luk­kende om sex: 

Det føltes, som om man blev ned­vær­di­get, at man blev til en ting. Lige pludselig var man ikke hende den fine, nu var man hende, der var sexet og fræk. Helst skulle se så luder­ag­tig ud som over­ho­ve­det muligt, altså du skulle ligne en prosti­tu­e­ret (…) De begyndte at skrive sex­fan­ta­sier til en: Kunne du ikke tænke dig at lave det her med mig? Jeg kan give så meget for det. Problemet var, at når jeg så begyndte at sige fra over for C (hendes ’kæreste’, som var hendes daddy, red.) og sige, at jeg kan ikke have sex med dem (de mænd, ’kæresten’ solgte hende til, red.), hvor det kun er sex, så begyndte han at lænke mig og tvinge mig til det. Så mine grænser de blev mere og mere over­skre­det, følte jeg. Og det er også derfor det blev tyde­li­gere og tyde­li­gere for mig, at det her det var langt ude. Helt vildt langt ude.

Mange af kvinderne fortæller om denne type glidebane og at byt­te­dat­ing medfører græn­se­over­skri­del­ser og nogle gange overgreb, selv når de i udgangs­punk­tet følte en form for kontrol eller magt. De fleste oplever således over tid, at byt­te­dat­in­g­re­la­tio­nen ikke gav dem det, de ønskede,[6] og det inter­es­sante er, at mange peger tilbage på opvæksten, når de prøver at forklare græn­se­over­skri­del­serne: ”Jeg tror på en eller anden måde, jeg har haft nogle grænser, der har været nedbrudt” (Anne-Mette 24). Mange forklarer det, at de har problemer med at overholde egne grænser i byt­te­dat­ing, med, at de er blevet overset og ladt alene med deres problemer i opvæksten, og haft for stort ansvar derhjemme, for eksempel for psykisk syge forældre.

Dis­kus­sion og konklusion

Vi har set, at de unge starter i byt­te­dat­ing, fordi de mangler mate­ri­elle ting som penge og rusmidler, men ikke mindst fordi de savner omsorg og opmærk­som­hed. Både de kvan­ti­ta­tive under­sø­gel­ser (Dahl & Øster­gaard 2021) og de kva­li­ta­tive inter­views viser således tydelige mønstre: Unge, der udveksler sex og intimitet for mate­ri­elle og imma­te­ri­elle goder, er mere udsatte end andre unge, og de unge, der er mest udsatte og sårbare, fortæller om en større til­bø­je­lig­hed til at date for imma­te­ri­elle goder som opmærk­som­hed og aner­ken­delse, og også om flere græn­se­over­skri­del­ser og overgreb end de, der har haft en mindre udsat opvækst. Selv de unge, der oplever, at de kortva­rigt får noget ud af at byttedate, fortæller om skader, bekymring og stigma på længere sigt, og at de altså ikke i byt­te­dat­ing erhverver sig former for valuta, der kan bruges kon­struk­tivt fremadrettet.

Spørgs­må­let er så, hvad samfundet, herunder pro­fes­sio­nelle, kan stille op med denne viden. Hvis vi som samfund, hvilket noget tyder på, mener, at sugardating/byttedating er mere accep­ta­belt for unge end sex-salg, hvad er så argu­men­tet herfor? Pierre Bourdieu’s begreber giver en brugbar analytisk ramme for at diskutere dette.

Bourdieu hævder, at der er noget ved klas­se­for­de­ling, der er objektivt, og at det altså ikke er til­fæl­digt, at nogle føler, de mangler noget, som andre har. Men, ifølge Bourdieu, tilpasser mennesker deres sub­jek­tive aspira­tio­ner og udvikler en ’smag’ for det, der ser muligt ud for dem (Bourdieu 1995), for på den måde at kunne tilegne sig kapital. Hvis vi i denne optik forstår byt­te­dat­ing som et forsøg fra de mar­gi­na­li­se­rede unge på at bruge den kapital, der er til­gæn­ge­lig for dem; erotisk kapital, som en form for IAKV (LO 2015), til at opnå en type erfaring eller følelse, som kan kon­ver­te­res til brugbar kapital, er spørgs­må­let så, om det lykkes.

Ud fra hvad de unge fortæller om græn­se­over­skri­del­ser, vold og stigma, mener jeg, at der for de fleste unge er tale om en type kapital, der ikke kan kon­ver­te­res. Snarere tvært imod fortæller mange, at byt­te­dat­ing har for­stær­ket nogle af de udfor­drin­ger, de havde i forvejen. De angrer, fordømmer sig selv og det, de har gjort, og er bekymrede for, hvordan familie, frem­ti­dige kærester og arbejds­gi­vere vil håndtere en eventuel viden om, at de har byt­te­da­tet. Så selv om deres krop og det samvær, de giver, kortva­rigt kan fungere som en type IAKV, er der i vores materiale ikke mange, som oplever, at denne form for kapital kan kon­ver­te­res til noget af værdi på længere sigt.

Jeg ser dette som et eksempel på det, som Bourdieu skriver omkring domi­nans­for­hold, hvor han netop pointerer, at smags­be­døm­melse altid indgår, og at selv om, som Lo (2015) påpeger, der kan være rum for at intro­du­cere IAKV, og opnå små, ofte mid­ler­ti­dige goder, er det meget svært at undgå, at IAKV over tid enten bliver afvist af de domi­ne­rende eller omfor­mu­le­ret til at passe ind i deres smag, og dermed insti­tu­tio­na­li­se­ret: Lo skriver (2015:127) ’These advan­ta­ges rarely transfer beyond the boun­da­ries of this niche market.” Mit argument er altså, at selv om mange unge byt­te­da­tere opnår mid­ler­ti­dig til­freds­stil­lelse, og også for­stå­else for denne fra pro­fes­sio­nelle, så er det ikke en type kapital, som kan kon­ver­te­res, snarere tvært imod.

Det, som giver anledning til reflek­sion, er, at disse erfa­rin­ger doku­men­te­res samtidigt med, at der til­sy­ne­la­dende er en sam­funds­mæs­sig tendens til at byt­te­dat­ing, både blandt unge (Dahl og Øster­gaard 2021) og blandt pro­fes­sio­nelle, i øgende grad betragtes som legitimt, så længe de unge får hjælp til at passe på egne grænser.

Ved første øjekast kan legi­ti­me­rin­gen af byt­te­dat­ing måske se ud som et skridt på vejen mod mindre stigma. Jeg mener dog ikke, vore inter­views med 60 byt­te­da­tere kan bruges til at under­støtte en sådan tese. Ved først og fremmest at fokusere på den enkelte unges egne seksuelle grænser, fjernes fokus fra det struk­tu­relle niveau, og fra de meka­nis­mer, der gør, at det fx opleves som nød­ven­digt for de unge at være så opmærk­somme på grænser i byt­te­dat­ing og på den poten­ti­elle risiko, der er. De bevæger sig i et felt, hvor der er store forskelle med hensyn til køn, økonomi og alder, og hvor de ikke, mener jeg, har magt til at intro­du­cere en IAKV, som på sigt giver dem bedre livs­mu­lig­he­der. Snarere tværtimod: De fleste af de unge føler, at byt­te­dat­ing, selv om dette gav en mid­ler­ti­dig til­freds­stil­lelse, over tid blot for­stær­ker de udfor­drin­ger, de oplevede i forvejen, herunder stigma og manglende selvværd. Jeg lægger mig således på linje med Nayar (2017:11), som hævder, at sugardating/byttedating ganske rigtigt skaber et muligt rum for at omde­fi­nere kvinders brug af intimitet, men at det sker på bekost­ning af blandt andet kvin­de­lige sex-arbejdere, dem der gør det på den ’forkerte måde’, og dermed for­stær­ker distink­tio­nen mellem ’god’ og ’dårlig’ brug af seksu­a­li­tet. På den måde tilsløres, at det handler om nogle øko­no­mi­ske og kønnede mønstre, som måske giver en følelse af frihed til nogle, men som på længere sigt for­stær­ker social ulighed. Disse mønstre er væsent­lige for pro­fes­sio­nelle at være opmærk­somme på, hvis de vil gøre en forskel for unge med erfaring med byttedating.

Lit­te­ra­tur

Bjønness, J.  (2008). Sociale tiltag som videnspro­du­cent: Om sociale tiltag og erfa­rings­ba­se­ret viden på prosti­tu­tions­fel­tet i Danmark efter 1990. I Holmström, C. & Skilbrei, M‑L. (ed). Prosti­tu­tion i Norden. www​.norden​.org.

Bjønness, J. (2012). Between Emotional Politics and Biased Practices — Prosti­tu­tion Policies, Social Work, and Women Selling Sexual Services in Denmark. Sex Res Soc Policy 9, 192 – 202 (2012).

Bjønness, J. (2015).  Nar­ra­ti­ves About Necessity — Con­structions of Mot­her­hood Among Drug Using Sex-Sellers in Denmark. Substance Use & Misuse, 50(6) 783 – 793. 

Bjønness, J. & Jensen, M.B. (2019). Denmark: Young people engaged in transa­ctio­nal sex – taking stock of current knowledge and social ini­ti­a­ti­ves in the field.  I Holmström, C. et al: Young people, Vul­ne­ra­bi­li­ties, and Prostitution/Sex for Com­pen­sa­tion in the Nordic Countries. TemaNord: 546.

Bjønness, J., Bræmer, M. & Groes, C.  (2022). Byt­te­dat­ing i Danmark. Slut­rap­port fra forsk­­nings- og udvik­lings­pro­jek­tet ”Sugar­dat­ing blandt mar­gi­na­li­se­rede unge”. Fæl­les­tryk­ke­riet: Århus.

Bourdieu, P. (1995). Distink­tio­nen. En sosi­o­lo­gisk kritikk av døm­me­kraf­ten. Pax: Oslo.

Chri­sten­sen, D. (2003). Unge og prosti­tu­tion – et overset problem. København: Pro-Centret.

Dahl, K.M. & S.V. Øster­gaard (2021). Unges udveks­ling af intimitet for mate­ri­elle goder – et kvan­ti­ta­tivt studie. København: VIVE – Det Nationale Forsk­­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Velfærd.

Helweg-Larsen, K. & H.B. Larsen (2002). Unges trivsel år 2002 – en under­sø­gelse med fokus på seksuelle overgreb i barn­dom­men. København: Statens Institut for Folkesundhed.

Henriksen, T.D. (2017). Sugar­dat­ing er frihed i højeste potens. Infor­ma­tion, 03.11.2017. Set:https://​www​.infor​ma​tion​.dk/​d​e​b​a​t​/​2​0​1​7​/​1​1​/​s​u​g​a​r​d​a​t​i​n​g​ – ​f​r​i​h​e​d​ – ​h​o​e​j​e​s​t​e​ – ​p​o​t​ens (15.03.2021).

Holmstrøm, C. & M.L. Skilbrei (2016). Prosti­tu­tion Policy in the Nordic Region. Ambiguous Sym­pat­hies. London: Ashgate.

Johnson, N. & A. Murakami (2017). Hvorfor er hun sådan? Hvorfor er hun så vred? Ingen spurgte mig… I: Center for Alter­na­tiv Sam­funds­a­na­lyse og Analyse og Tal, Social Års­rap­port 2017.

Kri­sti­an­sen, I. (2019). A practical way to have a sex life. Between the Ratio­na­lity of Sex Work and the Aut­hen­ti­city of Romance A critical discourse analysis of the affective practice of sugar dating in Norway. Master thesis. Faculty of Huma­ni­ties Uni­ver­sity of Oslo.

Lo, M.C.M. (2015). Con­cep­tu­a­lizing ’unrecog­nized cultural currency’: Bourdieu and everyday resi­stance among the dominated.” Theory and society, 44 (2):125 – 152.

Nayar, K.I. (2017). Swe­e­te­ning the deal: Dating for com­pen­sa­tion in the digital age. Journal of Gender Studies, 26(3):335 – 346.

Pedersen, W. & K. Hegna (2003). Children and ado­les­cents who sell sex: a community study. Social Science & Medicine, 56:135 – 147.

RedenUng (2022). https://​redenung​.dk/​g​r​a​a​z​o​ner set 20.6.2022.

SIO (2022). https://www.s‑i‑o.dk/sexarbejde-i-danmark/ set 4.7.2022

Skeggs, B. (1997). For­ma­tions of class and gender. London: Sage.

Spanger, M. (2008). Soci­al­po­li­ti­ske tiltag og femi­ni­stisk gennemslagskraft?Trafficing som poli­cy­felt i Danmark.  I Holmström, C. & Skilbrei, M‑L. (ed). Prosti­tu­tion i Norden. www​.norden​.org.

Stoebenau, K., Heise, L., Wamoyi, J. & N. Bobrova (2016). Revi­si­ting the under­stan­ding of ”transa­ctio­nal sex” in sub-Saharan Africa: A review and synthesis of the lite­ra­ture. Social Science & Medicine, 168:186 – 197.

Svedin, C‑G. & G. Priebe (2004). Ungdomars sexu­a­li­tet – attityder och erfa­renhe­ter. Avsnitt: Sexuell explo­a­te­ring. Att sälja sex mot ersättning/pengar. SOU 2004:71, Bilaga 3. Stockholm: Ministry of Health and Social Affairs, Gover­n­ment of Sweden.


[1] Det er vigtigt at bemærke, at tallene ikke er direkte sam­men­lig­ne­lige, da spørgs­må­lene er bredere i den nye under­sø­gelse, og da alders­grup­per også varierer.

[2] Bjønness & Jensen 2019.

[3] Dahl & Øster­gaards (2021) data indikerer ydermere, at der blandt danske unge er en stigende accept af byttedating.

[4] Tak til Velux-fondens HUM-praksis program for finan­si­e­ring og til for­sker­kol­le­gaer Christian Groes og Marie Bræmer.

[5] Målet for det projekt, som denne artikel baseres på, var at kigge på unges erfa­rin­ger i lyset af køn, seksu­a­li­tet, klasse og etnicitet. Der er er stærke indi­ka­tio­ner på, at de unge med anden etnicitet end dansk oplever endda større udsathed i byt­te­dat­ing end de danske, og på at udsat­he­den og sår­bar­he­den for­stær­kes, når den unge både har anden etnisk baggrund og er i LBGT+ gruppen.

[6] En mindre gruppe fortæller, at de ikke har oplevet problemer i forhold til græn­se­sæt­ning, hvilket de forklarer med, at de har tilegnet sig nogle kom­pe­ten­cer gennem en hård opvækst, der gør dem i stand til at opret­holde grænser.