jeg er 25 år
kommer fra Stenlille
bor stadigvæk hjemme
ved at prøve at finde noget
på nogle punkter
ikke udviklet mig helt nok
kunne tage ansvar for sig selv
der er jo en masse ting
huske medicinen
huslige pligter
det kan jeg selvfølgelig godt
en slags støtteperson
som kunne støtte mig lidt
jeg tænker faktisk
jeg flytter for mig selv i et hus
udlært tømrer
altid drømt om tømrer
lille bump på vejen
epilepsi som 18-årig
stoppe min uddannelse
gulvlægger
brændte ikke for det
arbejdsmand
fik lov gå i lære som tømrer
afslutte min uddannelse
fokal epilepsi
sidder i tindingelappen
svært ved at udtrykke mig ordentligt
huske ting
mine anfald små absencer
sidder og taler med nogen
lige pludselig
så kan jeg blive afbrudt
ordene kan ligesom ikke
komme ud af munden
vil rigtig gerne sige det
det varer et halvt minut
så er jeg ved mig selv igen
jeg er jo under det hele ikke
ved maskine fornemme det
ligesom tage kontrollen styringen
fortæller de svende går sammen
ikke mødt noget kritik fra folk
hvad laver du på en arbejdsplads
er ikke nervøs
det er de anfald jeg har
jeg er ved fuld bevidsthed
Jeg har ADHD og tourette
pludselig til at kæmpe med
en tredje ting
Jeg har gået på børneskolen Filadelfia i Dianalund.
det er en slags specielskole
folk som har lidt vanskeligheder
min kæreste
bor i et bofællesskab
egen lejlighed alene
har gået i skole med hende
kender hinanden mange år
har kørekort
og bil
har haft kørselsforbud
et par år siden
fik en krampe i bilen
benene begyndte
pludselig at krampe
kunne ikke gøre noget
få bilen til at holde stille
var en kamp
det var voldsomt
ikke blevet bange for at køre bil
hvis kørt på motorvej
måske være gået mere galt
et års kørselsforbud.
efter fået epilepsi
blevet lidt mere sådan
har trukket mig lidt
ellers været en utroligt aktiv frivillig medhjælper jernbaneklub
renoverer gamle toge
køre sommerkørsler julekørsler
aldrig haft problemer med at komme ud af døren
jeg er blevet lidt anderledes
efter epilepsi
ligesom der har gemt sig
en anden person i mig
som er kommet frem nu
kunnet lide at snakke med folk
begyndt at trække mig lidt
undgå fysisk kontakt
det lyder lidt forkert
kæmper jo selvfølgelig imod
det er jo noget pjat det der
har aldrig været den bedste small-talker nej
har aldrig været træt
har altid haft krudt i røven
nærmest ikke kunnet sidde stille
fokuserer mere på mit arbejde bruger mine weekender
eksperimentere med træ
fitnesscenter det ikke mig
bruger rigtig mange timer på cykling landevejscykel
cykler alene
har aldrig haft så mange venner
inden jeg fik epilepsi
var jeg jo A‑menneske
når uret ringede så stod jeg op
sådan var jeg bare
lige blevet arbejdsløs
nu gider jeg ikke
kommet ind i en lidt doven rytme har faktisk allerede fundet nyt arbejde starter om tre ugers tid
det der med træthed
det er medicinen
det ved jeg sgu ikke
Jeg syntes det var virkeligt skræmmende og uhyggeligt aldrig nogensinde prøvet det før. gået i skole med mange epilepsipatienter
var jo vant til pludselig faldt om lå og krampede
Men selv havne i den situation
spiller trommer
har spillet i mange år
spiller bare for mig selv
ikke fordi jeg har sceneskræk
stresser lidt af på den måde
vi er en meget tæt familie
vi holder jo fødselsdage og fester jeg har et par få venner
ser en gang om året
motorsportsentusiast
har faktisk mødt en kammerat, gik til sådan noget motorlære
vi skruede på motorer
vi er så blevet kammerater
har snakket lige siden
ser 24-timers Le Mans
mange timer i træk
hygger på den måde
kollegaer vi svinger godt sammen vi laver sgu lidt pis med hinanden
én ting der er vigtigt
det man brænder for
det kan faktisk gå i opfyldelse selvom man har fået epilepsi
hvis det kan lykkedes for mig
så tænker jeg så kan det også lykkedes for alle andre
