Ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge

, , ,

Ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde er under for­an­dring. Klubber er spændt ud mellem at skulle tiltrække unge og rumme en mang­fol­dig­hed af unge­grup­per. Denne artikel bidrager til det ung­doms­pæ­da­go­gi­ske forsk­­nings- og prak­sis­felt med tre klub­fi­gu­rer, som fungerer som tæn­ke­tek­no­logi i dis­kus­sio­ner om, hvordan klu­b­ar­bejde orga­ni­se­res, og hvem klubben er til for. Artiklen præ­sen­te­rer klub­fi­gu­rerne Akti­vis­me­cen­tret, Kom­pe­ten­ce­vær­ket og Beskyt­tel­ses­rum­met, der er analytisk opar­bej­det på baggrund af inter­view­ma­te­ri­ale med pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere. Teoretisk er analysen inspi­re­ret af Donna Haraways begreb om figu­ra­tion. Klub­fi­gu­rerne synliggør måder, pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere ori­en­te­rer sig på i klu­b­ar­bej­det og dermed også, hvilke ungeliv der bliver gjort passende og upassende i klubben. 

Ind­led­ning og fokusering

En til­ta­gende opmærk­som­hed på diver­si­tet og diskri­mi­na­tion har fundet vej ind i det ung­doms­pæ­da­go­gi­ske klu­b­ar­bejde gennem ambi­tio­ner om at skabe inklu­de­rende fri­tidstil­bud og klubber, hvor alle unge bliver mødt som legitime og lige­vær­dige deltagere (Hansen & Hansen 2022, Padovan-Özdemir m.fl. 2023). Samtidig er det ung­doms­pæ­da­go­gi­ske felt under for­an­dring med nye private og fonds­fi­nan­si­e­rede aktører på området og udfordret af, at særligt unge i udsko­lings­al­de­ren fravælger ung­dom­s­klub­berne (EVA 2018, Fal­ken­berg & Hansen 2021, Pors & Hansen 2018). Dette stiller ung­dom­s­klub­ber overfor en opgave, hvor de skal være attrak­tive tilbud for alle unge i kon­kur­rence med andre fri­tidstil­bud, og de skal tilbyde rum og akti­vi­te­ter, der er til­træk­kende for for­skel­lige grupper af unge. Ung­dom­s­klub­berne er således spændt ud mellem på den ene side at være kon­kur­ren­ce­dyg­tige og attrå­vær­dige i kampen om de unges inter­es­ser og til­ste­de­væ­relse, og at skulle rumme en mang­fol­dig­hed af unge­grup­per, der har for­skel­lige væremåder, ønsker og behov, som skal favnes i klub­ber­nes hverdag.

Denne artikel zoomer ind på orga­ni­se­rin­ger af ung­doms­pæ­da­go­gisk arbejde i storbyen. Vi udfolder, hvordan klu­bor­ga­ni­se­rin­ger på for­skel­lig vis vær­di­sæt­ter og posi­tio­ne­rer for­skel­lige grupper af unge, og vi belyser der­i­gen­nem kom­plek­si­te­ten i, hvordan pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere reflek­te­rer over for­skyd­nin­ger, for­an­drin­ger og orga­ni­se­rin­ger, der foregår i og omkring ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde. Artiklen bidrager til nordisk forskning om fritids- og ung­dom­s­klub­ber og det pæda­go­gi­ske arbejde med for­skel­lige unge (Krøyer & Padovan-Özdemir 2022, Petersen & Sørensen 2021, Petersen m.fl. 2019, Sauzet 2024). Artiklen er inspi­re­ret af histo­ri­ske studier om ung­dom­s­klub­bers opståen og opgave i Danmark, herunder soci­al­pæ­da­go­gisk arbejde og urban mar­gi­na­li­se­ring (Hansen 2014, 2022), samt histo­ri­ske afdæk­nin­ger af hensigter med unges orga­ni­se­rede fri­tidstil­bud som for eksempel unges demo­kra­ti­ske dannelse (Kofod 2009). I for­læn­gelse af disse studier bidrager vi med aktuelle indblik i pæda­go­gers over­vej­el­ser om unges med­be­stem­melse, ung­doms­pæ­da­go­gi­ske akti­vi­te­ter samt arbejdet med socialt udsatte unge.

Materiale og metode

Artiklen tager empirisk udgangs­punkt i en række inter­views med pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere på tværs af fritids- og ung­dom­s­klub­ber i København, som er udar­bej­det i for­bin­delse med forsk­nings­pro­jek­tet: “Køn i Klub – kønnede in- og eks­­klu­sions-processer i ung­doms­pæ­da­go­gisk arbejde med unge i byen (2021 – 2022)”.[1] Projektet består blandt andet af et inter­viewstu­die med 20 pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere i 15 fritids- og ung­dom­s­klub­ber om at arbejde med køn og diver­si­tet, herunder tema­tik­ker omkring seksu­a­li­tet, race, diskri­mi­na­tion og udsathed. Klubber og med­ar­bej­dere er fundet gennem snowball sampling (Biernacki & Waldorf 1981). I nær­væ­rende artikel har vi arbejdet analytisk med to runder af læsninger på tværs af inter­view­ma­te­ri­a­let. I en første læsning har vi været inspi­re­ret af andre studier om ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde (Fal­ken­berg & Hansen 2021, Kofod 2009, Petersen & Sørensen 2021, Sandbjerg 2014, 2022), hvor vi har læst efter med­ar­bej­de­res reflek­sio­ner om orga­ni­se­ring af klu­b­ar­bejde i mate­ri­a­let. Denne læsning danner baggrund for en kon­struk­tion af tre klub­fi­gu­ra­tio­ner, der indrammer og samler versioner af klu­bor­ga­ni­se­rin­ger, som vi kalder: Akti­vis­me­cen­tret, Kom­pe­ten­ce­vær­ket og Beskyt­tel­ses­rum­met. I den anden læsning gen­be­sø­ger vi mate­ri­a­let sammen med disse klub­fi­gu­ra­tio­ner, og udfolder empiriske eksempler på, hvordan de specifikt kommer til udtryk i klubberne.

Figu­ra­tio­ner af ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde – teoretisk afsæt

Vi henter over­ord­net inspira­tion i den femi­ni­sti­ske teo­re­ti­ker Donna Haraways arbejde med figu­ra­tio­ner (Haraway 1991). Haraway beskriver figu­ra­tio­ner som “[…] per­for­ma­tive billeder, der kan bebos. Sproglige eller visuelle, figu­ra­tio­ner er for­tæt­tede kort over hele verdener.” (Haraway 1997:29, for­fat­ter­nes egen over­sæt­telse). Figu­ra­tio­ner kan dermed forstås som for­tæt­tede kon­cen­tra­ter af betyd­nin­ger, og en analyse kan åbne op for at forstå, hvordan bestemte figurer bliver beboet i praksis. At bebo en figur invol­ve­rer en aktiv ori­en­te­ring mod de betyd­nin­ger, der er kon­cen­tre­ret i figuren. At arbejde analytisk med figu­ra­tio­ner er dermed en måde at undersøge noget i en bredere forstand, både materielt og semiotisk (Haraway 1997:24), og løfte blikket fra en snæver for­stå­else af fx klu­bi­den­ti­tet til at spørge ind til og spore processen omkring, hvordan en figur bliver beboet.  I denne artikel hvordan for­skel­lige klub­fi­gu­rer bliver beboet ud fra, hvad pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere beskriver i interviews.

Et inspi­re­rende eksempel er Gritt B. Nielsens ana­ly­ti­ske arbejde med stu­den­ter­fi­gu­rer i Danmark. Hun beskriver, hvordan figurer ikke skal ses som statuer der er hugget i sten, men derimod som figu­ra­tio­ner i proces (Nielsen 2015: 19). Hun pointerer, hvordan ordet ’figure’ på engelsk både er et navneord og et udsagnsord, hvilket indfanger “en figu­ra­tions­pro­ces der konstant svinger mellem tilblivelse/proces (udsagnsord) og en fast­fros­set form/forsegling (navneord)” (Nielsen 2015: 19, for­fat­ter­nes egen over­sæt­telse). Denne svingning under­stre­ger den dynamiske kvalitet i ana­ly­se­ar­bej­det. I vores analyse iden­ti­fi­ce­rer vi, og dermed ‘fast­fry­ser’, tre beskri­vel­ser af klub­fi­gu­rer, samtidig med at vi gennem konkrete empiriske nedslag i inter­view­ma­te­ri­a­let viser, hvordan pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere ori­en­te­rer sig mod disse tre klub­fi­gu­ra­tio­ner i en konstant dynamisk proces (se også Kofoed & Søn­der­gaards arbejde med figurer i pæda­go­gisk praksis (Kofoed & Søn­der­gaard 2008)).

Figurerne forstår vi som tæn­ke­tek­no­lo­gier, der kan hjælpe tan­ke­pro­ces­ser på vej gennem for­styr­rel­ser af vante per­spek­ti­ver (Bjerg og Staunæs 2014, Haraway 1991, Kofoed 2003). Tæn­ke­tek­no­lo­gier er således værktøjer, der kan assistere prak­ti­kere til at reflek­tere over, formulere, planlægge og gen­nem­føre ung­doms­pæ­da­go­gisk arbejde i klubber. Vi tilbyder med vores klub­fi­gu­rer en for­mid­ling af for­skel­lige måder at forstå ung­dom­s­klub­ben på, og et blik på, hvordan ung­doms­pæ­da­go­gi­ske klu­bor­ga­ni­se­rin­ger ikke-inten­tio­­nelt medvirker til, at nogle ungeliv gøres passende og upassende gennem de for­skel­lige klubfigurationer. 

Klub­fi­gu­ra­tio­ner

I følgende analyse præ­sen­te­rer vi figu­ra­tio­nerne af ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde, som vi benævner Akti­vis­me­cen­tret, Kom­pe­ten­ce­vær­ket og Beskyt­tel­ses­rum­met. Figurerne forholder sig ikke 1:1 til empiriske klubber, men er et fre­m­a­na­ly­se­ret kon­cen­trat af måder at reflek­tere over klu­b­ar­bejde, som frem­kom­mer på tværs af vores empiriske materiale. Figurerne er dermed billeder på for­skel­lige ori­en­te­rings­ver­de­ner i klu­b­ar­bej­det. Vi præ­sen­te­rer klub­fi­gu­rerne i en fast­fros­set form, som er en opar­bej­det visuel frem­stil­ling. Herefter går vi videre og viser med uddrag fra vores inter­view­ma­te­ri­ale, hvordan pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere konkret ori­en­te­rer sig mod klub­fi­gu­rerne. Denne del af analysen viser figu­ra­tio­ner­nes dynamiske kvalitet som tre tydelige ori­en­te­rings­punk­ter, der kan bebos på for­skel­lige måder. Det er værd at bemærke, at der i samme interview med en pæda­go­gisk med­ar­bej­der godt kan trækkes på for­skel­lige figu­ra­tio­ner af klu­b­ar­bejde. Dette tyde­lig­gør, at det ikke ud fra vores empiriske materiale er menings­fuldt at tænke på orga­ni­se­rin­gen af klu­b­ar­bejde som faldende i tre kasser med vandtætte skodder.

Akti­vis­me­cen­tret

Når du træder ind i Akti­vis­me­cen­tret, bliver du mødt af et regn­bu­e­flag, der udsmykker den ene væg ved siden af udklip­pede billeder af Tessa, Lizzo og Nadia Nadim. Der er også en postkasse til unges forslag og ovenover den et debat­ind­læg, som nogle af klubbens unge skrev for et år siden. Pæda­go­gerne har indrammet debat­ind­læg­get og hængt det op med et søm. I klubben er der åbne døre til rum med akti­vi­te­ter. Der hænger en duft af hårspray over et lille rum indrettet som hårsalon med et stort spejl og fotos af for­skel­lige hår­eks­pe­ri­men­ter. En garderobe fungerer som freeshop med tøj, og der er et gamerrum med et skema på væggen uden for døren, hvor du kan booke dig ind og et regelsæt for omgang­sto­nen. I klubbens café kan du købe veganske muffins og i bag­grun­den anes køkkenets affalds­sor­te­ring, som de unge selv har lavet skilte til. I et hjørne i klubben er der et mindre rum som kaldes for Samtalen, og som er indrettet med brugte bløde sofaer og for­skel­lige stole, som er fundet på gen­brugs­sta­tio­nen. Her går en pædagog rundt og retter på puderne for at gøre klar til efter­mid­da­gens besøg af unge fra Sexu­a­li­sterne. De har lovet at komme og tale om seksu­a­li­tet, køn og kro­p­si­de­a­ler. Det er onsdag. 

“Vil du i postkassen?” 

Akti­vis­me­cen­tret værds­æt­ter og dyrker unges selv­be­stem­melse og enga­ge­ment: “Altså jeg er totalt fan af unge­ind­dra­gelse, jeg synes det bare skal køre derudaf” (Interview, 10.05.21). Ind­dra­gelse af de unge er en pæda­go­gisk opgave centreret om at fremme demo­kra­tisk dannelse og debat­kul­tur, hvor det blandt andet handler om at mestre at udtrykke hold­nin­ger på en passende måde. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at pæda­go­gerne i Akti­vis­me­cen­tret er ori­en­te­ret mod, at de unge skal lære at ytre sig i form af at skrive forslag til klubbens postkasse, som så går videre til klubrådet. En pædagog fortæller om post­kas­sens demo­kra­ti­ske funktion: 

“Lige så snart de havde nogen, ”det synes vi er for dårligt”. ”Nåh, men hvordan vil du så komme til, altså, hvordan vil du komme ud med dine hold­nin­ger til resten af klubben? Vil du i post­kas­sen? Skal du skrive en artikel eller sådan noget?” Så vi har jo været med til at få skabt den proces. Så de kan mærke, hvad vil det sige, hvad gør det. Det gør man også ude i samfundet. Hvis du er utilfreds med noget, hvad vil du gøre? Vil du være inde­brændt eller vil du prøve at sprede dit budskab på en demo­kra­tisk måde? “ (Interview, 07.05.21)       

I Akti­vis­me­cen­tret cir­ku­le­rer ambi­tio­ner om at mime en demo­kra­tisk opførsel “ude i samfundet” ved at lære unge at tage ansvar for og ytre sig omkring, hvad der sker eller bør ske i klubben. Hvis unge “vil i post­kas­sen” ses det som positivt og en kon­struk­tiv måde at forvalte deres med­be­stem­melse på ved at kunne omsætte fru­stra­tion til en bestemt form for post­kas­se­de­mo­kra­tisk debat­kul­tur. Akti­vis­me­cen­tret zoomer i for­læn­gelse heraf ind på de unges sprogbrug som central i den demo­kra­ti­ske dannelse og vægter en sprog­po­li­tik, der afspejler for­håb­nin­ger om en “mang­fol­dig” klub. En pædagog, der er optaget af at arbejde med sprog­po­li­tik, der skal tiltrække og fastholde nye unge­grup­per, forklarer om den mang­fol­dige klub: 

“Vi har lavet en gen­nem­gang af alle vores hand­le­pla­ner, og sagt jamen vi skal sim­pelt­hen have et ordent­ligt tilbud, og så skal vi slå rigtigt hårdt ned på dårligt sprog. Vi skal i hvert fald have fokus på, at der bliver talt et godt sprog her. Og der skal være plads til alle, og der skal ikke siges skældsord og sådan noget om nogen eller noget, som kan blive stødt af det. (..) Vi vil gerne have en mang­fol­dig klub, så nytter det ikke noget, at det er okay at sige bøsse hver gang, man taber et spil. Der er ligesom kommet rigtig meget fokus på, og det har alle de voksne, og vi tager tiden til at tage samtalen med de unge om, hvor øde­læg­gende det er for nogle mennesker, at blive brugt, som skældsord. Og det kan være ned­sæt­tende om kvinder og det kan være ned­sæt­tende om seksu­a­li­tet, og det kan også være religion og det kan være land og det kan være hudfarve.” (Interview, 09.06.21)        

Samme pædagog opsum­me­rer ved at sige om den mang­fol­dige klub, at der skal være “plads til alle, men ikke plads til alt”, og fortæller engageret om, hvordan fokus på “et godt sprog” har fået både unge fra “den hårde gruppe” og nogle af “vil­labør­nene” til at efter­spørge en debatklub med fokus på retorik. Debat­klub­ben med inspira­tion fra ame­ri­kan­ske film skal være en øvelse for de unge i at “argu­men­tere helt nøgternt oppefra, og kun forholde [s]ig til sagen, og ikke til [s]ine følelser”, tilføjer pædagogen. Deba­tem­ner er her alt fra at diskutere for eller imod ombygning af pladsen udenfor klubben, om der skal være pasta på menuen, eller en dis­kus­sion af det regn­bu­e­flag, der er hængt op på klubbens væg, og som har været udsat for hærværk flere gange. Pædagogen under­stre­ger, hvordan det er den voksnes opgave at forudse fald­gru­ber og stoppe en debat, hvis den “er i gang med at køre med 120 ind i en mur”. Akti­vis­me­cen­tret kalder således på særlige måder at udtrykke sig på, som anviser insti­tu­tio­na­li­se­rede demo­kra­ti­ske ordninger af syns­punk­ter i de rette post­kas­ser og debatfora. Det fordrer også en pæda­go­gisk opmærk­som­hed omkring, at unge skal mestre et blik for sprogets poten­ti­elt stødende karakter, samt en vilje til at iret­te­sætte og sank­tio­nere de unge, der bruger sproget til at udpege og tale ned­sæt­tende om grupper, der i forvejen befinder sig i sam­funds­mæs­sige udsatte posi­tio­ner. Akti­vis­me­cen­tret værds­æt­ter rum­me­lig­hed og for­skel­lig­hed gennem uenighed og debat, men ønsker også at undvige eller dæmpe kon­fron­ta­tio­ner og kon­flik­ter om forskelle, der har noget med køn, seksu­a­li­tet og race/etnicitet at gøre. 

Rainbow og girl power – opta­get­hed af unges nysgerrighed

Akti­vis­me­cen­tret har ambi­tio­ner om at være et sted, som afspejler og griber de unges nys­ger­rig­hed og begej­string for livet i og uden for klubben, f.eks. unges mang­fol­dige udtryk af køn og seksualitet: 

”Men vi har rigtig mange unge i klubben, som er nys­ger­rige på andre seksu­a­li­te­ter end dem, man er vant til, og ved rigtig meget om det, og vi snakker rigtig meget om det, og der er rigtig mange, der farver flag i alle mulige for­skel­lige [farver], og vi lærer rigtig meget, os voksne, om, hvor mange for­skel­lige grene af alt muligt, der er. Og jeg tror, det der med, at vi er nys­ger­rige på det, og snakker om det, og hænger tingene op på væggen, og under­sø­ger det sammen, det tror jeg også skaber en større rum­me­lig­hed”. (Interview, 09.06.21)          

Akti­vis­me­cen­tret opdyrker unges enga­ge­ment ved, at pæda­go­gerne ori­en­te­rer sig inter­es­se­ret mod debatter i medi­eland­ska­bet og kul­tu­relle events, som de unge er nys­ger­rige på og begej­strede for. Pæda­go­gerne invol­ve­rer sig f.eks. i de unges debatter om for­fat­te­ren til Harry Potter bøgerne J.K. Rowlings hold­nin­ger til trans­køn­net­hed, og de arran­ge­rer temauger med fokus på Pride Parade, når det er “pride month i hele verden”. Pæda­go­gerne i Akti­vis­me­cen­tret fortæller begej­strede om de unges nye mang­fol­dige udtryk af køn og seksu­a­li­tet, hvor de sporer for­an­drin­ger henimod større mang­fol­dig­hed og “mere vidde og bredde”:  

Da jeg startede hernede for 10 år siden, der var der ikke nogen af drengene, der sad, og synes det var fedt, at få flettet hår og have make up på, og så bare løbe over på pladsen og hente noget, med det på, bagefter. Det gjorde de ikke, og det gør de nu på en helt andet måde. Meget mere naturligt. Der var heller ingen af pigerne, der løb derovre for at skulle spille fodbold, men det gør de nu. Så noget har ændret sig. Det er ikke kun her i klubben, det er jo området, der har gjort at nogen ting har ændret sig (…) Der er blevet lidt mere vidde og bredde. (…) Så er der også noget, som bare er super trendy. Alt skulle være rainbow sidste år, og de løb alle sammen rundt med de der rainbow-armbånd og regnbuer tegnet alle steder. Hvor meget reflek­sion, der var bag, det ved jeg ikke. Det var måske lige så meget, at nu er det det, der er smart. Men der er sket noget. (Interview, 06.05.21)        

Pæda­go­gerne i Akti­vis­me­cen­tret er ori­en­te­rede mod, hvad de beskriver som enga­ge­rede unge­grup­per, som f.eks. en ny unge­gruppe, “powerful piger”, der slår i bordet og tør sætte dags­or­de­nen. En pædagog forklarer: “Vi havde en periode, hvor vi stort set kun havde piger inde i ung­dom­s­klub­ben. De overtog sim­pelt­hen med girl power derinde. Altså de pressede de der store brovtende drenge ud.” (Interview, 02.11.21). Pædagogen påpeger, at det ikke er noget, de iværk­sæt­ter som pædagoger, men at det er den aktuelle kønnede grup­pe­dy­na­mik i loka­l­om­rå­det. I Akti­vis­me­cen­tret cir­ku­le­rer således en opmærk­som­hed på, at unges inter­es­ser er under konstant udvikling og påvirk­ning, og at pæda­go­gerne skal være beredte til at favne dette for at holde de unges interesse for klubben fanget. Gennem begej­strin­gen for, hvad de unge selv bringer med ind i klubbens rum, og for­plig­tel­sen til at tage de unge seriøst, toner også en værds­æt­telse af unges enga­ge­ment og ini­ti­a­ti­ver frem. En værds­æt­telse der trækker på en historisk tænkning om det orga­ni­se­rede fri­tids­livs poten­ti­ale ift. unges demo­kra­ti­ske opdra­gelse som led i at sikre den demo­kra­ti­ske styreform (Kofod 2009, Ung­dom­skom­mis­sio­nen 1952). Akti­vis­me­cen­tret dyrker på denne måde en tro på, at de unge har poten­ti­a­ler, der kan styrkes og er brugbare i fremtiden. Pæda­go­gerne er derfor ori­en­te­ret mod at orga­ni­sere klubben sådan, at de seriøst kan gribe de unge, der hvor de er i deres aktive ung­doms­liv. De er optagede af, at de unge tager del i klubbens liv og i verden, og at de unge har ind­fly­delse på, hvad der sker i klubben, og så må klubbens indhold og indret­ning forme sig efter det. 

Kom­pe­ten­ce­vær­ket

Du går ind ad den store glasdør, der fører dig direkte ind i klubbens fællesrum. Her er både et stort åbent køkken, bar- og loun­ge­om­råde med caféborde- og stole samt enkelte Fatboys, pool-bord og en mindre scene i det ene hjørne. På en af fæl­les­rum­mets vægge ser du et kæmpe whi­te­bo­ard med et farverigt skema over ugens faste akti­vi­tetszo­ner såvel som infomøder om kommende arran­ge­men­ter. I en af klubbens faste akti­vi­tetszo­ner “Mul­ti­hal­len” kan du deltage i floorball onsdag og få under­vis­ning i hiphop-dans hver mandag. I det åbne køkken ser du, at der lige er blevet afholdt bari­sta­mester­skab i for­bin­delse med klubbens indkøb af en ny skinnende kaf­fe­ma­skine. Der hænger et billede af det flotteste hjerte i mæl­ke­skum­met på siden af kaf­fe­ma­ski­nen. I næste uge kan du tilmelde dig kurset og kon­kur­ren­cen i at lave poké bowls. De tre flotteste bliver slået op på klubbens Ins­ta­gram­pro­fil. Du kigger en ekstra gang på skemaet over klubbens mange akti­vi­tetszo­ner, som består af ugentlige akti­vi­te­ter i bestemte rum, der kræver til­mel­ding. Du kan enten smutte nede­nun­der i “The Basement” eller ovenpå i “The Attic”. Nede­nun­der finder du akti­vi­tetszo­nen med rollespil, der snart får besøg af tre orker fra Rol­le­spils­fa­brik­ken samt musikzo­nen, hvor du i lydstu­diet kan få hjælp til at producere de rette beats. Ovenpå finder du klubbens neg­lesa­lon “Fierce”, hvor du møder en kraftig duft af acetone og ved siden af den afskær­mede lek­tiezone “Nerd Rules”.

Akti­vi­te­ter i nutiden – skills til fremtiden

Kom­pe­ten­ce­vær­ket markerer tydelige for­vent­nin­ger til unge om at engagere sig i klubbens for­skel­lige akti­vi­tet­stil­bud: “Vi vil gerne have et aktivt sted. Et akti­vi­tets­ba­se­ret kulturhus. Man laver noget, når man er her!” (Interview, 10.05.21). I Kom­pe­ten­ce­vær­ket cir­ku­le­rer samtidig et særligt fokus på, at unge tilegner sig kom­pe­ten­cer gennem disse planlagte og fæl­les­ska­bende akti­vi­te­ter. Her er de unge sammen med nogen om noget – fra neg­lel­a­ke­ring i klubbens neg­lesa­lon over musikpro­duk­tion i kæl­der­stu­diet til dyre­pas­ning langt væk fra klubbens matrikel. En pædagog for­mu­le­rer opta­get­he­den af kom­pe­ten­cer således: 

“Vi har snakket meget om det her med, hvordan vi i klubben kan være med til at give skills, og specielt når vi snakker overgang til atten år. Vi vil give dem de her skills, så når de kommer derud, har de et CV, der siger: ‘jeg har faktisk taget barista­ku­r­sus i klubben’ (…) Vi har uddannet fod­bold­træ­nere, som er ude og være fod­bold­træ­nere – og vi har sendt folk på hygiej­ne­kur­ser. Og så vil vi også gerne lave de her barista­ku­r­ser. Vi vil gerne de der ting, som rent faktisk er kom­pe­ten­ce­gi­vende i forhold til, når man skal ud, og søge noget (…) Så pynter det bare en lille smule, at man har vist, at man altså har noget kom­pe­ten­ce­gi­vende” (Interview, 02.11.21)  

Kom­pe­ten­ce­vær­ket opdyrker og udbyder således en mang­fol­dig­hed af akti­vi­tet­stil­bud til unge, hvor de kan tilegne sig kom­pe­ten­cer og udvikle skills til fremtiden. Disse skills knyttes op på den indi­vi­du­elle unges frem­tids­o­ri­en­te­rin­ger i uddan­nel­ses­sy­ste­met og på arbejds­mar­ke­det, men bliver samtidig opøvet og udfoldet i klubbens fæl­les­ska­bende akti­vi­te­ter. I Kom­pe­ten­ce­vær­ket værds­æt­ter pæda­go­gerne også sam­ar­bej­det med andre aktører i det ung­doms­pæ­da­go­gi­ske felt, når unges kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling kommer i fokus. De unge skal opøve og afprøve fær­dig­he­der og kom­pe­ten­cer i for­skel­lige pæda­go­gi­ske kon­tek­ster f.eks. udenfor klub­ber­nes matrikler og bymur. En pædagog, ori­en­te­ret mod skills til fremtiden, fremhæver f.eks. sam­ar­bej­det med et mindre Zoo langt væk fra storbyen, hvor de unge får mulighed for at passe dyr og erhverve et dyrepasserbevis: 

“Her tager vi ned og over­nat­ter en hel lørdag. Så får de et dyr eller anlæg, som de skal passe. Det for­be­re­der vi sammen med de unge. De kommer derned, får arbejd­s­tø­jet på og arbejder på lige fod med alle dyre­pas­serne. Når de så er færdige med det, får de ligesom sådan et kørekort til dyr (griner). Altså et dyre­pas­ser­be­vis, hvor der står, nu kan du passe kænguruer, nu kan du passe strudse og nu kan du passe geder. Det er rigtig fint, når de skal ud og have noget på deres CV. Det siger noget om folk, at (…) de har kunne passe og pleje de her dyr. Det siger noget om, man har et drive og en arbejds­moral. Så det kan godt være, at man er lidt bedre stillet” (Interview, 09.06.21)

Nye akti­vi­tets­pæ­da­go­gi­ske ini­ti­a­ti­ver som f.eks. barista­ku­r­ser, dyre­pas­ser­be­vi­ser og neg­lesa­lo­ner finder vej ind i Kom­pe­ten­ce­vær­ket. Disse ini­ti­a­ti­ver lever side om side med akti­vi­tets­pæ­da­go­gi­ske tilbud i form af dan­sewor­ks­hops, bold­spilsva­ri­a­tio­ner og krea-værk­ste­­der. Akti­vi­tet­stil­bud har siden ung­dom­s­klub­ber­nes opkomst været bærende i orga­ni­se­rin­gen af en ung­doms­pæ­da­go­gisk praksis med “sunde akti­vi­te­ter”, der vægter unges egne inter­es­ser (Hansen 2014, 2022). Begge akti­vi­tets­pæ­da­go­gi­ske orga­ni­se­rin­ger – nye såvel som klassiske – vægter de unges fæl­les­skabs­dan­nel­ser, men i Kom­pe­ten­ce­vær­ket er pæda­go­gerne ori­en­te­ret mod særlige fæl­leska­bende akti­vi­te­ter, hvor den enkelte unges udvikling af kom­pe­ten­cer er omdrej­nings­punk­tet. Her forventes de unge at være enga­ge­rede sammen om spe­ci­fikke akti­vi­te­ter, der giver dem “noget på deres cv” i form af “skills”, og et “drive og arbejds­moral”. Blandt pæda­go­gerne cir­ku­le­rer således for­håb­nin­ger om, at nutidens planlagte og fæl­les­ska­bende akti­vi­te­ter kan være medskaber af den enkelte unges frem­tids­mu­lig­he­der. Mulig­he­der som kan gøre den unge “lidt bedre stillet”“bare en lille smule”, som for­mu­le­ret i oven­stå­ende citater.

For­håb­nin­ger til unges fremtid skaber og styrer, hvad der kan etableres som de passende måder at prak­ti­sere ung­doms­pæ­da­go­gik på. Her omformes akti­vi­tets­pæ­da­go­gi­ske orga­ni­se­rin­ger centreret om fæl­les­ska­bende aktivitet og enga­ge­rede unge­grup­per til et kom­pe­ten­ce­fo­kus på den enkelte unges muligheder.

Kon­kur­rence om unge og i ungdomskultur

Udvikling af unges kom­pe­ten­cer bliver i Kom­pe­ten­ce­vær­ket koblet op på et kon­kur­ren­ce­e­le­ment, hvor de unge gennem fæl­les­ska­bende akti­vi­te­ter kon­kur­re­rer i fær­dig­he­der og kom­pe­ten­cer f.eks. som allerede nævnt om at lave insta­ven­lige poké bowls og kaffeskum samt til e‑sportsevents og fod­bold­t­ur­ne­rin­ger. Men særligt bærende i Kom­pe­ten­ce­vær­ket er kon­kur­ren­cen om de unges opmærk­som­hed og til­ste­de­væ­relse, både mellem klubber samt mellem klubber og den brogede palet af unge­til­bud, venner, medi­e­p­lat­forme og for­brugs­a­re­naer. Pæda­go­gerne er i den for­bin­delse fokuseret på at tiltrække og fastholde de unge gennem for­skel­lige ung­dom­skul­tu­relle tendenser: 

“Det skal være Ins­ta­gramven­ligt det, som vi laver. Det skal ikke ligne en insti­tu­tion! For ti år siden der matchede den ung­dom­s­klub, vi har derinde, ung­dom­s­klub­ben. Nu matcher den juni­o­r­klub­ben. Nu er det 6. – 7. klasserne, der i stedet matcher bil­lard­bor­det og hænger ud i bar­om­rå­det i mørket. De er sim­pelt­hen bare blevet to år ældre i løbet af ti år i forhold til, hvad de gerne vil. Dem på fjorten og opefter er i eget per­spek­tiv fuld­stæn­dig voksne. Det er også derfor, at de hænger ud på en café. De gider godt være nogle steder, som er lækre og æstetiske (…) Det er helt vildt, hvor meget, der er af det. Jeg ved ikke, om det er de digitale platforme, der har været med til at eksponere i forhold til det her, der ser godt ud, noget der er lækkert, noget der føles godt og rart at være i. Det har caféerne været rigtig gode til. Der er ikke nogen, der gider tage selfies inde i den der ung­dom­s­klub” (Interview, 02.11.21). 

I Kom­pe­ten­ce­vær­ket er det tydeligt, at pæda­go­gerne ori­en­te­rer sig mod at tiltrække og fastholde unge gennem en mang­fol­dig­hed af fæl­les­ska­bende akti­vi­te­ter, som udvikler de unges kom­pe­ten­cer på sigt. En del af disse til­­træk­­nings- og fast­hol­del­ses­i­ni­ti­a­ti­ver er centreret om at skabe attrak­tive unge­mil­jøer, hvor ung­dom­skul­tu­relle tendenser mate­ri­a­li­se­res i indret­nin­gen af klubben gennem lækre mate­ri­a­ler, flotte billeder eller ind­by­dende stole og borde, så de unge føler det rart og lækkert at være i. Hvor Akti­vis­me­cen­tret har ambi­tio­ner om at tiltrække de unge gennem deres enga­ge­ment og nys­ger­rig­hed, så eks­pe­ri­men­te­rer Kom­pe­ten­ce­vær­ket med for­brugs­kul­tu­rens til­træk­nings­kraft på de unge i form af caféæ­ste­tik og insta­ven­lige produkter som Bubble tea og poké bowls. Pæda­go­ger­nes fokus på at skabe æstetiske og attrak­tive unge­mil­jøer, bæres oppe af en ved­va­rende for­håb­ning til pæda­go­gi­ske akti­vi­te­ters poten­ti­a­ler for at skabe fæl­les­skab ved, at de unge er sammen om noget.

Beskyt­tel­ses­rum­met

Inden du går ind i Beskyt­tel­ses­rum­met, skal du igennem en gård, før du kan se gennem klubbens store panora­mavin­due. Her kan du lige tjekke, om der er nogen, du kender derinde, og om der er nogen, du ikke har set før. Idet du går ind, bliver du mødt af en pædagogs frem­strakte hånd og en personlig hilsen, hvor dit navn bliver nævnt. Der er flere rum i klubben, men det mest centrale sted er den slidte mørke læder­hjør­ne­sofa, der står foran en Play­Sta­tion. Den er allerede halvt fyldt med venner, der hænger ud og taler højlydt. Der er også et stort plan­ke­køk­ken­bord, hvor der flere dage om ugen serveres varm aftensmad. I dag dufter det af chili con carne. Rundt om i klubben ligger der pjecer med tilbud om råd­giv­ning om fri­tidsjob og med infor­ma­tion om lek­tie­hjælp, og der er foldere med oplys­nin­ger om MitID og bor­ger­ser­vice. Der er også reklamer for kommunens feri­ecamps, hvor der arran­ge­res panna- og stre­et­ba­sket­tur­ne­rin­ger. Der hænger et udprintet A3-ark på væggen, der rek­la­me­rer for klubbens egen fod­bold­t­ur­ne­ring, der foregår fredag aften i den lokale idrætshal. På din vej videre ind i klubben møder du to pædagoger på vej ud. De er iført jakker med klubbens logo og varme støvler, og de smiler, giver dig et knuckle bump, mens de siger dit navn. De er på vej ud i byen på deres runde, men kommer igen senere. 

Væk fra gaden, banden, politiet og ind i klubben 

Beskyt­tel­ses­rum­met afskærmer unge fra gaden, banden og politiet og dyrker per­son­lige rela­tio­ners kraft til at tiltrække og fastholde loka­l­om­rå­dets unge i klubben. Beskyt­tel­ses­rum­mets pædagoger er ori­en­te­ret mod at opret­holde en rummelig og personlig atmosfære, hvor især drenge kan lade facaderne falde og få lidt ro på: “hvad så, skal I ikke lige med over i klubben, der er meget hyggeligt” (Interview, 08.06.21). Blandt pæda­go­gerne cir­ku­le­rer en for­stå­else af, at de gør noget andet med nogle bestemte unge end andre klubber. De ori­en­te­rer sig mod en for­håb­ning om, at per­son­lige rela­tio­ner virker i det lange træk, og at de gennem rela­tio­ner kan vinde tillid og dermed vække interesse for at være i dialog med pædagogerne: 

”Vi er jo rummelige. Vi står jo med åbne arme, vi har været igennem med sneplov og ’what not’ for at møde dem her (…) Vi skal blive ved med at gøre det samme, fordi der er en mur, som der skal brydes ned, før de ligesom kan se, ”okay, I er ikke her”, nu bruger jeg det ord, ”for at fucke os up. I vil os rent faktisk gerne”. ”Gu’ vil vi så. I er fandme fede, man”. Vi har jo gjort meget ud af at lægge fokus på, ”hvor ser du godt ud, wow, du dufter, du har sexvand på i dag, skal du på date?” Få dem rusket lidt op, få dem til at grine. Prøve at bruge nogle andre, måske lidt mere humane redskaber (…) Det er virkelig noget, som har været guld værd for de her unge mennesker”. (Interview, 12.05.21). 

For pædagoger, der er ori­en­te­ret mod Beskyt­tel­ses­rum­met, er en rummelig klub et sted med pædagoger, der kan se forbi de unges til tider pro­ble­ma­ti­ske adfærd og andres fordomme om de unge. Pæda­go­gerne opdyrker et sprog, hvor de omtaler deres unge som ”en blandet pose bolsjer”, ”kat­tekil­lin­ger”, ”fod­bold­drenge” eller ”skum­fi­du­ser” og under­stre­ger, at nok er de unge hårde udenpå, men de er bløde og søde indeni. Pæda­go­gerne værds­æt­ter det søde og det bløde gennem ønsket om at komme helt tæt på de unge og tale med dem om per­son­ligt svære ting eller om frem­tids­drømme og ‑planer: 

”Altså, det er meget, meget vigtigt, kan vi se, at du giver noget af dig selv og møder de unge, hvor de er (…). Det per­son­lige har været vores redskab med arbejdet med udsatte unge, fordi vi mærker, at det er det, de kan forholde sig til. De kan forholde sig til noget hjerte­ligt rent ud sagt” (Interview, 12.05.21). 

Hvor Akti­vis­me­cen­tret hægter sig på unges enga­ge­ment i verden, og Kom­pe­ten­ce­vær­ket vægter unges aktive del­ta­gelse i akti­vi­te­ter, tapper Beskyt­tel­ses­rum­met ind i unges fore­stil­lede længsler og behov efter et værested. Et værested, hvor de kan være i fred, hænge ud og få en pause fra et vildt ung­doms­liv i byen og på gaderne, og i stedet være sammen med tro­vær­dige voksne, der vil dem det bedste: 

”Hvert år snakker man om SSP, når der er kaos inde ved Nørreport, og alle de unge mødes. Altså, det kan da ikke være federe at stå 200 unge inde på Nørreport end at sidde i en eller anden klub og hygge sig lidt. Det kan jeg sim­pelt­hen ikke synes er fedt, og der er fyldt med politi (…) Altså inderst inde synes man jo ikke at det er fedt [..] Jeg kan da godt forstå det. Det er også det der med at være ung, og man vil gerne mødes med nogen, og det er fint nok, men de fleste vil jo gerne have et sted at være på en ordentlig måde, hvis der er nogen voksne, man ligesom kan have noget med at gøre” (Interview, 17.05.21).

Beskyt­tel­ses­rum­mets pæda­go­gi­ske arbejde orga­ni­se­rer sig omkring det at kunne guide og vejlede de unge til et liv væk fra gaden og mulig kri­mi­na­li­tet til et voksenliv med uddan­nelse og job. Når pæda­go­gerne værds­æt­ter at nå ind til de udsatte unge, “altså inderst inde”, så er det også et syn på de unge som nogen, der grund­læg­gende gerne vil noget med deres liv, men hvor det er svært for dem at lykkes. 

Kom, gå til sofa heroppe!

Beskyt­tel­ses­rum­met dyrker en afslappet stemning og dæmpede krav til de unge ved at lade dem hænge ud i sofaer: ”Mange af vores fod­bold­drenge, de går til fodbold, og så går de til sofa heroppe. Altså, det er det, de laver. De kommer for at hænge ud i en sofa og sidde og snakke sammen, og så vil de gerne ud at spille lidt bold en gang imellem.” (Interview, 11.11.22). I Beskyt­tel­ses­rum­met er sofaen rum for en tryg aktivitet, hvor de unge selv spiller Play­Sta­tion, taler for­tro­ligt med hinanden og prøver grænser af i forhold til klubben og pæda­go­gerne. Pædagoger, der ori­en­te­rer sig mod de unges liv i sofaen, søger at få adgang til sofaen for at få de unge i tale, og for at give dem et kærligt skub i ryggen, der guider dem videre til andre akti­vi­te­ter. Det kan være til akti­vi­te­ter, de unge i forvejen inter­es­se­rer sig for, men også gerne til akti­vi­te­ter, der danner bro til skole og arbejds­mar­ked, eller som har en trans­fer­værdi, hvor de unge kan overføre, hvad de lærer på fod­bold­ba­nen eller i musik­s­tu­diet til f.eks. et fri­tidsjob. Beskyt­tel­ses­rum­mets rela­tions­ar­bejde træder frem som for­håb­nin­ger om at kunne hjælpe de unge videre i livet. Det er også her, at Kom­pe­ten­ce­vær­ket og Beskyt­tel­ses­rum­met mødes om de unges kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling og frem­tids­o­ri­en­te­rin­ger. En pædagog beskriver engageret, hvordan de har styrket deres vej­led­nings­til­bud til de unge, så de hurtigt kan hjælpes videre, når de har vist interesse for det: 

”Hver onsdag har vi en vej­led­nings­café, hvor vi har et sam­ar­bejde med UU-København, hvor jeg sidder sammen med to fra UU. Jeg sidder fra klubben med lek­tie­vej­led­ning, og så har vi også nogen med­ar­bej­dere oppe fra de boligso­ci­ale indsatser, som ligger i samme hus, hvor vi ligesom prøver at kunne tage et bredt vej­led­nings­til­bud, hvor vi ikke bare kigger på skole, uddan­nelse eller job, men kan kigge på det brede ung­doms­liv og vejlede ud fra det. (Interview1, 08.06.21).  

Beskyt­tel­ses­rum­met værner om det ung­doms­pæ­da­go­gi­ske arbejdes histo­ri­ske afsæt som socialt arbejde rettet mod de mest udsatte unge og som et kri­mi­na­li­tets­fore­byg­gende arbejde (Hansen 2014, 2022, Brønsted 2024). Blandt pæda­go­gerne cir­ku­le­rer en over­be­vis­ning om, at det gør en forskel for de unge at være i klub. Denne over­be­vis­ning følges af en bekymring for, at deres unge rammes hårdest, når klu­b­ar­bej­det fremad­ret­tet omor­ga­ni­se­res til fordel for større akti­vi­tets­ba­se­rede klubber:

”Engang i mellem kan jeg få en frygt, vi vil rigtig gerne det der, vi er lidt på herrens mark, vi synes, det er svært, men vi har også en lille bitte frygt for, at det, der kommer til at ske, er, at så er vi også bare lige pludselig et, i gåseøjne, et helt almin­de­ligt akti­vi­tet­stil­bud, og så er der ingen ting tilbage til dem [Beskyt­tel­ses­rum­mets unge]. Samtidig med, at vi jo heller ikke har lyst til at lave ghet­to­klub­ber, som vi jo lidt er. Jeg synes, den er svær.” (Interview2, 08.06.21). 

Beskyt­tel­ses­rum­mets pædagoger forklarer engageret de dilemmaer, de oplever i arbejdet med at skabe klubber, der er attrak­tive for alle og rummelige nok for de unge, der i deres øjne har mest behov for klubben. I pæda­go­ger­nes over­vej­el­ser rumler en ambi­va­lens overfor nye klu­bor­ga­ni­se­rin­ger og politiske tiltag. Pædagoger, der ori­en­te­rer sig mod Beskyt­tel­ses­rum­mets sociale arbejde, taler uroligt om, hvordan disse tiltag kan tænkes at ramme Beskyt­tel­ses­rum­mets unge særligt hårdt med krav om bestemte væremåder i klubberne, som gør det svært for de unge at være i klubberne. Ambi­va­len­sen peger også mod en dob­belt­hed i Beskyt­tel­ses­rum­met, nemlig dob­belt­he­den i både at ville yde beskyt­telse af samfundet ved at afskærme ‘den farlige unge’ fra andre unge, og ved at ville beskytte og guide ‘den unge i fare’ væk fra dårlig påvirk­ning fra gaden, banderne og kammeraterne.

Opsamling

De tre klub­fi­gu­rer er aktuelle billeder på for­skel­lige ori­en­te­rings­ver­de­ner i klu­b­ar­bej­det, og de bebos af ambi­tio­ner om at ville noget med de unge – engagere, udvikle og afskærme. Figurerne tegner tilsammen et billede af et ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde, der er optaget af unges egne nye dags­or­de­ner og inter­es­ser, men også forankret i ung­doms­po­li­tik­kens histo­ri­ske ambi­tio­ner om ung­dom­mens demo­kra­ti­ske dannelse og politiske myn­dig­gø­relse samt ønske om orga­ni­se­rede akti­vi­tet­stil­bud som modvægt til unges uor­ga­ni­se­rede gadeliv og lediggang. Ambi­tio­nerne finder for­skel­lige udtryk i figurerne. Akti­vis­me­cen­tret er optaget af opdra­gelse til demokrati og udvikling af unges enga­ge­ment. Kom­pe­ten­ce­vær­ket har tiltro til akti­vi­te­ters kraft til at skabe fæl­les­skab, men også udvikling af konkrete kom­pe­ten­cer rettet mod uddan­nelse og arbejde. Beskyt­tel­ses­rum­met arbejder med den enkelte unge og dennes indre poten­ti­ale. I alle tre figurer bor der ambi­tio­ner om at ville noget med de unge både her og nu, men også at ville orke­strere unges fremtider. Figurerne ori­en­te­rer sig mod for­skel­lige fremtider: Akti­vis­me­cen­te­ret retter sig mod en fremtid med aktive demo­kra­ti­ske med­bor­gere, mens de to andre figurer, Beskyt­tel­ses­rum­met og Kom­pe­ten­ce­vær­ket, retter sig mod konkrete fremtider i form af lovlydige borgeres uddan­­nel­­ses- og arbejds­mar­keds­pa­rat­hed. Der er således for­skel­lige frem­tids­ver­sio­ner, der cir­ku­le­rer i de tre klub­fi­gu­rer, som ori­en­te­rer sig mod for­skel­lige passende ungeliv. Men hvor der tidligere var tale om en gene­ra­li­se­ret for­stå­else af ungdommen og ung­doms­pro­ble­met, så viser figurerne en stærkere ori­en­te­ring mod den enkelte unges poten­ti­a­ler, mulig­he­der og fremtid. Den enkelte unge træder frem som ori­en­te­rings­punkt for kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling og som centrum for klub­ber­nes arbejde med at skabe attrak­tive klub­mil­jøer og til­træk­kende aktiviteter.

Refe­ren­cer

Biernacki, P. & Waldorf, D. (1981). Snowball Sampling. Problems and Tech­niques of Chain Referral Sampling. Socio­lo­gi­cal Methods & Research, 10/2, 141 – 163.

Bjerg, H. & Staunæs, D. (2014). Lærings­cen­tre­ret skole­le­delse: Tæn­ke­tek­no­lo­gier til forsk­nings­in­for­me­ret skole­le­delse. Fre­de­riks­havn. Dafolo. 

Brønsted, L. (2024). Kri­mi­na­li­tets­fore­byg­gende arbejde med unge – et proaktivt og fremad­ret­tet fore­byg­gel­ses­ar­bejde. I: K. E. Petersen og C. Schultz (red.), Fritids- og ung­doms­pæ­da­go­gik. En grundbog i fritids- og ung­doms­pæ­da­go­gisk arbejde med større børn og unge. Ungdomsringen.

EVA (2018). Børns og unges brug af fritids- og klub­til­bud. Danmarks evalueringsinstitut.

Fal­ken­berg, H. & Hansen, R. P. (2021). Gade­pæ­da­go­gi­ske greb om ungdom, udsathed og fæl­les­ska­ber. Forskning i pæda­go­gers pro­fes­sion og uddan­nelse, 5(2), 37 – 52

Hansen, R. P. & Hansen, M. B. (2022). Norm­kri­tik og normkaos i fritids- og ung­doms­pæ­da­go­gisk praksis. I: K. L. Madsen, J. Jørgensen, & J. Graack (red.), Norm­kri­tik i pæda­go­gisk praksis (s. 207 – 228). Hans Reitzels Forlag.

Hansen, C. S. (2014). Ung­dom­s­klub­ber­nes og gade­ar­bej­dets historie og aktu­a­li­tet. I G.S. Johan­ne­sen & M. Petersen (red), Unge livsvil­kår. Akademisk Forlag. 48 – 66 

Hansen, C. S. (2022). Pæda­go­gi­se­ring af mar­gi­na­li­tet i stor­by­erne – En skitse. Dansk Pæda­go­gisk Tids­skrift, 4, 6 – 34.

Haraway, D. (1991). Simians, Cyborgs and Women: The Rein­ven­tion of Nature. Routledge. 

Haraway, D. (1997). The Virtual Speculum in the New World Order. Feminist Review 55: 22 – 72

Kofod, A. (2009). Orga­ni­se­ring af danske unges fritid. Et historisk til­ba­ge­blik. Tids­skrift for ung­doms­forsk­ning, 9(1), 21 – 39.

Kofoed, J. & Søn­der­gaard, D. M. (2008). Blandt køns­vog­tere og ‑udfor­drere: Camou­fla­ge­kap­ta­j­ner og diver­si­tets­de­tek­ti­ver på spil i bør­ne­ha­ven. Dansk Pæda­go­gisk Tids­skrift, 56(2), 46 – 56.

Kofoed, Jette (2003). Elevpli – In- og eks­klu­sions­pro­ces­ser blandt børn i skolen. Ph.d.-afhandling. Institut for Pæda­go­gisk Psykologi. DPU. København

Krøyer, P. R., Padovan-Özdemir, M. (2022). Typer og tendenser i fri­tids­pæ­da­go­gisk arbejde med køn og mang­fol­dig­hed Et lit­te­ra­tur­stu­die af skan­di­na­visk fri­tids­pæ­da­go­gisk arbejde med unge i et køns- og mang­fol­dig­heds­per­spek­tiv. Del­rap­port 1. VIA Uni­ver­sity College.

Nielsen, G. B. (2015). Figu­ra­tion Work: Student Par­ti­ci­pa­tion, Democracy and Uni­ver­sity Reform in a Global Knowledge Economy. Berghahn Books.

Padovan-Özdemir, M. m.fl. (2023). Norm­kri­ti­ske udfor­drin­ger og mulig­he­der i fri­tids­pæ­da­go­gik­ken. En analyse af for­stå­el­ser, hand­lin­ger, værdier og erken­del­ser i arbejdet med norm­kri­tik blandt fri­tids­pæ­da­go­ger i ung­dom­s­klub­ben. Del­rap­port 3, Roskilde Uni­ver­si­tet og VIA Uni­ver­sity College.

Petersen, K., Ladefoged, L., Sørensen, L. H. & Sørensen, T. (2019). Fritids- og ung­dom­s­klub­bers betydning for børn og unges hver­dags­liv og fæl­les­ska­ber i udsatte bolig­om­rå­der. DPU, Aarhus Universitet.

Petersen, K.E. & Sørensen, T.EM. (2021). Fritids- og ung­dom­s­klub­bers betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Pæda­go­gisk indblik 11.

Pors, J. G., & Møller Hansen, C. L. (2018). Det nye politiske og orga­ni­sa­to­ri­ske landskab for fritids- og ung­doms­pæ­da­go­gi­ske ledere. I: J. Larsen (red.), Er du på tværs?: Om at lede og krydse grænser i nye pæda­go­gi­ske land­ska­ber (s. 30 – 53). Ungdomsringen.

Sauzet, S. (2024). Et landkort over forskning i fri­tids­pæ­da­go­gik. I: K. E. Petersen og C. Schultz (red.), Fritids- og ung­doms­pæ­da­go­gik. En grundbog i fritids- og ung­doms­pæ­da­go­gisk arbejde med større børn og unge.

Ung­dom­skom­mis­sio­nen (1952b). Ungdommen og fritiden. Betænk­ning afgivet af ung­dom­skom­mis­sio­nen. København: J.H. Schultz A/S Universitets-Bogtrykker


[1] Inter­viewene er primært udført af pro­jek­tets videns­me­d­ar­bej­dere Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen, Køben­havns Pro­fes­sions­højskole.                            

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

STØT VIA MOBILEPAY VED AT SCANNE HER

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte