Ungdomspædagogisk klubarbejde er under forandring. Klubber er spændt ud mellem at skulle tiltrække unge og rumme en mangfoldighed af ungegrupper. Denne artikel bidrager til det ungdomspædagogiske forsknings- og praksisfelt med tre klubfigurer, som fungerer som tænketeknologi i diskussioner om, hvordan klubarbejde organiseres, og hvem klubben er til for. Artiklen præsenterer klubfigurerne Aktivismecentret, Kompetenceværket og Beskyttelsesrummet, der er analytisk oparbejdet på baggrund af interviewmateriale med pædagogiske medarbejdere. Teoretisk er analysen inspireret af Donna Haraways begreb om figuration. Klubfigurerne synliggør måder, pædagogiske medarbejdere orienterer sig på i klubarbejdet og dermed også, hvilke ungeliv der bliver gjort passende og upassende i klubben.
Indledning og fokusering
En tiltagende opmærksomhed på diversitet og diskrimination har fundet vej ind i det ungdomspædagogiske klubarbejde gennem ambitioner om at skabe inkluderende fritidstilbud og klubber, hvor alle unge bliver mødt som legitime og ligeværdige deltagere (Hansen & Hansen 2022, Padovan-Özdemir m.fl. 2023). Samtidig er det ungdomspædagogiske felt under forandring med nye private og fondsfinansierede aktører på området og udfordret af, at særligt unge i udskolingsalderen fravælger ungdomsklubberne (EVA 2018, Falkenberg & Hansen 2021, Pors & Hansen 2018). Dette stiller ungdomsklubber overfor en opgave, hvor de skal være attraktive tilbud for alle unge i konkurrence med andre fritidstilbud, og de skal tilbyde rum og aktiviteter, der er tiltrækkende for forskellige grupper af unge. Ungdomsklubberne er således spændt ud mellem på den ene side at være konkurrencedygtige og attråværdige i kampen om de unges interesser og tilstedeværelse, og at skulle rumme en mangfoldighed af ungegrupper, der har forskellige væremåder, ønsker og behov, som skal favnes i klubbernes hverdag.
Denne artikel zoomer ind på organiseringer af ungdomspædagogisk arbejde i storbyen. Vi udfolder, hvordan kluborganiseringer på forskellig vis værdisætter og positionerer forskellige grupper af unge, og vi belyser derigennem kompleksiteten i, hvordan pædagogiske medarbejdere reflekterer over forskydninger, forandringer og organiseringer, der foregår i og omkring ungdomspædagogisk klubarbejde. Artiklen bidrager til nordisk forskning om fritids- og ungdomsklubber og det pædagogiske arbejde med forskellige unge (Krøyer & Padovan-Özdemir 2022, Petersen & Sørensen 2021, Petersen m.fl. 2019, Sauzet 2024). Artiklen er inspireret af historiske studier om ungdomsklubbers opståen og opgave i Danmark, herunder socialpædagogisk arbejde og urban marginalisering (Hansen 2014, 2022), samt historiske afdækninger af hensigter med unges organiserede fritidstilbud som for eksempel unges demokratiske dannelse (Kofod 2009). I forlængelse af disse studier bidrager vi med aktuelle indblik i pædagogers overvejelser om unges medbestemmelse, ungdomspædagogiske aktiviteter samt arbejdet med socialt udsatte unge.
Materiale og metode
Artiklen tager empirisk udgangspunkt i en række interviews med pædagogiske medarbejdere på tværs af fritids- og ungdomsklubber i København, som er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet: “Køn i Klub – kønnede in- og eksklusions-processer i ungdomspædagogisk arbejde med unge i byen (2021 – 2022)”.[1] Projektet består blandt andet af et interviewstudie med 20 pædagogiske medarbejdere i 15 fritids- og ungdomsklubber om at arbejde med køn og diversitet, herunder tematikker omkring seksualitet, race, diskrimination og udsathed. Klubber og medarbejdere er fundet gennem snowball sampling (Biernacki & Waldorf 1981). I nærværende artikel har vi arbejdet analytisk med to runder af læsninger på tværs af interviewmaterialet. I en første læsning har vi været inspireret af andre studier om ungdomspædagogisk klubarbejde (Falkenberg & Hansen 2021, Kofod 2009, Petersen & Sørensen 2021, Sandbjerg 2014, 2022), hvor vi har læst efter medarbejderes refleksioner om organisering af klubarbejde i materialet. Denne læsning danner baggrund for en konstruktion af tre klubfigurationer, der indrammer og samler versioner af kluborganiseringer, som vi kalder: Aktivismecentret, Kompetenceværket og Beskyttelsesrummet. I den anden læsning genbesøger vi materialet sammen med disse klubfigurationer, og udfolder empiriske eksempler på, hvordan de specifikt kommer til udtryk i klubberne.
Figurationer af ungdomspædagogisk klubarbejde – teoretisk afsæt
Vi henter overordnet inspiration i den feministiske teoretiker Donna Haraways arbejde med figurationer (Haraway 1991). Haraway beskriver figurationer som “[…] performative billeder, der kan bebos. Sproglige eller visuelle, figurationer er fortættede kort over hele verdener.” (Haraway 1997:29, forfatternes egen oversættelse). Figurationer kan dermed forstås som fortættede koncentrater af betydninger, og en analyse kan åbne op for at forstå, hvordan bestemte figurer bliver beboet i praksis. At bebo en figur involverer en aktiv orientering mod de betydninger, der er koncentreret i figuren. At arbejde analytisk med figurationer er dermed en måde at undersøge noget i en bredere forstand, både materielt og semiotisk (Haraway 1997:24), og løfte blikket fra en snæver forståelse af fx klubidentitet til at spørge ind til og spore processen omkring, hvordan en figur bliver beboet. I denne artikel hvordan forskellige klubfigurer bliver beboet ud fra, hvad pædagogiske medarbejdere beskriver i interviews.
Et inspirerende eksempel er Gritt B. Nielsens analytiske arbejde med studenterfigurer i Danmark. Hun beskriver, hvordan figurer ikke skal ses som statuer der er hugget i sten, men derimod som figurationer i proces (Nielsen 2015: 19). Hun pointerer, hvordan ordet ’figure’ på engelsk både er et navneord og et udsagnsord, hvilket indfanger “en figurationsproces der konstant svinger mellem tilblivelse/proces (udsagnsord) og en fastfrosset form/forsegling (navneord)” (Nielsen 2015: 19, forfatternes egen oversættelse). Denne svingning understreger den dynamiske kvalitet i analysearbejdet. I vores analyse identificerer vi, og dermed ‘fastfryser’, tre beskrivelser af klubfigurer, samtidig med at vi gennem konkrete empiriske nedslag i interviewmaterialet viser, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig mod disse tre klubfigurationer i en konstant dynamisk proces (se også Kofoed & Søndergaards arbejde med figurer i pædagogisk praksis (Kofoed & Søndergaard 2008)).
Figurerne forstår vi som tænketeknologier, der kan hjælpe tankeprocesser på vej gennem forstyrrelser af vante perspektiver (Bjerg og Staunæs 2014, Haraway 1991, Kofoed 2003). Tænketeknologier er således værktøjer, der kan assistere praktikere til at reflektere over, formulere, planlægge og gennemføre ungdomspædagogisk arbejde i klubber. Vi tilbyder med vores klubfigurer en formidling af forskellige måder at forstå ungdomsklubben på, og et blik på, hvordan ungdomspædagogiske kluborganiseringer ikke-intentionelt medvirker til, at nogle ungeliv gøres passende og upassende gennem de forskellige klubfigurationer.
Klubfigurationer
I følgende analyse præsenterer vi figurationerne af ungdomspædagogisk klubarbejde, som vi benævner Aktivismecentret, Kompetenceværket og Beskyttelsesrummet. Figurerne forholder sig ikke 1:1 til empiriske klubber, men er et fremanalyseret koncentrat af måder at reflektere over klubarbejde, som fremkommer på tværs af vores empiriske materiale. Figurerne er dermed billeder på forskellige orienteringsverdener i klubarbejdet. Vi præsenterer klubfigurerne i en fastfrosset form, som er en oparbejdet visuel fremstilling. Herefter går vi videre og viser med uddrag fra vores interviewmateriale, hvordan pædagogiske medarbejdere konkret orienterer sig mod klubfigurerne. Denne del af analysen viser figurationernes dynamiske kvalitet som tre tydelige orienteringspunkter, der kan bebos på forskellige måder. Det er værd at bemærke, at der i samme interview med en pædagogisk medarbejder godt kan trækkes på forskellige figurationer af klubarbejde. Dette tydeliggør, at det ikke ud fra vores empiriske materiale er meningsfuldt at tænke på organiseringen af klubarbejde som faldende i tre kasser med vandtætte skodder.
Aktivismecentret
Når du træder ind i Aktivismecentret, bliver du mødt af et regnbueflag, der udsmykker den ene væg ved siden af udklippede billeder af Tessa, Lizzo og Nadia Nadim. Der er også en postkasse til unges forslag og ovenover den et debatindlæg, som nogle af klubbens unge skrev for et år siden. Pædagogerne har indrammet debatindlægget og hængt det op med et søm. I klubben er der åbne døre til rum med aktiviteter. Der hænger en duft af hårspray over et lille rum indrettet som hårsalon med et stort spejl og fotos af forskellige håreksperimenter. En garderobe fungerer som freeshop med tøj, og der er et gamerrum med et skema på væggen uden for døren, hvor du kan booke dig ind og et regelsæt for omgangstonen. I klubbens café kan du købe veganske muffins og i baggrunden anes køkkenets affaldssortering, som de unge selv har lavet skilte til. I et hjørne i klubben er der et mindre rum som kaldes for Samtalen, og som er indrettet med brugte bløde sofaer og forskellige stole, som er fundet på genbrugsstationen. Her går en pædagog rundt og retter på puderne for at gøre klar til eftermiddagens besøg af unge fra Sexualisterne. De har lovet at komme og tale om seksualitet, køn og kropsidealer. Det er onsdag.
“Vil du i postkassen?”
Aktivismecentret værdsætter og dyrker unges selvbestemmelse og engagement: “Altså jeg er totalt fan af ungeinddragelse, jeg synes det bare skal køre derudaf” (Interview, 10.05.21). Inddragelse af de unge er en pædagogisk opgave centreret om at fremme demokratisk dannelse og debatkultur, hvor det blandt andet handler om at mestre at udtrykke holdninger på en passende måde. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at pædagogerne i Aktivismecentret er orienteret mod, at de unge skal lære at ytre sig i form af at skrive forslag til klubbens postkasse, som så går videre til klubrådet. En pædagog fortæller om postkassens demokratiske funktion:
“Lige så snart de havde nogen, ”det synes vi er for dårligt”. ”Nåh, men hvordan vil du så komme til, altså, hvordan vil du komme ud med dine holdninger til resten af klubben? Vil du i postkassen? Skal du skrive en artikel eller sådan noget?” Så vi har jo været med til at få skabt den proces. Så de kan mærke, hvad vil det sige, hvad gør det. Det gør man også ude i samfundet. Hvis du er utilfreds med noget, hvad vil du gøre? Vil du være indebrændt eller vil du prøve at sprede dit budskab på en demokratisk måde? “ (Interview, 07.05.21)
I Aktivismecentret cirkulerer ambitioner om at mime en demokratisk opførsel “ude i samfundet” ved at lære unge at tage ansvar for og ytre sig omkring, hvad der sker eller bør ske i klubben. Hvis unge “vil i postkassen” ses det som positivt og en konstruktiv måde at forvalte deres medbestemmelse på ved at kunne omsætte frustration til en bestemt form for postkassedemokratisk debatkultur. Aktivismecentret zoomer i forlængelse heraf ind på de unges sprogbrug som central i den demokratiske dannelse og vægter en sprogpolitik, der afspejler forhåbninger om en “mangfoldig” klub. En pædagog, der er optaget af at arbejde med sprogpolitik, der skal tiltrække og fastholde nye ungegrupper, forklarer om den mangfoldige klub:
“Vi har lavet en gennemgang af alle vores handleplaner, og sagt jamen vi skal simpelthen have et ordentligt tilbud, og så skal vi slå rigtigt hårdt ned på dårligt sprog. Vi skal i hvert fald have fokus på, at der bliver talt et godt sprog her. Og der skal være plads til alle, og der skal ikke siges skældsord og sådan noget om nogen eller noget, som kan blive stødt af det. (..) Vi vil gerne have en mangfoldig klub, så nytter det ikke noget, at det er okay at sige bøsse hver gang, man taber et spil. Der er ligesom kommet rigtig meget fokus på, og det har alle de voksne, og vi tager tiden til at tage samtalen med de unge om, hvor ødelæggende det er for nogle mennesker, at blive brugt, som skældsord. Og det kan være nedsættende om kvinder og det kan være nedsættende om seksualitet, og det kan også være religion og det kan være land og det kan være hudfarve.” (Interview, 09.06.21)
Samme pædagog opsummerer ved at sige om den mangfoldige klub, at der skal være “plads til alle, men ikke plads til alt”, og fortæller engageret om, hvordan fokus på “et godt sprog” har fået både unge fra “den hårde gruppe” og nogle af “villabørnene” til at efterspørge en debatklub med fokus på retorik. Debatklubben med inspiration fra amerikanske film skal være en øvelse for de unge i at “argumentere helt nøgternt oppefra, og kun forholde [s]ig til sagen, og ikke til [s]ine følelser”, tilføjer pædagogen. Debatemner er her alt fra at diskutere for eller imod ombygning af pladsen udenfor klubben, om der skal være pasta på menuen, eller en diskussion af det regnbueflag, der er hængt op på klubbens væg, og som har været udsat for hærværk flere gange. Pædagogen understreger, hvordan det er den voksnes opgave at forudse faldgruber og stoppe en debat, hvis den “er i gang med at køre med 120 ind i en mur”. Aktivismecentret kalder således på særlige måder at udtrykke sig på, som anviser institutionaliserede demokratiske ordninger af synspunkter i de rette postkasser og debatfora. Det fordrer også en pædagogisk opmærksomhed omkring, at unge skal mestre et blik for sprogets potentielt stødende karakter, samt en vilje til at irettesætte og sanktionere de unge, der bruger sproget til at udpege og tale nedsættende om grupper, der i forvejen befinder sig i samfundsmæssige udsatte positioner. Aktivismecentret værdsætter rummelighed og forskellighed gennem uenighed og debat, men ønsker også at undvige eller dæmpe konfrontationer og konflikter om forskelle, der har noget med køn, seksualitet og race/etnicitet at gøre.
Rainbow og girl power – optagethed af unges nysgerrighed
Aktivismecentret har ambitioner om at være et sted, som afspejler og griber de unges nysgerrighed og begejstring for livet i og uden for klubben, f.eks. unges mangfoldige udtryk af køn og seksualitet:
”Men vi har rigtig mange unge i klubben, som er nysgerrige på andre seksualiteter end dem, man er vant til, og ved rigtig meget om det, og vi snakker rigtig meget om det, og der er rigtig mange, der farver flag i alle mulige forskellige [farver], og vi lærer rigtig meget, os voksne, om, hvor mange forskellige grene af alt muligt, der er. Og jeg tror, det der med, at vi er nysgerrige på det, og snakker om det, og hænger tingene op på væggen, og undersøger det sammen, det tror jeg også skaber en større rummelighed”. (Interview, 09.06.21)
Aktivismecentret opdyrker unges engagement ved, at pædagogerne orienterer sig interesseret mod debatter i medielandskabet og kulturelle events, som de unge er nysgerrige på og begejstrede for. Pædagogerne involverer sig f.eks. i de unges debatter om forfatteren til Harry Potter bøgerne J.K. Rowlings holdninger til transkønnethed, og de arrangerer temauger med fokus på Pride Parade, når det er “pride month i hele verden”. Pædagogerne i Aktivismecentret fortæller begejstrede om de unges nye mangfoldige udtryk af køn og seksualitet, hvor de sporer forandringer henimod større mangfoldighed og “mere vidde og bredde”:
Da jeg startede hernede for 10 år siden, der var der ikke nogen af drengene, der sad, og synes det var fedt, at få flettet hår og have make up på, og så bare løbe over på pladsen og hente noget, med det på, bagefter. Det gjorde de ikke, og det gør de nu på en helt andet måde. Meget mere naturligt. Der var heller ingen af pigerne, der løb derovre for at skulle spille fodbold, men det gør de nu. Så noget har ændret sig. Det er ikke kun her i klubben, det er jo området, der har gjort at nogen ting har ændret sig (…) Der er blevet lidt mere vidde og bredde. (…) Så er der også noget, som bare er super trendy. Alt skulle være rainbow sidste år, og de løb alle sammen rundt med de der rainbow-armbånd og regnbuer tegnet alle steder. Hvor meget refleksion, der var bag, det ved jeg ikke. Det var måske lige så meget, at nu er det det, der er smart. Men der er sket noget. (Interview, 06.05.21)
Pædagogerne i Aktivismecentret er orienterede mod, hvad de beskriver som engagerede ungegrupper, som f.eks. en ny ungegruppe, “powerful piger”, der slår i bordet og tør sætte dagsordenen. En pædagog forklarer: “Vi havde en periode, hvor vi stort set kun havde piger inde i ungdomsklubben. De overtog simpelthen med girl power derinde. Altså de pressede de der store brovtende drenge ud.” (Interview, 02.11.21). Pædagogen påpeger, at det ikke er noget, de iværksætter som pædagoger, men at det er den aktuelle kønnede gruppedynamik i lokalområdet. I Aktivismecentret cirkulerer således en opmærksomhed på, at unges interesser er under konstant udvikling og påvirkning, og at pædagogerne skal være beredte til at favne dette for at holde de unges interesse for klubben fanget. Gennem begejstringen for, hvad de unge selv bringer med ind i klubbens rum, og forpligtelsen til at tage de unge seriøst, toner også en værdsættelse af unges engagement og initiativer frem. En værdsættelse der trækker på en historisk tænkning om det organiserede fritidslivs potentiale ift. unges demokratiske opdragelse som led i at sikre den demokratiske styreform (Kofod 2009, Ungdomskommissionen 1952). Aktivismecentret dyrker på denne måde en tro på, at de unge har potentialer, der kan styrkes og er brugbare i fremtiden. Pædagogerne er derfor orienteret mod at organisere klubben sådan, at de seriøst kan gribe de unge, der hvor de er i deres aktive ungdomsliv. De er optagede af, at de unge tager del i klubbens liv og i verden, og at de unge har indflydelse på, hvad der sker i klubben, og så må klubbens indhold og indretning forme sig efter det.
Kompetenceværket
Du går ind ad den store glasdør, der fører dig direkte ind i klubbens fællesrum. Her er både et stort åbent køkken, bar- og loungeområde med caféborde- og stole samt enkelte Fatboys, pool-bord og en mindre scene i det ene hjørne. På en af fællesrummets vægge ser du et kæmpe whiteboard med et farverigt skema over ugens faste aktivitetszoner såvel som infomøder om kommende arrangementer. I en af klubbens faste aktivitetszoner “Multihallen” kan du deltage i floorball onsdag og få undervisning i hiphop-dans hver mandag. I det åbne køkken ser du, at der lige er blevet afholdt baristamesterskab i forbindelse med klubbens indkøb af en ny skinnende kaffemaskine. Der hænger et billede af det flotteste hjerte i mælkeskummet på siden af kaffemaskinen. I næste uge kan du tilmelde dig kurset og konkurrencen i at lave poké bowls. De tre flotteste bliver slået op på klubbens Instagramprofil. Du kigger en ekstra gang på skemaet over klubbens mange aktivitetszoner, som består af ugentlige aktiviteter i bestemte rum, der kræver tilmelding. Du kan enten smutte nedenunder i “The Basement” eller ovenpå i “The Attic”. Nedenunder finder du aktivitetszonen med rollespil, der snart får besøg af tre orker fra Rollespilsfabrikken samt musikzonen, hvor du i lydstudiet kan få hjælp til at producere de rette beats. Ovenpå finder du klubbens neglesalon “Fierce”, hvor du møder en kraftig duft af acetone og ved siden af den afskærmede lektiezone “Nerd Rules”.
Aktiviteter i nutiden – skills til fremtiden
Kompetenceværket markerer tydelige forventninger til unge om at engagere sig i klubbens forskellige aktivitetstilbud: “Vi vil gerne have et aktivt sted. Et aktivitetsbaseret kulturhus. Man laver noget, når man er her!” (Interview, 10.05.21). I Kompetenceværket cirkulerer samtidig et særligt fokus på, at unge tilegner sig kompetencer gennem disse planlagte og fællesskabende aktiviteter. Her er de unge sammen med nogen om noget – fra neglelakering i klubbens neglesalon over musikproduktion i kælderstudiet til dyrepasning langt væk fra klubbens matrikel. En pædagog formulerer optagetheden af kompetencer således:
“Vi har snakket meget om det her med, hvordan vi i klubben kan være med til at give skills, og specielt når vi snakker overgang til atten år. Vi vil give dem de her skills, så når de kommer derud, har de et CV, der siger: ‘jeg har faktisk taget baristakursus i klubben’ (…) Vi har uddannet fodboldtrænere, som er ude og være fodboldtrænere – og vi har sendt folk på hygiejnekurser. Og så vil vi også gerne lave de her baristakurser. Vi vil gerne de der ting, som rent faktisk er kompetencegivende i forhold til, når man skal ud, og søge noget (…) Så pynter det bare en lille smule, at man har vist, at man altså har noget kompetencegivende” (Interview, 02.11.21)
Kompetenceværket opdyrker og udbyder således en mangfoldighed af aktivitetstilbud til unge, hvor de kan tilegne sig kompetencer og udvikle skills til fremtiden. Disse skills knyttes op på den individuelle unges fremtidsorienteringer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, men bliver samtidig opøvet og udfoldet i klubbens fællesskabende aktiviteter. I Kompetenceværket værdsætter pædagogerne også samarbejdet med andre aktører i det ungdomspædagogiske felt, når unges kompetenceudvikling kommer i fokus. De unge skal opøve og afprøve færdigheder og kompetencer i forskellige pædagogiske kontekster f.eks. udenfor klubbernes matrikler og bymur. En pædagog, orienteret mod skills til fremtiden, fremhæver f.eks. samarbejdet med et mindre Zoo langt væk fra storbyen, hvor de unge får mulighed for at passe dyr og erhverve et dyrepasserbevis:
“Her tager vi ned og overnatter en hel lørdag. Så får de et dyr eller anlæg, som de skal passe. Det forbereder vi sammen med de unge. De kommer derned, får arbejdstøjet på og arbejder på lige fod med alle dyrepasserne. Når de så er færdige med det, får de ligesom sådan et kørekort til dyr (griner). Altså et dyrepasserbevis, hvor der står, nu kan du passe kænguruer, nu kan du passe strudse og nu kan du passe geder. Det er rigtig fint, når de skal ud og have noget på deres CV. Det siger noget om folk, at (…) de har kunne passe og pleje de her dyr. Det siger noget om, man har et drive og en arbejdsmoral. Så det kan godt være, at man er lidt bedre stillet” (Interview, 09.06.21)
Nye aktivitetspædagogiske initiativer som f.eks. baristakurser, dyrepasserbeviser og neglesaloner finder vej ind i Kompetenceværket. Disse initiativer lever side om side med aktivitetspædagogiske tilbud i form af danseworkshops, boldspilsvariationer og krea-værksteder. Aktivitetstilbud har siden ungdomsklubbernes opkomst været bærende i organiseringen af en ungdomspædagogisk praksis med “sunde aktiviteter”, der vægter unges egne interesser (Hansen 2014, 2022). Begge aktivitetspædagogiske organiseringer – nye såvel som klassiske – vægter de unges fællesskabsdannelser, men i Kompetenceværket er pædagogerne orienteret mod særlige fælleskabende aktiviteter, hvor den enkelte unges udvikling af kompetencer er omdrejningspunktet. Her forventes de unge at være engagerede sammen om specifikke aktiviteter, der giver dem “noget på deres cv” i form af “skills”, og et “drive og arbejdsmoral”. Blandt pædagogerne cirkulerer således forhåbninger om, at nutidens planlagte og fællesskabende aktiviteter kan være medskaber af den enkelte unges fremtidsmuligheder. Muligheder som kan gøre den unge “lidt bedre stillet” – “bare en lille smule”, som formuleret i ovenstående citater.
Forhåbninger til unges fremtid skaber og styrer, hvad der kan etableres som de passende måder at praktisere ungdomspædagogik på. Her omformes aktivitetspædagogiske organiseringer centreret om fællesskabende aktivitet og engagerede ungegrupper til et kompetencefokus på den enkelte unges muligheder.
Konkurrence om unge og i ungdomskultur
Udvikling af unges kompetencer bliver i Kompetenceværket koblet op på et konkurrenceelement, hvor de unge gennem fællesskabende aktiviteter konkurrerer i færdigheder og kompetencer f.eks. som allerede nævnt om at lave instavenlige poké bowls og kaffeskum samt til e‑sportsevents og fodboldturneringer. Men særligt bærende i Kompetenceværket er konkurrencen om de unges opmærksomhed og tilstedeværelse, både mellem klubber samt mellem klubber og den brogede palet af ungetilbud, venner, medieplatforme og forbrugsarenaer. Pædagogerne er i den forbindelse fokuseret på at tiltrække og fastholde de unge gennem forskellige ungdomskulturelle tendenser:
“Det skal være Instagramvenligt det, som vi laver. Det skal ikke ligne en institution! For ti år siden der matchede den ungdomsklub, vi har derinde, ungdomsklubben. Nu matcher den juniorklubben. Nu er det 6. – 7. klasserne, der i stedet matcher billardbordet og hænger ud i barområdet i mørket. De er simpelthen bare blevet to år ældre i løbet af ti år i forhold til, hvad de gerne vil. Dem på fjorten og opefter er i eget perspektiv fuldstændig voksne. Det er også derfor, at de hænger ud på en café. De gider godt være nogle steder, som er lækre og æstetiske (…) Det er helt vildt, hvor meget, der er af det. Jeg ved ikke, om det er de digitale platforme, der har været med til at eksponere i forhold til det her, der ser godt ud, noget der er lækkert, noget der føles godt og rart at være i. Det har caféerne været rigtig gode til. Der er ikke nogen, der gider tage selfies inde i den der ungdomsklub” (Interview, 02.11.21).
I Kompetenceværket er det tydeligt, at pædagogerne orienterer sig mod at tiltrække og fastholde unge gennem en mangfoldighed af fællesskabende aktiviteter, som udvikler de unges kompetencer på sigt. En del af disse tiltræknings- og fastholdelsesinitiativer er centreret om at skabe attraktive ungemiljøer, hvor ungdomskulturelle tendenser materialiseres i indretningen af klubben gennem lækre materialer, flotte billeder eller indbydende stole og borde, så de unge føler det rart og lækkert at være i. Hvor Aktivismecentret har ambitioner om at tiltrække de unge gennem deres engagement og nysgerrighed, så eksperimenterer Kompetenceværket med forbrugskulturens tiltrækningskraft på de unge i form af caféæstetik og instavenlige produkter som Bubble tea og poké bowls. Pædagogernes fokus på at skabe æstetiske og attraktive ungemiljøer, bæres oppe af en vedvarende forhåbning til pædagogiske aktiviteters potentialer for at skabe fællesskab ved, at de unge er sammen om noget.
Beskyttelsesrummet
Inden du går ind i Beskyttelsesrummet, skal du igennem en gård, før du kan se gennem klubbens store panoramavindue. Her kan du lige tjekke, om der er nogen, du kender derinde, og om der er nogen, du ikke har set før. Idet du går ind, bliver du mødt af en pædagogs fremstrakte hånd og en personlig hilsen, hvor dit navn bliver nævnt. Der er flere rum i klubben, men det mest centrale sted er den slidte mørke læderhjørnesofa, der står foran en PlayStation. Den er allerede halvt fyldt med venner, der hænger ud og taler højlydt. Der er også et stort plankekøkkenbord, hvor der flere dage om ugen serveres varm aftensmad. I dag dufter det af chili con carne. Rundt om i klubben ligger der pjecer med tilbud om rådgivning om fritidsjob og med information om lektiehjælp, og der er foldere med oplysninger om MitID og borgerservice. Der er også reklamer for kommunens feriecamps, hvor der arrangeres panna- og streetbasketturneringer. Der hænger et udprintet A3-ark på væggen, der reklamerer for klubbens egen fodboldturnering, der foregår fredag aften i den lokale idrætshal. På din vej videre ind i klubben møder du to pædagoger på vej ud. De er iført jakker med klubbens logo og varme støvler, og de smiler, giver dig et knuckle bump, mens de siger dit navn. De er på vej ud i byen på deres runde, men kommer igen senere.
Væk fra gaden, banden, politiet og ind i klubben
Beskyttelsesrummet afskærmer unge fra gaden, banden og politiet og dyrker personlige relationers kraft til at tiltrække og fastholde lokalområdets unge i klubben. Beskyttelsesrummets pædagoger er orienteret mod at opretholde en rummelig og personlig atmosfære, hvor især drenge kan lade facaderne falde og få lidt ro på: “hvad så, skal I ikke lige med over i klubben, der er meget hyggeligt” (Interview, 08.06.21). Blandt pædagogerne cirkulerer en forståelse af, at de gør noget andet med nogle bestemte unge end andre klubber. De orienterer sig mod en forhåbning om, at personlige relationer virker i det lange træk, og at de gennem relationer kan vinde tillid og dermed vække interesse for at være i dialog med pædagogerne:
”Vi er jo rummelige. Vi står jo med åbne arme, vi har været igennem med sneplov og ’what not’ for at møde dem her (…) Vi skal blive ved med at gøre det samme, fordi der er en mur, som der skal brydes ned, før de ligesom kan se, ”okay, I er ikke her”, nu bruger jeg det ord, ”for at fucke os up. I vil os rent faktisk gerne”. ”Gu’ vil vi så. I er fandme fede, man”. Vi har jo gjort meget ud af at lægge fokus på, ”hvor ser du godt ud, wow, du dufter, du har sexvand på i dag, skal du på date?” Få dem rusket lidt op, få dem til at grine. Prøve at bruge nogle andre, måske lidt mere humane redskaber (…) Det er virkelig noget, som har været guld værd for de her unge mennesker”. (Interview, 12.05.21).
For pædagoger, der er orienteret mod Beskyttelsesrummet, er en rummelig klub et sted med pædagoger, der kan se forbi de unges til tider problematiske adfærd og andres fordomme om de unge. Pædagogerne opdyrker et sprog, hvor de omtaler deres unge som ”en blandet pose bolsjer”, ”kattekillinger”, ”fodbolddrenge” eller ”skumfiduser” og understreger, at nok er de unge hårde udenpå, men de er bløde og søde indeni. Pædagogerne værdsætter det søde og det bløde gennem ønsket om at komme helt tæt på de unge og tale med dem om personligt svære ting eller om fremtidsdrømme og ‑planer:
”Altså, det er meget, meget vigtigt, kan vi se, at du giver noget af dig selv og møder de unge, hvor de er (…). Det personlige har været vores redskab med arbejdet med udsatte unge, fordi vi mærker, at det er det, de kan forholde sig til. De kan forholde sig til noget hjerteligt rent ud sagt” (Interview, 12.05.21).
Hvor Aktivismecentret hægter sig på unges engagement i verden, og Kompetenceværket vægter unges aktive deltagelse i aktiviteter, tapper Beskyttelsesrummet ind i unges forestillede længsler og behov efter et værested. Et værested, hvor de kan være i fred, hænge ud og få en pause fra et vildt ungdomsliv i byen og på gaderne, og i stedet være sammen med troværdige voksne, der vil dem det bedste:
”Hvert år snakker man om SSP, når der er kaos inde ved Nørreport, og alle de unge mødes. Altså, det kan da ikke være federe at stå 200 unge inde på Nørreport end at sidde i en eller anden klub og hygge sig lidt. Det kan jeg simpelthen ikke synes er fedt, og der er fyldt med politi (…) Altså inderst inde synes man jo ikke at det er fedt [..] Jeg kan da godt forstå det. Det er også det der med at være ung, og man vil gerne mødes med nogen, og det er fint nok, men de fleste vil jo gerne have et sted at være på en ordentlig måde, hvis der er nogen voksne, man ligesom kan have noget med at gøre” (Interview, 17.05.21).
Beskyttelsesrummets pædagogiske arbejde organiserer sig omkring det at kunne guide og vejlede de unge til et liv væk fra gaden og mulig kriminalitet til et voksenliv med uddannelse og job. Når pædagogerne værdsætter at nå ind til de udsatte unge, “altså inderst inde”, så er det også et syn på de unge som nogen, der grundlæggende gerne vil noget med deres liv, men hvor det er svært for dem at lykkes.
Kom, gå til sofa heroppe!
Beskyttelsesrummet dyrker en afslappet stemning og dæmpede krav til de unge ved at lade dem hænge ud i sofaer: ”Mange af vores fodbolddrenge, de går til fodbold, og så går de til sofa heroppe. Altså, det er det, de laver. De kommer for at hænge ud i en sofa og sidde og snakke sammen, og så vil de gerne ud at spille lidt bold en gang imellem.” (Interview, 11.11.22). I Beskyttelsesrummet er sofaen rum for en tryg aktivitet, hvor de unge selv spiller PlayStation, taler fortroligt med hinanden og prøver grænser af i forhold til klubben og pædagogerne. Pædagoger, der orienterer sig mod de unges liv i sofaen, søger at få adgang til sofaen for at få de unge i tale, og for at give dem et kærligt skub i ryggen, der guider dem videre til andre aktiviteter. Det kan være til aktiviteter, de unge i forvejen interesserer sig for, men også gerne til aktiviteter, der danner bro til skole og arbejdsmarked, eller som har en transferværdi, hvor de unge kan overføre, hvad de lærer på fodboldbanen eller i musikstudiet til f.eks. et fritidsjob. Beskyttelsesrummets relationsarbejde træder frem som forhåbninger om at kunne hjælpe de unge videre i livet. Det er også her, at Kompetenceværket og Beskyttelsesrummet mødes om de unges kompetenceudvikling og fremtidsorienteringer. En pædagog beskriver engageret, hvordan de har styrket deres vejledningstilbud til de unge, så de hurtigt kan hjælpes videre, når de har vist interesse for det:
”Hver onsdag har vi en vejledningscafé, hvor vi har et samarbejde med UU-København, hvor jeg sidder sammen med to fra UU. Jeg sidder fra klubben med lektievejledning, og så har vi også nogen medarbejdere oppe fra de boligsociale indsatser, som ligger i samme hus, hvor vi ligesom prøver at kunne tage et bredt vejledningstilbud, hvor vi ikke bare kigger på skole, uddannelse eller job, men kan kigge på det brede ungdomsliv og vejlede ud fra det. (Interview1, 08.06.21).
Beskyttelsesrummet værner om det ungdomspædagogiske arbejdes historiske afsæt som socialt arbejde rettet mod de mest udsatte unge og som et kriminalitetsforebyggende arbejde (Hansen 2014, 2022, Brønsted 2024). Blandt pædagogerne cirkulerer en overbevisning om, at det gør en forskel for de unge at være i klub. Denne overbevisning følges af en bekymring for, at deres unge rammes hårdest, når klubarbejdet fremadrettet omorganiseres til fordel for større aktivitetsbaserede klubber:
”Engang i mellem kan jeg få en frygt, vi vil rigtig gerne det der, vi er lidt på herrens mark, vi synes, det er svært, men vi har også en lille bitte frygt for, at det, der kommer til at ske, er, at så er vi også bare lige pludselig et, i gåseøjne, et helt almindeligt aktivitetstilbud, og så er der ingen ting tilbage til dem [Beskyttelsesrummets unge]. Samtidig med, at vi jo heller ikke har lyst til at lave ghettoklubber, som vi jo lidt er. Jeg synes, den er svær.” (Interview2, 08.06.21).
Beskyttelsesrummets pædagoger forklarer engageret de dilemmaer, de oplever i arbejdet med at skabe klubber, der er attraktive for alle og rummelige nok for de unge, der i deres øjne har mest behov for klubben. I pædagogernes overvejelser rumler en ambivalens overfor nye kluborganiseringer og politiske tiltag. Pædagoger, der orienterer sig mod Beskyttelsesrummets sociale arbejde, taler uroligt om, hvordan disse tiltag kan tænkes at ramme Beskyttelsesrummets unge særligt hårdt med krav om bestemte væremåder i klubberne, som gør det svært for de unge at være i klubberne. Ambivalensen peger også mod en dobbelthed i Beskyttelsesrummet, nemlig dobbeltheden i både at ville yde beskyttelse af samfundet ved at afskærme ‘den farlige unge’ fra andre unge, og ved at ville beskytte og guide ‘den unge i fare’ væk fra dårlig påvirkning fra gaden, banderne og kammeraterne.
Opsamling
De tre klubfigurer er aktuelle billeder på forskellige orienteringsverdener i klubarbejdet, og de bebos af ambitioner om at ville noget med de unge – engagere, udvikle og afskærme. Figurerne tegner tilsammen et billede af et ungdomspædagogisk klubarbejde, der er optaget af unges egne nye dagsordener og interesser, men også forankret i ungdomspolitikkens historiske ambitioner om ungdommens demokratiske dannelse og politiske myndiggørelse samt ønske om organiserede aktivitetstilbud som modvægt til unges uorganiserede gadeliv og lediggang. Ambitionerne finder forskellige udtryk i figurerne. Aktivismecentret er optaget af opdragelse til demokrati og udvikling af unges engagement. Kompetenceværket har tiltro til aktiviteters kraft til at skabe fællesskab, men også udvikling af konkrete kompetencer rettet mod uddannelse og arbejde. Beskyttelsesrummet arbejder med den enkelte unge og dennes indre potentiale. I alle tre figurer bor der ambitioner om at ville noget med de unge både her og nu, men også at ville orkestrere unges fremtider. Figurerne orienterer sig mod forskellige fremtider: Aktivismecenteret retter sig mod en fremtid med aktive demokratiske medborgere, mens de to andre figurer, Beskyttelsesrummet og Kompetenceværket, retter sig mod konkrete fremtider i form af lovlydige borgeres uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Der er således forskellige fremtidsversioner, der cirkulerer i de tre klubfigurer, som orienterer sig mod forskellige passende ungeliv. Men hvor der tidligere var tale om en generaliseret forståelse af ungdommen og ungdomsproblemet, så viser figurerne en stærkere orientering mod den enkelte unges potentialer, muligheder og fremtid. Den enkelte unge træder frem som orienteringspunkt for kompetenceudvikling og som centrum for klubbernes arbejde med at skabe attraktive klubmiljøer og tiltrækkende aktiviteter.
Referencer
Biernacki, P. & Waldorf, D. (1981). Snowball Sampling. Problems and Techniques of Chain Referral Sampling. Sociological Methods & Research, 10/2, 141 – 163.
Bjerg, H. & Staunæs, D. (2014). Læringscentreret skoleledelse: Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse. Frederikshavn. Dafolo.
Brønsted, L. (2024). Kriminalitetsforebyggende arbejde med unge – et proaktivt og fremadrettet forebyggelsesarbejde. I: K. E. Petersen og C. Schultz (red.), Fritids- og ungdomspædagogik. En grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge. Ungdomsringen.
EVA (2018). Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud. Danmarks evalueringsinstitut.
Falkenberg, H. & Hansen, R. P. (2021). Gadepædagogiske greb om ungdom, udsathed og fællesskaber. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 5(2), 37 – 52
Hansen, R. P. & Hansen, M. B. (2022). Normkritik og normkaos i fritids- og ungdomspædagogisk praksis. I: K. L. Madsen, J. Jørgensen, & J. Graack (red.), Normkritik i pædagogisk praksis (s. 207 – 228). Hans Reitzels Forlag.
Hansen, C. S. (2014). Ungdomsklubbernes og gadearbejdets historie og aktualitet. I G.S. Johannesen & M. Petersen (red), Unge livsvilkår. Akademisk Forlag. 48 – 66
Hansen, C. S. (2022). Pædagogisering af marginalitet i storbyerne – En skitse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 6 – 34.
Haraway, D. (1991). Simians, Cyborgs and Women: The Reinvention of Nature. Routledge.
Haraway, D. (1997). The Virtual Speculum in the New World Order. Feminist Review 55: 22 – 72
Kofod, A. (2009). Organisering af danske unges fritid. Et historisk tilbageblik. Tidsskrift for ungdomsforskning, 9(1), 21 – 39.
Kofoed, J. & Søndergaard, D. M. (2008). Blandt kønsvogtere og ‑udfordrere: Camouflagekaptajner og diversitetsdetektiver på spil i børnehaven. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 56(2), 46 – 56.
Kofoed, Jette (2003). Elevpli – In- og eksklusionsprocesser blandt børn i skolen. Ph.d.-afhandling. Institut for Pædagogisk Psykologi. DPU. København
Krøyer, P. R., Padovan-Özdemir, M. (2022). Typer og tendenser i fritidspædagogisk arbejde med køn og mangfoldighed Et litteraturstudie af skandinavisk fritidspædagogisk arbejde med unge i et køns- og mangfoldighedsperspektiv. Delrapport 1. VIA University College.
Nielsen, G. B. (2015). Figuration Work: Student Participation, Democracy and University Reform in a Global Knowledge Economy. Berghahn Books.
Padovan-Özdemir, M. m.fl. (2023). Normkritiske udfordringer og muligheder i fritidspædagogikken. En analyse af forståelser, handlinger, værdier og erkendelser i arbejdet med normkritik blandt fritidspædagoger i ungdomsklubben. Delrapport 3, Roskilde Universitet og VIA University College.
Petersen, K., Ladefoged, L., Sørensen, L. H. & Sørensen, T. (2019). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder. DPU, Aarhus Universitet.
Petersen, K.E. & Sørensen, T.EM. (2021). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Pædagogisk indblik 11.
Pors, J. G., & Møller Hansen, C. L. (2018). Det nye politiske og organisatoriske landskab for fritids- og ungdomspædagogiske ledere. I: J. Larsen (red.), Er du på tværs?: Om at lede og krydse grænser i nye pædagogiske landskaber (s. 30 – 53). Ungdomsringen.
Sauzet, S. (2024). Et landkort over forskning i fritidspædagogik. I: K. E. Petersen og C. Schultz (red.), Fritids- og ungdomspædagogik. En grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge.
Ungdomskommissionen (1952b). Ungdommen og fritiden. Betænkning afgivet af ungdomskommissionen. København: J.H. Schultz A/S Universitets-Bogtrykker
[1] Interviewene er primært udført af projektets vidensmedarbejdere Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen, Københavns Professionshøjskole.
