Erhvervsuddannelser – Social inklusion eller global konkurrencekraft
Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskompetence som generel studiekompetence og samtidig levere en mere socialpædagogisk indsats for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddannelsen, og som derfor er frafaldstruede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske initiativer og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.
- Axel Neubert, Stine Karen Nissen & Christian Helms Jørgensen:
Redaktionel indledning - Christian Helms Jørgensen:
Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Styrker og svagheder, udfordringer og potentialer - Ida Juul:
Ligeværd mellem ungdomsuddannelserne – realistisk mulighed eller utopi? - Peter Koudahl:
Nye muligheder for erhvervsuddannelserne? En kommentar - Lene Larsen:
Når uddannelse bliver til socialt arbejde - Arnt Vestergaard Louw:
Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv - Lene Tanggaard:
”Man er blevet til noget” – om frafaldsforebyggelse i erhvervsuddannelserne
Øvrige artikler
Hvis klasseledelse er svaret, hvad er så spørgsmålet?
Af Thomas Szulevicz
Artiklen skildrer klasseledelse som en tidstypisk pædagogisk tendens og opstiller en række svar på, hvorfor klasseledelse har indtaget en så dominerende position på det aktuelle pædagogiske landkort. På et kritisk grundlag fremhæves både det praktiske og teoretiske perspektiv på klasseledelse. Klasseledelse kan pædagogisk ses som et opgør med visse dele af den betydelige individualisering, som har kendetegnet det pædagogiske felt.
Hvordan forstår og praktiserer danske lærere klasseledelse?
Af Peter Andersen
Klasseledelse for alvor er kommet på dagsordenen i Danmark i forbindelse med adfærdsmæssige snarere end læringsmæssige udfordringer. Forskningsmæssigt er der konsensus om, at klasseledelse er en hjørnesten i god undervisning. Men lærere efterspørger konkrete metoder og redskaber – dog ikke forstået som ”manualer” – og de føler sig ikke uddannelsesmæssigt ordentligt rustet til rollen som klasseleder.
Legens praksis og udøvelsesform
Af Helle Skovbjerg Karoff
Artiklen præsenterer en legesituation fra et empirisk studie af børns leg, hvor legen perspektiveres gennem socialanalytiske kategorier. Legen er en særlig praksis, en udøvelsesform, hvor deltagerne skaber betydning gennem distancerende gentagelse og gentagende distance. Legen er en særlig udøvelsesform og praksis, hvor forskellige interpretationer mødes, og de primære betydningsproducerende i legen er udøverne selv.
Anmeldelser
- Alexander von Oettingen:
Almen pædagogik – pædagogikkens grundlæggende spørgsmål - Bjarne Wahlgren:
Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde - Joakim Garff (red.):
At komme til sig selv: 15 portrætter af danske dannelsestænkere - Lars Olsen:
Uddannelse for de mange. Opskrift på en kulturrevolution - Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.):
Uren Pædagogik - Benedikte Madsen m.fl.:
Aktionslæringens DNA – En håndbog om aktionslæringens teori og metode - Ning de Coninck-Smith:
Barndom og arkitektur. Rum til danske børn igennem 300 år - Karen Marie Hedegaard og Kirsten Krogh-Jespersen:
Professionsdidaktik – grundlag for undervisning i professionsrettet uddannelse - Trine Øland:
Progressiv pædagogik – former, forandringer og virkninger
Redaktionel indledning
Erhvervsuddannelser – social inklusion eller global konkurrencekraft?
Erhvervsuddannelserne (EUD) har gennem de senere år været på den politiske dagsorden. Det fremgår af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2006, at mindst 85 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 procent i 2015. Det er den såkaldte 95 %-målsætning.
Allerede Globaliseringsrådet fremhævede i 2005, at den stigende globalisering kræver erhvervsuddannelser i verdensklasse – en politisk strategi, som dog synes at komme i konflikt med 95 %-målsætningen, idet EUD for at opfylde denne målsætning også skal kunne rumme et antal uddannelsesfremmede og bogligt svage elever for at nå i mål.
Det er et paradoks for EUD på den ene side at skulle levere såvel høj erhvervskompetence som generel studiekompetence og samtidig på den anden side levere en mere socialpædagogisk indsats med et omfattende sæt af tilbud for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddannelsen, og som derfor er frafaldstruede.
Faktum er desværre, at omkring halvdelen af de unge, som påbegynder en EUD, falder fra undervejs. En del er gennem årene faldet fra efter grundforløbet, fordi de ikke har kunnet få en praktikplads. Men et stigende antal falder fra under skoledelen af uddannelsen. Nogle skifter til en anden uddannelse, som en del så har held til at gennemføre, men en betydelig del opgiver helt uddannelsessystemet. De unge, som falder fra, har typisk en svagere baggrund, færre ressourcer og derfor dårligere forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet.
Bestræbelsen på at få alle løftet op på et erhvervskompetencegivende uddannelsesniveau tager sin begyndelse med det første program for Uddannelse Til Alle (UTA), som blev vedtaget allerede i 1993. Siden da har en række reformer og lovændringer haft til formål at tilrette EUD, så dette mål kunne nås.
Reform 2000 repræsenterede et brud med den hidtidige uddannelsestænkning. Den enkelte elev skulle i større grad end hidtil have mulighed for at skræddersy sin uddannelse i overensstemmelse med individuelle forudsætninger og behov. Det betød, at den enkelte elevs valgkompetence får en central betydning som noget, der kræves og noget, som udvikles i erhvervsuddannelser. Hermed kom elevernes evne til at reflektere over egne behov, indsats og mål til at spille en vigtig rolle.
Ændringerne i reform 2000 svarede til den tendens til stigende individualisering, som i de år vandt indpas i store del af uddannelsessystemet, udtrykt ved begrebet ”ansvar for egen læring”. Det viste sig dog hurtigt, at denne reform ikke gjorde det lettere for de mindre uddannelsesparate at finde sig tilrette i uddannelsen – med øget frafald som det kedelige resultat.
Denne uddannelsesstrategi blev der derfor gjort op med i 2007-refomen. Erhvervsuddannelsesloven blev ændret som følge af initiativerne fra velfærdsaftalen, der handlede om ”Uddannelse til alle”. I forlængelse af lovændringerne blev der fra ministeriets side iværksat en lang række initiativer med et formål at skabe bedre grundlag for skolernes indsats for bedre inklusion i bestræbelserne på at nå nærmere 95 %-målsætningen. Det har bl.a. betydet flere indgange, bedre grundforløb, trindelte uddannelser og mulighed for niveaudeling.
Det skal desuden fremhæves, at man på erhvervsskolerne rundt om i landet som følge af de nye mål og rammer har måttet iværksætte og afprøve en række forskellige initiativer for at fastholde og integrere de frafaldstruede elever. Sådanne særlige pædagogiske indsatser kræver dog andre kvalifikationer hos faglærerne. De underviser på baggrund af håndværksmæssige faglige kompetencer, som ikke i sig selv giver baggrund for en mere socialpædagogisk indsats.
EUD består i dag af omkring 110 uddannelser med 308 trin eller specialer. Der er 12 brede indgange i EUD-uddannelserne. Uddannelsen gennemføres på baggrund af en uddannelsesaftale. Der er tre adgangsveje til en erhvervsuddannelse:
- Den almindelige adgangsvej (skolevejen):
Grundforløbet (10 – 60 uger) gennemføres på erhvervsskolen. - Praktikadgangsvejen:
Eleven starter i virksomheden.
Efter 3 – 6 måneder gennemføres det obligatoriske grundforløb på erhvervsskolen. - Ny mesterlære:
Det første år foregår med praktisk oplæring i virksomheden og erstatter grundforløbet.
For unge, der ikke er kommet i gang med en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er der andre opsamlende uddannelsestilbud:
- Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er en treårig ungdoms-uddannelse på fuld tid til unge, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke selv om der ydes specialpædagogisk støtte.
- Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) kan tilbydes unge under 30 år, som hverken har gennemført eller er i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
- Produktionsskolen er et tilbud til unge under 25 år uden gennemført ungdomsuddannelse. Undervisningen er typisk opdelt i praktisk arbejde på skolernes værksteder, undervisning i almene fag og praktikophold.
Gennemførelse af en af disse uddannelser vil efterfølgende i et vist omfang kunne give afkortning til nogle erhvervsuddannelser.
Der er på den ene side gennem årene udviklet et velfungerende uddannelsessystem, som spænder bredt, har alsidige indgange, kan varieres med specialer og som bliver afviklet fleksibelt på forskellige niveauer – til gavn for det private og offentlige erhvervsliv. På den anden side afføder 95 %-målsætningen en række problemer, som der ikke er fundet løsninger på – strukturelt eller indholdsmæssigt. At det ikke fungerer tilfredsstillende, kommer til udtryk i et markant frafald på EUD – på op mod halvdelen mod omkring 20 % i gymnasiet.
Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske initiativer og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid. Temaets seks artikler spiller ind på denne bane på forskellig vis. Hvor nogle beskæftiger sig med erhvervsuddannelsernes historiske, samfundsmæssige og politiske forankring og forandringer, er der i andre artikler i højere grad et blik på betydningen af undervisning, læring og identitet.
Det vil sige at der indkredses forskellige problematikker fra forskellige perspektiver: Hvordan kan vi forstå erhvervsuddannelsernes aktuelle paradokser, hvis vi ser det fra eksempelvis et elev-perspektiv? Eller som et spørgsmål om uddannelsernes placering i et større uddannelseshierarki? Eller affødt af potentielt modsætningsfyldte funktioner? Med disse og flere spørgsmål under behandling byder temanummeret ind i diskussionen af hvilke strukturelle og indholdsmæssige ændringer, der kan tænkes og ønskes.
Indledningsvis lægger Christian Helms Jørgensen ud med en kortlægning af erhvervsuddannelsernes problemlandskab. Ud fra en såkaldt SWOT-analytisk tilgang giver artiklen en samlet vurdering af både styrker og svagheder samt udfordringer og potentialer ved EUD’s konstruktion, som den ser ud i Danmark pt. Et tilbagevendende spørgsmål går på fremtiden for denne grundform. Kan erhvervsuddannelserne overleve som et selvstændigt system?
Med det følgende artikel-bidrag af Ida Juul bevæger vi os over til at se på implikationer ved et parallelt ungdomsuddannelsessystem. Centralt her er en problematik omkring ligeværd mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, det vil sige uddannelsernes omdømme, prestige og tiltrækningskraft. Med afsæt i Foucaults problematiseringsbegreb leverer artiklen en analyse af hvordan ligeværdighed i den danske diskurs om erhvervsuddannelserne gennem tiden blev formuleret som problem, og hvordan denne problematisering har peget frem mod forskellige løsningsmodeller Med det som bagtæppe anfægtes restgruppe-problematikken.
Temanummeret gør herefter plads til en kommentar på de aktuelle politiske udspil vedrørende EUD. Peter Koudal tager en række forhold under behandling. Gennemgående er det aspekter af vekseluddannelsesprincippet, der problematiseres og søges gentænkt. Det påpeges, at 95 %-målsætningen udfordres af de økonomiske konjunkturers indvirkning på antallet af praktikpladser, som vekseluddannelsesprincippet netop hviler på. I forlængelse heraf sætter Koudal fokus på den skolepraktik, der er oprettet som kompenserende alternativ til virksomhedspraktikken: En mere virkelighedsnær skolepraktik efterlyses!
Lene Larsen kaster med sin artikel et blik på forskydninger og modsætningsforhold ved de samfundsmæssige opgaver erhvervsuddannelserne tildeles. Hun spørger til, hvad der sker, når uddannelse bliver til socialt arbejde, og diskuterer erhvervsuddannelsesbegrebets betydning i lyset af det, der kan siges at være to ofte modsatrettede funktionssystemer. Det er funktionssystemer, som opererer henholdsvis erhvervsindførende og kvalificerende på den ene side og nu tilmed inkluderende og opbevarende på den anden.
Med de to sidste artikler får vi i højere grad indblik i erhvervsuddannelserne fra et elev-perspektiv. Arnt Vestergaard Louw argumenterer på baggrund af sit igangværende ph.d.-projekt om tømreruddannelsen for at flytte opmærksomheden fra frafald til didaktik og læreprocesser. Artiklen trækker på de observationer Arnt Vestergaard Louw har foretaget som indskrevet elev under projektets feltstudie. Med dette som afsæt får vi hans didaktiske overvejelser over, hvad det er der skal til for at skabe gode betingelser for EUD-elevers læring.
Lene Tanggård udfordrer i det afsluttende artikel-bidrag forestillingen om, at erhvervsuddannelsernes redning kan ligge i mere praktik eller mere praktiske fag. Her bliver elev-perspektivet tydeliggjort gennem historien om Nadja, der som del af en større interview-database eksemplificerer mere almene pointer omkring frafaldsforebyggelse og betydningen af et håndværk. Analysen peger på vægtningen af en helhedsorientering, hvor især håndværk betones – håndværk forstået som noget eksistentielt, som muligheden for at blive til noget, til nogen.
Axel Neubert & Stine Nissen, gæsteredaktør Christian Helms Jørgensen
