Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2012 #1

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – Social inklusion eller global konkurrencekraft

Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskom­pe­tence som generel stu­die­kom­pe­tence og samtidig levere en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats for at fastholde de  elever, som har svært ved at hænge på uddan­nel­sen, og som derfor er fra­fald­stru­ede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske ini­ti­a­ti­ver og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.

  • Axel Neubert, Stine Karen Nissen & Christian Helms Jørgensen:
    Redak­tio­nel indledning
  • Christian Helms Jørgensen:
    Har erhverv­s­ud­dan­nel­serne en fremtid? Styrker og svagheder, udfor­drin­ger og potentialer
  • Ida Juul:
    Ligeværd mellem ung­doms­ud­dan­nel­serne – rea­li­stisk mulighed eller utopi?
  • Peter Koudahl:
    Nye mulig­he­der for erhverv­s­ud­dan­nel­serne? En kommentar
  • Lene Larsen:
    Når uddan­nelse bliver til socialt arbejde
  • Arnt Vester­gaard Louw:
    Erhvervs­fag­lig læring i et elevperspektiv
  • Lene Tanggaard:
    ”Man er blevet til noget” – om fra­falds­fore­byg­gelse i erhvervsuddannelserne

Øvrige artikler

Hvis klas­se­le­delse er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Af Thomas Szulevicz 

Artiklen skildrer klas­se­le­delse som en tids­ty­pisk pæda­go­gisk tendens og opstiller en række svar på, hvorfor klas­se­le­delse har indtaget en så domi­ne­rende position på det aktuelle pæda­go­gi­ske landkort. På et kritisk grundlag fremhæves både det praktiske og teo­re­ti­ske per­spek­tiv på klas­se­le­delse. Klas­se­le­delse kan pæda­go­gisk ses som et opgør med visse dele af den bety­de­lige indi­vi­du­a­li­se­ring, som har ken­de­teg­net det pæda­go­gi­ske felt.

Hvordan forstår og prak­ti­se­rer danske lærere klasseledelse?

Af Peter Andersen

Klas­se­le­delse for alvor er kommet på dags­or­de­nen i Danmark i for­bin­delse med adfærds­mæs­sige snarere end lærings­mæs­sige udfor­drin­ger. Forsk­nings­mæs­sigt er der konsensus om, at klas­se­le­delse er en hjør­ne­sten i god under­vis­ningMen lærere efter­spør­ger konkrete metoder og redskaber – dog ikke forstået som ”manualer” – og de føler sig ikke uddan­nel­ses­mæs­sigt ordent­ligt rustet til rollen som klasseleder.

Legens praksis og udøvelsesform

Af Helle Skovbjerg Karoff

Artiklen præ­sen­te­rer en lege­si­tu­a­tion fra et empirisk studie af børns leg, hvor legen per­spek­ti­ve­res gennem soci­a­l­a­na­ly­ti­ske kate­go­rier. Legen er en særlig praksis, en udø­vel­ses­form, hvor del­ta­gerne skaber betydning gennem distan­ce­rende gen­ta­gelse og gen­ta­gende distanceLegen er en særlig udø­vel­ses­form og praksis, hvor for­skel­lige inter­pre­ta­tio­ner mødes, og de primære betyd­nings­pro­du­ce­rende i legen er udøverne selv.

Anmel­del­ser

  • Alexander von Oettingen:
    Almen pædagogik – pæda­go­gik­kens grund­læg­gende spørgsmål
  • Bjarne Wahlgren:
    Voksnes lære­pro­ces­ser. Kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling i uddan­nelse og arbejde
  • Joakim Garff (red.):
    At komme til sig selv: 15 portræt­ter af danske dannelsestænkere
  • Lars Olsen:
    Uddan­nelse for de mange. Opskrift på en kulturrevolution
  • Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.):
    Uren Pædagogik
  • Benedikte Madsen m.fl.:
    Aktions­læ­rin­gens DNA – En håndbog om aktions­læ­rin­gens teori og metode
  • Ning de Coninck-Smith:
    Barndom og arki­tek­tur. Rum til danske børn igennem 300 år
  • Karen Marie Hedegaard og Kirsten Krogh-Jespersen:
    Pro­fes­sions­di­dak­tik – grundlag for under­vis­ning i pro­fes­sions­ret­tet uddannelse
  • Trine Øland:
    Pro­g­res­siv pædagogik – former, for­an­drin­ger og virkninger

Redak­tio­nel indledning

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – social inklusion eller global konkurrencekraft?

Erhverv­s­ud­dan­nel­serne (EUD) har gennem de senere år været på den politiske dagsorden. Det fremgår af Aftale om udmønt­ning af glo­ba­li­se­rings­puljen fra 2006, at mindst 85 procent af en ung­domsår­gang skal gen­nem­føre en ung­doms­ud­dan­nelse i 2010 og mindst 95 procent i 2015. Det er den såkaldte 95 %-mål­sæt­ning.

Allerede Glo­ba­li­se­rings­rå­det frem­hæ­vede i 2005, at den stigende glo­ba­li­se­ring kræver erhverv­s­ud­dan­nel­ser i ver­dens­klasse – en politisk strategi, som dog synes at komme i konflikt med 95 %-mål­sæt­nin­gen, idet EUD for at opfylde denne mål­sæt­ning også skal kunne rumme et antal uddan­nel­ses­frem­mede og bogligt svage elever for at nå i mål.

Det er et paradoks for EUD på den ene side at skulle levere såvel høj erhvervskom­pe­tence som generel stu­die­kom­pe­tence og samtidig på den anden side levere en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats med et omfat­tende sæt af tilbud for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddan­nel­sen, og som derfor er frafaldstruede.

Faktum er desværre, at omkring halvdelen af de unge, som påbe­gyn­der en EUD, falder fra undervejs. En del er gennem årene faldet fra efter grund­for­lø­bet, fordi de ikke har kunnet få en prak­tik­plads.  Men et stigende antal falder fra under sko­le­de­len af uddan­nel­sen. Nogle skifter til en anden uddan­nelse, som en del så har held til at gen­nem­føre, men en betydelig del opgiver helt uddan­nel­ses­sy­ste­met. De unge, som falder fra, har typisk en svagere baggrund, færre res­sour­cer og derfor dårligere for­ud­sæt­nin­ger for at klare sig i uddannelsessystemet.

Bestræ­bel­sen på at få alle løftet op på et erhvervskom­pe­ten­ce­gi­vende uddan­nel­ses­ni­veau tager sin begyn­delse med det første program for Uddan­nelse Til Alle (UTA), som blev vedtaget allerede i 1993. Siden da har en række reformer og lovæn­drin­ger haft til formål at tilrette EUD, så dette mål kunne nås.

Reform 2000 repræ­sen­te­rede et brud med den hidtidige uddan­nel­ses­tænk­ning. Den enkelte elev skulle i større grad end hidtil have mulighed for at skræd­dersy sin uddan­nelse i over­ens­stem­melse med indi­vi­du­elle for­ud­sæt­nin­ger og behov. Det betød, at den enkelte elevs valg­kom­pe­tence får en central betydning som noget, der kræves og noget, som udvikles i erhverv­s­ud­dan­nel­ser. Hermed kom elevernes evne til at reflek­tere over egne behov, indsats og mål til at spille en vigtig rolle.

Ændrin­gerne i reform 2000 svarede til den tendens til stigende indi­vi­du­a­li­se­ring, som i de år vandt indpas i store del af uddan­nel­ses­sy­ste­met, udtrykt ved begrebet ”ansvar for egen læring”. Det viste sig dog hurtigt, at denne reform ikke gjorde det lettere for de mindre uddan­nel­ses­pa­rate at finde sig tilrette i uddan­nel­sen – med øget frafald som det kedelige resultat.

Denne uddan­nel­ses­stra­tegi blev der derfor gjort op med i 2007-refomen. Erhverv­s­ud­dan­nel­ses­lo­ven blev ændret som følge af ini­ti­a­ti­verne fra vel­færds­af­ta­len, der handlede om ”Uddan­nelse til alle”. I for­læn­gelse af lovæn­drin­gerne blev der fra mini­ste­ri­ets side iværksat en lang række ini­ti­a­ti­ver med et formål at skabe bedre grundlag for skolernes indsats for bedre inklusion i bestræ­bel­serne på at nå nærmere 95 %-mål­sæt­nin­gen. Det har bl.a. betydet flere indgange, bedre grund­for­løb, trindelte uddan­nel­ser og mulighed for niveaudeling.

Det skal desuden fremhæves, at man på erhvervs­sko­lerne rundt om i landet som følge af de nye mål og rammer har måttet iværk­sætte og afprøve en række for­skel­lige ini­ti­a­ti­ver for at fastholde og integrere de fra­fald­stru­ede elever. Sådanne særlige pæda­go­gi­ske indsatser kræver dog andre kva­li­fi­ka­tio­ner hos fag­læ­rerne. De under­vi­ser på baggrund af hånd­værks­mæs­sige faglige kom­pe­ten­cer, som ikke i sig selv giver baggrund for en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats.

EUD består i dag af omkring 110 uddan­nel­ser med 308 trin eller specialer. Der er 12 brede indgange i EUD-uddan­­nel­­serne. Uddan­nel­sen gen­nem­fø­res på baggrund af en uddan­nel­ses­af­tale. Der er tre adgangs­veje til en erhvervsuddannelse:

  1. Den almin­de­lige adgangs­vej (sko­le­vejen): 
    Grund­for­lø­bet (10 – 60 uger) gen­nem­fø­res på erhvervsskolen. 
  2. Prak­ti­k­ad­gangs­vejen: 
    Eleven starter i virk­som­he­den.
    Efter 3 – 6 måneder gen­nem­fø­res det obliga­to­ri­ske grund­for­løb på erhvervsskolen.
  3. Ny mester­lære: 
    Det første år foregår med praktisk oplæring i virk­som­he­den og erstatter grundforløbet.

For unge, der ikke er kommet i gang med en erhverv­s­ud­dan­nelse efter fol­ke­sko­len, er der andre opsam­lende uddannelsestilbud:

  • Ung­doms­ud­dan­nel­sen for unge med særlige behov er en treårig ungdoms-uddan­­nelse på fuld tid til unge, som ikke kan gen­nem­føre en anden ung­doms­ud­dan­nelse, heller ikke selv om der ydes spe­ci­al­pæ­da­go­gisk støtte.
  • Erhvervs­grun­dud­dan­nel­sen (EGU) kan tilbydes unge under 30 år, som hverken har gen­nem­ført eller er i gang med en kom­pe­ten­ce­gi­vende ungdomsuddannelse.
  • Pro­duk­tions­sko­len er et tilbud til unge under 25 år uden gen­nem­ført ung­doms­ud­dan­nelse. Under­vis­nin­gen er typisk opdelt i praktisk arbejde på skolernes værk­ste­der, under­vis­ning i almene fag og praktikophold.

Gen­nem­fø­relse af en af disse uddan­nel­ser vil efter­føl­gende i et vist omfang kunne give afkort­ning til nogle erhvervsuddannelser.

Der er på den ene side gennem årene udviklet et vel­fun­ge­rende uddan­nel­ses­sy­stem, som spænder bredt, har alsidige indgange, kan varieres med specialer og som bliver afviklet flek­si­belt på for­skel­lige niveauer – til gavn for det private og offent­lige erhvervs­liv. På den anden side afføder 95 %-mål­sæt­nin­gen en række problemer, som der ikke er fundet løsninger på – struk­tu­relt eller ind­holds­mæs­sigt.  At det ikke fungerer til­freds­stil­lende, kommer til udtryk i et markant frafald på EUD – på op mod halvdelen mod omkring 20 % i gymnasiet.

Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske ini­ti­a­ti­ver og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid. Temaets seks artikler spiller ind på denne bane på for­skel­lig vis. Hvor nogle beskæf­ti­ger sig med erhverv­s­ud­dan­nel­ser­nes histo­ri­ske, sam­funds­mæs­sige og politiske for­ank­ring og for­an­drin­ger, er der i andre artikler i højere grad et blik på betyd­nin­gen af under­vis­ning, læring og identitet.

Det vil sige at der ind­kred­ses for­skel­lige pro­ble­ma­tik­ker fra for­skel­lige per­spek­ti­ver: Hvordan kan vi forstå erhverv­s­ud­dan­nel­ser­nes aktuelle para­dok­ser, hvis vi ser det fra eksem­pel­vis et elev-per­spek­tiv? Eller som et spørgsmål om uddan­nel­ser­nes placering i et større uddan­nel­ses­hie­rarki? Eller affødt af poten­ti­elt mod­sæt­nings­fyldte funk­tio­ner? Med disse og flere spørgsmål under behand­ling byder tema­num­me­ret ind i dis­kus­sio­nen af hvilke struk­tu­relle og ind­holds­mæs­sige ændringer, der kan tænkes og ønskes.

Ind­led­nings­vis lægger Christian Helms Jørgensen ud med en kort­læg­ning af erhverv­s­ud­dan­nel­ser­nes pro­blem­land­skab. Ud fra en såkaldt SWOT-analytisk tilgang giver artiklen en samlet vurdering af både styrker og svagheder samt udfor­drin­ger og poten­ti­a­ler ved EUD’s kon­struk­tion, som den ser ud i Danmark pt. Et til­ba­ge­ven­dende spørgsmål går på fremtiden for denne grundform. Kan erhverv­s­ud­dan­nel­serne overleve som et selv­stæn­digt system?

Med det følgende artikel-bidrag af Ida Juul bevæger vi os over til at se på impli­ka­tio­ner ved et parallelt ung­doms­ud­dan­nel­ses­sy­stem. Centralt her er en pro­ble­ma­tik omkring ligeværd mellem erhverv­s­ud­dan­nel­serne og de gym­na­si­ale uddan­nel­ser, det vil sige uddan­nel­ser­nes omdømme, prestige og til­træk­nings­kraft. Med afsæt i Foucaults pro­ble­ma­ti­se­rings­be­greb leverer artiklen en analyse af hvordan lige­vær­dig­hed i den danske diskurs om erhverv­s­ud­dan­nel­serne gennem tiden blev for­mu­le­ret som problem, og hvordan denne pro­ble­ma­ti­se­ring har peget frem mod for­skel­lige løs­nings­mo­del­ler Med det som bagtæppe anfægtes restgruppe-problematikken.

Tema­num­me­ret gør herefter plads til en kommentar på de aktuelle politiske udspil ved­rø­rende EUD. Peter Koudal tager en række forhold under behand­ling. Gen­nem­gå­ende er det aspekter af vek­se­lud­dan­nel­ses­prin­cip­pet, der pro­ble­ma­ti­se­res og søges gentænkt. Det påpeges, at 95 %-mål­sæt­nin­gen udfordres af de øko­no­mi­ske konjunk­tu­rers ind­virk­ning på antallet af prak­tik­plad­ser, som vek­se­lud­dan­nel­ses­prin­cip­pet netop hviler på. I for­læn­gelse heraf sætter Koudal fokus på den sko­le­prak­tik, der er oprettet som kom­pen­se­rende alter­na­tiv til virk­som­heds­prak­tik­ken: En mere vir­ke­lig­hedsnær sko­le­prak­tik efterlyses!

Lene Larsen kaster med sin artikel et blik på for­skyd­nin­ger og mod­sæt­nings­for­hold ved de sam­funds­mæs­sige opgaver erhverv­s­ud­dan­nel­serne tildeles. Hun spørger til, hvad der sker, når uddan­nelse bliver til socialt arbejde, og dis­ku­te­rer erhverv­s­ud­dan­nel­ses­be­gre­bets betydning i lyset af det, der kan siges at være to ofte mod­sa­t­ret­tede funk­tions­sy­ste­mer. Det er funk­tions­sy­ste­mer, som opererer hen­holds­vis erhvervsind­før­ende og kva­li­fi­ce­rende på den ene side og nu tilmed inklu­de­rende og opbe­va­rende på den anden.

Med de to sidste artikler får vi i højere grad indblik i erhverv­s­ud­dan­nel­serne fra et elev-per­spek­tiv. Arnt Vester­gaard Louw argu­men­te­rer på baggrund af sit igang­væ­rende ph.d.-projekt om tøm­rer­ud­dan­nel­sen for at flytte opmærk­som­he­den fra frafald til didaktik og lære­pro­ces­ser. Artiklen trækker på de obser­va­tio­ner Arnt Vester­gaard Louw har foretaget som ind­skre­vet elev under pro­jek­tets felt­stu­die. Med dette som afsæt får vi hans didak­ti­ske over­vej­el­ser over, hvad det er der skal til for at skabe gode betin­gel­ser for EUD-elevers læring.

Lene Tanggård udfordrer i det afslut­tende artikel-bidrag fore­stil­lin­gen om, at erhverv­s­ud­dan­nel­ser­nes redning kan ligge i mere praktik eller mere praktiske fag. Her bliver elev-per­spek­ti­­vet tyde­lig­gjort gennem historien om Nadja, der som del af en større interview-database eksem­pli­fi­ce­rer mere almene pointer omkring fra­falds­fore­byg­gelse og betyd­nin­gen af et håndværk. Analysen peger på vægt­nin­gen af en hel­heds­o­ri­en­te­ring, hvor især håndværk betones – håndværk forstået som noget eksi­sten­ti­elt, som mulig­he­den for at blive til noget, til nogen.

Axel Neubert & Stine Nissen, gæste­re­dak­tør Christian Helms Jørgensen

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte