Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2016 #1

Tema: Drenge og uddan­nelse

Temaet giver bud på for­skel­lige dimen­sio­ner af drenge og unge mænds liv og møde med insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker for der­i­gen­nem at bidrage til øget for­stå­else af de mange for­skel­lig­ar­tede pæda­go­gi­ske prak­sis­ser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskuli­ni­tet, som disse pæda­go­gik­ker skal løse, og hvilke rela­tio­ner skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og hvad har det af kon­se­kven­ser for (de enkelte) drenge?

  • Jan Kampmann, Kevin Holger Mogensen, Tekla Canger og Søren Langager:
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Jan Kampmann:
    Hvad kan vi lære af ”Dren­ge­A­ka­de­miet”?
  • Mona Kjær Ditlevsen og Søren Bøjgård Schlei­cher:
    ”Skolen er noget jeg sagtens kan overleve”
  • Kevin Holger Mogensen:
    Om drenges humor, intimitet og modstand i ung­doms­ud­dan­nelse
  • Christian Helms Jørgensen:
    ”Jeg er født med det i blodet” – drenges tra­di­tio­nelle uddan­nel­ses­valg i en sen­mo­derne tid

Øvrige artikler

  • Axel Honneth:
    Pædagogik og demo­kra­tisk offent­lig­hed. Et forsømt kapitel i den politiske filosofi
  • Lisbeth Lunde Fre­de­rik­sen og Mette H. Beck:
    Lærer anno 2017 – svar eller ekko?
  • Siggi Kaldan:
    Brud­styk­ker af en pædagogik. Pæda­go­gi­ske asso­ci­a­tio­ner ved gen­læs­ning af H. C. Andersen

Anmel­del­ser

  • Mary Brekke & Tom Tiller (red.):
    Læreren som forsker. Indføring i forsk­nings­ar­bejde i skolen
  • Per Fibæk Laursen:
    Drop ambi­tio­nerne – og lav bedre under­vis­ning
  • Jacob Fuglsang:
    Den store løgn om uddan­nelse
  • Mette Pless, Noemi Katz­nel­son, Peder Hjort-Madsen, Anne Mette W. Nielsen:
    Unges moti­va­tion i udsko­lin­gen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen
  • Bodil Nielsen:
    Styr på mål. Lærings­mål, tegn og pro­g­res­sion
  • Thomas Aastrup Rømer:
    Pæda­go­gi­ske land­ska­ber – 323 Indre drys
  • Peter Hobel, Helle Lykke Nielsen, Pia Thomsen, Lilli Zeuner (red.):
    Inter­kul­tu­rel pædagogik Kul­tur­mø­der i teori og praksis
  • John Hattie, Deb Masters and Kate Birch:
    Visible Learning into Action. Inter­na­tio­nal Case Studies of Impact
  • Thomas Aastrup Rømer:
    Pæda­go­gik­kens to verdener

Redak­tio­nel ind­led­ning

Drenge og uddan­nelse

’Boys Will be Boys’ er et hyppigt benyttet engelsk udtryk, når emnet er dren­ge­kul­tur, og det spiller med i kulissen i temaet i dette nummer af Dansk Pæda­go­gisk Tids­skrift, som handler om drenge og unge mænd i for­skel­lige uddan­nel­ser og insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker. Fra særlige Camps målrettet drenge ’på kanten’ i forhold til skolen til unge mænd under erhvervs­ret­tet ung­doms­ud­dan­nelse. Gennem mange år har der været en frem­træ­dende diskurs om skole- og uddan­nel­ses­pro­ble­mer med drenge og en mod­sva­rende diskurs omkring drenges problemer med skole og uddan­nelse. En række diagnoser og pro­ble­mi­den­ti­fi­ka­tio­ner har ført til, at der er udviklet poli­tik­ker, redskaber, indsatser og orga­ni­se­rin­ger af de pæda­go­gi­ske rum, som under et kan kaldes for ’dren­ge­pæ­da­go­gik­ker’. Men hvad er det egentlig for problemer med maskuli­ni­tet, som disse pæda­go­gik­ker skal løse, og hvilke rela­tio­ner skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og hvad har det af kon­se­kven­ser for (de enkelte) drenge?

Tema­num­me­ret ønsker at give bud på for­skel­lige dimen­sio­ner af drenge og unge mænds liv og møde med insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker og der­i­gen­nem at bidrage til øget for­stå­else af de mange for­skel­lig­ar­tede pæda­go­gi­ske prak­sis­ser som drenge deltager i. Temaet består af en kommentar og tre længere artikler, der kommer omkring for­skel­lige sider af dren­ge­pro­ble­ma­tik­ker i skole og uddan­nelse fra særlige indsatser målrettet drenge i sko­le­van­ske­lig­he­der over drenge i mar­gi­na­li­se­rede posi­tio­ner med særlige former for ’dren­ge­hu­mor’ til unge under hånd­vær­ker­ud­dan­nelse og deres stolthed over at have ’sorte fingre’.

Første tema­bi­drag er en længere kommentar fra Jan Kampmann – ’Hvad kan vi lære af Dren­ge­A­ka­de­miet?’ Her er fokus på et af tidens hotte pæda­go­gi­ske emner; intensive kor­te­re­va­rende lærings­for­løb, der på samme tid skal styrke selvværd mv. og højne del­ta­ger­nes sko­le­fag­lige niveau via indsatser uden for skolens matrikel. Ideen er typisk at bidrage til opti­me­ring af det ene af fol­ke­sko­lere­for­mens tre over­ord­nede mål – at ”mindske betyd­nin­gen af social baggrund for de faglige resul­ta­ter”. Køben­hav­nerA­ka­de­miet og Dren­ge­A­ka­de­miet er eksempler på sådanne projekter med stor medi­e­be­vå­gen­hed og eks­klu­sivt for drenge, og sidst­nævnte er case i Kampmanns kommentar. Med en tidligere jæger­sol­dat som idémand bag Dren­ge­A­ka­de­miet kunne det lede tankerne hen mod udpræget korpsånd og stram grup­pe­di­sci­plin her tæt på hund­re­de­å­ret for Baden-Powells grund­læg­gelse af spej­der­be­væ­gel­sen i 1907, men kom­men­ta­ren tager en anden vinkel. Her drages paral­lel­ler mellem Dren­ge­A­ka­de­miets grund­læg­gende pæda­go­gi­ske for­stå­else og forrige århund­re­des reform­pæ­da­go­gi­ske tra­di­tio­ner og pro­g­res­sive skoler som Neill’s Sum­mer­hill School, som opret­te­des i 1921.

Næste artikel af Mona Kjær Ditlevsen og Søren Bøjgård Schlei­cher med titlen ’Skolen er noget, jeg sagtens kan overleve’ har et vist tematisk slægts­skab med nogle af over­vej­el­serne i fore­gå­ende kommentar; nemlig nogle ’på kanten’ drenges interesse for at deltage pæda­go­gi­ske forløb med mere ’bløde værdier’. Artiklen bygger på et projekt omkring 8. klasse drenges del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der med inklusion som undertema. Drenge, der kommer fra et særligt udsat bolig­om­råde i en provinsby, og et af forsk­nings­må­lene var at komme ned under vok­sen­ver­de­nens ’radar­højde’. En stor del af artiklen handler herom via til­ret­te­læg­gelse af en ’Weekend Skri­vecamp’ (endnu en Camp!) med del­ta­gelse af tyve drenge. En camp, som at dømme ud fra artiklen skabte stort enga­ge­ment og for­tæl­lelyst om blandt andet dag­lig­da­gens små tra­kas­se­rier og for­skel­lige posi­tio­ner i sko­le­fæl­les­ska­bet blandt de del­ta­gende drenge, og som også bød på mere for­tro­lige natlige snakker med nogle af de unge om livet, som de oplevede, det formede sig for dem.

I artiklen citeres en af drengene for at ”Pigerne er en del af vi drenges liv, og uden dem ville skolen ikke være det samme. Det ville være mere kedeligt end normalt.” Et sådant statement vil være svært at finde i den næste artikel, ’Om drenges humor, intimitet og modstand i ung­doms­ud­dan­nelse’ forfattet af Kevin Holger Mogensen, selvom et centralt tema også her er at ’overleve skolen’; nu i form af en erhvervs­ret­tet ung­doms­ud­dan­nelse. Med afsæt i teo­re­ti­ske son­de­rin­ger omkring maskuli­­ni­tets- og køns­forsk­ning trækker artiklens empiriske del især på tre inter­views med unge han­dels­sko­le­e­le­ver, som oplever uddan­nel­sen som påtvunget, og i artiklen beskrives og ana­ly­se­res, hvilke former for modstand eller antisko­le­kul­tu­rer, der konkret udtrykkes gennem disse unges humor, sjov og ballade.

Christian Helms Jørgensen slutter tema­sek­tio­nen af med en længere artikel med titlen ’Jeg er født med det i blodet – drenges tra­di­tio­nelle uddan­nel­ses­valg i en sen­mo­derne tid’ af. Artiklen bygger på samme forsk­nings­pro­jekt – Drible – som Mogensens, men de to artikler har for­skel­lige empiriske nedslag og ana­ly­ti­ske til­gangs­vink­ler og vidt for­skel­lige kon­klu­sio­ner. Sam­men­lig­net med de fore­gå­ende artikler Helms’ et mere klassisk anlagt socio­lo­gisk studie med fokus på en Teknisk Skoles auto­me­ka­ni­ker­lær­lin­ges syn på deres uddan­nelse, som kan sam­men­fat­tes i selv­føl­ge­lig­hed i uddan­nel­ses­val­get (til forskel fra mange elever på Han­dels­sko­len og Lev­neds­mid­delsko­len) og stolthed over at være i gang hermed. Disse unges uddan­nel­ses­valg har ofte baggrund i fami­lie­tra­di­tio­ner, og der er ikke meget social mobilitet at spore i en sen­mo­derne tid, for i artiklen beskrives, hvorledes en sådan tra­di­tio­na­lisme kan ses som et resultat af en særlig kom­bi­na­tion af køn, klasse og insti­tu­tio­nel arki­tek­tur. De mange inter­viewede meka­ni­ker­lær­linge er alle unge mænd, og undervejs ita­le­sæt­tes maskuli­ni­tet, hånd­vær­ker­kul­tur og jargon og glæden ved at lave noget med hænderne og få ’sorte fingre’. En i sta­ti­stisk henseende eksklusiv maskulin kultur med meget få unge kvinder i erhvervet, men undervejs i inter­viewene erklærer alle de mandlige lærlinge, at piger kan være meget dygtige meka­ni­sere, men de fremhæver nød­ven­dig­he­den af, at de skal være lidt ’drenge-pige-agtige’.

Samlet er der stor spænd­vidde i tema­sek­tio­nens beskri­vel­ser og analyser af drenge og uddan­nelse, men ’boys will be boys’ er en slags fælles for­vent­ning, hvor over­ra­skel­sen kommer til udtryk i artik­lerne, når drengene ikke helt følger for­vent­nings­møn­strene. De ind­le­dende bemærk­nin­ger kan således passende slutte af med den sidste strofe i ’The Ordinary Boys’’ (som ikke må for­veks­les med ’Back­street Boys’) version af deres sang med titlen ’Boys Will be Boys’ fra 2005:

“Well it’s under my skin so I can never win,
Oh thanks a lot
We cheat and we lie and we fight
We don’t cry while we try
´boys will be boys´”

(The Ordinary Boys: ‘Boys Will Be Boys’. Metro­Ly­rics 2005)

Jan Kampmann, Kevin Holger Mogensen (gæste­re­dak­tø­rer), Tekla Canger og Søren Langager