Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

2018 #4

Tema: Fri­vil­lig­hed og vel­færds­ar­bejde

Temaet ind­kred­ser og pro­ble­ma­ti­se­rer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre vel­færds­pro­fes­sio­nelle domæner ved at åbne op for fri­vil­lige aktørers bidrag til løsning af sociale udfor­drin­ger og på den anden side at omdi­ri­gere øko­no­mi­ske res­sour­cer fra den offent­lige til den fri­vil­lige sektor – fx ved at afkræve tvær­sek­to­ri­elle part­ner­ska­ber ved fonds- og pul­je­an­søg­nin­ger.

Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevæ­gel­ser har haft på såvel socialt fri­vil­ligt arbejde som på offent­ligt vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde.

  • Marta Padovan-Özdemir, Trine Øland og Bodil Øster
    Redak­tio­nel ind­led­ning
  • Birgitta Frello
    Peer­me­d­ar­bej­de­ren som græn­se­fi­gur
  • Bjarne Ibsen, Klaus Levinsen, Lise Specht Petersen, Evald Bundgaard Iversen og Michael Feh­sen­feld
    For­stå­else af de fri­vil­li­ges faglighed på for­skel­lige vel­færds­om­rå­der
  • Mathias Hein Jessen
    Civil­sam­fund og fri­vil­lig­hed som værdi og ressource
    Kon­struk­tio­nen af civil­sam­fund og fri­vil­lig­hed i danske civil­sam­funds­stra­te­gier, 2010 – 2017
  • Astrid Kidde Larsen
    Hvad er meningen med sam­ska­belse?
  • Ane Grubb
    Når bag­grun­den er ude af syne og akti­vi­te­ten er i centrum
    – om etisk effek­ti­vi­se­ring og gode grænser i fri­vil­ligt socialt arbejde

Artikler

  • Jens-Ole Jensen
    At gøre krop i skolen – skolens subtile orke­stre­ring af kroppe
  • REFLEKSION: Maja Spuur Hansen
    Pæda­go­gisk rela­tions­ar­bejde – hvad skal vi med det?
  • Christina Holm Poulsen
    Når sam­men­kob­ling fører til frakob­ling
    – eks­klu­sions­pro­ces­ser i læreres arbejde med at skabe del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der for alle børn
  • Lise A. Réol
    Kroppen: Værdsat eller for­styr­rende i under­vis­nin­gen?

Anmel­del­ser

  • Hanne Leth Andersen & Jens Christian Jacobsen
    Til dannelse eller nytte? Uni­ver­si­tets­ud­dan­nelse mellem forsk­nings­ba­se­ret faglighed og relevans for arbejds­mar­ke­det
  • Henrik Rander, Lis Boysen, Ole Goldbech (red.)
    Vok­sen­di­dak­tik
  • Hartmut Rosa og Wolfgang Endres
    Reso­nans­pæ­da­go­gik. Når det knitrer i klas­se­væ­rel­set
  • Geoff Whitty & John Furlong (red.)
    Knowledge and the Study of Education – an inter­na­tio­nal expl­ora­tion
  • Keld Fredens
    Læring med kroppen forrest

Redak­tio­nel ind­led­ning

FRIVILLIGHED OG VELFÆRDSARBEJDE

Bedste­mødre inviteres ind som ’ekstra støtte’ i fol­ke­sko­lens klasser som led i den åbne skole. Kommunale fri­vil­lig­po­li­tik­ker afkræver dagtilbud at sam­ar­bejde med fri­vil­lige borgere. Fri­vil­lige med egne erfa­rin­ger som fx tidligere hjer­te­pa­tien­ter giver støtte og råd­giv­ning til nuværende patienter på (u)lige fod med fag­pro­fes­sio­nelle. Udvik­lings­kon­su­len­ter i kommunale og regionale for­valt­nin­ger definerer sam­ska­bel­ses­pro­jek­ter, hvor brugere, fri­vil­lige orga­ni­sa­tio­ner og pro­fes­sio­nelle hidkaldes for at udvikle nye måder at sam­ar­bejde om at producere velfærd.

Dette er blot nogle af utallige eksempler på, hvordan fri­vil­lige aktører og civil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner i dag inviteres ind i både udkanten og kernen af vel­færds­pro­fes­sio­nelle arbejds­om­rå­der. Med lan­ce­rin­gen af en ny civil­sam­funds­stra­tegi afsatte den nuværende regering i 2017 112 mio. kr. over en fireårig periode til styrkelse af civil­sam­fun­det og særligt den såkaldte ’fri­vil­lige sociale sektor’. Men det er langt fra en ny tendens.

Det moderne filan­tro­pi­ske arbejde tog form blandt den voksende arbej­der­be­folk­ning i de hastigt indu­stri­a­li­se­rende byer i slut­nin­gen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet (Donzelot, 1997). Med opkomsten og udbyg­nin­gen af vel­færds­sta­ten, som vi kender den i dag, blev det filan­tro­pi­ske arbejde stats­lig­gjort og insti­tu­tio­na­li­se­ret.

Men med det voksende offent­lige bureau­krati, voksede også en kritik af det offent­lige vel­færds­ar­bejde op gennem 1980’erne og 1990’erne (Villadsen, 2000), hvor den fri­vil­lige indsats blev fremhævet som mere autentisk og men­ne­ske­lig. Denne kritik er siden blevet spændt for såvel neoli­be­rale som neode­mo­kra­ti­se­rende dags­or­de­ner, hvor sam­fun­dets fri­vil­lige res­sour­cer søges mobi­li­se­ret for hhv. at effek­ti­vi­sere og øko­no­mi­sere statens vel­færdsy­del­ser eller revi­ta­li­sere det aktive med­bor­ger­skab og bor­ge­r­i­ni­ti­a­ti­vet i lokal­sam­fun­dene (Dean & Villadsen, 2012).

I dette tema­num­mer ind­kred­ser og pro­ble­ma­ti­se­rer vi de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre vel­færds­pro­fes­sio­nelle domæner ved at åbne op for fri­vil­lige aktørers bidrag til løsning af sociale udfor­drin­ger, og på den anden side at omdi­ri­gere øko­no­mi­ske res­sour­cer fra den offent­lige til den fri­vil­lige sektor – fx ved at afkræve tvær­sek­to­ri­elle part­ner­ska­ber ved fonds- og pul­je­an­søg­nin­ger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevæ­gel­ser har haft på såvel socialt fri­vil­ligt arbejde som på offent­ligt vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde?

En væsentlig del af dette spørgsmål angår de dyna­mi­k­ker, der udfolder sig, når fri­vil­lige aktører og civil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner bliver del af eller kon­kur­re­rer med offent­ligt vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde. Hvilke magt- og posi­tio­ne­rings­kampe udspiller der sig i det iværk­satte sam­ar­bejde mellem fri­vil­lige og vel­færds­pro­fes­sio­nelle? Det giver Bjarne Ibsen et al. en vinkel på, når de i artiklen, Forståelse af de fri­vil­li­ges faglighed på for­skel­lige vel­færds­områder, under­sø­ger for­skel­lige for­stå­el­ser af de fri­vil­li­ges opgaver og roller på de vel­færds­pro­fes­sio­nelle domæner.

På Pæda­gog­ud­dan­nel­sen under­vi­ser man ligefrem de stu­de­rende i, hvordan man som pro­fes­sio­nel pædagog indgår i sam­ar­bej­det med fri­vil­lige. Så for frem­ti­dens pædagoger vil det måske slet ikke være et spørgsmål om magt og posi­tio­ne­ring – men om styring og ledelse? I dette tema­num­mer forfølger vi altså spørgs­må­let om, hvordan fri­vil­lige aktører har ind­fly­delse på form­giv­nin­gen af det vel­færds­pro­fes­sio­nelle arbejde og vel­færds­pro­fes­sio­nel­les faglige selv­for­stå­el­ser. Det sætter Birgitta Frello og Astrid Kidde Larsen fokus på med udgangs­punkt i hhv. peer-med­ar­­bej­­de­rens position i psy­ki­a­trien og sam­ska­bel­ses­pro­jek­ter i bør­ne­ha­ven.

På denne måde tema­ti­se­rer dette tema­num­mer også mere over­ord­nede soci­al­po­li­ti­ske projekter, der netop udfolder sig ide­o­lo­gisk og pæda­go­gisk i spændet mellem neoli­be­ra­li­se­ring og neode­mo­kra­ti­se­ring, og tema­num­me­ret omhandler ligeledes de politiske, faglige, kul­tu­relle og sociale ambi­tio­ner, der inve­ste­res i disse projekter. Mathias Hein Jessen bidrager hertil med en policy-analyse af den herskende diskurs om civil­sam­fun­det som værdi og ressource for soci­al­po­li­ti­ske projekter.

Heraf rejser sig en inter­es­sant dis­kus­sion af spæn­dings­fel­tet mellem fri­vil­lig­he­dens uegen­nyt­tige hjælpende etos og fri­vil­lig­he­dens pro­fes­sio­na­li­se­ring på mar­keds­gjorte vilkår. En dis­kus­sion som Ane Grubb tager op i sin etno­gra­fi­ske analyse af en strøm­li­net og effek­ti­vi­se­ret frivillig online lek­tie­hjælp.

På denne måde tema­ti­se­rer tema­num­me­ret fri­vil­lig­he­dens styrings- og selv­le­del­ses­lo­gik­ker, såvel som disses udfor­dring af det offent­lige vel­færds­ar­bej­des iboende faglige kodeks og pro­fes­sio­nelle stan­dar­der.

Tema­num­me­ret indledes med to artikler, der på hver sin måde belyser, hvordan vel­færds­ar­bej­der­nes faglighed kommer i spil og på nogle måder udfordres, når ikke-pro­­fes­sio­­nelle bliver en del af eller skal supplere arbejds­ind­sat­sen. I artiklen Peer­me­d­ar­b­j­de­ren som grænsefigurbeskriver Birgitta Frello, hvordan en ny type af med­ar­bej­dere (fri­vil­lige eller lønnede) træder frem i psy­ki­a­trien. De rek­rut­te­res i kraft af deres erfa­rin­ger som (tidligere) brugere i psy­ki­a­trien og indtager dermed en position mellem med­ar­bej­dere og brugere, som kommer til at udfordre med­ar­bej­der­ka­te­go­rien. I kraft af denne nye ’græn­se­fi­gur’ træder uenig­he­der og udfor­drin­ger, som i forvejen eksi­ste­rede, frem i med­ar­bej­der­nes praksis, men de får nu en mere eksplicit opmærk­som­hed i med­ar­bej­der­nes bevidst­hed og faglige posi­tio­ne­ring.

I artiklen Forståelse af de fri­vil­li­ges faglighed på for­skel­lige vel­færds­områdertegner Bjarne Ibsen, Klaus Levinsen, Lise Specht Petersen, Evald Bundgaard Iversen og Michael Feh­sen­feld et bredere billede af, hvordan ind­dra­gel­sen af fri­vil­lige udfolder sig for­skel­ligt inden for for­skel­lige vel­færds­om­rå­der, konkret sundheds- og sko­le­om­rå­derne. Der stilles skarpt på to for­skel­lige for­stå­el­ser af de fri­vil­li­ges opgave og rolle – og dermed for­ven­tede ’faglighed’: På sko­le­om­rå­det forstås det fri­vil­lige arbejde som et ikke-fagligt sup­ple­ment til det faglige arbejde, hvor det på sund­heds­om­rå­det forstås som en særlig erfa­rings­bå­ren eks­per­tise. Artiklen dis­ku­te­rer, hvorvidt denne forskel kan forklares ved de to vel­færds­pro­fes­sio­ners for­skel­lige historisk opar­bej­dede grader af social og kulturel autoritet.

Herefter sætter tema­num­me­rets næste tre artikler på for­skel­lig vis fokus på styring og ledel­ses­for­mer og de dyna­mi­k­ker, som de afsted­kom­mer i spæn­dings­fel­tet mellem fri­vil­ligt socialt arbejde og pro­fes­sio­nelt vel­færds­ar­bejde.

Gennem en poli­cy­a­na­lyse viser Mathias Hein Jessen i artiklen Civil­sam­fund og fri­vil­lig­hed som værdi og ressource, hvordan diskursen om civil­sam­fun­det som en særlig sfære med iboende gode værdier bliver brugt til at legi­ti­mere stra­te­gier om, at staten skal trække sig tilbage og i stedet give plads til innova­tive og sam­ska­bende processer i civil­sam­fun­det.

I artiklen Hvad er meningen med sam­ska­belse beskriver Astrid Kidde Larsen efter­føl­gende et konkret kommunalt sam­ska­bel­ses­pro­jekt, som har til hensigt at ny-udvikle måderne en dag­in­sti­tu­tion inter­a­ge­rer med lokal­sam­fun­det på.Med udgangs­punkt i en konkret børnehave-praksis synliggør Larsen, hvordan betyd­nin­gen af den allerede eksi­ste­rende ind­dra­gelse af forældre i opgaver i dag­in­sti­tu­tio­nen er i fare for at blive under­kendt af ønsket om at skabe helt nye sam­ar­bejds­for­mer – hvor lokal­sam­fun­dets fri­vil­lige skal inddrages. Samtidig viser sam­ska­bel­ses­pro­jek­tet sig at falde til jorden, da der ganske enkelt ikke møder nogen op fra lokal­sam­fun­det, trods gode inten­tio­ner og gentagne invi­ta­tio­ner.

Endelig beskriver Ane Grubb i artiklen Når bag­grun­den er ude af syne og akti­vi­te­ten er i centrum, hvordan mødet mellem fri­vil­lige og sko­le­e­le­ver i en virtuel lek­tiecafe folder sig ud. Disse virtuelle møder med lek­tie­hjælp som genstand for mødet synes at være stramt styret med tids­af­græns­ning og ind­holds­be­stemte emner. I mod­sæt­ning til andre forskeres pro­ble­ma­ti­se­ring af tendensen til effek­ti­vi­se­ring, stan­dar­di­se­ring og eva­lu­e­ring af det fri­vil­lige arbejde, viser Grubbs analyse, at den stramme og effektive styring til­sy­ne­la­dende værds­æt­tes af fri­vil­lige såvel som brugere i den virtuelle lek­tiecafe.

Marta Padovan-Özdemir, Trine Øland og Bodil Øster

Refe­ren­cer

Dean, M., & Villadsen, K. (2012). Statsfobi og civil­sam­fund: Foucault og hans arvingers blik på staten. Fre­de­riks­berg: Nyt fra Sam­funds­vi­den­ska­berne.

Donzelot, J. (1997). The policing of families. Baltimore: Johns Hopkins Uni­ver­sity Press.

Villadsen, K. (2000). Fri­vil­lige orga­ni­sa­tio­ners rolle på alkohol- og narko­ti­ka­om­rå­det – Rummer disse orga­ni­sa­tio­ner en særlig ratio­na­li­tet og særlige arbejds­me­to­der? Sosi­o­lo­gisk tids­skrift, (2), 159 – 186.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Klip på knappen for at støtte