Del på facebook
Del på email
Del på linkedin
Del på twitter

Tillid og mistillid i vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer

Det fremføres ofte i den offent­lige debat om vel­færds­sam­fun­det, at tillid er en grund­læg­gende komponent i ’sam­fund­s­kon­trak­ten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid både blandt borgerne og mellem den enkelte borger og vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner. Dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift retter opmærk­som­he­den mod tillid i nogle af vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner ved at undersøge, hvordan tillid optræder, opstår, ved­li­ge­hol­des eller under­mi­ne­res i det, man kan kalde vel­færds­pro­fes­sio­nelle relationer.

Det synes at være en udbredt for­stå­else i dansk vel­færds­pro­fes­sio­nel praksis, at tillid er et grund­læg­gende aspekt af en god relation og et godt sam­ar­bejde mellem den vel­færds­pro­fes­sio­nelle og mål­grup­pen, pårørende eller andre sam­ar­bejds­part­nere. Det kan opfattes som en form for kulturel selv­føl­ge­lig­hed, som sætter sig igennem som en vel­færds­na­tio­nal­stats­lig markør (Johansen, 2017). Det impli­ce­rer, at mistillid kan opfattes som under­gra­vende for vel­færds­sta­tens fæl­les­skab. Men hvordan ser tillid og mistillid egentlig ud, når det under­sø­ges som en del af de for­skel­lige hver­dags­prak­sis­ser, der udfoldes i vel­færds­in­sti­tu­tio­nerne? Tema­num­me­ret om tillid bidrager til at udvide indsigten i, hvordan tillid forstås, begrundes og for­hand­les i sam­ar­bej­det mellem vel­færds­pro­fes­sio­nelle og deres mål­grup­per, pårørende og andre sam­ar­bejds­part­nere. Samtidigt bidrager tema­num­me­ret til at kva­li­fi­cere for­stå­el­sen af, hvordan og hvorfor rela­tio­ner under­ti­den udvikler sig til at rumme mistillid fremfor tillid.

For de pro­fes­sio­nelle, der befolker vel­færds­sam­fun­dets insti­tu­tio­ner, er tillid mellem pro­fes­sio­nelle og de mennesker, med hvem der arbejdes, ofte afgørende for de pro­fes­sio­nel­les mulighed for at udføre de nød­ven­dige arbejds­op­ga­ver på en kva­li­fi­ce­ret måde. Forskning i pro­fes­sio­nel­les til­lids­re­la­tio­ner i arbejds­li­vet har vist, at sådanne rela­tio­ner ganske ofte kan karak­te­ri­se­res som asym­me­tri­ske, hvilket indebærer, at ansvaret for skabelse og opret­hol­delse af til­lids­re­la­tio­ner ensidigt påhviler de pro­fes­sio­nelle, og at det over­ve­jende eller ude­luk­kende er mod­ta­gerne af den pro­fes­sio­nelle omsorg, opdra­gelse, uddan­nelse eller støtte, der for­ud­sæt­tes som de til­lids­fulde (Krøjer & Lehn-Chri­sti­an­­sen 2016, Krøjer 2018). Ifølge Hardin (2002) er en sådan asymmetri ikke upro­ble­ma­tisk, da den indebærer, at til­lids­re­la­tio­nen ikke er så stærk, som hvis den var gensidig. Og i det hele taget synes det ind­ly­sende, at et mag­t­a­spekt er væsent­ligt at inddrage i arbejdet med at undersøge tillid og mistillid i det vel­færds­pro­fes­sio­nelle arbejde. Vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde rejser nemlig spørgsmål til de invol­ve­rede om, hvordan tillid (og mistillid) aktu­a­li­se­res i udvik­lin­gen af det pæda­go­gi­ske og soci­al­fag­lige felt, både i for­bin­delse med ledelse, faglig udvikling og i rela­tio­nerne til brugere, borgere, klienter og andre samarbejdspartnere. 

Tema­num­me­ret består af ti artikler, der på for­skel­lig vis ram­me­sæt­ter, dis­ku­te­rer og pro­ble­ma­ti­se­rer rela­tio­nen mellem tillid og mistillid i pæda­go­gi­ske og soci­al­fag­lige kon­tek­ster, hvor vel­færds­pro­fes­sio­nelle er i og på spil i mennesker liv.

(mis)tillid i dag­in­sti­tu­tio­ner – policy, normer og hver­da­gens interaktioner

De første fem artikler tema­ti­se­rer, hvordan (mis)tillid i dag­in­sti­tu­tio­ner er udspændt mellem mikro- og makro­ni­veau. Der er her tale om artikler, der på for­skel­lig vis adres­se­rer de dilemmaer og udfor­drin­ger, som såvel pædagoger i dag­in­sti­tu­tio­ner som de forældre, der bruger dag­in­sti­tu­tio­nerne, dagligt befinder sig i, når de skal balancere for­skel­lige hensyn, krav og posi­tio­ner. Den første artikel, Tillid og tvivl - Dilemmaer i forældre og pæda­go­gers sam­ar­bejde om småbørns hver­dags­liv under­sø­ger Anja Marschall og Crisstina Munck, hvordan tillid og tvivl er en del af forældre og pæda­go­gers sam­ar­bejde om børns hver­dags­liv. Artiklen udforsker, hvordan tillid ikke blot kan forstås rela­tio­nelt og som knyttet til inter­sub­jek­tive samspil mellem pædagoger og forældre, men også må ana­ly­se­res i forhold til den konkrete sam­funds­mæs­sige og histo­ri­ske praksis, som både dag­in­sti­tu­tion og fami­li­e­liv er en del af. I tema­num­me­rets anden artikel, De krævende, de pressede og de megau­sikre – til­lids­ar­bej­dets balan­ce­rin­ger og posi­tio­ne­rin­ger af forældre zoomer Christian Aabro ind på det store og kom­pli­ce­rede arbejde, pædagoger udfolder for at vinde forældres tillid, og peger på, hvordan det arbejde også medfører bestemte former for typi­fi­ce­rin­ger af netop forældrene.

Ane Refshauge Høyrup viser i tema­num­me­rets tredje artikel, ”At sende på samme frekvens” – Pædagoger og forældres til­lids­ar­bejde i danske vug­ge­stuer, at det kom­pli­ce­rede til­lids­ar­bejde mellem pædagoger og forældre er rammesat af et til­lidsim­pe­ra­tiv. Derfor foreslår Høyrup, at til­lids­ar­bej­det må forstås som en balan­ce­akt mellem forældre og pædagoger i hver­da­gens subtile inter­ak­tio­ner, hvor magtspil udfolder sig gennem aflæs­nin­ger, afkod­nin­ger og til­pas­nin­ger og danner sociale figu­ra­tio­ner med normer om lighed, enshed og konsensus som omdrej­nings­punkt. At normer og idealer for det gode familie- og børneliv trænger sig på i dag­in­sti­tu­tio­ner­nes til­lids­ar­bejde viser Lene S. K. Schmidt også sin artikel, Policy-dags­ord­­ner og idealer om familiers og børns hjem­me­miljø. Her viser Schmidt, hvordan mid­delklas­senor­mer om det gode fami­li­e­liv bliver styrende for trans­na­tio­nale såvel som nationale policy-dags­ord­­ner om tidlig læring, som fortolkes og omsættes i pæda­go­gers konkrete arbejde med såkaldt udsatte familier. Således peger Schmidt på, hvordan policy om tidlig læring får betydning for til­lids­re­la­tio­ner og græn­sed­rag­nin­ger mellem dag­in­sti­tu­tion og hjem, idet de gode inter­ven­tio­ners ind­byg­gede mid­delklas­senor­mer faktisk kan have stig­ma­ti­se­rende effekter på de familier, som policy-magere og pædagoger ønsker at hjælpe og støtte. Et lignende paradoks iden­ti­fi­ce­res af Pernille Juhl i artiklen, Tillid i for­æl­dre­sam­ar­bej­det i kon­trol­lens skygge, Juhl viser, hvordan den natu­ra­li­se­rede fordring om et til­lids­fuldt, respekt­fuldt og åbent sam­ar­bejde mellem pro­fes­sio­nelle og forældre støder sammen med de øgede krav til særlige måder at sam­ar­bejde med forældre på og særlige for­drin­ger om hvad, der skal sam­ar­bej­des om.

(mis)tillidens faglighed, legi­ti­mi­tet og autoritet

De næste to artikler i temaet kredser om tillid og mistillid i relation til faglighed, legi­ti­mi­tet og autoritet, hvor Jo Krøjer i artiklen, Sabotagen af sut­te­e­le­fan­ten – Om mistillid til pæda­go­gers viden i dag­in­sti­tu­tio­ner, belyser, hvordan eksterne myn­dig­heds­per­so­ner inter­ve­ne­rer i dag­in­sti­tu­tio­nens praksis med kontrol og gode råd. På denne baggrund under­sø­ger Krøjer tillidens negation, mistillid, og kon­klu­de­rer, at de eksterne aktørers inter­ven­tio­ner opleves som en art sabotage; dels af pæda­go­ger­nes mulighed for at opleve, at eksterne aktører har tillid til dem og deres pro­fes­sio­na­li­tet, men også mere direkte en sabotage af pæda­go­gers faglige viden og pæda­go­gi­ske prak­sis­ser. At forstå pro­fes­sio­nelt til­lids­ar­bejde som en ”kamp” om fag­pro­fes­sio­nel legi­ti­mi­tet og autoritet tema­ti­se­res også af Lone Bæk Brønsted i artiklen, ”Kan vi ikke spørge politiets jurister, om vi må det her?” – SSP-med­ar­­bej­­de­res måder at tage beslut­nin­ger. Her beskriver og dis­ku­te­rer Brønsted, hvad der sker, når SSP-med­ar­­bej­­dere tager beslut­nin­ger om, hvordan sager om utryg­heds­ska­bende børn og unge skal håndteres. Analysen viser, at arbejdet med at tage den rigtige beslut­ning også – og i høj grad – handler om SSP-med­ar­­bej­­der­­nes fag­pro­fes­sio­nelle behov for at etablere og opret­holde tillid til dem som en del af ”systemet”.

(mis)tillid i mødet med den raci­a­li­se­rede og kønnede Anden

Tema­num­me­rets sidste tre artikler kredser om pro­blem­stil­lin­ger ved­rø­rende (mis)tillid, som de udspiller sig i vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde med den raci­a­li­se­rede og kønnede Anden. Gennem et kalej­dosko­pisk bliks­kifte mellem to måltider – en jule­frokost arran­ge­ret af vel­færds­ar­bej­derne og en Eid-middag arran­ge­ret af kvinderne i lokalt inte­gra­tions­pro­jekt – viser Vanessa Paladino og Jonathan Harmat i artiklen, Tillidens dialektik – vel­færds­ar­bej­det i et inte­gra­tions­pro­jekt, hvordan vel­færds­ar­bej­det med etniske mino­ri­tetskvin­der impli­ce­rer et uløseligt dia­lek­tisk samspil mellem tillid og mistillid. Ifølge Paladino og Harmat peger denne dialektik på, at vel­færds­ar­bej­det har mistil­lids­re­la­tio­nen som sin raison d’être og derfor ikke har brug for mistil­li­dens totale afvikling.

I artiklen, Mistæn­ke­lig­gjort maskuli­ni­tet, sætter Anne Hovgaard Jørgensen på, hvordan raci­a­li­se­rede muslimske mænd og fædre oplever lærere og sko­le­pæ­da­go­gers mistillid – og mistæn­ke­lig­gø­relse – og hvordan disse ople­vel­ser og for­nem­mel­ser omsættes i for­skel­lige opdra­gel­ses­stra­te­gier og navi­ge­rin­ger i skole-hjem-sam­ar­­bej­­det. I denne analyse viser Jørgensen, hvordan mistil­li­den opstår i samspil med mistæn­ke­lig­gø­rel­sen, når fædrenes politiske sub­jek­ti­vi­tet støder sammen med historisk sedi­men­te­rede og negativt kon­trol­le­rende billeder, som vel­færds­pro­fes­sio­nelle trækker på i deres ”pro­fes­sio­nelle” for­stå­el­ser og hånd­te­rin­ger af den ”muslimske mand og far”.

I tema­num­me­rets sidste artikel, Blinde vinkler – Asynkron tillid i tidlige indsatser overfor flygt­nin­ge­fa­mi­lier i Danmark viser Susanne Bregnbæk gennem intime etno­gra­fi­ske beskri­vel­ser af flygt­nin­ge­fa­mi­li­ers møde med vel­færds­sy­ste­met, hvordan der udfolder sig et paradoks i forholdet mellem tid, tillid og timing i tidlige indsatser. Bregnbæk illu­stre­rer, at statens ønske om at gribe tidligt ind i fami­li­e­li­vet for at opspore problemer og adressere dem, før de bliver alvorlige, lider af dårlig timing, dels fordi de vel­færds­pro­fes­sio­nelle ikke har nået at opbygge en bære­dyg­tig til­lids­re­la­tion til flygt­nin­ge­for­æl­drene, dels fordi forældre samtidig lever med en permanent onto­lo­gisk usik­ker­hed grundet mid­ler­ti­dige og betingede ophold­stil­la­del­ser med der­til­hø­rende permanent risiko for udvisning og hjemsendelse.

Læserne inviteres med dette tema­num­mer til at fordybe sig i de dilemmaer og para­dok­ser, der opstår i det daglige arbejde med at skabe tillid i vel­færds­pro­fes­sio­nerne, når de pro­fes­sio­nelle samtidig udgør front­per­so­nale i soci­al­po­li­ti­ske agendaer om fx risiko og fore­byg­gelse, sundhed og trivsel, sko­le­pa­rat­hed eller inte­gra­tion, som trækker på vel­færds­sta­tens uni­ver­sa­li­se­rede for­stå­el­ser af det gode liv.

Refe­ren­cer

Hardin, R. (2002). Trust and trustwort­hin­ess. London: Sage Foundation

Johansen, Mette-Louise (2017). “Vel­færds­sta­ten set fra udsatte flygt­nin­ge­for­æl­dres per­spek­tiv: ”Tillid” som markør for social inklusion”. Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift 3: 7 – 16.

Krøjer, J., (2018). ”Tillid: En emotionel relation i pæda­gog­pro­fes­sio­nen” Tids­skrift for pro­fes­sions­stu­dier. 14 (27), s. 34 – 43.

Krøjer, J. & Lehn-Chri­sti­an­­sen, S., (2016). ”Moralske kroppe: Etik, tillid og kro­p­sprak­sis­ser i sund­heds­pro­fes­sio­nel­les arbejde” Tids­skrift for Arbejds­liv. 18 (2), s. 41 – 54.

Forfatter

  • , Ph.D., lektor v. Pæda­gog­ud­dan­nel­sen i Horsens og forsk­nings­le­der af Program for Samfund og Mang­fol­dig­hed, VIA Uni­ver­sity College 

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte