Hvert af Dansk pædagogisk Tidsskrifts 4 årlige udgivelser tager et tema under kritisk behandling. Det kan være en gruppe eller institution indenfor uddannelse og opdragelse. Det kan være en særlig problematik som omfatter hele det pædagogiske felt. Eller det kan være en særlig teoretisk vinkel.
Men herudover har vi i stort set hvert nummer artikler uden for temaet. Artikler der ikke er svar på tema call, men som engagerede forskere har skrevet. Artikler, der, som det hedder i vores skrivevejledning, udgør kritiske, veldokumenterede og skarpe bidrag til det pædagogiske område og gør os klogere gennem analyser af pædagogisk forandring og træghed. I redaktionen sætter vi vældig stor pris på disse artikler, som engagerede mennesker har skrevet. Artikler som ofte er interessante og som giver en indikation af, hvor det pædagogiske landskab bevæger sig hen.
Indimellem har vi så samlet disse artikler, som er ’uden for tema – men ikke uden for nummer’, op som i nummer 2 i 2017. Lige nu sidder du med et sådan et nummer. Et nummer med fire artikler, der ’kun’ har det – væsentlige – tilfælles, at de er kritiske og interessante indspil i det pædagogiske felt.
Den første artikel Arv og miljø(er) – forældre og pædagogers forklaringer på børns upassende adfærd af Dil Bach undersøger med udgangspunkt i et længerevarende feltarbejde i en børnehave, hvordan personale og forældre forklarer, når børn opfører sig upassende eller uciviliseret. De voksne forklarer børnenes upassende adfærd med en kombination af arv og miljø. Hvad angår ’arv’ peger forfatteren med henvisning til sociologen Elias på, at den generelle barnenatur anses for uciviliseret – men dog på vej til at blive civiliseret. Hvad angår ’miljø’ peger artiklen på, at både institutionspersonale og forældre særligt fokuserer på den anden parts opdragelse: Mens personalet primært problematiserer forhold i hjemmet, kritiserer forældrene forhold i institutionen.
Også den følgende artikel Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge af Lone Brøndsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmann Hansen og Katrine Scott tager afsæt i et aktuelt empirisk forskningsprojekt – her baseret på interviews med pædagogiske medarbejdere i klubber for unge. Forskningsprojektet identificerer og præsenterer i artiklen 3 ’figurer’. Figurer der teoretisk er inspirereret Haraway. De 3 klubfigurer er ’Aktivismecentret’, ’Kompetenceværket’ og ’Beskyttelsesrummet’. Klubfigurerne synliggør måder, pædagogiske medarbejdere orienterer sig på i klubarbejdet og dermed også, hvilke ungeliv der bliver gjort passende og upassende i klubben.
Nummerets tredje artikel Gavner de fine principper børn med svær hjerneskade? Inddragelse af børneperspektiver, når børn har svær hjerneskade og manglende verbalt sprog er skrevet af Rikke Hermann Jakobsen og Mia Arp Fallov. Artiklen kan ses i forlængelse af det tema, som også er behandlet i DpT nr. 1 – 2023 om konflikter og dilemmaer i forbindelse med inddragelse af børn og unge i udsatte positioner. Og ligesom i dette tidligere temanummer understreges det komplekse i at inddrage børn i udsatte positioner. På baggrund af et afgrænset empirisk projekt, konkluderer forfatterne at have ’vist, hvor svært det er at omsætte det samfundsmæssige fokus på, at børn generelt har ret til at ytre sig og blive hørt, til en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i relation til at inddrage perspektiver fra børn med svær hjerneskade og manglende verbalt sprog.’ Og anfører ligeledes, at der mangler forskningsbaseret viden om, hvordan man inddrager disse børns perspektiv.
Også den sidste artikel Kompromisser, kritik og kompositionskunst i uddannelse: En introduktion til Laurent Thévenots engagementssociologi af Mathilde Hjerrild Carlsen, Marie Larsen Ryberg og Magnus Paulsen Hansen tager sit afsæt i de modsætninger og konflikter, der dukker op indenfor det pædagogiske felt. Men fokus er her et ganske andet – nemlig en præsentation af en teoretisk tilgang, der er et bud på analyse og forståelse af disse modsætninger. Med afsæt i de franske sociologer Thévenot og Boltanski forklares moderne samfundsinstitutioner in casu uddannelsessystemets som først og fremmest konflikter mellem forskellige engagementsregimer: retfærdiggørelsens, planens, det familiære og det eksplorative. Artiklen kan ses som en introduktion til denne engagementssociologis kernebegreber, og diskuterer samtidig teoriens bidrag til analysen af uddannelsesinstitutioner og professionelles arbejde.
Afslutningsvis vil vi ønske god læselyst – og ikke mindst opfordre andre til at bidrage med artikler også selvom de er udenfor tema!
