Ind­led­ning

, ,

Hvert af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrifts 4 årlige udgi­vel­ser tager et tema under kritisk behand­ling. Det kan være en gruppe eller insti­tu­tion indenfor uddan­nelse og opdra­gelse. Det kan være en særlig pro­ble­ma­tik som omfatter hele det pæda­go­gi­ske felt. Eller det kan være en særlig teoretisk vinkel.

Men herudover har vi i stort set hvert nummer artikler uden for temaet. Artikler der ikke er svar på tema call, men som enga­ge­rede forskere har skrevet. Artikler, der, som det hedder i vores skri­ve­vej­led­ning, udgør kritiske, vel­do­ku­men­te­rede og skarpe bidrag til det pæda­go­gi­ske område og gør os klogere gennem analyser af pæda­go­gisk for­an­dring og træghed. I redak­tio­nen sætter vi vældig stor pris på disse artikler, som enga­ge­rede mennesker har skrevet. Artikler som ofte er inter­es­sante og som giver en indi­ka­tion af, hvor det pæda­go­gi­ske landskab bevæger sig hen.

Indi­mel­lem har vi så samlet disse artikler, som er ’uden for tema – men ikke uden for nummer’, op som i nummer 2 i 2017. Lige nu sidder du med et sådan et nummer. Et nummer med fire artikler, der ’kun’ har det – væsent­lige – tilfælles, at de er kritiske og inter­es­sante indspil i det pæda­go­gi­ske felt.

Den første artikel Arv og miljø(er) – forældre og pæda­go­gers for­kla­rin­ger på børns upassende adfærd af Dil Bach under­sø­ger med udgangs­punkt i et læn­ge­re­va­rende fel­t­ar­bejde i en børnehave, hvordan personale og forældre forklarer, når børn opfører sig upassende eller uci­vi­li­se­ret. De voksne forklarer børnenes upassende adfærd med en kom­bi­na­tion af arv og miljø. Hvad angår ’arv’ peger for­fat­te­ren med hen­vis­ning til socio­lo­gen Elias på, at den generelle bar­ne­na­tur anses for uci­vi­li­se­ret – men dog på vej til at blive civi­li­se­ret. Hvad angår ’miljø’ peger artiklen på, at både insti­tu­tions­per­so­nale og forældre særligt fokuserer på den anden parts opdra­gelse: Mens per­so­na­let primært pro­ble­ma­ti­se­rer forhold i hjemmet, kri­ti­se­rer for­æl­drene forhold i institutionen.

Også den følgende artikel Ung­doms­pæ­da­go­gisk klu­b­ar­bejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge af Lone Brøndsted, Helene Fal­ken­berg, Rasmus Præstmann Hansen og Katrine Scott tager afsæt i et aktuelt empirisk forsk­nings­pro­jekt – her baseret på inter­views med pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere i klubber for unge. Forsk­nings­pro­jek­tet iden­ti­fi­ce­rer og præ­sen­te­rer i artiklen 3 ’figurer’. Figurer der teoretisk er inspi­re­re­ret Haraway. De 3 klub­fi­gu­rer er ’Akti­vis­me­cen­tret’, ’Kom­pe­ten­ce­vær­ket’ og ’Beskyt­tel­ses­rum­met’. Klub­fi­gu­rerne synliggør måder, pæda­go­gi­ske med­ar­bej­dere ori­en­te­rer sig på i klu­b­ar­bej­det og dermed også, hvilke ungeliv der bliver gjort passende og upassende i klubben. 

Nummerets tredje artikel Gavner de fine prin­cip­per børn med svær hjer­neskade? Ind­dra­gelse af bør­ne­per­spek­ti­ver, når børn har svær hjer­neskade og manglende verbalt sprog er skrevet af Rikke Hermann Jakobsen og Mia Arp Fallov. Artiklen kan ses i for­læn­gelse af det tema, som også er behandlet i DpT nr. 1 – 2023 om kon­flik­ter og dilemmaer i for­bin­delse med ind­dra­gelse af børn og unge i udsatte posi­tio­ner. Og ligesom i dette tidligere tema­num­mer under­stre­ges det komplekse i at inddrage børn i udsatte posi­tio­ner. På baggrund af et afgrænset empirisk projekt, kon­klu­de­rer for­fat­terne at have ’vist, hvor svært det er at omsætte det sam­funds­mæs­sige fokus på, at børn generelt har ret til at ytre sig og blive hørt, til en hel­heds­o­ri­en­te­ret og sam­men­hæn­gende indsats i relation til at inddrage per­spek­ti­ver fra børn med svær hjer­neskade og manglende verbalt sprog.’ Og anfører ligeledes, at der mangler forsk­nings­ba­se­ret viden om, hvordan man inddrager disse børns perspektiv.

Også den sidste artikel Kom­pro­mis­ser, kritik og kom­po­si­tions­kunst i uddan­nelse: En intro­duk­tion til Laurent Thévenots enga­ge­ments­so­cio­logi af Mathilde Hjerrild Carlsen, Marie Larsen Ryberg og Magnus Paulsen Hansen tager sit afsæt i de mod­sæt­nin­ger og kon­flik­ter, der dukker op indenfor det pæda­go­gi­ske felt. Men fokus er her et ganske andet – nemlig en præ­sen­ta­tion af en teoretisk tilgang, der er et bud på analyse og for­stå­else af disse mod­sæt­nin­ger. Med afsæt i de franske socio­lo­ger Thévenot og Boltanski forklares moderne sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner in casu uddan­nel­ses­sy­ste­mets som først og fremmest kon­flik­ter mellem for­skel­lige enga­ge­ments­re­gi­mer: ret­fær­dig­gø­rel­sens, planens, det familiære og det eks­pl­ora­tive. Artiklen kan ses som en intro­duk­tion til denne enga­ge­ments­so­cio­lo­gis ker­ne­be­gre­ber, og dis­ku­te­rer samtidig teoriens bidrag til analysen af uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner og pro­fes­sio­nel­les arbejde.

Afslut­nings­vis vil vi ønske god læselyst – og ikke mindst opfordre andre til at bidrage med artikler også selvom de er udenfor tema!