Temaindledningen tematiserer manglen på mere teoretisk og idehistorisk diskussion af normkritikkens plads i pædagogisk praksis og forskning. Der introduceres ligeledes til temanummerets seks bidrag.
Artiklen belyser kritisk-affirmativt, hvordan den normkritiske pædagogiks utopi hjemsøges af oplysnings‑, frigørelses- og demokratiseringsprojekter, hvorfor utopiens længsler efter et postmoderne heterotopia fremstår dirrende uforløst.
Redaktionens temaindledning.
Det fremføres ofte i den offentlige debat om velfærdssamfundet, at tillid er en grundlæggende komponent i ’samfundskontrakten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid både blandt borgerne og mellem den enkelte borger og velfærdssamfundets institutioner. Dette temanummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift retter opmærksomheden mod tillid i nogle af velfærdssamfundets institutioner ved at undersøge, hvordan tillid optræder, opstår, vedligeholdes eller undermineres i det, man kan kalde velfærdsprofessionelle relationer.
Artiklen rejser spørgsmålet, hvilket pædagogisk projekt, der tegner sig, når kunstnere ”giver stemme til” mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund, og hvordan en sådan kurateret stemmeføring
Gennem årene har DpT haft flere temaer om kunst og æstetisk arbejde i pædagogisk praksis. I 1999 med ”Æstetik, kunst og pædagogik” (DpT nr. 4/1999) og ti år senere med temaet ”Æstetik” (DpT nr. 2/2010). I disse temanumre var fokus især på spørgsmålet om æstetikkens generelle betydning for pædagogisk praksis, samt en problematisering af æstetikkens tilsyneladende (politiske) nedprioritering i samme praksis.
