Temanumre

Pæda­go­gi­ske rejser

Temaet fokuserer på, hvordan pæda­go­gi­ske ideer, teorier, metoder og prak­sis­for­mer rejser over lan­de­græn­ser, Poli­ti­kere og embeds­mænd og pæda­go­gi­ske aktører rejser ud og sender rej­se­be­ret­nin­ger hjem. Tekster opdages, over­sæt­tes og udgives, kommer på pensum og insti­tu­tio­na­li­se­res. Koncepter indkøbes, prom­ove­res, tilpasses, imple­men­te­res – eller omvendt sælges og eks­por­te­res, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skan­di­navien. Temaets for­fat­tere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pæda­go­gi­ske rejser.

Pæda­go­gik­ken og pengene.

Det er blevet mere og mere almin­de­ligt, at for­skel­lige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pæda­go­gi­ske udvik­lings­pro­jek­ter og pæda­go­gisk forskning, lige som firmaer udviser inter­es­ser i at udvikle pæda­go­gi­ske koncepter og pro­gram­mer, som kommuner eller andre offent­lige insti­tu­tio­ner kan købe. Dette tema stiller sig under­sø­gende og nys­ger­rigt an i fht. pæda­go­gik­kens nye pen­ge­strømme. Vi ønsker at nærme os en for­stå­else af hvilke pæda­go­gi­ske og forsk­nings­mæs­sige ideer og prak­sis­for­mer, der mulig­gø­res hhv. besvær­lig­gø­res ved udviklingen.

Tag døm­me­kraf­ten tilbage – men tilbage til hvad?

Døm­me­kraf­ten er tra­di­tio­nelt blevet opfattet som en af de vigtigste kva­li­fi­ka­tio­ner hos de pro­fes­sio­nelle. Orga­ni­se­rin­gen af bestemte erhverv som pro­fes­sio­nelt arbejde er ofte blevet begrundet med hen­vis­ning til den pro­fes­sio­nelle døm­me­kraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til døm­me­kraf­ten og mere generelt den pro­fes­sio­nelle orga­ni­se­ring af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demo­kra­tisk baserede orga­ni­se­rin­ger af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efter­spørgsel på den pro­fes­sio­nelle dømmekraft?

Fri­vil­lig­hed og velfærdsarbejde

Temaet ind­kred­ser og pro­ble­ma­ti­se­rer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre vel­færds­pro­fes­sio­nelle domæner ved at åbne op for fri­vil­lige aktørers bidrag til løsning af sociale udfor­drin­ger og på den anden side at omdi­ri­gere øko­no­mi­ske res­sour­cer fra den offent­lige til den fri­vil­lige sektor – fx ved at afkræve tvær­sek­to­ri­elle part­ner­ska­ber ved fonds- og pul­je­an­søg­nin­ger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevæ­gel­ser har haft på såvel socialt fri­vil­ligt arbejde som på offent­ligt vel­færds­pro­fes­sio­nelt arbejde.

Pæda­go­gisk fantasi

Pæda­go­gisk fantasi kan betragtes som evnen og viljen til at fore­stille sig at gøre tingene ander­le­des, at tænke uden om sæd­van­lige og domi­ne­rende pæda­go­gi­ske prak­sis­for­mer; en nægtelse af det aktuelle som uund­gå­e­lig nød­ven­dig­hed og skæbne, og en protest mod resig­ne­rende under­ka­stelse, som hævder at der ’ikke er noget at gøre’. I den forstand handler pæda­go­gisk fantasi om at fore­stille sig det usæd­van­lige og kaste sig ud i alter­na­ti­ver til det bestående.

UNGES ULIGHED I UDDANNELSE – et problem af stigende kompleksitet

Unge og uddan­nelse hænger i dag sammen. Sat på spidsen er de to ord nærmest synonymer for hinanden: Man er ung, når man er under uddan­nelse, og man er under uddan­nelse, når man er ung. Tidligere tænkte og talte man for­holds­vist simpelt om denne gruppe. I dag er pro­blem­stil­lin­gen mere kompleks. Spørgs­må­let er, hvordan og hvorledes samtidens sortering tager sig ud? Hvordan pro­du­ce­res rest­grup­pen, og hvem knyttes til denne?

Aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont – udvikling eller afvikling?

Aktions­forsk­nin­gen har som forsk­nings­tra­di­tion og som socialt eks­pe­ri­ment altid stået til dis­kus­sion – også inden for det pæda­go­gi­ske felt. Ikke mindst på pro­fes­sions­højsko­lerne er aktions­forsk­ning blevet populær som et mere del­ta­ger­o­ri­en­te­ret svar på krav om prak­sis­an­ven­de­lig­hed. Temaet søger at adressere og pro­ble­ma­ti­sere aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont for afsøge, hvorvidt aktions­forsk­nin­gen risikerer at blive spændt for et øko­no­mi­stisk sty­rings­re­gime, der afkræver ”evident” for­an­dring i og af praksis.

Homo Ludens – et opråb for legen 

Når der i dag tales om leg, tales der næsten altid i samme åndedrag om læring. I dette tema­num­mer udfordres mantraet om at der ingen forskel er på leg og læring. Vi vil søge at fravriste legen dens rolle som støt­te­spil­ler for læring og undersøge legens egenart på dens egne præmisser.

Pæda­go­gisk arbejde med de fremmede – det gode, det bedre og det bedste

Med dette tema ønsker vi at anlægge et andet fokus i den pæda­go­gi­ske dis­kus­sion. Vi forskyder det hidtidige fokus på de fremmede i det pæda­go­gi­ske arbejde eller på den pæda­go­gi­ske indsats for de fremmedes skyld til et fokus på de pro­fes­sio­nelle og/eller fri­vil­lige, som vil og har villet noget pæda­go­gisk med de fremmede, samt til forsk­nin­gen i de fremmede.

Kritik af synlig læring

Almin­de­lig­vis er der et tema for hvert nummer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift. Dette nummer af tids­skrif­tet er imid­ler­tid ander­le­des, da det er hele nummeret, der består af artikler som er uden for tema: Vi har samlet en række bidrag, der alle er både kritiske og aktuelle forsk­nings­ba­se­rede artikler, der tilsammen kan vise spænd­vidde i den pæda­go­gi­ske kritik.

Gal pædagogik

Med temaet ’Gal Pædagogik’ vil Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift tage pulsen på for­skel­lige af de pæda­go­gisk ori­en­te­rede handlings‑, behand­lings- og reha­bi­li­te­rings­ind­sat­ser inden for det (social)psykiatriske område, og på alter­na­tive måder at se forholdet mellem ’de gale’ og samfundet på.
Ideen er at se det, der foregår inden for det psy­ki­a­tri­ske felt, som en markør på mere generelle udvik­ling­s­ten­den­ser inden for social‑, arbejds­­­mar­keds- og uddan­nel­ses­po­li­tik i forhold til de ’ander­le­des’.

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – mellem politiske ambi­tio­ner og praktisk virkelighed

Temaets artikler adres­se­rer på hver deres måde spe­ci­fikke tema­tik­ker, der enten udsprin­ger af eller aktu­a­li­se­res af et eller flere af reformens elementer. Artik­ler­nes opta­get­hed af meget for­skel­lige temaer illu­stre­rer reformens kom­plek­si­tet – man kunne fristes til at sige radi­ka­li­tet – og dens ambi­tio­ner om at reformere erhverv­s­ud­dan­nel­serne bredt og på alle niveauer, lige fra under­vis­ningsnære pro­blem­stil­lin­ger til udvikling af talentpædagogik.

Demokrati i bør­ne­højde – en truet livsform?

I de seneste 15 års uddan­nel­ses­re­for­mer er demokrati og demo­kra­tisk dannelse blevet stadigt mere usynlig. Spørgsmål om demokrati i relation til pædagogik og uddan­nelse synes ikke længere at have den store politiske opmærk­som­hed. DpT søger at tage tem­pe­ra­tu­ren på, hvordan det står til med demo­kra­tiet i bør­ne­højde og åbne for kritiske dis­kus­sio­ner af, hvad demokrati i bør­ne­højde i grunden er for en størrelse og hvordan det kan praktiseres.

Pro­le­ta­ri­se­ring af vidensarbejde?

På tværs af forsk­­nings- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner som pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter har de senere års reformer skabt nye betin­gel­ser for det videns­ar­bejde – forskning og under­vis­ning – der udføres i insti­tu­tio­nerne. De nye betin­gel­ser er med til grund­læg­gende at forandre arbejde og arbejds­liv for de ansatte. Temaet går på opdagelse i, hvordan den ”stille revo­lu­tion” af videns­ar­bej­det går for sig.

Drenge og uddannelse

Temaet giver bud på for­skel­lige dimen­sio­ner af drenge og unge mænds liv og møde med insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker for der­i­gen­nem at bidrage til øget for­stå­else af de mange for­skel­lig­ar­tede pæda­go­gi­ske prak­sis­ser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskuli­ni­tet, som disse pæda­go­gik­ker skal løse, og hvilke rela­tio­ner skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og hvad har det af kon­se­kven­ser for (de enkelte) drenge?

Insti­tu­tion og familie. Inten­si­ve­ret sam­ar­bejde og for­skyd­nin­ger af ansvar

Globalt og nationalt er der i disse år politisk og pæda­go­gisk fokus på styrkelse af sam­ar­bej­det mellem pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og familier gennem for­skel­lige former for ind­dra­gelse af forældre og/eller pårørende. Med dette tema­num­mer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det inten­si­ve­rede sam­ar­bejde ved på for­skel­lige måder at belyse, hvilken betydning, sam­ar­bej­det får for de involverede.

Dyg­tig­heds­pæ­da­go­gik: om elitens talenter og talen­ter­nes elite i uddannelsessystemet. 

Talen om talent og elite i det danske uddan­nel­ses­sy­stem er markant. ”De særligt talent­fulde skal have udfol­del­ses­mu­lig­he­der”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er frem­træ­dende udsagn. I de seneste ti år har talent­be­gre­bet fået en særlig drejning i uddan­nel­ses­po­li­tik, hvor det først og fremmest handler om at give de dygtigste elever bedre mulig­he­der for at udvikle deres evner. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pæda­go­gi­ske sammenhænge?

Pædagogik i udkants- og højkants-Danmark 

Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddan­nelse, opdra­gelse og under­vis­ning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokal­mil­jøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdra­­gel­­ses- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner? Hvad er pæda­go­gik­ker i disse insti­tu­tio­ner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale poli­tik­ker ind på og reagerer på stedernes uddan­nel­ses­for­hold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pæda­go­gi­ske prak­tik­ker og logikker.

DpT og børnehaven 

DpT har gennem tiderne fungeret som arena for for­skel­lige aktørers tanker om bør­ne­ha­ven; dens formål, ide, værdier, konkrete udform­ning og sam­funds­mæs­sige betydning. Vi har inviteret en række bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske debat­tø­rer til at se tilbage i ældre numre af tids­skrif­tet (Vor Ungdom, Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift og Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten per­son­ligt eller som et tidsbillede. 

Pæda­go­gik­kens teori og praksis – eftersyn og eftertanke

I den pæda­go­gi­ske og politiske debat om pædagogik og uddan­nelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begre­berne teori og praksis, hvordan sam­men­hæn­gen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Tema­num­me­rets ide er at tage de kon­ven­tio­nelle eller selv­føl­ge­lige for­mu­le­rede sam­men­hænge ud af omløb og iagttage dem udefra.

Ny teknologi i velfærdsprofessioner 

Velfærdsteknologi‑, digi­ta­li­­se­rings- og innova­tions­dags­or­de­ner fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udvik­lin­gen af vel­færds­sam­fun­det impli­ce­rer øget digi­ta­li­se­ring og innova­tion af vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger. Men hvad taler vi over­ho­ve­det om, når vi taler om digi­ta­li­se­ring og velfærdsteknologi?

Pæda­go­gi­ske tidskampe 

Pædagogik, opdra­gelse og uddan­nelse er tæt forbundne til tid. Opdra­gelse tager tid, folder sig ud over tid. Den pæda­go­gi­ske tid er udspændt mellem på den ene side et her-og-nu og på den anden side en fremtid som opdra­gel­sen og uddan­nel­sen retter sig imod. I denne sam­men­hæng er der mange for­skel­lige inter­es­sen­ter. Det er derfor ikke over­ra­skende, at den pæda­go­gi­ske tid i over­væl­dende grad er genstand for kamp. Indenfor det sidste år fx den nyeste fol­ke­sko­lere­form med dens udvidelse af det tidsrum børn går i skole. 

Læring i et ufaglært arbejdsliv

Temaet frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet.