Kunst, politik og pædagogik
I dette temanummer zoomer vi ind på den aktivistiske dimension af kunst-baserede pædagogiske interventioner og praksis. Hvilke følelser, erkendelser, ideologier og politiske mobiliseringer er på spil? Hvilke muligheder for at fortolke, performe og beskue verden og livet faciliteres af æstetisk-kunstnerisk pædagogik, og hvilke sociale forandringsprocesser rummes heri?
Nye udfordringer på universitetet – pædagogik mellem lyst og nødvendighed
De danske universiteter har i mange år stået overfor udfordringer, der påvirker den pædagogiske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og organisatoriske forandringer i sideløbende og modsætningsfyldte tendenser har skabt dårligere betingelser for det pædagogiske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på universiteterne som på de studerende, hvor pædagogikken får afgørende betydning for mødet mellem undervisere, vejledere og de studerende, og dette møde er i sig selv betydningsfuldt for udvikling af den pædagogiske diskurs og praksis.
Tema: Overgang – i lyset af det moderne institutionelle liv – findes liminaliteten?
Menneskelivet er fyldt med overgange fra en status til en anden. Centralt er overgangen fra barn til voksen. Men der er også andre overgange som i de fleste kulturer er betydningsfulde – fx fra den familie hvor man er barn til den familie, man former ved ægteskab, eller overgangen fra liv til død. Der er en stigende interesse for at tilrettelægge overgange på hensigtsmæssige måder – en interesse som går som en underliggende rød tråd igennem størstedelen af temaets artikler.
Pædagogiske rejser
Temaet fokuserer på, hvordan pædagogiske ideer, teorier, metoder og praksisformer rejser over landegrænser, Politikere og embedsmænd og pædagogiske aktører rejser ud og sender rejseberetninger hjem. Tekster opdages, oversættes og udgives, kommer på pensum og institutionaliseres. Koncepter indkøbes, promoveres, tilpasses, implementeres – eller omvendt sælges og eksporteres, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skandinavien. Temaets forfattere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pædagogiske rejser.
Pædagogikken og pengene.
Det er blevet mere og mere almindeligt, at forskellige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pædagogiske udviklingsprojekter og pædagogisk forskning, lige som firmaer udviser interesser i at udvikle pædagogiske koncepter og programmer, som kommuner eller andre offentlige institutioner kan købe. Dette tema stiller sig undersøgende og nysgerrigt an i fht. pædagogikkens nye pengestrømme. Vi ønsker at nærme os en forståelse af hvilke pædagogiske og forskningsmæssige ideer og praksisformer, der muliggøres hhv. besværliggøres ved udviklingen.
Tag dømmekraften tilbage – men tilbage til hvad?
Dømmekraften er traditionelt blevet opfattet som en af de vigtigste kvalifikationer hos de professionelle. Organiseringen af bestemte erhverv som professionelt arbejde er ofte blevet begrundet med henvisning til den professionelle dømmekraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til dømmekraften og mere generelt den professionelle organisering af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demokratisk baserede organiseringer af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efterspørgsel på den professionelle dømmekraft?
Frivillighed og velfærdsarbejde
Temaet indkredser og problematiserer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre velfærdsprofessionelle domæner ved at åbne op for frivillige aktørers bidrag til løsning af sociale udfordringer og på den anden side at omdirigere økonomiske ressourcer fra den offentlige til den frivillige sektor – fx ved at afkræve tværsektorielle partnerskaber ved fonds- og puljeansøgninger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevægelser har haft på såvel socialt frivilligt arbejde som på offentligt velfærdsprofessionelt arbejde.
Pædagogisk fantasi
Pædagogisk fantasi kan betragtes som evnen og viljen til at forestille sig at gøre tingene anderledes, at tænke uden om sædvanlige og dominerende pædagogiske praksisformer; en nægtelse af det aktuelle som uundgåelig nødvendighed og skæbne, og en protest mod resignerende underkastelse, som hævder at der ’ikke er noget at gøre’. I den forstand handler pædagogisk fantasi om at forestille sig det usædvanlige og kaste sig ud i alternativer til det bestående.
UNGES ULIGHED I UDDANNELSE – et problem af stigende kompleksitet
Unge og uddannelse hænger i dag sammen. Sat på spidsen er de to ord nærmest synonymer for hinanden: Man er ung, når man er under uddannelse, og man er under uddannelse, når man er ung. Tidligere tænkte og talte man forholdsvist simpelt om denne gruppe. I dag er problemstillingen mere kompleks. Spørgsmålet er, hvordan og hvorledes samtidens sortering tager sig ud? Hvordan produceres restgruppen, og hvem knyttes til denne?
Aktionsforskningen i den anvendelsesorienterede horisont – udvikling eller afvikling?
Aktionsforskningen har som forskningstradition og som socialt eksperiment altid stået til diskussion – også inden for det pædagogiske felt. Ikke mindst på professionshøjskolerne er aktionsforskning blevet populær som et mere deltagerorienteret svar på krav om praksisanvendelighed. Temaet søger at adressere og problematisere aktionsforskningen i den anvendelsesorienterede horisont for afsøge, hvorvidt aktionsforskningen risikerer at blive spændt for et økonomistisk styringsregime, der afkræver ”evident” forandring i og af praksis.
Homo Ludens – et opråb for legen
Når der i dag tales om leg, tales der næsten altid i samme åndedrag om læring. I dette temanummer udfordres mantraet om at der ingen forskel er på leg og læring. Vi vil søge at fravriste legen dens rolle som støttespiller for læring og undersøge legens egenart på dens egne præmisser.
Pædagogisk arbejde med de fremmede – det gode, det bedre og det bedste
Med dette tema ønsker vi at anlægge et andet fokus i den pædagogiske diskussion. Vi forskyder det hidtidige fokus på de fremmede i det pædagogiske arbejde eller på den pædagogiske indsats for de fremmedes skyld til et fokus på de professionelle og/eller frivillige, som vil og har villet noget pædagogisk med de fremmede, samt til forskningen i de fremmede.
Kritik af synlig læring
Almindeligvis er der et tema for hvert nummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift. Dette nummer af tidsskriftet er imidlertid anderledes, da det er hele nummeret, der består af artikler som er uden for tema: Vi har samlet en række bidrag, der alle er både kritiske og aktuelle forskningsbaserede artikler, der tilsammen kan vise spændvidde i den pædagogiske kritik.
Gal pædagogik
Med temaet ’Gal Pædagogik’ vil Dansk pædagogisk Tidsskrift tage pulsen på forskellige af de pædagogisk orienterede handlings‑, behandlings- og rehabiliteringsindsatser inden for det (social)psykiatriske område, og på alternative måder at se forholdet mellem ’de gale’ og samfundet på.
Ideen er at se det, der foregår inden for det psykiatriske felt, som en markør på mere generelle udviklingstendenser inden for social‑, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik i forhold til de ’anderledes’.
Erhvervsuddannelser – mellem politiske ambitioner og praktisk virkelighed
Temaets artikler adresserer på hver deres måde specifikke tematikker, der enten udspringer af eller aktualiseres af et eller flere af reformens elementer. Artiklernes optagethed af meget forskellige temaer illustrerer reformens kompleksitet – man kunne fristes til at sige radikalitet – og dens ambitioner om at reformere erhvervsuddannelserne bredt og på alle niveauer, lige fra undervisningsnære problemstillinger til udvikling af talentpædagogik.
Demokrati i børnehøjde – en truet livsform?
I de seneste 15 års uddannelsesreformer er demokrati og demokratisk dannelse blevet stadigt mere usynlig. Spørgsmål om demokrati i relation til pædagogik og uddannelse synes ikke længere at have den store politiske opmærksomhed. DpT søger at tage temperaturen på, hvordan det står til med demokratiet i børnehøjde og åbne for kritiske diskussioner af, hvad demokrati i børnehøjde i grunden er for en størrelse og hvordan det kan praktiseres.
Proletarisering af vidensarbejde?
På tværs af forsknings- og uddannelsesinstitutioner som professionshøjskoler og universiteter har de senere års reformer skabt nye betingelser for det vidensarbejde – forskning og undervisning – der udføres i institutionerne. De nye betingelser er med til grundlæggende at forandre arbejde og arbejdsliv for de ansatte. Temaet går på opdagelse i, hvordan den ”stille revolution” af vidensarbejdet går for sig.
Drenge og uddannelse
Temaet giver bud på forskellige dimensioner af drenge og unge mænds liv og møde med institutionelle pædagogikker for derigennem at bidrage til øget forståelse af de mange forskelligartede pædagogiske praksisser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskulinitet, som disse pædagogikker skal løse, og hvilke relationer skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pædagogiske institutioner og hvad har det af konsekvenser for (de enkelte) drenge?
Institution og familie. Intensiveret samarbejde og forskydninger af ansvar
Globalt og nationalt er der i disse år politisk og pædagogisk fokus på styrkelse af samarbejdet mellem pædagogiske institutioner og familier gennem forskellige former for inddragelse af forældre og/eller pårørende. Med dette temanummer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det intensiverede samarbejde ved på forskellige måder at belyse, hvilken betydning, samarbejdet får for de involverede.
Dygtighedspædagogik: om elitens talenter og talenternes elite i uddannelsessystemet.
Talen om talent og elite i det danske uddannelsessystem er markant. ”De særligt talentfulde skal have udfoldelsesmuligheder”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er fremtrædende udsagn. I de seneste ti år har talentbegrebet fået en særlig drejning i uddannelsespolitik, hvor det først og fremmest handler om at give de dygtigste elever bedre muligheder for at udvikle deres evner. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pædagogiske sammenhænge?
Pædagogik i udkants- og højkants-Danmark
Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddannelse, opdragelse og undervisning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokalmiljøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdragelses- og uddannelsesinstitutioner? Hvad er pædagogikker i disse institutioner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale politikker ind på og reagerer på stedernes uddannelsesforhold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pædagogiske praktikker og logikker.
DpT og børnehaven
DpT har gennem tiderne fungeret som arena for forskellige aktørers tanker om børnehaven; dens formål, ide, værdier, konkrete udformning og samfundsmæssige betydning. Vi har inviteret en række børnehavepædagogiske debattører til at se tilbage i ældre numre af tidsskriftet (Vor Ungdom, Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift og Dansk pædagogisk Tidsskrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten personligt eller som et tidsbillede.
Pædagogikkens teori og praksis – eftersyn og eftertanke
I den pædagogiske og politiske debat om pædagogik og uddannelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begreberne teori og praksis, hvordan sammenhængen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sammenhæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Temanummerets ide er at tage de konventionelle eller selvfølgelige formulerede sammenhænge ud af omløb og iagttage dem udefra.
Ny teknologi i velfærdsprofessioner
Velfærdsteknologi‑, digitaliserings- og innovationsdagsordener fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udviklingen af velfærdssamfundet implicerer øget digitalisering og innovation af velfærdsteknologiske løsninger. Men hvad taler vi overhovedet om, når vi taler om digitalisering og velfærdsteknologi?
