2011 #3
Psykoanalytiske perspektiver på det pædagogiske
Fokus sættes på de aspekter af pædagogik, uddannelse og læring, der synes mindst logiske, mindst tilgængelige for rationel planlægning og mest gådefulde for både forskere og praktikere. Fx effekter af og perspektiver på irrationelle processer og drivkræfter, som ellers ofte enten ignoreres eller benægtes, når der tales pædagogik og uddannelse – eller markeres som så dunkle, at de ikke kan sættes på ord eller gøres til genstand for forskningsmæssig praksis. Det vises, at det er muligt og oplysende at uddybe, hvad der synes at være i spil i såvel pædagogisk arbejde som i den pædagogiske forskningspraksis.
2011 #2
Rå pædagogik
Eksempler på rå pædagogik er mange. Med rå pædagogik forstås en pædagogik, der enten ikke tager hensyn til den lærendes personlighed og læringsforudsætninger eller en pædagogik hvor den lærendes personlighed (og i sidste instans krop) udsættes for massive tilrettevisninger grænsende til ydmygelser. Den rå pædagogik er en negation af bærende elementer i den civiliserede pædagogik. Hvad er det ’pædagogiske rationale’, og hvorfor har det fået en vis popularitet?
2011 #1
Opdragelse af og i familien
Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet indskrænket til – opdragelsen af børn. Sideløbende er der udviklet en række pædagogiske institutioner og funktioner, der kan optimere eller forebygge uhensigtsmæssigheder i denne familieopdragelse. ”Opdragelsen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk vidensoverførsel af hvad der er til samfundets eller barnets bedste. Med dette temanummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift indkredses status for og den historiske udvikling i relationen mellem familie og stat.
2010 #4
Tema: IT 2.0 – Didaktiske og pædagogiske udfordringer.
Der er ofret mange ressourcer på implementering af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt optimistiske forestillinger om de digitale mediers hastige ændringer af undervisning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddannelser på mere ’modne’ og nuancerede måder. Udbredelsen af digitale infrastrukturer såsom videndelingssystemer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kombineret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde.
2010 #3
Tema: Kritisk gymnasieforskning.
Temanummeret præsenterer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på muligheden for en ’kritisk gymnasieforskning’, der bearbejder spørgsmål konciperet uafhængigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pædagogiske og politiske problemstillinger iværksætter, in casu uafhængigt af gymnasiereformens’ perspektiv. For at blive klogere på gymnasiets samfundsmæssige rolle og menneskedannende’ betydning under transformation.
2010 #2
Tema: Æstetik.
Baggrunden for dette temanummer er spørgsmålet om, hvilken betydning æstetiske former som billedkunst, musik, teater, drama, poesi og litteratur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og litteratur siges at være væsentligt, og især hvorfor det kan være væsentligt at det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æstetikken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som vanskeligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en undervisning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk formidling af et stof?
2010 #1
Tema: Fag og faglighed under teknokratisk omstrukturering.
Den professionelle gør ikke alene, hvad der kan foreskrives som rigtigt af forskningen, af forvaltningen etc., men udfolder sin dømmekraft i et felt, fx et klasselokale, der aldrig er fuldstændig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fundamental i det pædagogiske forhold i en aftraditionaliseret virkelighed.
Den professionelle er således ikke alene defineret i kraft af sit videngrundlag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin professionsidentitet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.
