Hvad betyder klasse, køn og etnicitet for de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­sers status?

Jan Thorhauge Frederiksen

Abstract

Det hævdes ofte, at de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser mangler sam­funds­mæs­sig aner­ken­delse og derfor ikke formår at tiltrække ”dygtige” stu­de­rende. Det er dog yderst begrænset hvor meget dette egentlig er undersøgt. Nogen egentligt syste­ma­tisk studie af søgning og rek­rut­te­ring til vel­færds­pro­fes­sio­nerne i Danmark findes ikke.

Denne artikel ana­ly­se­rer udvik­lin­gen i ansøg­nin­ger og rek­rut­te­ring på vel­færds­pro­fes­sio­nerne, og fortolker dette som udtryk for den aner­ken­delse der er om uddan­nel­serne. En sådan aner­ken­delse forstås i pro­fes­sions­forsk­nin­gen som udtryk for pro­fes­sio­nens status. Rek­rut­te­rings­pro­ble­mer betyder derfor at en pro­fes­sion mister status, og det opleves som et menings­tab for de pro­fes­sio­nelle: Hvorfor skulle arbejdet være vigtigt og menings­fuldt, hvis det ikke er efterspurgt?

Jeg ana­ly­se­rer udvik­lin­gen i ansøg­nin­gen til de fire største vel­færds­pro­fes­sio­ner og rek­rut­te­rin­gen for fær­di­g­ud­dan­nede vel­færds­pro­fes­sio­nelle i termer af klasse, køn og etnicitet. Begge disse analyser består af simple tabel­a­na­ly­ser, odds-ratio-bereg­­nin­­ger og relativ repræ­sen­ta­tion af for­skel­lige sociale grupper i befolk­nin­gen. Artiklens forsk­nings­spørgs­mål er, hvordan søgning og rek­rut­te­ring til de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser kan beskrives med de nævnte socioø­ko­no­mi­ske kate­go­rier, hvorvidt rek­rut­te­rin­gen adskiller sig fra befolk­nings­sam­men­sæt­nin­gen, og hvad dette siger om uddan­nel­ser­nes status.

Ind­led­ning

Vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne er blandt de største uddan­nel­ser i Danmark: Pæda­gog­ud­dan­nel­sen er den største uddan­nelse over­ho­ve­det, og både socialrådgiver‑, fol­ke­sko­le­læ­rer- og sygeple­jeud­dan­nel­sen er blandt de 10 største. Men et til­ba­ge­ven­dende spørgsmål er om de får den sam­funds­mæs­sige aner­ken­delse, som de fortjener? I pro­fes­sions­so­cio­lo­gi­ske termer er dette et spørgsmål om status: Har vel­færds­pro­fes­sio­nerne status som pro­fes­sio­ner eller ej?

Spørgs­må­let om status rejses bl.a. fra fag­for­e­nin­ger, som sikring mod depro­fes­sio­na­li­se­ring, eller mod omfanget af ufaglært arbejde på det vel­færds­pro­fes­sio­nelle felt. Det bliver således hyppigt hævdet, at vel­færds­pro­fes­sio­nerne mangler status, og at det påvirker hvem der søger ind på de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser. Uddan­nel­ser med høj status antages at tiltrække ”dygtigere” stu­de­rende, og det modsatte hævdes så at være tilfældet på pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne, hvor, som de stu­de­rende ofte siger det, hvem som helst kan komme ind (Fre­de­rik­sen & Fenger, 2017). Denne sub­jek­tive oplevelse af statustab og manglende social lukning kan være en måde, hvorpå menings­tab viser sig blandt de kommende pro­fes­sio­nelle – faget kan ikke være vigtigt, når der ikke sættes grænser for hvem der kan blive en del af faget.

I denne artikel vil jeg analysere dette statustab vha. begrebet social lukning, hvor pro­fes­sio­ner­nes sociale selek­ti­vi­tet forstås en indikator for deres status. Jeg ana­ly­se­rer hvem der konkret rek­rut­te­res til de fire store vel­færds­pro­fes­sio­ner – hvad er deres sociale baggrund, hvordan fordeler de sig på køn, klasse og etnicitet. Jeg vil sam­men­stille analyser af regi­ster­data om de enkelte stu­de­rende på vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne med aggre­ge­rede data om udvik­lin­gen i antallet af ansøgere m.v. til uddannelserne.

Artiklen søger således at besvare disse tre spørgsmål:

  • Hvad er sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til de fire store vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser i termer af køn, klasse og etnicitet?
  • Hvordan adskiller rek­rut­te­rin­gen sig fra befolk­nin­gen som helhed?
  • Hvad viser søgningen og rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne om vel­færds­pro­fes­sio­ner­nes sociale lukning og status?

Et under­be­lyst felt

Der findes ikke megen forskning i rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne. I  feltet cir­ku­le­rer to fore­stil­lin­ger om de stu­de­rende (se fx Jensen, Blomhøj, Aller & Xuan, 2017; Reeder, 2018): Først, at pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne rek­rut­te­rer stu­de­rende med lav social status, og dernæst at vel­færds­pro­fes­sio­nerne fungerer som et trinbræt til en social opstig­ning. Her antages at de stu­de­rende ofte er de første i deres familie med en vide­re­gå­ende uddan­nelse, og at uddan­nel­sen faci­li­te­rer en art møn­ster­brud. I dansk sam­men­hæng findes der dog blot tre studier, der syste­ma­tisk under­sø­ger rek­rut­te­rin­gen[1]. Et studie fra UC VIA i 2012 (Harrits, 2014; Harrits & Olesen, 2012), en artikel fra Dansk Sociologi i 2013 (Thomsen, Dencker & Pedersen, 2013), samt en sam­men­hæn­gende gruppe af studier fra 2014 og nogle år frem (Fre­de­rik­sen, 2014, 2018, 2020). Herudover findes der en underskov af insti­tu­tio­nelle under­sø­gel­ser fra de enkelte uddan­nel­ser, samt fra mini­ste­rier og Eva­lu­e­rings­in­sti­tut­tet (fx Jensen, n.d.; Petersen, 2010; Reimer & Dorf, 2013).

De tre rek­rut­te­rings­stu­dier bekræfter, at de stu­de­rende på de under­søgte pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser har forældre med lavere uddan­nel­ses­ni­veau end befolk­nin­gen i gen­nem­snit, og at de stu­de­rende på vel­færds­pro­fes­sio­nerne er vokset op med mindre adgang til fin­kul­tu­relle res­sour­cer (Harrits & Olesen, 2012, p. 74ff.). Ligeledes finder Thomsen et​.al. at den sociale selek­ti­vi­tet i årene 1989 – 2011 har ligget lavere end lands­gen­nem­snit­tet (Thomsen et al., 2013, p.24ff.). Til­sva­rende finder Fre­de­rik­sen at fler­tal­let af de stu­de­rende på vel­færds­pro­fes­sio­nerne i perioden 1980 – 2013 kommer fra sociale baggrunde med mindre kulturel kapital end gen­nem­snit­tet ( Fre­de­rik­sen, 2018) – og netop kulturel kapital ved vi er betyd­nings­fuldt for dansk uddan­nel­ses­mo­bi­li­tet (Jæger & Holm, n.d.). Der er altså i nogen grad belæg for de to fore­stil­lin­ger, også set i lyset af en svagt faldende uddan­nel­ses­mæs­sig ulighed i Danmark i nyere tid (Thomsen, Ber­tils­son, Dalberg, Hedman & Helland, 2017).

I både Norge og Sverige er der foretaget studier, der er sam­men­lig­ne­lige med danske forhold. I en stor svensk survey- og regi­ster­un­der­sø­gelse er vel­færds­pro­fes­sio­nerne de pro­fes­sio­ner hvor færrest har en far med akademisk uddan­nelse, og færrest der har en partner med en akademisk uddan­nelse (Brante, Johnson, Olofsson, & Svensson, 2015, p 34ff.). I det norske forsk­nings­pro­jekt, Pro­fesjons­stu­den­ter og pro­fesjonsutø­vere, findes en til­sva­rende sam­men­hæng med forældres uddan­nelse (Helland, 2010; Helland & Wiborg, 2019). Både køn og etnicitet er i prin­cip­pet hyppigt dis­ku­te­ret i den eksi­ste­rende forskning, men meget sjældent i termer af rek­rut­te­ring. Den forskning, der findes handler snarere om betyd­nin­gen af disse iden­ti­tets­mar­kø­rer, og hvordan de påvirker de pro­fes­sio­nelle (Leseth & Solbrække, 2011; Nielsen, 2003).

Den eksi­ste­rende forskning er således sparsom, men peger på, at de pro­fes­sio­nelle har forældre der er lavere uddannet end befolk­nin­gen som helhed, og at det har været tilfældet siden 1980’erne. Der fore­lig­ger reelt ingen forskning i hvordan social baggrund, køn og etnicitet blandes i rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne, lige som økonomisk kapital sjældent er behandlet i disse studier.

Klasse, køn og etnicitet – og social lukning

I denne artikel trækker jeg på den britiske pro­fes­sions­for­sker Anne Witz’ analyser af patri­ar­kal­ske pro­fes­sio­ner (Witz, 1990), Harrits’ begreb om social lukning (Harrits, 2014) samt den britiske sociolog Beverly Skeggs begreb om respek­ta­bi­li­tet (Skeggs, 1997). Begrebet om social lukning er centralt i webe­ri­ansk pro­fes­sions­forsk­ning (Murphy, 1988; Parkin, 1979). Sociale grupper kan opnå pri­vil­e­gier og status ved at begrænse adgangen til gruppen. I pro­fes­sio­nerne virker fx uddan­nelse og auto­ri­sa­tion som kriterier for hvem der er inkluderet/ekskluderet, og skaber et pro­fes­sio­nelt monopol. Harrits foreslår et begreb om pro­fes­sio­nel lukning, der består af en homologi mellem social lukning, i form af kon­cen­tra­tion af økonomisk og kulturel kapital, og symbolsk lukning i form af kon­cen­tra­tion af sta­tus­grup­per, livsstile og symbolske pro­fes­sio­nelle kate­go­rier (Harrits, 2014, p. 5, appendix B). Denne artikel under­sø­ger på hvilke måder rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne adskiller sig fra befolk­nin­gen som helhed i termer af social klasse, køn og etnicitet, og i for­læn­gelse af Harrits’ begreb om pro­fes­sio­nel lukning vil jeg således forstå selek­ti­vi­tet i forhold til disse kate­go­rier, som udtryk for en social lukning, status og dermed professionalisering.

Selvom social klasse ikke optræder direkte i Harrits’ luk­nings­be­greb, bruger Harrits økonomisk og kulturel kapital som indikator for den pro­fes­sio­nelle luk­nings­grad. Jeg vil i disse analyser bruge Penissat et al.’s klas­se­sy­stem, der som Harrits trækker på den franske sociolog Pierre Bourdieus analyser af sociale klasse (Penissat, Spire & Hugree, 2020)[2]. Her er klasse udtrykt ved for­de­lin­gen af de sociale og symbolske res­sour­cer, som Harrits inddrager i sit lukningsbegreb.

Witz forstår pro­fes­sio­na­li­se­ring som historisk afgræn­sede projekter, hvor den patri­ar­kal­ske domi­nans­re­la­tion mellem mænd og kvinder repro­du­ce­res gennem sociale luk­nings­stra­te­gier. Patri­ar­ka­tet repro­du­ce­res ikke alene i familien, men også på arbejds­mar­ke­det, og kvinders del­ta­gelse i løn­ar­bejde er derfor begrænset af patri­ar­ka­tet: kvinders adgang til arbejde er underlagt mænds kontrol (Witz, 1992, p. 14ff). Sociale domi­nans­re­la­tio­ner insti­tu­tio­na­li­se­res som pro­fes­sio­ner, der slører det kønnede sta­tus­hie­rarki (fx mellem læger og sygeple­jer­sker) og derved bidrager til repro­duk­tio­nen af patri­ar­kal­ske domi­nans­for­hold. For­de­lin­gen på køn kan derfor ses som et udtryk for pro­fes­sio­nens sociale lukning: kvinders adgang til en pro­fes­sion, eller mangel på samme, udtrykker pro­fes­sio­nens lukning med modsat fortegn. Inspi­re­ret af Skeggs forstår jeg endvidere pro­fes­sions­ka­te­go­rien som ikke blot patri­ar­kalsk, men også hvid, i betyd­nin­gen at pro­fes­sio­ner­nes status og pri­vil­e­gier også afspejler raci­a­li­se­rede domi­nans­re­la­tio­ner. Hos Skeggs henter jeg den pointe, at adgangen til at blive set som respek­ta­bel er ulige fordelt; adgangen til at blive set som respek­ta­bel er van­ske­li­gere fra domi­ne­rede, ikke-pri­vi­li­­ge­rede posi­tio­ner (Skeggs, 1997, 2019; Wiklund, Ahlgren, & Ham­mar­ström, 2018). Sådanne posi­tio­ner er fx at have ikke-dansk etnisk oprin­delse, at komme fra arbej­der­klas­sen, og at være kvinde, i Skeggs’ for­stå­else. Når Harrits forstår social lukning som et forsøg på at selektere pro­fes­sions­med­lem­mer således, at pro­fes­sio­nens symbolske kapital øges, er det disse ikke-respek­table, domi­ne­rede grupper der eks­klu­de­res. I for­læn­gelse heraf er min analyse bygget op om pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser­nes selek­ti­vi­tet og dermed sociale lukning. Sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen mellem domi­ne­rende og domi­ne­rede grupper er et udtryk for denne lukning – efter­spørgs­len på uddan­nel­sen er et andet.

Data, metoder og operationaliseringer

Jeg ana­ly­se­rer offent­ligt til­gæn­ge­lige data fra Den Koor­di­ne­rede Til­mel­ding under Uddan­­nel­­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­riet (KOT) samt data udtrukket fra Danmarks Sta­ti­stisks databank (DST). Data fra KOT bruges til at analysere søge- og opta­gel­ses­møn­stre, mens data fra DST bruges til sam­men­lig­nin­ger mellem de pro­fes­sio­nelle og befolk­nin­gen som helhed. Jeg ana­ly­se­rer endvidere data fra et særudtræk fra Danmarks Sta­ti­stiks For­sker­ord­ning for perioden 1980 – 2013[3] (DSF-dataene). Disse data beskriver de nyud­dan­nede vel­færds­pro­fes­sio­nel­les sociale klas­se­op­rin­delse. Konkret rummer dataene følgende:

KOT-data:       Antal før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, antal optagne, adgangskvo­tient, standby-kvotient, ledige pladser samt den totale ansø­ger­ko­horte for årene 1996 – 2020.

DST-data:        Antal ind­skrevne, deres køn, antal ind­skrevne med anden etnisk baggrund end dansk i årene 2005 – 2020, beskæf­ti­gelse, branche og socioø­ko­no­misk status for befolk­nin­gen som helhed.

DSF-data:        For­æl­dre­nes uddan­nelse, erhverv, beskæf­ti­gel­ses­grad, socioø­ko­no­mi­ske status og indkomst for alle nyud­dan­nede vel­færds­pro­fes­sio­nelle fra 1980, 1990, 2000 og 2010.

Da alle data dækker enten hele befolk­nin­gen, hele ansø­ger­ko­hor­ter eller hele kohorter af vel­færds­pro­fes­sio­nelle ana­ly­se­res de som tota­lun­der­sø­gel­ser fremfor som stikprø­ver. Ana­ly­serne består derfor i deskrip­tiv statistik samt bereg­nin­ger af chan­ceulig­hed mellem for­skel­lige sociale grupper for at blive vel­færds­pro­fes­sio­nel (Ejrnæs, Gabri­el­sen & Nørrung, 2004).

De centrale variable er hhv. køn, klasse og etnicitet. Køn ope­ra­tio­na­li­se­res binært, da det er sådan køn regi­stre­res i danske offent­lige registre. Til­sva­rende er etnicitet opgjort vha. for­æl­dre­nes herkomst, sådan som den regi­stre­res i Danmarks Statistik, hvorfor anden etnicitet end dansk betyder personer, der enten selv har, eller har en forælder med, et andet stats­bor­ger­skab end dansk. Begge disse ope­ra­tio­na­li­se­rin­ger er mindre præcise end ønskeligt, men andre mulig­he­der tillader ikke sam­men­lig­ning med nationale data.

Endelig benytter jeg som nævnt Penissat et al.’s klas­se­sy­stem til beskri­velse af for­æl­drene til de vel­færds­pro­fes­sio­nelle. Dette systemer klas­si­fi­ce­rer på baggrund af for­æl­dre­nes erhvervs­mæs­sige og socioø­ko­no­mi­ske status, som den fore­lig­ger i European Socio-Economic Group Clas­si­fi­ca­tion (Institut National de la Sta­ti­stique et des Etudes Eco­no­miques (INSEE), n.d.), og Danmarks Sta­ti­stiks registre[4]. Klas­si­fi­ka­tio­nen placerer de vel­færds­pro­fes­sio­nelle i arbejder‑, middel, eller over­klasse ved at bruge forældres beskæf­ti­gelse som indikator for økonomi og uddan­nelse[5]. Det kan kri­ti­se­res for at være en util­stræk­ke­lig klas­se­for­stå­else, for så vidt at der ikke inddrages væsent­lige forhold som formue og ejendom. Men det muliggør til gengæld en sam­men­lig­ning med hele den danske befolk­ning, hvilket jeg vurderer som vigtigere i denne sam­men­hæng. Analysen forløber i to trin. Den første del af analysen ser på søg­nings­møn­stre og optag på pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne i perioden 1996 – 2020. Her ses på antallet af før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, udvik­lin­gen i adgangs­be­græns­nin­gen og stør­rel­sen af efte­r­o­p­ta­get som indikator for udvik­lin­gen i pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser­nes status. Herefter går jeg videre til at se på køns- og etni­ci­tets­for­de­lin­gen af de rek­rut­te­rede i samme periode, og afslut­nings­vis på klas­se­sam­men­sæt­nin­gen af fire rek­rut­te­rings­ko­hor­ter på uddannelserne.

Søge­møn­stre på vel­færds­pro­fes­sio­nerne fra 1996 til 2020

Jeg ana­ly­se­rer søge­møn­strene på de fire vel­færds­pro­fes­sio­ner vha. tre variable: Antal før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, adgangs­be­græns­ning og efte­r­o­p­ta­get. De udtrykker alle tre hvor ’attrak­tive’ de fire uddan­nel­ser er.

I figur 1 ses antallet af før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere på de fire uddan­nel­ser, indek­se­ret pr 1996[6]. Desuden ses det samlede antal ansøgere til alle vide­re­gå­ende uddannelser.

Det totale ansø­ger­tal er nogen­lunde stabilt ind til 2008, hvorfra det stiger, til det i 2020 er 150% større end i 1996. Både soci­al­rå­d­­gi­ver- og sygeple­jeud­dan­nel­sen stiger i takt med den totale ansø­ger­mængde, men ender højere, sygepleje på 175% flere før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere i 2020, og soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen på omkring 250%. Derimod falder kurverne for både pædagog og fol­ke­sko­le­læ­rer over hele perioden og ender lidt over halvdelen af optaget fra 1996. I en årrække (2008 – 2020) hvor det samlede ansø­ger­tal stiger markant, og søgningen til sygepleje- og soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­serne stiger endnu mere, falder søgningen til pædagog- og lærer­ud­dan­nel­serne. Dette ses tydeligt i figur 2, der viser antallet af før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere i procent af den samlede ansø­ger­ko­horte. Hvor 14% af alle unge, der søgte ind på en uddan­nelse i 1996, havde pæda­gog­ud­dan­nel­sen som før­ste­pri­o­ri­tet, er det samme tal nu lige over 6%. For lærer­ud­dan­nel­sen er søgningen faldet fra 8% til 3%. Soci­al­rå­d­­gi­ver- og sygeple­jeud­dan­nel­sen er derimod relativt stabile, hvilket indikerer at disse uddan­nel­ser ikke er blevet mindre attrak­tive i perioden, modsat lærer- og pæda­gog­ud­dan­nel­serne, der til­træk­ker en betydelig mindre andel ansøgere.

Figur 1: Førsteprioritetsansøgere, indeks 1996.
Figur 1: Før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, indeks 1996.
Figur 2: Førsteprioritetsansøgere i procent af ansøgerkohorte
Figur 2: Før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere i procent af ansøgerkohorte 
Figur 3: Adgangsbegrænsning, socialrådgiverudd.
Figur 3: Adgangs­be­græns­ning, socialrådgiverudd. 
Figur 4:Adgangsbegrænsning, Sygeplejeudd.
Figur 4:Adgangsbegrænsning, Sygeplejeudd. 
Figur 5: Adgangsbegrænsning, Pædagogudd.
Figur 5: Adgangs­be­græns­ning, Pædagogudd. 
Figur 6: Adgangsbegrænsning, lærerudd.
Figur 6: Adgangs­be­græns­ning, lærerudd. 

En konkret indi­ka­tion på hvor selektive, og dermed socialt lukkede, pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne er, er adgangs­be­græns­nin­gen. Figurerne 3 – 6 viser adgangs­be­græns­nin­gen på de fire uddan­nel­ser i perioden, delt op i fire kategorier:

  • Uddan­nel­ses­ste­der med adgangs­be­græns­ning på direkte optagelse og på standby-plads,
  • Uddan­nel­ses­ste­der med adgangs­be­græns­ning men kun på direkte optagelse,
  • Uddan­nel­ses­ste­der hvor alle ansøgere er optaget,
  • Uddan­nel­ses­ste­der, hvor der stadig er ledige pladser efter alle ansøgere er optaget.

Rent teknisk er adgangs­be­græns­nin­gen et udtryk for, hvor mange ansøgere der er til det enkelte uddan­nel­ses­sted, sam­men­lig­net med antallet af udbudte pladser. Da antallet af pladser (og uddan­nel­ses­ste­der) varierer bety­de­ligt i perioden, er der ingen simpel sam­men­hæng mellem adgangs­be­græns­nin­gen og ansø­ge­ran­tal­let. Men de fire figurer afspejler ret tydeligt udvik­lin­gen beskrevet ovenfor. Soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen har adgangs­be­græns­ning de fleste steder, hvor uddan­nel­sen udbydes i hele perioden, undtagen 2008 – 2010 inden væksten i ansøgere tager fart. Sygeple­jeud­dan­nel­sen har kun adgangs­be­græns­ning på omtrent halvdelen af uddan­nel­ses­ste­derne indtil 2011, herefter er der over­ve­jende adgangs­be­græns­ning. Dette indikerer en vis grad af selek­ti­vi­tet og dermed social lukning for disse to uddan­nel­ser. Modsat har pæda­gog­ud­dan­nel­sen kun i de første år af perioden, og igen i 2013 – 2017, haft adgangs­be­græns­ning på mere end halvdelen af uddan­nel­ses­ste­derne, hvilket vidner om en begrænset selek­ti­vi­tet og social lukning.

Lærer­ud­dan­nel­sen har ikke haft adgangs­be­græns­ning af betydning siden 2004. I 2013 blev der indført særregler for lærer­ud­dan­nel­sen, så man kun kunne optages på kvote 1 med et eksa­mens­gen­nem­snit på minimum 7.0. Ansøgere med lavere gen­nem­snit skal søge kvote 2 og til opta­gel­ses­sam­tale (For­ligskred­sen bag Lærer­ud­dan­nel­sen, 2012). Inten­tio­nen med denne reform var bl.a. at ”[hæve] barren for de lærere, der skal løfte mor­gen­da­gens skole” (op.cit., p. 1). Figur 6 viser at dette medførte, at samtlige ansøgere via kvote 1 er optaget direkte, og at antallet af ansøgere er faldet til et niveau, hvor der har været ledige pladser på stort set alle uddan­nel­ses­ste­der. Det er altså øjen­syn­lig ikke lykkedes at gøre uddan­nel­sen mere attraktiv. Kurven i figur 2 viste endvidere, at ansø­ger­tal­let (inkl. Kvote 1 og 2) i perioden også er faldet stabilt. Selv om selek­ti­vi­tet kan være en indikator på pro­fes­sio­nens status, kan man øjen­syn­ligt ikke forbedre denne status ved at forhøje selek­ti­vi­te­ten gennem direkte indgreb. Andre analyser har også vist at fler­tal­let af de stu­de­rende, der reelt optages på lærer­ud­dan­nel­sen, har et eksa­mens­snit under 7.0 (Jørgensen, 2021).

Jeg vil nu se på et tal, der indikerer hvad der sker med optaget, hvis der er færre ansøgere end der er pladser på uddan­nel­sen. I Figur 7 ses andelen af de optagne på de fire uddan­nel­ser, der er optaget gennem det såkaldte efte­r­o­p­tag. Hvis der er ledige pladser på et uddan­nel­ses­sted, tilbydes disse pladser til ansøgere, der ikke er kommet ind på nogen uddan­nelse. Figur 7 viser således, hvor stor en del af dem, der startede på de fire pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser, der er optaget gennem dette efte­r­o­p­tag. Jeg fortolker et højt efte­r­o­p­tag som udtryk for en svag grad af social lukning.

Kurverne bevæger sig meget for alle uddan­nel­ser. Soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sens efte­r­o­p­tag ligger for­holds­vist lavt hele vejen, og er kun over 10% i årene efter ansø­ger­ko­hor­terne begynder at vokse fra 2008 og frem. Sygeple­jeud­dan­nel­sen har et stort efte­r­o­p­tag i perioden 2011 – 2018, men herefter falder det næsten til nul. Pæda­gog­ud­dan­nel­sen har, i de år hvor søgningen faldt mest (2000 – 2009), et højt efte­r­o­p­tag, der dog falder til omkring 10% fra 2010 og frem. Lærer­ud­dan­nel­sen adskiller sig også her markant, idet efte­r­o­p­ta­get er jævnt stigende i hele perioden, og særligt efter ind­førs­len af de særlige opta­ge­reg­ler i 2013 stiger det til over 20%. Efte­r­o­p­tagstal­lene indikerer således at lærer­ud­dan­nel­sens social lukning er svagere, og faldende, sam­men­lig­net med de øvrige tre uddannelser.

Figur 7: Efteroptag i procent af optag
Figur 7: Efte­r­o­p­tag i procent af optag 

Denne analyse af søge­møn­strene viser tre forhold. For det første at søgningen har udviklet sig ganske for­skel­ligt i den under­søgte periode, hvilket er en væsentlig pointe i sig selv. For det andet at soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen og (i lidt mindre grad) sygeple­jeud­dan­nel­sen, både hvad angår ansø­ger­tal, adgangs­be­græns­ning og efte­r­o­p­tag, så at sige holder skansen, dvs. andelen af ansøgere til de to uddan­nel­ser er relativt stabil, der er ikke fri adgang til uddan­nel­serne, og andelen af efte­r­o­p­tag er begrænset. Dette gælder ikke for pædagog- og lærer­ud­dan­nel­serne, hvilket er det tredje forhold. Søgningen er faldende, der er lidt eller ingen adgangs­be­græns­ning og store andele efte­r­o­p­tag, noget der tilsammen indikerer begrænset social lukning og dermed faldende status.

Køn, etnicitet og rekruttering

Jeg vil nu se på køns- og etni­ci­tets­sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne. Ana­ly­se­stra­te­gien er her, med afsæt i Witz, Skeggs og Harrits, at fortolke en over­re­præ­sen­ta­tion af domi­ne­rede sociale grupper som fravær af social lukning. De anvendte data beskriver antal optagne på uddan­nel­serne i perioden 1996 – 2020, fordelt på køn (mænd/kvinder) og etnicitet (personer med dansk oprindelse/indvandrere/efterkommere, de to sidst­nævnte sam­men­læg­ges i mine beregninger).

I lighed med ana­ly­serne ovenfor har jeg sam­men­lig­net de optagne på de fire uddan­nel­ser med for­de­lin­gen på hele opta­ge­ko­hor­ten. Dette gøres konkret ved at beregne odds-ratio, dvs. fx forholdet mellem sand­syn­lig­he­den for at en kvinde er optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen og sand­syn­lig­he­den for at en mand er optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen[7]. Odds-ratioen udtrykker chan­ceulig­hed – eksem­pel­vis er kønsodds-ratio for pæda­gog­ud­dan­nel­sen i 1996 3,41, hvilket betyder at der er 3,41 gange større sand­syn­lig­hed for at en kvinde er optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen, end for at en mand er optaget, i 1996. Odds-ratio er sam­men­lig­ne­ligt uanset opta­ge­ko­hor­tens størrelse og køns­sam­men­sæt­ning, og sam­men­lig­ne­ligt på tværs af uddannelser.

Andelen af kvinder i perioden varierer for pæda­gog­ud­dan­nel­sens ved­kom­mende mellem 70 og 80%, for lærer­ud­dan­nel­sens mellem 59 og 67%, for soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen mellem 82 og 89%, og for sygeple­jeud­dan­nel­sen mellem 93 og 96%[8]. Det er en klar over­re­præ­sen­ta­tion af kvinder, og dette forandrer sig ikke i den under­søgte periode. Til­sva­rende er andelen af kvinder i opta­ge­ko­hor­terne nogen­lunde stabil og varierer i perioden mellem 52 og 54%. I figur 8 ses odds-ratio for køn i perioden. Generelt ligger kønsodds-ratio fast, således at der for lærernes ved­kom­mende er omkring 1.6 gange større sand­syn­lig­hed for at kvinder optages, mens de til­sva­rende tal for pædagoger er omkring 3, for soci­al­rå­d­gi­vere omkring 5, og for sygeple­jeud­dan­nel­sen omkring 14. Dette stemmer helt overens med Witz’ analyser af pro­fes­sio­nerne. For­tolk­nin­gen er at denne køns­for­de­ling indikerer en begrænset status og dermed at ingen af disse pro­fes­sio­ner er karak­te­ri­se­ret ved den patri­ar­kal­ske sociale lukning, som Witz beskriver.

Figur 8: Odds-ratio, andel af kvinder på uddannelserne
Figur 8: Odds-ratio, andel af kvinder på uddannelserne 

Andelen af optagne, der er af anden etnisk oprin­delse end dansk, ændrer sig en del i den under­søgte periode. Figur 9 viser andelen af personer med anden etnisk oprin­delse end dansk i både optaget på de fire under­søgte uddan­nel­ser samt i hele opta­ge­ko­hor­ten. Andelen i opta­ge­ko­hor­ten som helhed vokser nogen­lunde stabilt fra 6% til 20% i perioden. I hele perioden ligger lærer- og pæda­gog­ud­dan­nel­serne lavere end opta­ge­ko­hor­ten. Det samme gælder for sygepleje, der dog i enkelte år over­sti­ger opta­ge­ko­hor­te­an­de­len. Dette tyder med andre ord på, at der er social lukning i forhold til etnicitet af disse tre pro­fes­sio­ner, eller at de kan karak­te­ri­se­res som hvide pro­fes­sio­ner, hvor raci­a­li­se­rede ansøgere ekskluderes.

Soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen skiller sig dog markant ud: Fra 2006 er andelen af optagne med anden etnisk oprin­delse end dansk højere end andelen for opta­ge­ko­hor­ten, i perioder med mere end 10%. Denne markante udvikling er beskrevet i for­skel­lige tidligere under­sø­gel­ser (se fx Jakobsen, 2017), men der er ikke lavet nogen studier, der forsøger at forklare den. En mulig for­kla­ring er det, der med en meget uheldig beteg­nelse kaldes ALI-effekten, og henviser til pro­fes­sio­nerne Advokat, Læge og Ingeniør, der i perioder har været særligt søgte af unge med anden etnisk oprin­delse end dansk (de Montg­o­mery, Petersen, & Jervelund, 2020). En mulig for­kla­ring, som dette studie dog ikke kan efter­prøve, er at forstå stra­te­gien bag disse uddan­nel­ses­valg som efter­spørgsel på en tydeligt pro­fes­sio­na­li­se­ret uddan­nelse, hvilket i nogen grad gælder for soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen – samtidig med at den ikke har samme høje selek­ti­vi­tet som de tre nævnte uddan­nel­ser. Men en anden for­tolk­ning, som jeg uddyber nedenfor, er, at denne forskel ikke er så betydelig, som den her ser ud til at være.

Figur 9: Andel optagne med anden etnisk oprindelse end dansk
Figur 9: Andel optagne med anden etnisk oprin­delse end dansk 

I figur 10 ses odds-ratioer for etnicitet. Når dette tal er 1,21 for soci­al­rå­d­gi­vere i 2020, betyder det, at der er 1,21 gange større sand­syn­lig­hed for, at en person med anden etnisk oprin­delse end dansk er optaget på soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen, end sand­syn­lig­he­den for at person med dansk oprin­delse er optaget på samme uddan­nelse. Figuren viser at for pædagog, lærer og sygepleje er der i perioden omtrent halvt så stor sand­syn­lig­hed for at personer med anden etnisk oprin­delse end dansk optages på uddan­nel­serne – hvorimod denne sand­syn­lig­heds­for­skel er minimal for soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen. Den forskel jeg omtalte ovenfor, kan altså også ses som en udjævning af en etni­ci­tets­re­la­te­ret forskel, eller ulighed i uddan­nel­ses­valg – soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen vælges med nogen­lunde samme sand­syn­lig­hed af alle uddan­nel­ses­sø­gende, uanset etnicitet, og det, der tager sig ud som en over­re­præ­sen­ta­tion er et udtryk for at resten af optaget på de vide­re­gå­ende uddan­nel­ser har en markant under­re­præ­sen­ta­tion af personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Det er, uanset årsagen, et væsent­ligt fund, at lærer, pædagog og sygepleje-pro­­fes­sio­­nerne rek­rut­te­rer bety­de­ligt færre med anden etnisk oprin­delse end dansk end ansø­ger­ko­hor­ten, og at der i termer af odds-ratio kun blandt soci­al­rå­d­gi­vere er til­nær­mel­ses­vis lighed i etnisk oprin­delse. Man kan overveje, om fore­stil­lin­gen om vel­færds­pro­fes­sio­nerne som hvide gør det van­ske­ligt at fremstå respek­ta­bel som vel­færds­pro­fes­sio­nel med anden etnisk baggrund end dansk, jf. Skeggs. Skole, dagtilbud og sund­heds­væ­sen er insti­tu­tio­ner, hvor dansk kultur og identitet for­hand­les og pro­du­ce­res, til tider på måder der eks­klu­de­rer personer med anden etnisk oprin­delse end dansk (Harrits & Møller, 2016; Gilliam & Gulløv, 2012; Palludan, 2005). Dette kalder på yder­li­gere forskning i betyd­nin­gen af vel­færds­pro­fes­sio­nel­les etniske oprin­delse og i vel­færds­in­sti­tu­tio­ner­nes hvidhed.

Figur 10: Odds-ratioer, etnicitet
Figur 10: Odds-ratioer, etnicitet 

Klasse og rekruttering

Til sidst ser jeg på klas­se­sam­men­sæt­ning af rek­rut­te­rin­gen, for at se hvordan de vel­færds­pro­fes­sio­nel­les sociale oprin­delse adskiller sig fra befolk­nin­gens. Analysen ser på fire årtier, nemlig 1980, 1990, 2000 og 2010. Analysen er begrænset til disse år, både for at sim­pli­fi­cere grafer og tabeller, der ellers nemt kan blive meget uover­sku­e­lige, og fordi klas­se­sam­men­sæt­nin­gen af en uddan­nelse må antages at ændre sig langsomt, og der derfor ikke er noget markant infor­ma­tions­tab ved at kigge på enkelte nedslag.

Analysen sam­men­lig­ner her data fra DSF-data­­­sæt­tet med resul­ta­ter fra Penissat et al. DSF-data­­­sæt­tet beskriver de fær­di­g­ud­dan­nede pro­fes­sio­nelle, og i mod­sæt­ning til de fore­gå­ende analyser er der her altså tale om stu­de­rende, der blev færdige, fremfor stu­de­rende der blev optaget på uddan­nel­sen[9]. Penissat et al. kon­stru­e­rer klasserne på baggrund af beskæf­ti­gelse, men denne kate­go­ri­se­ring er lavet ud fra analyser af hvordan indkomst, uddan­nelse og andre kapi­tal­for­mer varierer, og hvordan beskæf­ti­gelse kan fungere som indikator på disse sociale forskelle (Penissat et al., 2020, p. 191ff.).  Over­klasse defineres som top­le­delse, inge­ni­ø­rer og spe­ci­a­li­ster i natur­vi­den­skab og IT, læger, forskere, ledere inden for offentlig admi­ni­stra­tion, finans­ver­den og erhvervsvirk­som­he­der, jurister, dommere og jour­na­li­ster. Mid­delklasse defineres som mindre virk­som­hed­s­e­jere, lærere og andre vel­færds­pro­fes­sio­nelle, butik­se­jere samt kontor‑, salgs- og admi­ni­stra­tions­an­satte. Arbej­der­klasse defineres som land­brugs­ar­bej­dere, hånd­vær­kere, faglærte i industri samt fødevare- og byg­ge­bran­chen, salgs­as­si­sten­ter, sundheds- og ple­jeas­si­sten­ter, ufaglærte, ren­gø­rings­as­si­sten­ter m.m.

Figur 11 – 14 viser de tre klassers repræ­sen­ta­tions­grad, dvs. dif­fe­ren­cen mellem de rek­rut­te­rede til vel­færds­pro­fes­sio­nerne og klas­se­sam­men­sæt­nin­gen af den danske befolk­ning[10].

Billedet er i grove træk identisk for alle fire pro­fes­sio­ner: Der er en markant over­re­præ­sen­ta­tion af arbej­der­klas­sen og en markant under­re­præ­sen­ta­tion af over­klas­sen. Mid­delklas­sens repræ­sen­ta­tions­grad øges og går fra at være under­re­præ­sen­te­ret til, at den er en smule over­re­præ­sen­te­ret. Dette stemmer overens med den eksi­ste­rende forskning på området og med feltets fore­stil­ling om, at vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne primært optager stu­de­rende med en lavere social status. Man kan dog ikke af denne sam­men­lig­ning se, hvilken rolle uddan­nelse spiller i sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til de fire vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser. Der er som sagt ikke voldsomme forskelle mellem de fire pro­fes­sio­ner, men der er dog den forskel at sygepleje- og lærer­ud­dan­nel­sen generelt har en større andel af stu­de­rende med oprin­delse i mid­delklas­sen end de andre professioner.

Figur 11: Klasserepræsentation, Pædagog
Figur 11: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Pædagog 
Figur 12: Klasserepræsentation, Lærer
Figur 12: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Lærer 
Figur 13: Klasserepræsentation, Sygepleje
Figur 13: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Sygepleje 
Figur 14: Klasserepræsentation, Socialrådgiver
Figur 14: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Socialrådgiver 

Denne ensartede fordeling, hvor arbej­der­klas­sen fylder mere og over­klas­sen mindre, udtrykker en begrænset social lukning. Alle pro­fes­sio­ner rek­rut­te­rer bety­de­ligt flere fra arbej­der­klas­sen, end hvad der er gen­nem­snit­ligt for befolk­nin­gen, og omvendt for over­klas­sen. Det indikerer igen en lav grad af selek­ti­vi­tet og dermed en lav grad af pro­fes­sio­nel lukning.

Vel­færds­pro­fes­sio­ner­nes sam­men­sæt­ning og status

I de fore­gå­ende analyser har jeg set på søg­nings­møn­stre på fire vel­færds­pro­fes­sio­ner samt på for­de­lin­gen af de pro­fes­sio­nelle på køn, etnicitet og klasse. De to første under­sø­gel­ses­spørgs­mål i denne artikel kan nu besvares med, at rek­rut­te­rin­gen til de fire store vel­færds­pro­fes­sio­ner er sammensat af flere kvinder og flere med oprin­delse i arbej­der­klasse, men færre med anden etnisk baggrund end dansk end ansø­ger­ko­hor­terne eller befolk­nin­gen som helhed. Dette gælder for hele den under­søgte periode med kun mindre afvi­gel­ser. Den over­ord­nede tendens er, at denne sam­men­sæt­ning er stabil, eller at afvi­gel­sen fra befolk­nin­gens sam­men­sæt­ning øges. I tabellen nedenfor har jeg resumeret resul­ta­terne af disse analyser.

Pro­fes­sionAnsøgning Adgangs-begræns­­ning Efte­r­o­p­tag Køn Etnicitet Klasse 
PædagogFaldendeMeget lidtEn delPrimært kvinderFå uden dansk oprin­delse, dog stigendeArbej­der­klasse
LærerFaldendeMeget lidtEn stigende delFlertal kvinderFå uden dansk oprin­delse, dog stigendeArbej­der­klasse og lidt middelklasse
SygeplejeStabilEn delEn lille delNæsten kun kvinderFå uden dansk oprin­delse, dog stigendeArbej­der­klasse og lidt middelklasse
Soci­al­rå­d­gi­verStigendeEn delEn lille og faldende delPrimært kvinderLige adgang uanset oprin­delse, stigendeArbej­der­klasse

Med udgangs­punkt i Witz’ for­stå­else af pro­fes­sio­ner som et patri­ar­kalsk projekt forstår jeg et flertal af socialt domi­ne­rede grupper – dvs. kvinder, personer med anden etnisk oprin­delse end dansk og personer med oprin­delse i arbej­der­klas­sen som et udtryk for en svag social lukning. Derfor vidner sam­men­sæt­nin­gen på køn og klasse for alle fire pro­fes­sio­ner om en ret begrænset social lukning. Dog vidner etni­ci­tets­sam­men­sæt­nin­gen om en vis social lukning. Især tre af pro­fes­sio­nerne er hvide, og der efterstår et arbejde med at forstå og analysere dette forhold. Det tredje forsk­nings­spørgs­mål handlede om søge­møn­stre og sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne som indi­ka­tion på status og social lukning. Her deler pro­fes­sio­nerne sig i to grupper: Sygepleje og soci­al­rå­d­gi­vere er mere lukkede end de to pæda­go­gi­ske pro­fes­sio­ner. Særligt lærer­pro­fes­sio­nen har mistet eks­klu­si­vi­tet på trods af, at der har været gjort en del forsøg på at øge netop lærer­ud­dan­nel­sens status. For de to pæda­go­gi­ske pro­fes­sio­ners ved­kom­mende peger den faldende søgning og en rek­rut­te­rings­sam­men­sæt­ning med over­re­præ­sen­ta­tion af domi­ne­rede sociale grupper på en meget begrænset social lukning. Dette er ikke i samme omfang tilfældet for soci­al­rå­d­gi­vere og sygeple­jer­sker, hvor søgningen er stigende eller stabil, selvom sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen stadig peger på en svag social lukning.

Rek­rut­te­ring og meningstab

Alle fire pro­fes­sio­ner rek­rut­te­rer fra domi­ne­rede sam­funds­grup­per, og derfor er der tale om svag social lukning og dermed en mangel på aner­ken­delse og status. Det er samtidig ganske let at komme ind på flere af uddan­nel­serne, og store dele af de optagne er stu­de­rende, der kommer ind via efte­r­o­p­tag. Med Skeggs’ begreb bliver det van­ske­ligt for pro­fes­sio­nerne at fremstå respek­table – de er ikke efter­s­purgte og især ikke efter­s­purgte af de domi­ne­rende grupper. For den enkelte pro­fes­sio­nelle bliver det en udfor­dring at legi­ti­mere valget af en sådan pro­fes­sion. At vælge noget, der udadtil er ken­de­teg­net ved ikke at være eks­klu­sivt, selektivt, anerkendt og respek­ta­belt betyder, at valget skal begrundes i mod­sæt­ning til det, der generelt anses for respek­ta­belt og eks­klu­sivt i samfundet generelt. Hvis arbejdet og pro­fes­sio­nen generelt var anerkendt som menings­fuldt og respek­ta­belt, ville dette være en mulig kilde til en sådan begrun­delse – og til en subjektiv legitimitetsfølelse.

En anden dimension af forholdet mellem mening og rek­rut­te­ring knytter sig til den fore­stil­ling, jeg omtalte i ind­led­nin­gen af artiklen, nemlig at vel­færds­pro­fes­sio­nerne fungerer som trinbræt på en social opstig­ning. Dette kan ses som en måde, hvorpå uddan­nelse til pro­fes­sio­nen får social betydning og mening, både for de stu­de­rende og i uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nen. I og med at disse fire uddan­nel­ser optager flere fra arbej­der­klas­sen er de med­vir­kende til at mindske uddan­nel­se­s­ulig­he­den i Danmark i hele perioden. Men en sådan fore­stil­ling er i mod­sæt­ning til pro­fes­sio­nens sociale lukning, hvor det at rek­rut­tere fra domi­ne­rede grupper koster pro­fes­sio­nen status. Når uddan­nel­sen faktisk fungerer som uddan­nel­ses­vej for domi­ne­rede grupper, bliver det sværere for den at erobre status gennem eks­klu­si­vi­tet. Dette mod­sæt­nings­for­hold mellem uddan­nel­sens sociale mobi­li­tets­funk­tion og pro­fes­sio­nens sociale lukning som vej til aner­ken­delse og status er centralt for at forstå pro­fes­sio­ner­nes menings­fuld­hed, eller mangel på samme.

Disse to aspekter peger på, at det, der kunne være den menings­fulde legi­ti­mi­tet i det vel­færds­pro­fes­sio­nelle arbejde, nemlig dets sam­funds­mæs­sige værdi som velfærd, og pro­fes­sio­nerne som en vej til status for domi­ne­rede grupper, også er det, der gør det svært for pro­fes­sio­nerne at blive respek­te­ret og anerkendt.

Refe­ren­cer

Brante, T., Johnson, E., Olofsson, G., & Svensson, L. (2015). Pro­fes­sio­nerna i kund­s­kap­sam­häl­let. Stockholm: Liber.

de Montg­o­mery, C. J., Petersen, J. H., & Jervelund, S. S. (2020). Dimi­nis­hing social inequa­lity between refugee children and their peers growing up in Denmark. Journal of Ethnic and Migration Studies, 46(7), 1301 – 1329.

Ejrnæs, M., Gabri­el­sen, G. & Nørrung, P. (2004). Social opdrift – Social arv. København: Akademisk forlag.

For­ligskred­sen bag Lærer­ud­dan­nel­sen. Reform af lærer­ud­dan­nel­sen, afta­le­tekst. (2012). https://​ufm​.dk/​l​o​v​s​t​o​f​/​p​o​l​i​t​i​s​k​e​ – ​a​f​t​a​l​e​r​/​r​e​f​o​r​m​ – ​a​f​ – ​l​a​e​r​e​r​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​n​/​r​e​f​o​r​m​ – ​a​f​ – laereruddannelsen

Fre­de­rik­sen, J.T. (2020). Den vel­færds­pro­fes­sio­nelle. København: Akademisk Forlag.

Fre­de­rik­sen, J.T. (2014). Trawling for students. In F. Lebaron & M. Grenfell (Eds.), Bourdieu and Data Analysis. Peter Lang.

Fre­de­rik­sen, J.T. (2018). Trans­for­ma­tions of the Danish Field of Welfare Work: Shifting Forms of Dominated Capital. In J. Albright, D. Hartman, & J. Widin (Eds.), Bourdieu’s Field Theory and the Social Sciences (pp. 81 – 97). Palgrave Macmillan.

Fre­de­rik­sen, J.T. & Fenger, N. (2017). 25 års brok. Forskning i Pæda­go­gers Pro­fes­sion Og Uddan­nelse, 3(1), 15 – 15.

Harrits, G.S. (2014). Social closure revisited: Pro­fes­sions between knowledge and power. Pro­fes­sions & Pro­fes­sio­na­lism, 3(2), 1 – 17.

Harrits, G.S. & Møller, M.Ø. (2016). Fore­byg­gelse og bekymring. Copen­ha­gen: Hans Reitzels forlag.

Harrits, G. S. & Olesen, S.G. (2012). På vej til pro­fes­sio­nerne. VIA Systime.

Helland, H. (2010). Repro­duksjon av sosial ulikhet. Sosi­o­lo­gisk Tids­skrift, 1, 35 – 62.

Helland, H. & Wiborg, Ø.N. (2019). How do parents’ educa­tio­nal fields affect the choice of educa­tio­nal field? The British Journal of Sociology, 70(2), 481 – 501.

Institut National de la Sta­ti­stique et des Etudes Eco­no­miques (INSEE). (n.d.). European Socio-Economic Group Clas­si­fi­ca­tion project. https://​ec​.europa​.eu/​e​u​r​o​s​t​a​t​/​c​r​o​s​/​c​o​n​t​e​n​t​/​e​s​e​g​_en

Jæger, M.M. & Holm, A. (n.d.). Does parents’ economic, cultural, and social capital explain the social class effect on educa­tio­nal attain­ment in the Scan­di­navian mobility regime? Social Science Research, 36, 719 – 744.

Jakobsen, R.G. (2017). Flere ind­van­drere bliver soci­al­rå­d­gi­vere og sosu­as­si­sten­ter. KL Nyheder. https://​www​.kl​.dk/​n​y​h​e​d​/​2​0​1​7​/​s​e​p​t​e​m​b​e​r​/​f​l​e​r​e​ – ​i​n​d​v​a​n​d​r​e​r​e​ – ​b​l​i​v​e​r​ – ​s​o​c​i​a​l​r​a​a​d​g​i​v​e​r​e​ – ​o​g​ – sosuassistenter/

Jensen, M.B., Blomhøj, K.E., Aller, S.H., & Xuan, W.S. (2017). Hvem er frem­ti­dens lærere og pædagoger?

Jensen, T.P. (n.d.). Pro­fes­sions­ba­chel­or­ud­dan­nel­serne.

Jørgensen, C. (2021). Halvdelen af de optagne på lærer­ud­dan­nel­sen opfylder ikke karak­ter­kra­vet – Fol​ke​sko​len​.dk. https://​www​.fol​ke​sko​len​.dk/​1​8​6​3​0​0​9​/​h​a​l​v​d​e​l​e​n​ – ​a​f​ – ​d​e​ – ​o​p​t​a​g​n​e​ – ​p​a​a​ – ​l​a​e​r​e​r​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​n​ – ​o​p​f​y​l​d​e​r​ – ​i​k​k​e​ – karakterkravet

Laura, G. & Gulløv, E. (2012). Civi­li­se­rende insti­tu­tio­ner: Om idealer og distink­tio­ner i opdra­gelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Murphy, R. (1988). Social Closure. Oxford: Clarendon.

Nielsen, S.B. (2003). Vi trænger til nye kræfter, sagde lederen, og ansatte en mand. In K. Hjort & S. B. Nielsen (Eds.), Mænd og omsorg. Soci­al­pæ­da­go­gisk bibliotek.

Palludan, C. (2005). Bør­ne­ha­ven gør en forskel. Danmarks Pæda­go­gi­ske Universitet.

Parkin, F. (1979). Marxism and class theory: a bourgeois critique. Oxford: Tavistock.

Penissat, E., Spire, A. & Hugree, C. (2020). Social Class in Europe. Penguin Random House.

Petersen, D.S. (2010). Rek­rut­te­rings­pro­ble­ma­tik­ken på de nordiske lærer­ud­dan­nel­ser. Nordic Council of Ministers.

Reeder, F. (2018). 7 ting du skal vide om de pæda­gogstu­de­rende. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/7‑ting-skal-vide-om-paedagogstuderende

Reimer, D. & Dorf, H. (2013). Teacher Recru­it­ment in Context: Dif­fe­ren­ces between Danish and Finnish Beginning Teacher Education Students. Scan­di­navian Journal of Educa­tio­nal Research, 58(6), 659 – 677.

Skeggs, B. (1997). For­ma­tions of Class & Gender. Sage.

Skeggs, B. (2019). The forces that shape us: The entangled vine of gender, race and class. The Socio­lo­gi­cal Review, 67(1), 28 – 35.

Thomsen, J.P., Ber­tils­son, E., Dalberg, T., Hedman, J. & Helland, H. (2017). Higher education par­ti­ci­pa­tion in the nordic countries 1985 – 2010‑a com­pa­ra­tive per­spective. European Socio­lo­gi­cal Review, 33(1), 98 – 111.

Thomsen, J.P., Dencker, S. & Pedersen, T.M. (2013). Hvem læser på vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne? ‑ændringer i rek­rut­te­rings­møn­stre de sidste 25 år. Dansk Sociologi, 24(3).

Wiklund, M., Ahlgren, C. & Ham­mar­ström, A. (2018). Con­structing respecta­bi­lity from dis­fa­vou­red social positions: exploring young femi­ni­ni­ties and health as shaped by mar­gi­na­li­sa­tion and social context. Global Health Action, 11(sup3).

Witz, A. (1990). Patri­ar­chy and Pro­fes­sions: The Gendered Politics of Occu­pa­tio­nal Closure. Sociology, 24(4), 675 – 690.

Witz, A. (1992). Pro­fes­sions and Patri­ar­chy. London: Routledge. Retrieved from https://​www​.questia​.com/​l​i​b​r​a​r​y​/​1​0​3​4​5​1​6​7​7​/​p​r​o​f​e​s​s​i​o​n​s​ – ​a​n​d​ – patriarchy


[1] Jeg skelner ikke mellem pro­fes­sio­nen og det at uddanne sig til professionen.

[2] Da jeg ikke har adgang til data der beskriver hele den danske befolk­ning i hele perioden, er det kun muligt med at foretage en sam­men­lig­ning med den danske befolk­ning via Penissat et.al.s klas­se­sy­stem. For­fat­terne venligt har udtrukket danske data fra deres analyser og stillet dem til rådighed for for­fat­te­ren i privat kor­re­spon­dance. Disse – og artiklens øvrige data – fremgår af tabel­lerne i bilag 1.

[3] Disse data stammer fra Forsk­nings­pro­jek­tet Vel­færds­pro­fes­sio­ner mellem udkant og arbej­der­klasse, DFF|FKK 2012. Dette datasæt er placerede på Danmarks Sta­ti­stisk lukkede servere, mens de øvrige data alle er aggre­ge­rede, og derfor offent­ligt tilgængelige.

[4] De anvendte registre er hhv for­sker­ord­nin­gens regi­ster­ba­se­rede arbejds­styr­ke­sta­ti­stik (RAS), ind­komst­sta­ti­stik (IND) og ansæt­tel­ses­sta­ti­stik (IDAN) hvor erhverv klas­si­fi­ce­res i DISCO (https://​www​.dst​.dk/​d​a​/​S​t​a​t​i​s​t​i​k​/​d​o​k​u​m​e​n​t​a​t​i​o​n​/​n​o​m​e​n​k​l​a​t​u​r​e​r​/​d​i​s​c​o​-08) og socioø­ko­no­misk status klas­si­fi­ce­res i SOCIO (https://​www​.dst​.dk/​d​a​/​T​i​l​S​a​l​g​/​F​o​r​s​k​n​i​n​g​s​s​e​r​v​i​c​e​/​D​o​k​u​m​e​n​t​a​t​i​o​n​/​h​o​e​j​k​v​a​l​i​t​e​t​s​v​a​r​i​a​b​l​e​/​p​e​r​s​o​n​e​r​s​ – ​t​i​l​k​n​y​t​n​i​n​g​ – ​t​i​l​ – ​a​r​b​e​j​d​s​m​a​r​k​e​d​e​t​ – ​s​e​t​ – ​o​v​e​r​ – ​h​e​l​e​ – ​a​a​ret – akm-/socio )..

[5] Klas­si­fi­ka­tio­nen er foretaget i SPSS v. 24, på Danmarks Sta­ti­stiks for­sker­ser­vere. Klas­si­fi­ka­tio­nen er foretaget ved at følge den detal­je­rede beskri­velse i Penissat et al., 2020, appendix 3. Den benytter ESEG-klas­si­­fi­ka­tio­­nen, men denne er direkte over­sæt­te­lig til DISCO-klassifikationen.

[6] Disse tal gælder både kvote 1 og 2. Tabeller med tallene bag alle figurer i denne artikel kan ses i bilag 1.

[7] Den konkrete beregning er, eksem­pel­vis for pæda­gog­ud­dan­nel­sen i 1996:
((Antal kvinder optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen 1996 / Antal kvinder optaget på alle uddan­nel­ser 1996))/((Antal mænd optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen 1996 / Antal mænd optaget på alle uddan­nel­ser 1996))

[8] Se tabel i bilag 1.

[9] Dette kan betyde at der er en grad af survivor-bias i data­sæt­tet – det er muligt at de, der ikke gen­nem­fø­rer, har en særlig klas­se­pro­fil. Fordi der er tale om total­po­pu­la­tio­ner, og analysen således ikke skal gene­ra­li­sere, mener jeg dog ikke dette er et reelt problem for analysens validitet.

[10] Pga. af klas­si­fi­ka­tions­skift i Danmarks Sta­ti­stisk registre i 1980’erne, fore­lig­ger der ikke data på hele den danske befolk­nings­klasse sam­men­sæt­ning i 1980. Til sam­men­lig­nin­gen her har jeg derfor brugt tallene fra 1990, hvilket dog betyder at man skal tage tallene for 1980 med et vist forbehold.

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

STØT VIA MOBILEPAY VED AT SCANNE HER

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte