Del på facebook
Del på email
Del på linkedin
Del på twitter

Hvad betyder klasse, køn og etnicitet for de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­sers status?

Abstract

Det hævdes ofte, at de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser mangler sam­funds­mæs­sig aner­ken­delse og derfor ikke formår at tiltrække ”dygtige” stu­de­rende. Det er dog yderst begrænset hvor meget dette egentlig er undersøgt. Nogen egentligt syste­ma­tisk studie af søgning og rek­rut­te­ring til vel­færds­pro­fes­sio­nerne i Danmark findes ikke.

Denne artikel ana­ly­se­rer udvik­lin­gen i ansøg­nin­ger og rek­rut­te­ring på vel­færds­pro­fes­sio­nerne, og fortolker dette som udtryk for den aner­ken­delse der er om uddan­nel­serne. En sådan aner­ken­delse forstås i pro­fes­sions­forsk­nin­gen som udtryk for pro­fes­sio­nens status. Rek­rut­te­rings­pro­ble­mer betyder derfor at en pro­fes­sion mister status, og det opleves som et menings­tab for de pro­fes­sio­nelle: Hvorfor skulle arbejdet være vigtigt og menings­fuldt, hvis det ikke er efterspurgt?

Jeg ana­ly­se­rer udvik­lin­gen i ansøg­nin­gen til de fire største vel­færds­pro­fes­sio­ner og rek­rut­te­rin­gen for fær­di­g­ud­dan­nede vel­færds­pro­fes­sio­nelle i termer af klasse, køn og etnicitet. Begge disse analyser består af simple tabel­a­na­ly­ser, odds-ratio-bereg­­nin­­ger og relativ repræ­sen­ta­tion af for­skel­lige sociale grupper i befolk­nin­gen. Artiklens forsk­nings­spørgs­mål er, hvordan søgning og rek­rut­te­ring til de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser kan beskrives med de nævnte socioø­ko­no­mi­ske kate­go­rier, hvorvidt rek­rut­te­rin­gen adskiller sig fra befolk­nings­sam­men­sæt­nin­gen, og hvad dette siger om uddan­nel­ser­nes status.

Ind­led­ning

Vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne er blandt de største uddan­nel­ser i Danmark: Pæda­gog­ud­dan­nel­sen er den største uddan­nelse over­ho­ve­det, og både socialrådgiver‑, fol­ke­sko­le­læ­rer- og sygeple­jeud­dan­nel­sen er blandt de 10 største. Men et til­ba­ge­ven­dende spørgsmål er om de får den sam­funds­mæs­sige aner­ken­delse, som de fortjener? I pro­fes­sions­so­cio­lo­gi­ske termer er dette et spørgsmål om status: Har vel­færds­pro­fes­sio­nerne status som pro­fes­sio­ner eller ej?

Spørgs­må­let om status rejses bl.a. fra fag­for­e­nin­ger, som sikring mod depro­fes­sio­na­li­se­ring, eller mod omfanget af ufaglært arbejde på det vel­færds­pro­fes­sio­nelle felt. Det bliver således hyppigt hævdet, at vel­færds­pro­fes­sio­nerne mangler status, og at det påvirker hvem der søger ind på de vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser. Uddan­nel­ser med høj status antages at tiltrække ”dygtigere” stu­de­rende, og det modsatte hævdes så at være tilfældet på pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne, hvor, som de stu­de­rende ofte siger det, hvem som helst kan komme ind (Fre­de­rik­sen & Fenger, 2017). Denne sub­jek­tive oplevelse af statustab og manglende social lukning kan være en måde, hvorpå menings­tab viser sig blandt de kommende pro­fes­sio­nelle – faget kan ikke være vigtigt, når der ikke sættes grænser for hvem der kan blive en del af faget.

I denne artikel vil jeg analysere dette statustab vha. begrebet social lukning, hvor pro­fes­sio­ner­nes sociale selek­ti­vi­tet forstås en indikator for deres status. Jeg ana­ly­se­rer hvem der konkret rek­rut­te­res til de fire store vel­færds­pro­fes­sio­ner – hvad er deres sociale baggrund, hvordan fordeler de sig på køn, klasse og etnicitet. Jeg vil sam­men­stille analyser af regi­ster­data om de enkelte stu­de­rende på vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne med aggre­ge­rede data om udvik­lin­gen i antallet af ansøgere m.v. til uddannelserne.

Artiklen søger således at besvare disse tre spørgsmål:

  • Hvad er sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til de fire store vel­færds­pro­fes­sio­nelle uddan­nel­ser i termer af køn, klasse og etnicitet?
  • Hvordan adskiller rek­rut­te­rin­gen sig fra befolk­nin­gen som helhed?
  • Hvad viser søgningen og rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne om vel­færds­pro­fes­sio­ner­nes sociale lukning og status?

Et under­be­lyst felt

Der findes ikke megen forskning i rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne. I  feltet cir­ku­le­rer to fore­stil­lin­ger om de stu­de­rende (se fx Jensen, Blomhøj, Aller & Xuan, 2017; Reeder, 2018): Først, at pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne rek­rut­te­rer stu­de­rende med lav social status, og dernæst at vel­færds­pro­fes­sio­nerne fungerer som et trinbræt til en social opstig­ning. Her antages at de stu­de­rende ofte er de første i deres familie med en vide­re­gå­ende uddan­nelse, og at uddan­nel­sen faci­li­te­rer en art møn­ster­brud. I dansk sam­men­hæng findes der dog blot tre studier, der syste­ma­tisk under­sø­ger rek­rut­te­rin­gen[1]. Et studie fra UC VIA i 2012 (Harrits, 2014; Harrits & Olesen, 2012), en artikel fra Dansk Sociologi i 2013 (Thomsen, Dencker & Pedersen, 2013), samt en sam­men­hæn­gende gruppe af studier fra 2014 og nogle år frem (Fre­de­rik­sen, 2014, 2018, 2020). Herudover findes der en underskov af insti­tu­tio­nelle under­sø­gel­ser fra de enkelte uddan­nel­ser, samt fra mini­ste­rier og Eva­lu­e­rings­in­sti­tut­tet (fx Jensen, n.d.; Petersen, 2010; Reimer & Dorf, 2013).

De tre rek­rut­te­rings­stu­dier bekræfter, at de stu­de­rende på de under­søgte pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser har forældre med lavere uddan­nel­ses­ni­veau end befolk­nin­gen i gen­nem­snit, og at de stu­de­rende på vel­færds­pro­fes­sio­nerne er vokset op med mindre adgang til fin­kul­tu­relle res­sour­cer (Harrits & Olesen, 2012, p. 74ff.). Ligeledes finder Thomsen et​.al. at den sociale selek­ti­vi­tet i årene 1989 – 2011 har ligget lavere end lands­gen­nem­snit­tet (Thomsen et al., 2013, p.24ff.). Til­sva­rende finder Fre­de­rik­sen at fler­tal­let af de stu­de­rende på vel­færds­pro­fes­sio­nerne i perioden 1980 – 2013 kommer fra sociale baggrunde med mindre kulturel kapital end gen­nem­snit­tet ( Fre­de­rik­sen, 2018) – og netop kulturel kapital ved vi er betyd­nings­fuldt for dansk uddan­nel­ses­mo­bi­li­tet (Jæger & Holm, n.d.). Der er altså i nogen grad belæg for de to fore­stil­lin­ger, også set i lyset af en svagt faldende uddan­nel­ses­mæs­sig ulighed i Danmark i nyere tid (Thomsen, Ber­tils­son, Dalberg, Hedman & Helland, 2017).

I både Norge og Sverige er der foretaget studier, der er sam­men­lig­ne­lige med danske forhold. I en stor svensk survey- og regi­ster­un­der­sø­gelse er vel­færds­pro­fes­sio­nerne de pro­fes­sio­ner hvor færrest har en far med akademisk uddan­nelse, og færrest der har en partner med en akademisk uddan­nelse (Brante, Johnson, Olofsson, & Svensson, 2015, p 34ff.). I det norske forsk­nings­pro­jekt, Pro­fesjons­stu­den­ter og pro­fesjonsutø­vere, findes en til­sva­rende sam­men­hæng med forældres uddan­nelse (Helland, 2010; Helland & Wiborg, 2019). Både køn og etnicitet er i prin­cip­pet hyppigt dis­ku­te­ret i den eksi­ste­rende forskning, men meget sjældent i termer af rek­rut­te­ring. Den forskning, der findes handler snarere om betyd­nin­gen af disse iden­ti­tets­mar­kø­rer, og hvordan de påvirker de pro­fes­sio­nelle (Leseth & Solbrække, 2011; Nielsen, 2003).

Den eksi­ste­rende forskning er således sparsom, men peger på, at de pro­fes­sio­nelle har forældre der er lavere uddannet end befolk­nin­gen som helhed, og at det har været tilfældet siden 1980’erne. Der fore­lig­ger reelt ingen forskning i hvordan social baggrund, køn og etnicitet blandes i rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne, lige som økonomisk kapital sjældent er behandlet i disse studier.

Klasse, køn og etnicitet – og social lukning

I denne artikel trækker jeg på den britiske pro­fes­sions­for­sker Anne Witz’ analyser af patri­ar­kal­ske pro­fes­sio­ner (Witz, 1990), Harrits’ begreb om social lukning (Harrits, 2014) samt den britiske sociolog Beverly Skeggs begreb om respek­ta­bi­li­tet (Skeggs, 1997). Begrebet om social lukning er centralt i webe­ri­ansk pro­fes­sions­forsk­ning (Murphy, 1988; Parkin, 1979). Sociale grupper kan opnå pri­vil­e­gier og status ved at begrænse adgangen til gruppen. I pro­fes­sio­nerne virker fx uddan­nelse og auto­ri­sa­tion som kriterier for hvem der er inkluderet/ekskluderet, og skaber et pro­fes­sio­nelt monopol. Harrits foreslår et begreb om pro­fes­sio­nel lukning, der består af en homologi mellem social lukning, i form af kon­cen­tra­tion af økonomisk og kulturel kapital, og symbolsk lukning i form af kon­cen­tra­tion af sta­tus­grup­per, livsstile og symbolske pro­fes­sio­nelle kate­go­rier (Harrits, 2014, p. 5, appendix B). Denne artikel under­sø­ger på hvilke måder rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne adskiller sig fra befolk­nin­gen som helhed i termer af social klasse, køn og etnicitet, og i for­læn­gelse af Harrits’ begreb om pro­fes­sio­nel lukning vil jeg således forstå selek­ti­vi­tet i forhold til disse kate­go­rier, som udtryk for en social lukning, status og dermed professionalisering.

Selvom social klasse ikke optræder direkte i Harrits’ luk­nings­be­greb, bruger Harrits økonomisk og kulturel kapital som indikator for den pro­fes­sio­nelle luk­nings­grad. Jeg vil i disse analyser bruge Penissat et al.’s klas­se­sy­stem, der som Harrits trækker på den franske sociolog Pierre Bourdieus analyser af sociale klasse (Penissat, Spire & Hugree, 2020)[2]. Her er klasse udtrykt ved for­de­lin­gen af de sociale og symbolske res­sour­cer, som Harrits inddrager i sit lukningsbegreb.

Witz forstår pro­fes­sio­na­li­se­ring som historisk afgræn­sede projekter, hvor den patri­ar­kal­ske domi­nans­re­la­tion mellem mænd og kvinder repro­du­ce­res gennem sociale luk­nings­stra­te­gier. Patri­ar­ka­tet repro­du­ce­res ikke alene i familien, men også på arbejds­mar­ke­det, og kvinders del­ta­gelse i løn­ar­bejde er derfor begrænset af patri­ar­ka­tet: kvinders adgang til arbejde er underlagt mænds kontrol (Witz, 1992, p. 14ff). Sociale domi­nans­re­la­tio­ner insti­tu­tio­na­li­se­res som pro­fes­sio­ner, der slører det kønnede sta­tus­hie­rarki (fx mellem læger og sygeple­jer­sker) og derved bidrager til repro­duk­tio­nen af patri­ar­kal­ske domi­nans­for­hold. For­de­lin­gen på køn kan derfor ses som et udtryk for pro­fes­sio­nens sociale lukning: kvinders adgang til en pro­fes­sion, eller mangel på samme, udtrykker pro­fes­sio­nens lukning med modsat fortegn. Inspi­re­ret af Skeggs forstår jeg endvidere pro­fes­sions­ka­te­go­rien som ikke blot patri­ar­kalsk, men også hvid, i betyd­nin­gen at pro­fes­sio­ner­nes status og pri­vil­e­gier også afspejler raci­a­li­se­rede domi­nans­re­la­tio­ner. Hos Skeggs henter jeg den pointe, at adgangen til at blive set som respek­ta­bel er ulige fordelt; adgangen til at blive set som respek­ta­bel er van­ske­li­gere fra domi­ne­rede, ikke-pri­vi­li­­ge­rede posi­tio­ner (Skeggs, 1997, 2019; Wiklund, Ahlgren, & Ham­mar­ström, 2018). Sådanne posi­tio­ner er fx at have ikke-dansk etnisk oprin­delse, at komme fra arbej­der­klas­sen, og at være kvinde, i Skeggs’ for­stå­else. Når Harrits forstår social lukning som et forsøg på at selektere pro­fes­sions­med­lem­mer således, at pro­fes­sio­nens symbolske kapital øges, er det disse ikke-respek­table, domi­ne­rede grupper der eks­klu­de­res. I for­læn­gelse heraf er min analyse bygget op om pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser­nes selek­ti­vi­tet og dermed sociale lukning. Sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen mellem domi­ne­rende og domi­ne­rede grupper er et udtryk for denne lukning – efter­spørgs­len på uddan­nel­sen er et andet.

Data, metoder og operationaliseringer

Jeg ana­ly­se­rer offent­ligt til­gæn­ge­lige data fra Den Koor­di­ne­rede Til­mel­ding under Uddan­­nel­­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­riet (KOT) samt data udtrukket fra Danmarks Sta­ti­stisks databank (DST). Data fra KOT bruges til at analysere søge- og opta­gel­ses­møn­stre, mens data fra DST bruges til sam­men­lig­nin­ger mellem de pro­fes­sio­nelle og befolk­nin­gen som helhed. Jeg ana­ly­se­rer endvidere data fra et særudtræk fra Danmarks Sta­ti­stiks For­sker­ord­ning for perioden 1980 – 2013[3] (DSF-dataene). Disse data beskriver de nyud­dan­nede vel­færds­pro­fes­sio­nel­les sociale klas­se­op­rin­delse. Konkret rummer dataene følgende:

KOT-data:       Antal før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, antal optagne, adgangskvo­tient, standby-kvotient, ledige pladser samt den totale ansø­ger­ko­horte for årene 1996 – 2020.

DST-data:        Antal ind­skrevne, deres køn, antal ind­skrevne med anden etnisk baggrund end dansk i årene 2005 – 2020, beskæf­ti­gelse, branche og socioø­ko­no­misk status for befolk­nin­gen som helhed.

DSF-data:        For­æl­dre­nes uddan­nelse, erhverv, beskæf­ti­gel­ses­grad, socioø­ko­no­mi­ske status og indkomst for alle nyud­dan­nede vel­færds­pro­fes­sio­nelle fra 1980, 1990, 2000 og 2010.

Da alle data dækker enten hele befolk­nin­gen, hele ansø­ger­ko­hor­ter eller hele kohorter af vel­færds­pro­fes­sio­nelle ana­ly­se­res de som tota­lun­der­sø­gel­ser fremfor som stikprø­ver. Ana­ly­serne består derfor i deskrip­tiv statistik samt bereg­nin­ger af chan­ceulig­hed mellem for­skel­lige sociale grupper for at blive vel­færds­pro­fes­sio­nel (Ejrnæs, Gabri­el­sen & Nørrung, 2004).

De centrale variable er hhv. køn, klasse og etnicitet. Køn ope­ra­tio­na­li­se­res binært, da det er sådan køn regi­stre­res i danske offent­lige registre. Til­sva­rende er etnicitet opgjort vha. for­æl­dre­nes herkomst, sådan som den regi­stre­res i Danmarks Statistik, hvorfor anden etnicitet end dansk betyder personer, der enten selv har, eller har en forælder med, et andet stats­bor­ger­skab end dansk. Begge disse ope­ra­tio­na­li­se­rin­ger er mindre præcise end ønskeligt, men andre mulig­he­der tillader ikke sam­men­lig­ning med nationale data.

Endelig benytter jeg som nævnt Penissat et al.’s klas­se­sy­stem til beskri­velse af for­æl­drene til de vel­færds­pro­fes­sio­nelle. Dette systemer klas­si­fi­ce­rer på baggrund af for­æl­dre­nes erhvervs­mæs­sige og socioø­ko­no­mi­ske status, som den fore­lig­ger i European Socio-Economic Group Clas­si­fi­ca­tion (Institut National de la Sta­ti­stique et des Etudes Eco­no­miques (INSEE), n.d.), og Danmarks Sta­ti­stiks registre[4]. Klas­si­fi­ka­tio­nen placerer de vel­færds­pro­fes­sio­nelle i arbejder‑, middel, eller over­klasse ved at bruge forældres beskæf­ti­gelse som indikator for økonomi og uddan­nelse[5]. Det kan kri­ti­se­res for at være en util­stræk­ke­lig klas­se­for­stå­else, for så vidt at der ikke inddrages væsent­lige forhold som formue og ejendom. Men det muliggør til gengæld en sam­men­lig­ning med hele den danske befolk­ning, hvilket jeg vurderer som vigtigere i denne sam­men­hæng. Analysen forløber i to trin. Den første del af analysen ser på søg­nings­møn­stre og optag på pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne i perioden 1996 – 2020. Her ses på antallet af før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, udvik­lin­gen i adgangs­be­græns­nin­gen og stør­rel­sen af efte­r­o­p­ta­get som indikator for udvik­lin­gen i pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser­nes status. Herefter går jeg videre til at se på køns- og etni­ci­tets­for­de­lin­gen af de rek­rut­te­rede i samme periode, og afslut­nings­vis på klas­se­sam­men­sæt­nin­gen af fire rek­rut­te­rings­ko­hor­ter på uddannelserne.

Søge­møn­stre på vel­færds­pro­fes­sio­nerne fra 1996 til 2020

Jeg ana­ly­se­rer søge­møn­strene på de fire vel­færds­pro­fes­sio­ner vha. tre variable: Antal før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, adgangs­be­græns­ning og efte­r­o­p­ta­get. De udtrykker alle tre hvor ’attrak­tive’ de fire uddan­nel­ser er.

I figur 1 ses antallet af før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere på de fire uddan­nel­ser, indek­se­ret pr 1996[6]. Desuden ses det samlede antal ansøgere til alle vide­re­gå­ende uddannelser.

Det totale ansø­ger­tal er nogen­lunde stabilt ind til 2008, hvorfra det stiger, til det i 2020 er 150% større end i 1996. Både soci­al­rå­d­­gi­ver- og sygeple­jeud­dan­nel­sen stiger i takt med den totale ansø­ger­mængde, men ender højere, sygepleje på 175% flere før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere i 2020, og soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen på omkring 250%. Derimod falder kurverne for både pædagog og fol­ke­sko­le­læ­rer over hele perioden og ender lidt over halvdelen af optaget fra 1996. I en årrække (2008 – 2020) hvor det samlede ansø­ger­tal stiger markant, og søgningen til sygepleje- og soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­serne stiger endnu mere, falder søgningen til pædagog- og lærer­ud­dan­nel­serne. Dette ses tydeligt i figur 2, der viser antallet af før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere i procent af den samlede ansø­ger­ko­horte. Hvor 14% af alle unge, der søgte ind på en uddan­nelse i 1996, havde pæda­gog­ud­dan­nel­sen som før­ste­pri­o­ri­tet, er det samme tal nu lige over 6%. For lærer­ud­dan­nel­sen er søgningen faldet fra 8% til 3%. Soci­al­rå­d­­gi­ver- og sygeple­jeud­dan­nel­sen er derimod relativt stabile, hvilket indikerer at disse uddan­nel­ser ikke er blevet mindre attrak­tive i perioden, modsat lærer- og pæda­gog­ud­dan­nel­serne, der til­træk­ker en betydelig mindre andel ansøgere.

Figur 1: Førsteprioritetsansøgere, indeks 1996.
Figur 1: Før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere, indeks 1996.
Figur 2: Førsteprioritetsansøgere i procent af ansøgerkohorte
Figur 2: Før­ste­pri­o­ri­tetsan­sø­gere i procent af ansøgerkohorte 
Figur 3: Adgangsbegrænsning, socialrådgiverudd.
Figur 3: Adgangs­be­græns­ning, socialrådgiverudd. 
Figur 4:Adgangsbegrænsning, Sygeplejeudd.
Figur 4:Adgangsbegrænsning, Sygeplejeudd. 
Figur 5: Adgangsbegrænsning, Pædagogudd.
Figur 5: Adgangs­be­græns­ning, Pædagogudd. 
Figur 6: Adgangsbegrænsning, lærerudd.
Figur 6: Adgangs­be­græns­ning, lærerudd. 

En konkret indi­ka­tion på hvor selektive, og dermed socialt lukkede, pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne er, er adgangs­be­græns­nin­gen. Figurerne 3 – 6 viser adgangs­be­græns­nin­gen på de fire uddan­nel­ser i perioden, delt op i fire kategorier:

  • Uddan­nel­ses­ste­der med adgangs­be­græns­ning på direkte optagelse og på standby-plads,
  • Uddan­nel­ses­ste­der med adgangs­be­græns­ning men kun på direkte optagelse,
  • Uddan­nel­ses­ste­der hvor alle ansøgere er optaget,
  • Uddan­nel­ses­ste­der, hvor der stadig er ledige pladser efter alle ansøgere er optaget.

Rent teknisk er adgangs­be­græns­nin­gen et udtryk for, hvor mange ansøgere der er til det enkelte uddan­nel­ses­sted, sam­men­lig­net med antallet af udbudte pladser. Da antallet af pladser (og uddan­nel­ses­ste­der) varierer bety­de­ligt i perioden, er der ingen simpel sam­men­hæng mellem adgangs­be­græns­nin­gen og ansø­ge­ran­tal­let. Men de fire figurer afspejler ret tydeligt udvik­lin­gen beskrevet ovenfor. Soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen har adgangs­be­græns­ning de fleste steder, hvor uddan­nel­sen udbydes i hele perioden, undtagen 2008 – 2010 inden væksten i ansøgere tager fart. Sygeple­jeud­dan­nel­sen har kun adgangs­be­græns­ning på omtrent halvdelen af uddan­nel­ses­ste­derne indtil 2011, herefter er der over­ve­jende adgangs­be­græns­ning. Dette indikerer en vis grad af selek­ti­vi­tet og dermed social lukning for disse to uddan­nel­ser. Modsat har pæda­gog­ud­dan­nel­sen kun i de første år af perioden, og igen i 2013 – 2017, haft adgangs­be­græns­ning på mere end halvdelen af uddan­nel­ses­ste­derne, hvilket vidner om en begrænset selek­ti­vi­tet og social lukning.

Lærer­ud­dan­nel­sen har ikke haft adgangs­be­græns­ning af betydning siden 2004. I 2013 blev der indført særregler for lærer­ud­dan­nel­sen, så man kun kunne optages på kvote 1 med et eksa­mens­gen­nem­snit på minimum 7.0. Ansøgere med lavere gen­nem­snit skal søge kvote 2 og til opta­gel­ses­sam­tale (For­ligskred­sen bag Lærer­ud­dan­nel­sen, 2012). Inten­tio­nen med denne reform var bl.a. at ”[hæve] barren for de lærere, der skal løfte mor­gen­da­gens skole” (op.cit., p. 1). Figur 6 viser at dette medførte, at samtlige ansøgere via kvote 1 er optaget direkte, og at antallet af ansøgere er faldet til et niveau, hvor der har været ledige pladser på stort set alle uddan­nel­ses­ste­der. Det er altså øjen­syn­lig ikke lykkedes at gøre uddan­nel­sen mere attraktiv. Kurven i figur 2 viste endvidere, at ansø­ger­tal­let (inkl. Kvote 1 og 2) i perioden også er faldet stabilt. Selv om selek­ti­vi­tet kan være en indikator på pro­fes­sio­nens status, kan man øjen­syn­ligt ikke forbedre denne status ved at forhøje selek­ti­vi­te­ten gennem direkte indgreb. Andre analyser har også vist at fler­tal­let af de stu­de­rende, der reelt optages på lærer­ud­dan­nel­sen, har et eksa­mens­snit under 7.0 (Jørgensen, 2021).

Jeg vil nu se på et tal, der indikerer hvad der sker med optaget, hvis der er færre ansøgere end der er pladser på uddan­nel­sen. I Figur 7 ses andelen af de optagne på de fire uddan­nel­ser, der er optaget gennem det såkaldte efte­r­o­p­tag. Hvis der er ledige pladser på et uddan­nel­ses­sted, tilbydes disse pladser til ansøgere, der ikke er kommet ind på nogen uddan­nelse. Figur 7 viser således, hvor stor en del af dem, der startede på de fire pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser, der er optaget gennem dette efte­r­o­p­tag. Jeg fortolker et højt efte­r­o­p­tag som udtryk for en svag grad af social lukning.

Kurverne bevæger sig meget for alle uddan­nel­ser. Soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sens efte­r­o­p­tag ligger for­holds­vist lavt hele vejen, og er kun over 10% i årene efter ansø­ger­ko­hor­terne begynder at vokse fra 2008 og frem. Sygeple­jeud­dan­nel­sen har et stort efte­r­o­p­tag i perioden 2011 – 2018, men herefter falder det næsten til nul. Pæda­gog­ud­dan­nel­sen har, i de år hvor søgningen faldt mest (2000 – 2009), et højt efte­r­o­p­tag, der dog falder til omkring 10% fra 2010 og frem. Lærer­ud­dan­nel­sen adskiller sig også her markant, idet efte­r­o­p­ta­get er jævnt stigende i hele perioden, og særligt efter ind­førs­len af de særlige opta­ge­reg­ler i 2013 stiger det til over 20%. Efte­r­o­p­tagstal­lene indikerer således at lærer­ud­dan­nel­sens social lukning er svagere, og faldende, sam­men­lig­net med de øvrige tre uddannelser.

Figur 7: Efteroptag i procent af optag
Figur 7: Efte­r­o­p­tag i procent af optag 

Denne analyse af søge­møn­strene viser tre forhold. For det første at søgningen har udviklet sig ganske for­skel­ligt i den under­søgte periode, hvilket er en væsentlig pointe i sig selv. For det andet at soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen og (i lidt mindre grad) sygeple­jeud­dan­nel­sen, både hvad angår ansø­ger­tal, adgangs­be­græns­ning og efte­r­o­p­tag, så at sige holder skansen, dvs. andelen af ansøgere til de to uddan­nel­ser er relativt stabil, der er ikke fri adgang til uddan­nel­serne, og andelen af efte­r­o­p­tag er begrænset. Dette gælder ikke for pædagog- og lærer­ud­dan­nel­serne, hvilket er det tredje forhold. Søgningen er faldende, der er lidt eller ingen adgangs­be­græns­ning og store andele efte­r­o­p­tag, noget der tilsammen indikerer begrænset social lukning og dermed faldende status.

Køn, etnicitet og rekruttering

Jeg vil nu se på køns- og etni­ci­tets­sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne. Ana­ly­se­stra­te­gien er her, med afsæt i Witz, Skeggs og Harrits, at fortolke en over­re­præ­sen­ta­tion af domi­ne­rede sociale grupper som fravær af social lukning. De anvendte data beskriver antal optagne på uddan­nel­serne i perioden 1996 – 2020, fordelt på køn (mænd/kvinder) og etnicitet (personer med dansk oprindelse/indvandrere/efterkommere, de to sidst­nævnte sam­men­læg­ges i mine beregninger).

I lighed med ana­ly­serne ovenfor har jeg sam­men­lig­net de optagne på de fire uddan­nel­ser med for­de­lin­gen på hele opta­ge­ko­hor­ten. Dette gøres konkret ved at beregne odds-ratio, dvs. fx forholdet mellem sand­syn­lig­he­den for at en kvinde er optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen og sand­syn­lig­he­den for at en mand er optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen[7]. Odds-ratioen udtrykker chan­ceulig­hed – eksem­pel­vis er kønsodds-ratio for pæda­gog­ud­dan­nel­sen i 1996 3,41, hvilket betyder at der er 3,41 gange større sand­syn­lig­hed for at en kvinde er optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen, end for at en mand er optaget, i 1996. Odds-ratio er sam­men­lig­ne­ligt uanset opta­ge­ko­hor­tens størrelse og køns­sam­men­sæt­ning, og sam­men­lig­ne­ligt på tværs af uddannelser.

Andelen af kvinder i perioden varierer for pæda­gog­ud­dan­nel­sens ved­kom­mende mellem 70 og 80%, for lærer­ud­dan­nel­sens mellem 59 og 67%, for soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen mellem 82 og 89%, og for sygeple­jeud­dan­nel­sen mellem 93 og 96%[8]. Det er en klar over­re­præ­sen­ta­tion af kvinder, og dette forandrer sig ikke i den under­søgte periode. Til­sva­rende er andelen af kvinder i opta­ge­ko­hor­terne nogen­lunde stabil og varierer i perioden mellem 52 og 54%. I figur 8 ses odds-ratio for køn i perioden. Generelt ligger kønsodds-ratio fast, således at der for lærernes ved­kom­mende er omkring 1.6 gange større sand­syn­lig­hed for at kvinder optages, mens de til­sva­rende tal for pædagoger er omkring 3, for soci­al­rå­d­gi­vere omkring 5, og for sygeple­jeud­dan­nel­sen omkring 14. Dette stemmer helt overens med Witz’ analyser af pro­fes­sio­nerne. For­tolk­nin­gen er at denne køns­for­de­ling indikerer en begrænset status og dermed at ingen af disse pro­fes­sio­ner er karak­te­ri­se­ret ved den patri­ar­kal­ske sociale lukning, som Witz beskriver.

Figur 8: Odds-ratio, andel af kvinder på uddannelserne
Figur 8: Odds-ratio, andel af kvinder på uddannelserne 

Andelen af optagne, der er af anden etnisk oprin­delse end dansk, ændrer sig en del i den under­søgte periode. Figur 9 viser andelen af personer med anden etnisk oprin­delse end dansk i både optaget på de fire under­søgte uddan­nel­ser samt i hele opta­ge­ko­hor­ten. Andelen i opta­ge­ko­hor­ten som helhed vokser nogen­lunde stabilt fra 6% til 20% i perioden. I hele perioden ligger lærer- og pæda­gog­ud­dan­nel­serne lavere end opta­ge­ko­hor­ten. Det samme gælder for sygepleje, der dog i enkelte år over­sti­ger opta­ge­ko­hor­te­an­de­len. Dette tyder med andre ord på, at der er social lukning i forhold til etnicitet af disse tre pro­fes­sio­ner, eller at de kan karak­te­ri­se­res som hvide pro­fes­sio­ner, hvor raci­a­li­se­rede ansøgere ekskluderes.

Soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen skiller sig dog markant ud: Fra 2006 er andelen af optagne med anden etnisk oprin­delse end dansk højere end andelen for opta­ge­ko­hor­ten, i perioder med mere end 10%. Denne markante udvikling er beskrevet i for­skel­lige tidligere under­sø­gel­ser (se fx Jakobsen, 2017), men der er ikke lavet nogen studier, der forsøger at forklare den. En mulig for­kla­ring er det, der med en meget uheldig beteg­nelse kaldes ALI-effekten, og henviser til pro­fes­sio­nerne Advokat, Læge og Ingeniør, der i perioder har været særligt søgte af unge med anden etnisk oprin­delse end dansk (de Montg­o­mery, Petersen, & Jervelund, 2020). En mulig for­kla­ring, som dette studie dog ikke kan efter­prøve, er at forstå stra­te­gien bag disse uddan­nel­ses­valg som efter­spørgsel på en tydeligt pro­fes­sio­na­li­se­ret uddan­nelse, hvilket i nogen grad gælder for soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen – samtidig med at den ikke har samme høje selek­ti­vi­tet som de tre nævnte uddan­nel­ser. Men en anden for­tolk­ning, som jeg uddyber nedenfor, er, at denne forskel ikke er så betydelig, som den her ser ud til at være.

Figur 9: Andel optagne med anden etnisk oprindelse end dansk
Figur 9: Andel optagne med anden etnisk oprin­delse end dansk 

I figur 10 ses odds-ratioer for etnicitet. Når dette tal er 1,21 for soci­al­rå­d­gi­vere i 2020, betyder det, at der er 1,21 gange større sand­syn­lig­hed for, at en person med anden etnisk oprin­delse end dansk er optaget på soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen, end sand­syn­lig­he­den for at person med dansk oprin­delse er optaget på samme uddan­nelse. Figuren viser at for pædagog, lærer og sygepleje er der i perioden omtrent halvt så stor sand­syn­lig­hed for at personer med anden etnisk oprin­delse end dansk optages på uddan­nel­serne – hvorimod denne sand­syn­lig­heds­for­skel er minimal for soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen. Den forskel jeg omtalte ovenfor, kan altså også ses som en udjævning af en etni­ci­tets­re­la­te­ret forskel, eller ulighed i uddan­nel­ses­valg – soci­al­rå­d­gi­ver­ud­dan­nel­sen vælges med nogen­lunde samme sand­syn­lig­hed af alle uddan­nel­ses­sø­gende, uanset etnicitet, og det, der tager sig ud som en over­re­præ­sen­ta­tion er et udtryk for at resten af optaget på de vide­re­gå­ende uddan­nel­ser har en markant under­re­præ­sen­ta­tion af personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Det er, uanset årsagen, et væsent­ligt fund, at lærer, pædagog og sygepleje-pro­­fes­sio­­nerne rek­rut­te­rer bety­de­ligt færre med anden etnisk oprin­delse end dansk end ansø­ger­ko­hor­ten, og at der i termer af odds-ratio kun blandt soci­al­rå­d­gi­vere er til­nær­mel­ses­vis lighed i etnisk oprin­delse. Man kan overveje, om fore­stil­lin­gen om vel­færds­pro­fes­sio­nerne som hvide gør det van­ske­ligt at fremstå respek­ta­bel som vel­færds­pro­fes­sio­nel med anden etnisk baggrund end dansk, jf. Skeggs. Skole, dagtilbud og sund­heds­væ­sen er insti­tu­tio­ner, hvor dansk kultur og identitet for­hand­les og pro­du­ce­res, til tider på måder der eks­klu­de­rer personer med anden etnisk oprin­delse end dansk (Harrits & Møller, 2016; Gilliam & Gulløv, 2012; Palludan, 2005). Dette kalder på yder­li­gere forskning i betyd­nin­gen af vel­færds­pro­fes­sio­nel­les etniske oprin­delse og i vel­færds­in­sti­tu­tio­ner­nes hvidhed.

Figur 10: Odds-ratioer, etnicitet
Figur 10: Odds-ratioer, etnicitet 

Klasse og rekruttering

Til sidst ser jeg på klas­se­sam­men­sæt­ning af rek­rut­te­rin­gen, for at se hvordan de vel­færds­pro­fes­sio­nel­les sociale oprin­delse adskiller sig fra befolk­nin­gens. Analysen ser på fire årtier, nemlig 1980, 1990, 2000 og 2010. Analysen er begrænset til disse år, både for at sim­pli­fi­cere grafer og tabeller, der ellers nemt kan blive meget uover­sku­e­lige, og fordi klas­se­sam­men­sæt­nin­gen af en uddan­nelse må antages at ændre sig langsomt, og der derfor ikke er noget markant infor­ma­tions­tab ved at kigge på enkelte nedslag.

Analysen sam­men­lig­ner her data fra DSF-data­­­sæt­tet med resul­ta­ter fra Penissat et al. DSF-data­­­sæt­tet beskriver de fær­di­g­ud­dan­nede pro­fes­sio­nelle, og i mod­sæt­ning til de fore­gå­ende analyser er der her altså tale om stu­de­rende, der blev færdige, fremfor stu­de­rende der blev optaget på uddan­nel­sen[9]. Penissat et al. kon­stru­e­rer klasserne på baggrund af beskæf­ti­gelse, men denne kate­go­ri­se­ring er lavet ud fra analyser af hvordan indkomst, uddan­nelse og andre kapi­tal­for­mer varierer, og hvordan beskæf­ti­gelse kan fungere som indikator på disse sociale forskelle (Penissat et al., 2020, p. 191ff.).  Over­klasse defineres som top­le­delse, inge­ni­ø­rer og spe­ci­a­li­ster i natur­vi­den­skab og IT, læger, forskere, ledere inden for offentlig admi­ni­stra­tion, finans­ver­den og erhvervsvirk­som­he­der, jurister, dommere og jour­na­li­ster. Mid­delklasse defineres som mindre virk­som­hed­s­e­jere, lærere og andre vel­færds­pro­fes­sio­nelle, butik­se­jere samt kontor‑, salgs- og admi­ni­stra­tions­an­satte. Arbej­der­klasse defineres som land­brugs­ar­bej­dere, hånd­vær­kere, faglærte i industri samt fødevare- og byg­ge­bran­chen, salgs­as­si­sten­ter, sundheds- og ple­jeas­si­sten­ter, ufaglærte, ren­gø­rings­as­si­sten­ter m.m.

Figur 11 – 14 viser de tre klassers repræ­sen­ta­tions­grad, dvs. dif­fe­ren­cen mellem de rek­rut­te­rede til vel­færds­pro­fes­sio­nerne og klas­se­sam­men­sæt­nin­gen af den danske befolk­ning[10].

Billedet er i grove træk identisk for alle fire pro­fes­sio­ner: Der er en markant over­re­præ­sen­ta­tion af arbej­der­klas­sen og en markant under­re­præ­sen­ta­tion af over­klas­sen. Mid­delklas­sens repræ­sen­ta­tions­grad øges og går fra at være under­re­præ­sen­te­ret til, at den er en smule over­re­præ­sen­te­ret. Dette stemmer overens med den eksi­ste­rende forskning på området og med feltets fore­stil­ling om, at vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne primært optager stu­de­rende med en lavere social status. Man kan dog ikke af denne sam­men­lig­ning se, hvilken rolle uddan­nelse spiller i sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til de fire vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser. Der er som sagt ikke voldsomme forskelle mellem de fire pro­fes­sio­ner, men der er dog den forskel at sygepleje- og lærer­ud­dan­nel­sen generelt har en større andel af stu­de­rende med oprin­delse i mid­delklas­sen end de andre professioner.

Figur 11: Klasserepræsentation, Pædagog
Figur 11: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Pædagog 
Figur 12: Klasserepræsentation, Lærer
Figur 12: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Lærer 
Figur 13: Klasserepræsentation, Sygepleje
Figur 13: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Sygepleje 
Figur 14: Klasserepræsentation, Socialrådgiver
Figur 14: Klas­se­re­præ­sen­ta­tion, Socialrådgiver 

Denne ensartede fordeling, hvor arbej­der­klas­sen fylder mere og over­klas­sen mindre, udtrykker en begrænset social lukning. Alle pro­fes­sio­ner rek­rut­te­rer bety­de­ligt flere fra arbej­der­klas­sen, end hvad der er gen­nem­snit­ligt for befolk­nin­gen, og omvendt for over­klas­sen. Det indikerer igen en lav grad af selek­ti­vi­tet og dermed en lav grad af pro­fes­sio­nel lukning.

Vel­færds­pro­fes­sio­ner­nes sam­men­sæt­ning og status

I de fore­gå­ende analyser har jeg set på søg­nings­møn­stre på fire vel­færds­pro­fes­sio­ner samt på for­de­lin­gen af de pro­fes­sio­nelle på køn, etnicitet og klasse. De to første under­sø­gel­ses­spørgs­mål i denne artikel kan nu besvares med, at rek­rut­te­rin­gen til de fire store vel­færds­pro­fes­sio­ner er sammensat af flere kvinder og flere med oprin­delse i arbej­der­klasse, men færre med anden etnisk baggrund end dansk end ansø­ger­ko­hor­terne eller befolk­nin­gen som helhed. Dette gælder for hele den under­søgte periode med kun mindre afvi­gel­ser. Den over­ord­nede tendens er, at denne sam­men­sæt­ning er stabil, eller at afvi­gel­sen fra befolk­nin­gens sam­men­sæt­ning øges. I tabellen nedenfor har jeg resumeret resul­ta­terne af disse analyser.

Pro­fes­sionAnsøgning Adgangs-begræns­­ning Efte­r­o­p­tag Køn Etnicitet Klasse 
PædagogFaldendeMeget lidtEn delPrimært kvinderFå uden dansk oprin­delse, dog stigendeArbej­der­klasse
LærerFaldendeMeget lidtEn stigende delFlertal kvinderFå uden dansk oprin­delse, dog stigendeArbej­der­klasse og lidt middelklasse
SygeplejeStabilEn delEn lille delNæsten kun kvinderFå uden dansk oprin­delse, dog stigendeArbej­der­klasse og lidt middelklasse
Soci­al­rå­d­gi­verStigendeEn delEn lille og faldende delPrimært kvinderLige adgang uanset oprin­delse, stigendeArbej­der­klasse

Med udgangs­punkt i Witz’ for­stå­else af pro­fes­sio­ner som et patri­ar­kalsk projekt forstår jeg et flertal af socialt domi­ne­rede grupper – dvs. kvinder, personer med anden etnisk oprin­delse end dansk og personer med oprin­delse i arbej­der­klas­sen som et udtryk for en svag social lukning. Derfor vidner sam­men­sæt­nin­gen på køn og klasse for alle fire pro­fes­sio­ner om en ret begrænset social lukning. Dog vidner etni­ci­tets­sam­men­sæt­nin­gen om en vis social lukning. Især tre af pro­fes­sio­nerne er hvide, og der efterstår et arbejde med at forstå og analysere dette forhold. Det tredje forsk­nings­spørgs­mål handlede om søge­møn­stre og sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen til vel­færds­pro­fes­sio­nerne som indi­ka­tion på status og social lukning. Her deler pro­fes­sio­nerne sig i to grupper: Sygepleje og soci­al­rå­d­gi­vere er mere lukkede end de to pæda­go­gi­ske pro­fes­sio­ner. Særligt lærer­pro­fes­sio­nen har mistet eks­klu­si­vi­tet på trods af, at der har været gjort en del forsøg på at øge netop lærer­ud­dan­nel­sens status. For de to pæda­go­gi­ske pro­fes­sio­ners ved­kom­mende peger den faldende søgning og en rek­rut­te­rings­sam­men­sæt­ning med over­re­præ­sen­ta­tion af domi­ne­rede sociale grupper på en meget begrænset social lukning. Dette er ikke i samme omfang tilfældet for soci­al­rå­d­gi­vere og sygeple­jer­sker, hvor søgningen er stigende eller stabil, selvom sam­men­sæt­nin­gen af rek­rut­te­rin­gen stadig peger på en svag social lukning.

Rek­rut­te­ring og meningstab

Alle fire pro­fes­sio­ner rek­rut­te­rer fra domi­ne­rede sam­funds­grup­per, og derfor er der tale om svag social lukning og dermed en mangel på aner­ken­delse og status. Det er samtidig ganske let at komme ind på flere af uddan­nel­serne, og store dele af de optagne er stu­de­rende, der kommer ind via efte­r­o­p­tag. Med Skeggs’ begreb bliver det van­ske­ligt for pro­fes­sio­nerne at fremstå respek­table – de er ikke efter­s­purgte og især ikke efter­s­purgte af de domi­ne­rende grupper. For den enkelte pro­fes­sio­nelle bliver det en udfor­dring at legi­ti­mere valget af en sådan pro­fes­sion. At vælge noget, der udadtil er ken­de­teg­net ved ikke at være eks­klu­sivt, selektivt, anerkendt og respek­ta­belt betyder, at valget skal begrundes i mod­sæt­ning til det, der generelt anses for respek­ta­belt og eks­klu­sivt i samfundet generelt. Hvis arbejdet og pro­fes­sio­nen generelt var anerkendt som menings­fuldt og respek­ta­belt, ville dette være en mulig kilde til en sådan begrun­delse – og til en subjektiv legitimitetsfølelse.

En anden dimension af forholdet mellem mening og rek­rut­te­ring knytter sig til den fore­stil­ling, jeg omtalte i ind­led­nin­gen af artiklen, nemlig at vel­færds­pro­fes­sio­nerne fungerer som trinbræt på en social opstig­ning. Dette kan ses som en måde, hvorpå uddan­nelse til pro­fes­sio­nen får social betydning og mening, både for de stu­de­rende og i uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nen. I og med at disse fire uddan­nel­ser optager flere fra arbej­der­klas­sen er de med­vir­kende til at mindske uddan­nel­se­s­ulig­he­den i Danmark i hele perioden. Men en sådan fore­stil­ling er i mod­sæt­ning til pro­fes­sio­nens sociale lukning, hvor det at rek­rut­tere fra domi­ne­rede grupper koster pro­fes­sio­nen status. Når uddan­nel­sen faktisk fungerer som uddan­nel­ses­vej for domi­ne­rede grupper, bliver det sværere for den at erobre status gennem eks­klu­si­vi­tet. Dette mod­sæt­nings­for­hold mellem uddan­nel­sens sociale mobi­li­tets­funk­tion og pro­fes­sio­nens sociale lukning som vej til aner­ken­delse og status er centralt for at forstå pro­fes­sio­ner­nes menings­fuld­hed, eller mangel på samme.

Disse to aspekter peger på, at det, der kunne være den menings­fulde legi­ti­mi­tet i det vel­færds­pro­fes­sio­nelle arbejde, nemlig dets sam­funds­mæs­sige værdi som velfærd, og pro­fes­sio­nerne som en vej til status for domi­ne­rede grupper, også er det, der gør det svært for pro­fes­sio­nerne at blive respek­te­ret og anerkendt.

Refe­ren­cer

Brante, T., Johnson, E., Olofsson, G., & Svensson, L. (2015). Pro­fes­sio­nerna i kund­s­kap­sam­häl­let. Stockholm: Liber.

de Montg­o­mery, C. J., Petersen, J. H., & Jervelund, S. S. (2020). Dimi­nis­hing social inequa­lity between refugee children and their peers growing up in Denmark. Journal of Ethnic and Migration Studies, 46(7), 1301 – 1329.

Ejrnæs, M., Gabri­el­sen, G. & Nørrung, P. (2004). Social opdrift – Social arv. København: Akademisk forlag.

For­ligskred­sen bag Lærer­ud­dan­nel­sen. Reform af lærer­ud­dan­nel­sen, afta­le­tekst. (2012). https://​ufm​.dk/​l​o​v​s​t​o​f​/​p​o​l​i​t​i​s​k​e​ – ​a​f​t​a​l​e​r​/​r​e​f​o​r​m​ – ​a​f​ – ​l​a​e​r​e​r​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​n​/​r​e​f​o​r​m​ – ​a​f​ – laereruddannelsen

Fre­de­rik­sen, J.T. (2020). Den vel­færds­pro­fes­sio­nelle. København: Akademisk Forlag.

Fre­de­rik­sen, J.T. (2014). Trawling for students. In F. Lebaron & M. Grenfell (Eds.), Bourdieu and Data Analysis. Peter Lang.

Fre­de­rik­sen, J.T. (2018). Trans­for­ma­tions of the Danish Field of Welfare Work: Shifting Forms of Dominated Capital. In J. Albright, D. Hartman, & J. Widin (Eds.), Bourdieu’s Field Theory and the Social Sciences (pp. 81 – 97). Palgrave Macmillan.

Fre­de­rik­sen, J.T. & Fenger, N. (2017). 25 års brok. Forskning i Pæda­go­gers Pro­fes­sion Og Uddan­nelse, 3(1), 15 – 15.

Harrits, G.S. (2014). Social closure revisited: Pro­fes­sions between knowledge and power. Pro­fes­sions & Pro­fes­sio­na­lism, 3(2), 1 – 17.

Harrits, G.S. & Møller, M.Ø. (2016). Fore­byg­gelse og bekymring. Copen­ha­gen: Hans Reitzels forlag.

Harrits, G. S. & Olesen, S.G. (2012). På vej til pro­fes­sio­nerne. VIA Systime.

Helland, H. (2010). Repro­duksjon av sosial ulikhet. Sosi­o­lo­gisk Tids­skrift, 1, 35 – 62.

Helland, H. & Wiborg, Ø.N. (2019). How do parents’ educa­tio­nal fields affect the choice of educa­tio­nal field? The British Journal of Sociology, 70(2), 481 – 501.

Institut National de la Sta­ti­stique et des Etudes Eco­no­miques (INSEE). (n.d.). European Socio-Economic Group Clas­si­fi­ca­tion project. https://​ec​.europa​.eu/​e​u​r​o​s​t​a​t​/​c​r​o​s​/​c​o​n​t​e​n​t​/​e​s​e​g​_en

Jæger, M.M. & Holm, A. (n.d.). Does parents’ economic, cultural, and social capital explain the social class effect on educa­tio­nal attain­ment in the Scan­di­navian mobility regime? Social Science Research, 36, 719 – 744.

Jakobsen, R.G. (2017). Flere ind­van­drere bliver soci­al­rå­d­gi­vere og sosu­as­si­sten­ter. KL Nyheder. https://​www​.kl​.dk/​n​y​h​e​d​/​2​0​1​7​/​s​e​p​t​e​m​b​e​r​/​f​l​e​r​e​ – ​i​n​d​v​a​n​d​r​e​r​e​ – ​b​l​i​v​e​r​ – ​s​o​c​i​a​l​r​a​a​d​g​i​v​e​r​e​ – ​o​g​ – sosuassistenter/

Jensen, M.B., Blomhøj, K.E., Aller, S.H., & Xuan, W.S. (2017). Hvem er frem­ti­dens lærere og pædagoger?

Jensen, T.P. (n.d.). Pro­fes­sions­ba­chel­or­ud­dan­nel­serne.

Jørgensen, C. (2021). Halvdelen af de optagne på lærer­ud­dan­nel­sen opfylder ikke karak­ter­kra­vet – Fol​ke​sko​len​.dk. https://​www​.fol​ke​sko​len​.dk/​1​8​6​3​0​0​9​/​h​a​l​v​d​e​l​e​n​ – ​a​f​ – ​d​e​ – ​o​p​t​a​g​n​e​ – ​p​a​a​ – ​l​a​e​r​e​r​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​n​ – ​o​p​f​y​l​d​e​r​ – ​i​k​k​e​ – karakterkravet

Laura, G. & Gulløv, E. (2012). Civi­li­se­rende insti­tu­tio­ner: Om idealer og distink­tio­ner i opdra­gelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Murphy, R. (1988). Social Closure. Oxford: Clarendon.

Nielsen, S.B. (2003). Vi trænger til nye kræfter, sagde lederen, og ansatte en mand. In K. Hjort & S. B. Nielsen (Eds.), Mænd og omsorg. Soci­al­pæ­da­go­gisk bibliotek.

Palludan, C. (2005). Bør­ne­ha­ven gør en forskel. Danmarks Pæda­go­gi­ske Universitet.

Parkin, F. (1979). Marxism and class theory: a bourgeois critique. Oxford: Tavistock.

Penissat, E., Spire, A. & Hugree, C. (2020). Social Class in Europe. Penguin Random House.

Petersen, D.S. (2010). Rek­rut­te­rings­pro­ble­ma­tik­ken på de nordiske lærer­ud­dan­nel­ser. Nordic Council of Ministers.

Reeder, F. (2018). 7 ting du skal vide om de pæda­gogstu­de­rende. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/7‑ting-skal-vide-om-paedagogstuderende

Reimer, D. & Dorf, H. (2013). Teacher Recru­it­ment in Context: Dif­fe­ren­ces between Danish and Finnish Beginning Teacher Education Students. Scan­di­navian Journal of Educa­tio­nal Research, 58(6), 659 – 677.

Skeggs, B. (1997). For­ma­tions of Class & Gender. Sage.

Skeggs, B. (2019). The forces that shape us: The entangled vine of gender, race and class. The Socio­lo­gi­cal Review, 67(1), 28 – 35.

Thomsen, J.P., Ber­tils­son, E., Dalberg, T., Hedman, J. & Helland, H. (2017). Higher education par­ti­ci­pa­tion in the nordic countries 1985 – 2010‑a com­pa­ra­tive per­spective. European Socio­lo­gi­cal Review, 33(1), 98 – 111.

Thomsen, J.P., Dencker, S. & Pedersen, T.M. (2013). Hvem læser på vel­færds­pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne? ‑ændringer i rek­rut­te­rings­møn­stre de sidste 25 år. Dansk Sociologi, 24(3).

Wiklund, M., Ahlgren, C. & Ham­mar­ström, A. (2018). Con­structing respecta­bi­lity from dis­fa­vou­red social positions: exploring young femi­ni­ni­ties and health as shaped by mar­gi­na­li­sa­tion and social context. Global Health Action, 11(sup3).

Witz, A. (1990). Patri­ar­chy and Pro­fes­sions: The Gendered Politics of Occu­pa­tio­nal Closure. Sociology, 24(4), 675 – 690.

Witz, A. (1992). Pro­fes­sions and Patri­ar­chy. London: Routledge. Retrieved from https://​www​.questia​.com/​l​i​b​r​a​r​y​/​1​0​3​4​5​1​6​7​7​/​p​r​o​f​e​s​s​i​o​n​s​ – ​a​n​d​ – patriarchy


[1] Jeg skelner ikke mellem pro­fes­sio­nen og det at uddanne sig til professionen.

[2] Da jeg ikke har adgang til data der beskriver hele den danske befolk­ning i hele perioden, er det kun muligt med at foretage en sam­men­lig­ning med den danske befolk­ning via Penissat et.al.s klas­se­sy­stem. For­fat­terne venligt har udtrukket danske data fra deres analyser og stillet dem til rådighed for for­fat­te­ren i privat kor­re­spon­dance. Disse – og artiklens øvrige data – fremgår af tabel­lerne i bilag 1.

[3] Disse data stammer fra Forsk­nings­pro­jek­tet Vel­færds­pro­fes­sio­ner mellem udkant og arbej­der­klasse, DFF|FKK 2012. Dette datasæt er placerede på Danmarks Sta­ti­stisk lukkede servere, mens de øvrige data alle er aggre­ge­rede, og derfor offent­ligt tilgængelige.

[4] De anvendte registre er hhv for­sker­ord­nin­gens regi­ster­ba­se­rede arbejds­styr­ke­sta­ti­stik (RAS), ind­komst­sta­ti­stik (IND) og ansæt­tel­ses­sta­ti­stik (IDAN) hvor erhverv klas­si­fi­ce­res i DISCO (https://​www​.dst​.dk/​d​a​/​S​t​a​t​i​s​t​i​k​/​d​o​k​u​m​e​n​t​a​t​i​o​n​/​n​o​m​e​n​k​l​a​t​u​r​e​r​/​d​i​s​c​o​-08) og socioø­ko­no­misk status klas­si­fi­ce­res i SOCIO (https://​www​.dst​.dk/​d​a​/​T​i​l​S​a​l​g​/​F​o​r​s​k​n​i​n​g​s​s​e​r​v​i​c​e​/​D​o​k​u​m​e​n​t​a​t​i​o​n​/​h​o​e​j​k​v​a​l​i​t​e​t​s​v​a​r​i​a​b​l​e​/​p​e​r​s​o​n​e​r​s​ – ​t​i​l​k​n​y​t​n​i​n​g​ – ​t​i​l​ – ​a​r​b​e​j​d​s​m​a​r​k​e​d​e​t​ – ​s​e​t​ – ​o​v​e​r​ – ​h​e​l​e​ – ​a​a​ret – akm-/socio )..

[5] Klas­si­fi­ka­tio­nen er foretaget i SPSS v. 24, på Danmarks Sta­ti­stiks for­sker­ser­vere. Klas­si­fi­ka­tio­nen er foretaget ved at følge den detal­je­rede beskri­velse i Penissat et al., 2020, appendix 3. Den benytter ESEG-klas­si­­fi­ka­tio­­nen, men denne er direkte over­sæt­te­lig til DISCO-klassifikationen.

[6] Disse tal gælder både kvote 1 og 2. Tabeller med tallene bag alle figurer i denne artikel kan ses i bilag 1.

[7] Den konkrete beregning er, eksem­pel­vis for pæda­gog­ud­dan­nel­sen i 1996:
((Antal kvinder optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen 1996 / Antal kvinder optaget på alle uddan­nel­ser 1996))/((Antal mænd optaget på pæda­gog­ud­dan­nel­sen 1996 / Antal mænd optaget på alle uddan­nel­ser 1996))

[8] Se tabel i bilag 1.

[9] Dette kan betyde at der er en grad af survivor-bias i data­sæt­tet – det er muligt at de, der ikke gen­nem­fø­rer, har en særlig klas­se­pro­fil. Fordi der er tale om total­po­pu­la­tio­ner, og analysen således ikke skal gene­ra­li­sere, mener jeg dog ikke dette er et reelt problem for analysens validitet.

[10] Pga. af klas­si­fi­ka­tions­skift i Danmarks Sta­ti­stisk registre i 1980’erne, fore­lig­ger der ikke data på hele den danske befolk­nings­klasse sam­men­sæt­ning i 1980. Til sam­men­lig­nin­gen her har jeg derfor brugt tallene fra 1990, hvilket dog betyder at man skal tage tallene for 1980 med et vist forbehold.

Forfatter

Giv et bidrag

Værsgo’ – du kan frit læse
Dansk pæda­go­gisk Tidsskrift!

Hvis du synes om det, du læser, og gerne vil have, at tids­skrif­tet bliver ved med at eksistere, håber vi, at du vil give et bidrag.

Scan med dit mobilkamera
Klip på knappen for at støtte