Kontakt til redaktionen skal ske via redaktionssekretæren på redaktion@dpt.dk DpT udgiver ikke længere traditionelle anmeldelser, men forsøger at gå nye veje, hvorfor bøger til anmeldelse
Dansk pædagogisk Tidsskrift (DpT) udgives af ”Foreningen bag Dansk pædagogisk Tidsskrift”. Foreningens formål: Foreningen er en almennyttig, velgørende forening, hvis formål er at fremme og
Dansk pædagogisk Tidsskrift drives af en redaktion, som træffer alle afgørelser vedrørende tidsskriftets indhold, grafiske udformning og administration i henhold til det af generalforsamlingen vedtagne budget.
DpT opfordrer til indsendelse af artikler, kommentarer, essays m.m. DpT er et mangfoldigt tidsskrift, der publicerer mange genrer og bringer indlæg fra en bred skare af bidragsydere.
Pædagogiske rejser
Temaet fokuserer på, hvordan pædagogiske ideer, teorier, metoder og praksisformer rejser over landegrænser, Politikere og embedsmænd og pædagogiske aktører rejser ud og sender rejseberetninger hjem. Tekster opdages, oversættes og udgives, kommer på pensum og institutionaliseres. Koncepter indkøbes, promoveres, tilpasses, implementeres – eller omvendt sælges og eksporteres, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skandinavien. Temaets forfattere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pædagogiske rejser.
Pædagogikken og pengene.
Det er blevet mere og mere almindeligt, at forskellige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pædagogiske udviklingsprojekter og pædagogisk forskning, lige som firmaer udviser interesser i at udvikle pædagogiske koncepter og programmer, som kommuner eller andre offentlige institutioner kan købe. Dette tema stiller sig undersøgende og nysgerrigt an i fht. pædagogikkens nye pengestrømme. Vi ønsker at nærme os en forståelse af hvilke pædagogiske og forskningsmæssige ideer og praksisformer, der muliggøres hhv. besværliggøres ved udviklingen.
Tag dømmekraften tilbage – men tilbage til hvad?
Dømmekraften er traditionelt blevet opfattet som en af de vigtigste kvalifikationer hos de professionelle. Organiseringen af bestemte erhverv som professionelt arbejde er ofte blevet begrundet med henvisning til den professionelle dømmekraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til dømmekraften og mere generelt den professionelle organisering af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demokratisk baserede organiseringer af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efterspørgsel på den professionelle dømmekraft?
Frivillighed og velfærdsarbejde
Temaet indkredser og problematiserer de sidste 30 – 40 års tendenser til på ene side at udfordre velfærdsprofessionelle domæner ved at åbne op for frivillige aktørers bidrag til løsning af sociale udfordringer og på den anden side at omdirigere økonomiske ressourcer fra den offentlige til den frivillige sektor – fx ved at afkræve tværsektorielle partnerskaber ved fonds- og puljeansøgninger. Vi spørger således til, hvilke effekter disse bevægelser har haft på såvel socialt frivilligt arbejde som på offentligt velfærdsprofessionelt arbejde.
Pædagogisk fantasi
Pædagogisk fantasi kan betragtes som evnen og viljen til at forestille sig at gøre tingene anderledes, at tænke uden om sædvanlige og dominerende pædagogiske praksisformer; en nægtelse af det aktuelle som uundgåelig nødvendighed og skæbne, og en protest mod resignerende underkastelse, som hævder at der ’ikke er noget at gøre’. I den forstand handler pædagogisk fantasi om at forestille sig det usædvanlige og kaste sig ud i alternativer til det bestående.
UNGES ULIGHED I UDDANNELSE – et problem af stigende kompleksitet
Unge og uddannelse hænger i dag sammen. Sat på spidsen er de to ord nærmest synonymer for hinanden: Man er ung, når man er under uddannelse, og man er under uddannelse, når man er ung. Tidligere tænkte og talte man forholdsvist simpelt om denne gruppe. I dag er problemstillingen mere kompleks. Spørgsmålet er, hvordan og hvorledes samtidens sortering tager sig ud? Hvordan produceres restgruppen, og hvem knyttes til denne?
