Author: redak­tio­nen

Aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont – udvikling eller afvikling?

Aktions­forsk­nin­gen har som forsk­nings­tra­di­tion og som socialt eks­pe­ri­ment altid stået til dis­kus­sion – også inden for det pæda­go­gi­ske felt. Ikke mindst på pro­fes­sions­højsko­lerne er aktions­forsk­ning blevet populær som et mere del­ta­ger­o­ri­en­te­ret svar på krav om prak­sis­an­ven­de­lig­hed. Temaet søger at adressere og pro­ble­ma­ti­sere aktions­forsk­nin­gen i den anven­del­ses­o­ri­en­te­rede horisont for afsøge, hvorvidt aktions­forsk­nin­gen risikerer at blive spændt for et øko­no­mi­stisk sty­rings­re­gime, der afkræver ”evident” for­an­dring i og af praksis.

Homo Ludens – et opråb for legen 

Når der i dag tales om leg, tales der næsten altid i samme åndedrag om læring. I dette tema­num­mer udfordres mantraet om at der ingen forskel er på leg og læring. Vi vil søge at fravriste legen dens rolle som støt­te­spil­ler for læring og undersøge legens egenart på dens egne præmisser.

Pæda­go­gisk arbejde med de fremmede – det gode, det bedre og det bedste

Med dette tema ønsker vi at anlægge et andet fokus i den pæda­go­gi­ske dis­kus­sion. Vi forskyder det hidtidige fokus på de fremmede i det pæda­go­gi­ske arbejde eller på den pæda­go­gi­ske indsats for de fremmedes skyld til et fokus på de pro­fes­sio­nelle og/eller fri­vil­lige, som vil og har villet noget pæda­go­gisk med de fremmede, samt til forsk­nin­gen i de fremmede.

Kritik af synlig læring

Almin­de­lig­vis er der et tema for hvert nummer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift. Dette nummer af tids­skrif­tet er imid­ler­tid ander­le­des, da det er hele nummeret, der består af artikler som er uden for tema: Vi har samlet en række bidrag, der alle er både kritiske og aktuelle forsk­nings­ba­se­rede artikler, der tilsammen kan vise spænd­vidde i den pæda­go­gi­ske kritik.

Gal pædagogik

Med temaet ’Gal Pædagogik’ vil Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift tage pulsen på for­skel­lige af de pæda­go­gisk ori­en­te­rede handlings‑, behand­lings- og reha­bi­li­te­rings­ind­sat­ser inden for det (social)psykiatriske område, og på alter­na­tive måder at se forholdet mellem ’de gale’ og samfundet på.
Ideen er at se det, der foregår inden for det psy­ki­a­tri­ske felt, som en markør på mere generelle udvik­ling­s­ten­den­ser inden for social‑, arbejds­­­mar­keds- og uddan­nel­ses­po­li­tik i forhold til de ’ander­le­des’.

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – mellem politiske ambi­tio­ner og praktisk virkelighed

Temaets artikler adres­se­rer på hver deres måde spe­ci­fikke tema­tik­ker, der enten udsprin­ger af eller aktu­a­li­se­res af et eller flere af reformens elementer. Artik­ler­nes opta­get­hed af meget for­skel­lige temaer illu­stre­rer reformens kom­plek­si­tet – man kunne fristes til at sige radi­ka­li­tet – og dens ambi­tio­ner om at reformere erhverv­s­ud­dan­nel­serne bredt og på alle niveauer, lige fra under­vis­ningsnære pro­blem­stil­lin­ger til udvikling af talentpædagogik.

Demokrati i bør­ne­højde – en truet livsform?

I de seneste 15 års uddan­nel­ses­re­for­mer er demokrati og demo­kra­tisk dannelse blevet stadigt mere usynlig. Spørgsmål om demokrati i relation til pædagogik og uddan­nelse synes ikke længere at have den store politiske opmærk­som­hed. DpT søger at tage tem­pe­ra­tu­ren på, hvordan det står til med demo­kra­tiet i bør­ne­højde og åbne for kritiske dis­kus­sio­ner af, hvad demokrati i bør­ne­højde i grunden er for en størrelse og hvordan det kan praktiseres.

Pro­le­ta­ri­se­ring af vidensarbejde?

På tværs af forsk­­nings- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner som pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter har de senere års reformer skabt nye betin­gel­ser for det videns­ar­bejde – forskning og under­vis­ning – der udføres i insti­tu­tio­nerne. De nye betin­gel­ser er med til grund­læg­gende at forandre arbejde og arbejds­liv for de ansatte. Temaet går på opdagelse i, hvordan den ”stille revo­lu­tion” af videns­ar­bej­det går for sig.

Drenge og uddannelse

Temaet giver bud på for­skel­lige dimen­sio­ner af drenge og unge mænds liv og møde med insti­tu­tio­nelle pæda­go­gik­ker for der­i­gen­nem at bidrage til øget for­stå­else af de mange for­skel­lig­ar­tede pæda­go­gi­ske prak­sis­ser som drenge deltager i. Men hvad er det for problemer med maskuli­ni­tet, som disse pæda­go­gik­ker skal løse, og hvilke rela­tio­ner skaber det mellem drenge og piger, børn og voksne, elever og lærere i disse pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og hvad har det af kon­se­kven­ser for (de enkelte) drenge?

Insti­tu­tion og familie. Inten­si­ve­ret sam­ar­bejde og for­skyd­nin­ger af ansvar

Globalt og nationalt er der i disse år politisk og pæda­go­gisk fokus på styrkelse af sam­ar­bej­det mellem pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og familier gennem for­skel­lige former for ind­dra­gelse af forældre og/eller pårørende. Med dette tema­num­mer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det inten­si­ve­rede sam­ar­bejde ved på for­skel­lige måder at belyse, hvilken betydning, sam­ar­bej­det får for de involverede.